Atuagagdliutit - 26.10.1992, Blaðsíða 4

4
ATUAGAGDLI UTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 124 1992
AAQQIISSUTISSAT
SIUNNERSUIT Kalaallit Nunaanni aaqqiiu-
niutinguissimapput. KNI-p qulaajameqarne-
ra aallamiutaavoq, taamani Convest Consul-
tip suliffeqarfissuaq taanna misissoriarlugu
politikerinut inassutigaat KNI ingerlatseqati-
giiffinnut pingasunut aggomeqassasoq. Aa-
saq ingelaqqittoqarpoq, tassa Namminersor-
nerullutik Oqartussat Convest Managemen-
timik ateqalersimasoq Kalaallit Nunaanni na-
qitatigut tusagassiuutit atugarisaannik misis-
sueqqullugu atorfinitsimmagu.
Siunnersuisoqarfiup takomariartitsisar-
neq kingusinnersukkut aamma misissuiffi-
gaa. Tamatumuuna Niuernermut Suliffissua-
qamermullu pisotaqarfik qallunnat siunner-
suisoqarfiannut suliakkiisuusimalluni. Tak-
ornariartitsisamerup misissuiffigineqamera-
nut atatillugu siunnersiusoqatigiit Kalaallit
Nunaanni hoteleqameq aamma misissuiffigi-
simavaat. Kingulleq immikkoortumik nalu-
naarusiorfigineqarsimavoq. Siunnersuisar-
tullu tassani hotelit qanoq ilillutik annaanni-
ameqarsinnaanerat siunnersuuteqarfigine-
qarsimavaat.
Nalunaarut taanna AG-p pissarsiarisima-
vaa.
NALUNAARUSIAP AALLAAVIA tassaavoq
Kalaallit Nunaanni hotelit ingerlanerlioqisut.
Kalaallit Nunaanni takornariartitsisarneq pi-
moorunneqalinngippat hotelit matuinnartari-
aqalissapput. Tamannalu pitsaavallanngilaq,
takornarissammi takkussulerunik hotelinilu
unnuiffissaqanngikkunik sumi taava unnuini-
artassappat. Taamaattumik hotelit ikiorser-
neqartariaqarput.
Siunnersuisoqatigiit siunnersuutigaat ho-
telit tamarmik ataatsimut hoteliutileqatigiit-
tut kattunneqassasut, ingerlatseqatigiiffiullu
allap hotelit ingerlanneqarnerat isumagissa-
vaat. Ingerlatseqatigiiffik Namminersorne-
rullutik Oqartussanit 5-7 millioner koruuni-
nik toqqaannartumik tapiiffigineqartassaaq.
SIUNNERSUISOQARFIUP Hoff & Over-
gaardip december 1991-imi nalunaarut »Tu-
rismeplan for Grønland 1991 - 2005« -1991-
imiit 2005-imut Kalaallit Nunaanni takomari-
artitsitsamissamut pilersaarut tunniuppaa.
Ukiup ataatsip ingerlanerani suinnersuisoqa-
tigiit Kalaallit Nunaanni takomariartitsisar-
nermut tunngassuteqartut tamaviisa misis-
sorpaat, matumani pissutsit hotelit atugaat
aamma ilanngullugit.
Nalunaarusiaanni pingaartut marluk er-
seqqissameqarput: Siullermik Namminer-
somerullutik Oqartussat aqutsiveqarfiata
takomariartitsineq pingaamerusutiguinnaq
ataqatigiissaarivigissavaa. Aappassaanik pin-
gaanerpaagunartumillu oqaatiggineqarpoq
takornarissanut atortussat ingerlananeqar-
nissaat Namminersomerullutik Oqartussat
suliassarinngikkaat.
Nalunaarut kingulleq tamatuma paarlattor-
luinnaanik oqasseqarpoq. Tassani erseqqis-
sumik oqaatigineqarpoq Namminersornerul-
lutik Oqartussat ingerlatseqatigiiffimmi pi-
ginneqataassasut.
Soorluuna Convest Managemet nalunaa-
rut ukioq ataasiunngitsoorluunniit matuma
sioma Namminersomerullutik Oqartussanut
tunniunneqarsimasoq ilumut atorfissaqar-
nersoq paasiniaqqullugu suliassinneqarsima-
soq. Taamaanngippaami siunnersortit akiso-
qisut ukiumut ataasiarlutik sooq sulisinne-
qartassappat?
HOTELINIK INGERLATSISUT AG-mut
oqarput taamaaliomeq naalakkersuisut oqa-
lunnerannut suliaannullu paarlattorluinnar-
mik sammiveqartoq.
Nalunaarutip atorsinnaassuseqanngilluin-
namera kialuunniit uppemarsarlugu saqqu-
misumik oqaaseqarfiumanngilaa, kisiannni
tipaatsuutigineqangaanngilaq.
Siunnersuisoqatigiit siunnersuutaat pigi-
sanik naalagaaffimmut pigisassanngortitsini-
arnertut isigisariaqarpoq, hotelinik ingerlata-
qartut AG-mut oqarput.
Taarsigassarsiniartarfiit siunnersuut ilua-
tinnartortaqartissaqaat, tassuunami Nammi-
nersornerullutik Oqartusssat 300 millioner
koruuninut taarsigassarsisitsisarfiit hoteliti-
gut annaasimasannut qulamaveeqqusiisus-
sanngussapput. Ilaa torrak?
Maniitsumi pisimasoq assersuutissaqqil-
luinnarpoq taarsigassarsisitsisarfiit hoteli-
liornianut aningaasaliigamik sianiilliorsima-
nerujussuannut, taarsigassarsisitsisarfiillumi
ajutoortoqartillugu aningaasarpassuit annaa-
sarpaat.
