Atuagagdliutit

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Atuagagdliutit - 07.10.1992, Qupperneq 12

Atuagagdliutit - 07.10.1992, Qupperneq 12
saqqummiisoq/udgives af: KALAALLIT NIUERFIAT, KNI Aaqqissuisoq/redaktion: Brian Buus Petersen (akisuss./an- svarsh.) Box 1015, 3900 Nuuk. Tlf. 2 30 00, 4631 Telefax 2 50 97. Suliarinera/produktion: Atuagassiivik/Eskimo Press, Box 939, Tlf. 2 10 83, Telefax 2 54 83. Amerlassusii/oplag: 13.500 Naqiterneqarfia/tryk: Kujataata Naqiterivia Sydgrønlands Bogtrykkeri KM-mit tullianik saqqummissaaq oktoberip naggataanni. Normumut tassunga allaaserisat assilisallu ilanngunniakkat aaqqissuisuneeriissapput 20. oktober!!! Næste numer af KNI-nyt udkommer sidst i oktober. Sidste frist for indlevering af både artikler og billedstof er 20. oktober!!! Atortnt nutaat Ingerlatseqatigiiffiit pingasut nutaanik qarasaasiaqalissapput - Københavnimi immikkoortortaqarfipput matuneqassaaq, qarasaas- - Vores afdeling i København skal nedlægges, og så kunne det jo være siallu nutaat atorneqamissaannik ilinniartitsineq suliatsinnik inaar- vores sidste opgave at undervise i de nye systemer, siger regnskabschef saatigisinnaavarput, naatsorsuuserinermi pisortaq Henry Nielsen Henry Nielsen. (Foto: Knud Josefsen) oqarpoq. (AssKnud Josefsen) De tre selskaber skal have nye edb-systemer Ukioq ataaseq matuma siornali aala- lajngerneqarpoq KNI nutaanik qara- saasiatigut atortoqalissasoq. Taavali KNI-p qanoq pineqamissaa oqaluuseri- neqalerpoq, nutaanillu atortussarsinis- saq unitsiinnarneqarluni. Upernaarli Inatsisartut aalajangerput KNI inger- latseqatigiiffinnut pingasunut aggor- neqassasoq, taavalu ingerlatseqatigiif- frnni pingasuni nutaanik qarasaasiati- gut atortoqalissasut. Umiarsuaatilee- qatigiiffik namminerisaminik qarasaa- siatigut atortoqareerpoq, KNI-lli aala- jangemiartussaallugu KNI Detail aam- ma KNI Sullissivik siunissami qanoq ittunik atortoqasssanersut. Kisianni KNI avataanit ikiortissar- siortariaqarsimavoq, KNI-mimi naam- mattumik ilisimasaqartoqanngimmat atortussat sorliit pisiarineqassanersut takujuxninaatsinneqarsimammat. Kukkunersiuisoqarfik Schøbel & Mar- holt immikkoortoqaqarfeqarpoq, Del- oitte & Touche, edb-mik immikkut ilisi- maarinnittumik. Schøbel & Marholtip KNI-p qullersa- qarfia suleqatigalugu pilersaarusiass- samut siunnersuusiorsimapput. Ator- tut nutaanerit atuleriartuaarnissaat pingasoqiusanngorlugu suliarineqarsi- mavoq. Immikkoortoq siulleq Ingerlatseqatigiiffini nutaani marlunni pingaamerusutigut qarasaasianik pisa- riaqartitsineq siullermik misissuiffi- geqqissaarneqassaaq. Tamatumunnga peqatigitillugu qarasaasiat massakkut pigineqartut pisinnaasaat misissoqqis- saameqassapput. Misissueqqissaamer- ni paasisat tulleriiaarinermi pisinissa- millu aalajangemermi tunngaviussap- put. Misissueqqissaarnerit ukioq manna 15. december naammassineqareersi- massapput. KNI-p naatsorsuuseriner- mi pisortaa isumaqarpoq taamatut pif- fissaliisimaneq isumalluarpaluppal- laartoq, kisianni Schøbel & Marholtip nukippassuit suliassamut atorsimavai, neriorsuisimallunilu misissueqqissaar- nerit decemberip qiteqqunnerani piare- ersimassasut. Pilersaarusiortussat suleqatigiit marluk pilersinneqarsimapput. Siul- liup KNI Detail A/S-imi KNI Sullissivik A/S-imilu pisariaqartitat