Atuagagdliutit - 07.10.1992, Síða 12

saqqummiisoq/udgives af:
KALAALLIT NIUERFIAT,
KNI
Aaqqissuisoq/redaktion:
Brian Buus Petersen (akisuss./an-
svarsh.)
Box 1015, 3900 Nuuk.
Tlf. 2 30 00, 4631
Telefax 2 50 97.
Suliarinera/produktion:
Atuagassiivik/Eskimo Press,
Box 939,
Tlf. 2 10 83,
Telefax 2 54 83.
Amerlassusii/oplag:
13.500
Naqiterneqarfia/tryk:
Kujataata Naqiterivia
Sydgrønlands Bogtrykkeri
KM-mit tullianik saqqummissaaq oktoberip
naggataanni. Normumut tassunga allaaserisat
assilisallu ilanngunniakkat
aaqqissuisuneeriissapput 20. oktober!!!
Næste numer af KNI-nyt udkommer sidst i
oktober. Sidste frist for indlevering af både artikler
og billedstof er 20. oktober!!!
Atortnt nutaat
Ingerlatseqatigiiffiit pingasut nutaanik
qarasaasiaqalissapput
- Københavnimi immikkoortortaqarfipput matuneqassaaq, qarasaas- - Vores afdeling i København skal nedlægges, og så kunne det jo være
siallu nutaat atorneqamissaannik ilinniartitsineq suliatsinnik inaar- vores sidste opgave at undervise i de nye systemer, siger regnskabschef
saatigisinnaavarput, naatsorsuuserinermi pisortaq Henry Nielsen Henry Nielsen. (Foto: Knud Josefsen)
oqarpoq. (AssKnud Josefsen)
De tre selskaber skal have nye edb-systemer
Ukioq ataaseq matuma siornali aala-
lajngerneqarpoq KNI nutaanik qara-
saasiatigut atortoqalissasoq. Taavali
KNI-p qanoq pineqamissaa oqaluuseri-
neqalerpoq, nutaanillu atortussarsinis-
saq unitsiinnarneqarluni. Upernaarli
Inatsisartut aalajangerput KNI inger-
latseqatigiiffinnut pingasunut aggor-
neqassasoq, taavalu ingerlatseqatigiif-
frnni pingasuni nutaanik qarasaasiati-
gut atortoqalissasut. Umiarsuaatilee-
qatigiiffik namminerisaminik qarasaa-
siatigut atortoqareerpoq, KNI-lli aala-
jangemiartussaallugu KNI Detail aam-
ma KNI Sullissivik siunissami qanoq
ittunik atortoqasssanersut.
Kisianni KNI avataanit ikiortissar-
siortariaqarsimavoq, KNI-mimi naam-
mattumik ilisimasaqartoqanngimmat
atortussat sorliit pisiarineqassanersut
takujuxninaatsinneqarsimammat.
Kukkunersiuisoqarfik Schøbel & Mar-
holt immikkoortoqaqarfeqarpoq, Del-
oitte & Touche, edb-mik immikkut ilisi-
maarinnittumik.
Schøbel & Marholtip KNI-p qullersa-
qarfia suleqatigalugu pilersaarusiass-
samut siunnersuusiorsimapput. Ator-
tut nutaanerit atuleriartuaarnissaat
pingasoqiusanngorlugu suliarineqarsi-
mavoq.
Immikkoortoq siulleq
Ingerlatseqatigiiffini nutaani marlunni
pingaamerusutigut qarasaasianik pisa-
riaqartitsineq siullermik misissuiffi-
geqqissaarneqassaaq. Tamatumunnga
peqatigitillugu qarasaasiat massakkut
pigineqartut pisinnaasaat misissoqqis-
saameqassapput. Misissueqqissaamer-
ni paasisat tulleriiaarinermi pisinissa-
millu aalajangemermi tunngaviussap-
put.
Misissueqqissaarnerit ukioq manna
15. december naammassineqareersi-
massapput. KNI-p naatsorsuuseriner-
mi pisortaa isumaqarpoq taamatut pif-
fissaliisimaneq isumalluarpaluppal-
laartoq, kisianni Schøbel & Marholtip
nukippassuit suliassamut atorsimavai,
neriorsuisimallunilu misissueqqissaar-
nerit decemberip qiteqqunnerani piare-
ersimassasut.
Pilersaarusiortussat suleqatigiit
marluk pilersinneqarsimapput. Siul-
liup KNI Detail A/S-imi KNI Sullissivik
A/S-imilu pisariaqartitat misissussa-
vaat. Tamatumunnga peqatigitillugu
gruppi aqutsisussaq pilersinneqarsi-
mavoq inaarutaassumik aalajangilluni-
lu pilersaarusiortut taakku marluk su-
liaannik ataqitigiissaarisussanik.
Gruppini pilersaarusiortuni aqutsi-
sumilu sulisut KNI-meersut Scøbel &
Marholtimeersullu inuttaapput.
KNI-p allanngortitemeqarnissanik
isumaani tamarmi suliassat siunissami
nunap immikkoortuinut inissinneqar-
tussat qitiunngitsumik ingerlanneqar-
nissaannut annertuumik periarfissiiso-
qarpoq, taamatullu qitiunngitsumik
aqutseriaaseqalernissaq qarasaasiati-
gut atortoqamermut aamma pingaar-
tuteqartorujussuussaaq.
Sulisut ilinniartinneqarnerat
Immikkoortup aappaani piumasaqaatit
immikkuualuttortaat tamakkerlugit
erseqqissaatit suliarineqassapput,
taakkulu qarasaasianik nutaanik neqe-
rooruteqartusssanit tunngavigineqar-
tussapput. Ukiup tulliani 15. april ne-
qerooruteqarnisssami atortussat taak-
ku piareersimassapput.
- Qarasaasiatigut ator tut piareersi-
masut assigiinngitsorpassuarnik pisin-
naasalinnik suliffeqarfippassuarnillu
atomeqarsinnaasunik toqqassagaanni
ajuinngeqajaraluarpoq. Kisianni ator-
tut qanorluunniit pisinnaasaqartigiga-
luarpataluunniit ineriartorteqqittaria-
qarput, taamaal illu tik KNI-mi inger-
latsiveqarfinnut marlunnuut taakku-
nunnga tulluartunngorlugit, Henry
Nielsen KNI-imi naatsorsuuserinermi
pisortaq oqarpoq.
Kisianni KNI-p eqqumaffigeqqis-
saassavaa programmini allannguutit
sapinngisamik anikitsuutinniamis-
saat.
Qarasaasiat pisiarineqarpata ikkus-
suunneqassapput, piffissamilu, tulliut-
tumi sulisut qarasaasianik taakku-
ninnga nutaanik atuinissamut ilinniar-
tinneqassapput. Pilersaarutigineqar-
poq qarasaasiat nutaat aappagu 1. au-
gust aallartiffigalugu atorneqalissasut.
KNI-p tungaanit qarasaasianut nu-
taanut pingaartumik piumasaqaataas-
saaq qarasaasianut allanut attaveqar-
sinnaanissaat. Soorlu assersuutigalugu
ajussanngikkaluaqaaq KNI-p Dagrofal-
lu qarasaasiaat imminnut attaveqati-
giissinnaappata.
Nutaat sipaarutaassapput
1. januarimiit KNI-p qarasaasiatoqai
susoqarsimanngitsutut ingerlaqqilis-
sapput. Qarasaassiatoqqat pingasunut
agguarneqassapput umiarsuaatileqati-
giiffiup namminerisaminik qarasaasi-
aaateqalemissaata tungaanut. Tama-
tuma kingorna qarasaasiatoqqat mar-
loqiusanngorlutik ingerlatseqatigiiflin-
nut marlunnut tamanut ingerlanneqa-
lissapput,
- Teknikkikkut eqqarsaatigalugu ta-
manna pisariitsuararsuuvoq,' Pro-exi-
milumi tamanna misilereersimavar-
put. Naatsorsuutit assigiinngitsut tun-
niunneqartarnissaat annertunerusu-
mik ajornartorsiutaasamavianngilaq.,
Henry Nielsen oqarpoq.
Kisianni nutaanik qarasaasiarsinis-
samik aalajangerneq piisaapilunner-
mik peqquteqanngilaq.