misissussa- vaat. Tamatumunnga peqatigitillugu gruppi aqutsisussaq pilersinneqarsi- mavoq inaarutaassumik aalajangilluni- lu pilersaarusiortut taakku marluk su- liaannik ataqitigiissaarisussanik. Gruppini pilersaarusiortuni aqutsi- sumilu sulisut KNI-meersut Scøbel & Marholtimeersullu inuttaapput. KNI-p allanngortitemeqarnissanik isumaani tamarmi suliassat siunissami nunap immikkoortuinut inissinneqar- tussat qitiunngitsumik ingerlanneqar- nissaannut annertuumik periarfissiiso- qarpoq, taamatullu qitiunngitsumik aqutseriaaseqalernissaq qarasaasiati- gut atortoqamermut aamma pingaar- tuteqartorujussuussaaq. Sulisut ilinniartinneqarnerat Immikkoortup aappaani piumasaqaatit immikkuualuttortaat tamakkerlugit erseqqissaatit suliarineqassapput, taakkulu qarasaasianik nutaanik neqe- rooruteqartusssanit tunngavigineqar- tussapput. Ukiup tulliani 15. april ne- qerooruteqarnisssami atortussat taak- ku piareersimassapput. - Qarasaasiatigut ator tut piareersi- masut assigiinngitsorpassuarnik pisin- naasalinnik suliffeqarfippassuarnillu atomeqarsinnaasunik toqqassagaanni ajuinngeqajaraluarpoq. Kisianni ator- tut qanorluunniit pisinnaasaqartigiga- luarpataluunniit ineriartorteqqittaria- qarput, taamaal illu tik KNI-mi inger- latsiveqarfinnut marlunnuut taakku- nunnga tulluartunngorlugit, Henry Nielsen KNI-imi naatsorsuuserinermi pisortaq oqarpoq. Kisianni KNI-p eqqumaffigeqqis- saassavaa programmini allannguutit sapinngisamik anikitsuutinniamis- saat. Qarasaasiat pisiarineqarpata ikkus- suunneqassapput, piffissamilu, tulliut- tumi sulisut qarasaasianik taakku- ninnga nutaanik atuinissamut ilinniar- tinneqassapput. Pilersaarutigineqar- poq qarasaasiat nutaat aappagu 1. au- gust aallartiffigalugu atorneqalissasut. KNI-p tungaanit qarasaasianut nu- taanut pingaartumik piumasaqaataas- saaq qarasaasianut allanut attaveqar- sinnaanissaat. Soorlu assersuutigalugu ajussanngikkaluaqaaq KNI-p Dagrofal- lu qarasaasiaat imminnut attaveqati- giissinnaappata. Nutaat sipaarutaassapput 1. januarimiit KNI-p qarasaasiatoqai susoqarsimanngitsutut ingerlaqqilis- sapput. Qarasaassiatoqqat pingasunut agguarneqassapput umiarsuaatileqati- giiffiup namminerisaminik qarasaasi- aaateqalemissaata tungaanut. Tama- tuma kingorna qarasaasiatoqqat mar- loqiusanngorlutik ingerlatseqatigiiflin- nut marlunnut tamanut ingerlanneqa- lissapput, - Teknikkikkut eqqarsaatigalugu ta- manna pisariitsuararsuuvoq,' Pro-exi- milumi tamanna misilereersimavar- put. Naatsorsuutit assigiinngitsut tun- niunneqartarnissaat annertunerusu- mik ajornartorsiutaasamavianngilaq., Henry Nielsen oqarpoq. Kisianni nutaanik qarasaasiarsinis- samik aalajangerneq piisaapilunner- mik peqquteqanngilaq. - Qarasaasiat massakkut atorneqar- tut sulinermi atorlugit oqimaatsuup- put, ukiunillumi qulinik pisoqaassuse- qalereersimallutik. Piffissap taassuma iluani qarasaasiaqamikkut annertoo- rujussuarmik ineriartortisisoqarsima- voq, taamaattumik qanorluunniit piso- qaraliarpat qarasaasiatoqqat taarser- neqarnissaat naleqquttuussoq Henry Nielsen oqarpoq. Qarasaasiat taarserniameqamerat aningaasaqarnermut aamma attuu- massuteqarpoq. Massakkut Q-data siu- sinnerusukkut KNI-p immikkoortorta- qarfigisimavaa. Namminersornerullu- tik Oqartussat ingerlatsiveqarfiattut namminersortutut pilersinneqarpoq, agguinermilu