- Qarasaasiat massakkut atorneqar-
tut sulinermi atorlugit oqimaatsuup-
put, ukiunillumi qulinik pisoqaassuse-
qalereersimallutik. Piffissap taassuma
iluani qarasaasiaqamikkut annertoo-
rujussuarmik ineriartortisisoqarsima-
voq, taamaattumik qanorluunniit piso-
qaraliarpat qarasaasiatoqqat taarser-
neqarnissaat naleqquttuussoq Henry
Nielsen oqarpoq.
Qarasaasiat taarserniameqamerat
aningaasaqarnermut aamma attuu-
massuteqarpoq. Massakkut Q-data siu-
sinnerusukkut KNI-p immikkoortorta-
qarfigisimavaa. Namminersornerullu-
tik Oqartussat ingerlatsiveqarfiattut
namminersortutut pilersinneqarpoq,
agguinermilu isumaqatigiissutigine-
qarpoq KNI-p Q-data atussagaa ukiut
tamaasa annertoqisunik akiliuteqar-
tarluni. Nutaamik ilusiliinermi isuma-
qatigiissut taanna atorunnaassaaq,
taamaalillunili KNI aningaasarpassu-
arnik sipaagaqarluni.
- Qarasaasiat nutaat atorneqalerne-
risigut akikinnerujussuarmik ingerlat-
sisoqarsinnaalissaaq, Henry Nielsen
oqarpoq, qanorpiarli aningaasartaqar-
nissaa oqaatigisinnaannginnerarlugu.
Suliassat kingulliit ilaat
Qarasaasiat nutaat eqqarsaatigalugit
sulisullu atuinissaat pillugu Henry
Nielsen isumalluartorujussuuvoq.
- Qarasaasiat Kalaallit Nunaannut
ukiorpassuit matuma siorna eqqukkat-
sigit isumalluarsimanngikkaluaqaan-
ga, nuannersumilli uisaallatsinneqar-
lunga. Suliffeqarfik inuusuttorpassu-
arnik sulisoqarpoq, taamanilu sulisut
qarasaasiat atornissaat sukkaqisumik
ilikkarpaat, taamaattumik nutaanik
taarsernissaat annilaangaginngivippa-
ra, Hemy Nielsen oqarpoq.
- Ilaatigut Københavnimit ikkussui-
sussanik tikisitsisoqassaaq. Køben-
havnimi immikkoortoqarfipput matu-
sussaavoq, taamaalillutalu suliassaq
taanna suliassatta kingulliit ilagissa-
vaat, Henry Nielsen oqarpoq.
Tamatumunnga peqatigitillugu er-
seqqissarlugu oqarpoq isumaqarluni
Københavnimi immikkoortortaqarfiup
qarasaasiat nutaat ingerlalluareertin-
nagit matuneqarnissaa pitsaasuunavi-
anngitsoq.
Allerede for et år siden blev det beslut-
tet, at KNI skulle have nye edb-syste-
mer. Men så kom diskusionerne om,
hvad der skal ske med KNI, og tankerne
om et nyt system blev lagt til side. Men
efter forårets landstingsbeslutning om,
at KNI skal splittes op i tre selskaber,
fandt man, at det var en god idé med et
nyt edb-system til de tre nye selskaber.
Rederiet kommer til at køre med sit
eget system, hvor imod KNI selv skal
finde frem til hvilke systemer KNI De-
tail og KNI Service skal benytte fremo-
ver.
Men KNI måtte »gå i byen« efter eks-
perter, for ingen i KNI har den fulde
viden eller ressourcer til at overskue et
indkøb af nye edb-systemer. Revisions-
firmaet Schøbel & Marholt har en divi-
sion, Deloitte & Touche, som er eksper-
ter på edb, både hard- og software.
Schøbel & Marholt har nu i samar-
bejde med KNIs direktion lavet et ud-
kast til et projektforløb. Der bliver tre
faser i indkøringen af et nyt system.
Første fase
Først og fremmest skal der laves en
analyse af det overordnede behov for
nye edb-systemer i de to nye selskaber.
Samtidigt skal der laves en analyse af,
hvad det nuværende edb-system kan.
Beskrivelserne skal ende med at danne
grundlag for en prioritering og beslut-
ninger om indkøb.
Analyserne skal ligge klar den 15. de-
cember i år. Selv kalder KNIs regn-
skabschef den tidsfrist for ambitiøs,
men Schøbel & Marholt har sat mange
ressourcer ind på opgaven, og har lovet,
at analyserne bliver klar til midt i de-
cember.