isumaqatigiissutigine- qarpoq KNI-p Q-data atussagaa ukiut tamaasa annertoqisunik akiliuteqar- tarluni. Nutaamik ilusiliinermi isuma- qatigiissut taanna atorunnaassaaq, taamaalillunili KNI aningaasarpassu- arnik sipaagaqarluni. - Qarasaasiat nutaat atorneqalerne- risigut akikinnerujussuarmik ingerlat- sisoqarsinnaalissaaq, Henry Nielsen oqarpoq, qanorpiarli aningaasartaqar- nissaa oqaatigisinnaannginnerarlugu. Suliassat kingulliit ilaat Qarasaasiat nutaat eqqarsaatigalugit sulisullu atuinissaat pillugu Henry Nielsen isumalluartorujussuuvoq. - Qarasaasiat Kalaallit Nunaannut ukiorpassuit matuma siorna eqqukkat- sigit isumalluarsimanngikkaluaqaan- ga, nuannersumilli uisaallatsinneqar- lunga. Suliffeqarfik inuusuttorpassu- arnik sulisoqarpoq, taamanilu sulisut qarasaasiat atornissaat sukkaqisumik ilikkarpaat, taamaattumik nutaanik taarsernissaat annilaangaginngivippa- ra, Hemy Nielsen oqarpoq. - Ilaatigut Københavnimit ikkussui- sussanik tikisitsisoqassaaq. Køben- havnimi immikkoortoqarfipput matu- sussaavoq, taamaalillutalu suliassaq taanna suliassatta kingulliit ilagissa- vaat, Henry Nielsen oqarpoq. Tamatumunnga peqatigitillugu er- seqqissarlugu oqarpoq isumaqarluni Københavnimi immikkoortortaqarfiup qarasaasiat nutaat ingerlalluareertin- nagit matuneqarnissaa pitsaasuunavi- anngitsoq. Allerede for et år siden blev det beslut- tet, at KNI skulle have nye edb-syste- mer. Men så kom diskusionerne om, hvad der skal ske med KNI, og tankerne om et nyt system blev lagt til side. Men efter forårets landstingsbeslutning om, at KNI skal splittes op i tre selskaber, fandt man, at det var en god idé med et nyt edb-system til de tre nye selskaber. Rederiet kommer til at køre med sit eget system, hvor imod KNI selv skal finde frem til hvilke systemer KNI De- tail og KNI Service skal benytte fremo- ver. Men KNI måtte »gå i byen« efter eks- perter, for ingen i KNI har den fulde viden eller ressourcer til at overskue et indkøb af nye edb-systemer. Revisions- firmaet Schøbel & Marholt har en divi- sion, Deloitte & Touche, som er eksper- ter på edb, både hard- og software. Schøbel & Marholt har nu i samar- bejde med KNIs direktion lavet et ud- kast til et projektforløb. Der bliver tre faser i indkøringen af et nyt system. Første fase Først og fremmest skal der laves en analyse af det overordnede behov for nye edb-systemer i de to nye selskaber. Samtidigt skal der laves en analyse af, hvad det nuværende edb-system kan. Beskrivelserne skal ende med at danne grundlag for en prioritering og beslut- ninger om indkøb. Analyserne skal ligge klar den 15. de- cember i år. Selv kalder KNIs regn- skabschef den tidsfrist for ambitiøs, men Schøbel & Marholt har sat mange ressourcer ind på opgaven, og har lovet, at analyserne bliver klar til midt i de- cember. To projektgrupper er blevet dannet, en gruppe, der skal tage sig af behovene i KNI Detail A/S og den anden KNI Service A/S . Samtidigt er der nedsat en styregruppe, som skal tage de endelige beslutninger og koordinerer arbejdet i de to projektgrupper. I projektgrupper og styregruppe sid- der folk fra både KNI og Schøbel & Marholt. Hele tanken i omstruktureringen af KNI giver mulighed for en stor decen- tralisering af opgaverne, som fremover bliver lagt ud i de tre regioner, og