To projektgrupper er blevet dannet,
en gruppe, der skal tage sig af behovene
i KNI Detail A/S og den anden KNI
Service A/S . Samtidigt er der nedsat en
styregruppe, som skal tage de endelige
beslutninger og koordinerer arbejdet i
de to projektgrupper.
I projektgrupper og styregruppe sid-
der folk fra både KNI og Schøbel &
Marholt.
Hele tanken i omstruktureringen af
KNI giver mulighed for en stor decen-
tralisering af opgaverne, som fremover
bliver lagt ud i de tre regioner, og denne
decentralisering får også stor betyd-
ning for edb-systemet.
Uddannelse af personalet
I den anden fase skal der udarbejdes en
detaljeret kravsspecifikation, som skal
ende med at blive et udbudsmateriale
til diverse leverandører, som derefter
skal komme med tilbud på et nyt sy-
stem. Den 15. april næste år skal dette
udbudsmateriale ligge klar.
- Det vil være en god idé, hvis man
vælger et standardsystem, som er et
færdigt system med mange forskellige
faciliteter, som de fleste firmaer kan
bruge. Men uanset hvor meget syste-
met kan, så skal det videreudvikles, så
det passer til de to KNI-selskaber, siger
Henry Nielsen, der er regnskabschef i
KNI.
Men KNI vil være meget opmærk-
som på, at ændringerne i standardpro-
gramellet bliver så beskedne som mu-
ligt.
Når systemet er indkøbt skal det ind-
køres, og så kommer der en tid med
uddannelse af personalet til at bruge
systemet optimalt. Det er nu planen, at
systemet skal køre fra den 1. august
næste år.
For KNI bliver det et vigtigt krav til
det nye edb-system, at det kan »tale
med« andre edb-systemer. For eksem-
pel vil det være smart, hvis KNIs og
Dagrofas systemer taler sammen.
Nyt sparer penge
Fra den 1. januar kommer KNIs gamle
edb-systemer til at køre videre, som om
intet var sket. De gamle systemer bliver
splittet op i tre systemer i starten, indtil
rederiet får sit eget system. Derefter
bliver det gamle system kørende i to
spor til hver af de to selskaber.
- Rent teknisk er det meget enkelt at
gøre, og vi har jo prøvet det før med
Pro-ex. Det bliver ikke noget stort pro-
blem at aflevere forskellige regnskaber,
siger Henry Nielsen.
Men beslutningen om alligevel at kø-
be et nyt system er ikke ekstravagant.
- Det nuværende system er tungt at
arbejde med, og det er efterhånden 10
år gammelt. I den tid er der sket så stor
udvikling på edb-området, så det under
alle omstændigheder ville være hen-
sigtsmæssigt at skifte systemet, siger
Henry Nielsen.
Økonomien har også sin del af skyl-
den for at systemet skal skiftes ud. Det
nuværende Q-data var tidligere KNIs
data-afdeling, som blev skilt ud i et selv-
stændigt, hj emmes tyreej e t selskab, og
ved opsplitningen blev der indgået en
aftale om, at KNI skulle bruge Q-data
formedelst et betragteligt beløb hvert
år. Med det nye system ophører aftalen,
og KNI sparer de mange penge.
- Med det nye system kan det gøres
meget billigere, siger Hemy Nielsen,
uden dog at turde sætte kroner på.
En af de sidste opgaver
Henry Nielsen er meget optimistisk,
når det gælder det nye system og med-
arbejdernes brug af det.
- Da vi indførte edb i Grønland for
mange år siden, var jeg meget skeptisk,
men det blev en meget positiv oplevelse.
Virksomheden har mange unge medar-
bejdere, og dengang lærte de ansatte
meget hurtigt at bruge systemet, så jeg
er absolut ikke bange for at gå i gang
med det nye system, siger Henry Niel-
sen.
- Der er jo blandt andet ressourcer i
København til at rejse ud og installere
det nye system. Vores afdeling i Køben-
havn skal nedlægges, så kunne det jo
være en af vore sidste opgaver, siger
Henry Nielsen.
Samtidigt understreger han, at han
ikke mener det vil være en god idé at
nedlægge afdelingen i København, før
det nye system fungerer.
t
>
f

i