denne decentralisering får også stor betyd- ning for edb-systemet. Uddannelse af personalet I den anden fase skal der udarbejdes en detaljeret kravsspecifikation, som skal ende med at blive et udbudsmateriale til diverse leverandører, som derefter skal komme med tilbud på et nyt sy- stem. Den 15. april næste år skal dette udbudsmateriale ligge klar. - Det vil være en god idé, hvis man vælger et standardsystem, som er et færdigt system med mange forskellige faciliteter, som de fleste firmaer kan bruge. Men uanset hvor meget syste- met kan, så skal det videreudvikles, så det passer til de to KNI-selskaber, siger Henry Nielsen, der er regnskabschef i KNI. Men KNI vil være meget opmærk- som på, at ændringerne i standardpro- gramellet bliver så beskedne som mu- ligt. Når systemet er indkøbt skal det ind- køres, og så kommer der en tid med uddannelse af personalet til at bruge systemet optimalt. Det er nu planen, at systemet skal køre fra den 1. august næste år. For KNI bliver det et vigtigt krav til det nye edb-system, at det kan »tale med« andre edb-systemer. For eksem- pel vil det være smart, hvis KNIs og Dagrofas systemer taler sammen. Nyt sparer penge Fra den 1. januar kommer KNIs gamle edb-systemer til at køre videre, som om intet var sket. De gamle systemer bliver splittet op i tre systemer i starten, indtil rederiet får sit eget system. Derefter bliver det gamle system kørende i to spor til hver af de to selskaber. - Rent teknisk er det meget enkelt at gøre, og vi har jo prøvet det før med Pro-ex. Det bliver ikke noget stort pro- blem at aflevere forskellige regnskaber, siger Henry Nielsen. Men beslutningen om alligevel at kø- be et nyt system er ikke ekstravagant. - Det nuværende system er tungt at arbejde med, og det er efterhånden 10 år gammelt. I den tid er der sket så stor udvikling på edb-området, så det under alle omstændigheder ville være hen- sigtsmæssigt at skifte systemet, siger Henry Nielsen. Økonomien har også sin del af skyl- den for at systemet skal skiftes ud. Det nuværende Q-data var tidligere KNIs data-afdeling, som blev skilt ud i et selv- stændigt, hj emmes tyreej e t selskab, og ved opsplitningen blev der indgået en aftale om, at KNI skulle bruge Q-data formedelst et betragteligt beløb hvert år. Med det nye system ophører aftalen, og KNI sparer de mange penge. - Med det nye system kan det gøres meget billigere, siger Hemy Nielsen, uden dog at turde sætte kroner på. En af de sidste opgaver Henry Nielsen er meget optimistisk, når det gælder det nye system og med- arbejdernes brug af det. - Da vi indførte edb i Grønland for mange år siden, var jeg meget skeptisk, men det blev en meget positiv oplevelse. Virksomheden har mange unge medar- bejdere, og dengang lærte de ansatte meget hurtigt at bruge systemet, så jeg er absolut ikke bange for at gå i gang med det nye system, siger Henry Niel- sen. - Der er jo blandt andet ressourcer i København til at rejse ud og installere det nye system. Vores afdeling i Køben- havn skal nedlægges, så kunne det jo være en af vore sidste opgaver, siger Henry Nielsen. Samtidigt understreger han, at han ikke mener det vil være en god idé at nedlægge afdelingen i København, før det nye system fungerer. t > f i

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.