NALUNAARUSIAQ ATUARLUGU soqutigi-
narpoq, nalunaarutimmi siunnersuutaa poli-
tikerit malikkumallissagaluarunikkut isum-
maminnik killormorluinnaq saatitsisimas-
sammata.
Naalakkersuisut siulittaasuata periarfis-
saasinnaasut tamaasa atorlugit erseqqissar-
tuarpaa Kalaallit Nunaata naalagaaffiup pigin-
nittussaaneranit peeriartuamissaa aningaa-
sarsiomikkullu avammut ammanerusumik
ingerlatsilemissaq qanoq pingaaruteqartigi-
sut.
Kalaallit Nunaat niuemeq toqqavigalugu
aningaasarsiomermik ingerlatsilissaaq.tuni-
sassaqassutsip pisiumassuseqassutsillu an-
ingaasaqameq aqulissavaat. Tamakku tamar-
mik inuussutissarsiutinut namminersortu-
nullu, minnerunngitsumillu atuisunut pisi-
sartunullu iluaqutaaniartussaapput.
NIUERNEQ TUNNGAVIGALUGU aningaa-
saqamermik ingerlatsiumagaanni - tamanna
namminersorlutik inuussutisssarsiortunut
politikerinullu aamma atuuppoq - ilisimasari-
aqarpoq ilaasa tamanna ajutoorutigisinnaam-
massuk. Pissusviusut ajoraluartumik taa-
maapput. Niuffarissut tamatigut iluatsittar-
put, taakkuusarpummi piffissaagallartillugu
suliffeqarfimminnnik pissusiviusunut qaqu-
gukkulluunniit atuuttunut naleqqussaasar-
tut. Ullumikkut pissusiusut ajoraluartumik
imaapput unnuiffissanik attartortitsisarneq
iluanaaruteqarfiusinnaajunnaavissimalluni.
Hoteliutilinnut imaappoq hotelimik ingerlat-
sineq ajomavilluni imerniartorpassuamik
isertoqartanngikkaanni. Baajanuku hotelit
napatikkaat. Kisianni inuit aningaasaatikin-
nerulersimapput, soorunalumi aningaasaati-
kinnerulemermi baajat ikinnerusut imeme-
qalersarput. Tassa Kalaallit Nunaanni hoteli-
nik ingerlatsinermi ajornartorsiut.
HOFF & OVERGAARD-ip nalunaarutaata
erseqqissarpaa: »...hotelimik ingerlatsineq
pingaarnerpaagajunngilaq, tassami isertitat
amerlanersaat suttomiartarfittaanni imemi-
artarfittaannilu isertinneqartarmata.« Taama
erseqqitsigaaq. Kalaallillumi Nunaanni pik-
korissunik aningaasarsiniallaqqissunillu ho-
teliutileqarpoq.
HOTELIUTILLIT ILAAT AG-p oqaluussaa
ilumoorluinnarpoq oqarami atuarfiit ilinnia-
gaqarfiillu allat sullitaminik »tilligamerarlu-
git«. Namminersorlutik Oqartussat kalaallitt
hoteliutaannik ikiorsiiniarlutik oqarnertik pi-
moorussimappassuk atorfillit pisortallu suli-
suisa allat pikkorissartitsinitik ataatsimiitit-
sisarnitillu hotelini taakkunani ingerlattar-
sinnaagaluarpaat. Taava inilerisut, igasut
imigassaarniat il.il. suliassaqalissagaluarput.
Hoteliutillillu kaaviiaartitassaqalaalerlutik.
NAALAKKERSUISUT piumassuseqalaarsi-
magaluarunik Hoff & Overgaardillu nalunaa-
rusiaani isumassarsiat piviusunngortillugit,
taava allamik nalunaarusiortitsinissaq pisari-
aqarsimassanngikkaluarpoq. Ukiop ataatsip
matuma siomali takornariartitsisarneq ukiu-
ni kingullerni arlalinni Kalaallit Nunaata an-
ingaasaqameranut »annaasiniutigineqartus-
satut« oqaluuserisaq piorsaavigineqalersima-
suuppat hotelit ullumikkut ajomartorsiutigi-
saminnik ajornartorsiuteqarsimassanngikka-
luarput. Isumassarsianaassiit piviusunngor-
tinniameqalermata ajutoortoqarpoq. Taman-
na tassaavoq atorfillit immikkullu ilisimasallit
piviusunngortitsiniarnerup nalaanik taasarta-
gaat. Tamatigorluinnaq ajutoortoqartarpoq.
Nalunaarunaarusiortitsitseqattaaginnaqinani
pitsaanerunngila takkuttoq siulleq atuarluar-
luaraanni nutaamik sooq ajutoortoqarsima-
neranik nassuiaasussamik nalunaarusioqqu-
sinnginnginnermi.
TIDENS LØSEN
KONSULENTER ER BLEVET tidens løsen
i Grønland. Det begyndte med kulegravnin-
gen af KNI, hvor Convest Consult gennem-
gik virksomheden og anbefalede politikker-
ne, at KNI blev splittet op i tre selskaber. Det
fortsatte i sommer med, at hjemmestyret hy-
rede Convest Management, som firmaet var
kommet til at hedde, til at undersøge vilkåre-
ne for den trykte presse i Grønland.
Senest er konsulenterne så i gang med en
undersøgelse af turismen i Grønland. Det er
Direktoratet for handel og industri, der har
hyret de danske konsulenter. I forbindelse
med turisme-undersøgelsen har konsulen-
terne også kigget nærmere på situationen for
de grønlandske hoteller. Det er blevet til en
lille, selvstændig rapport, hvor konsulenter-
ne kommer med deres bud på, hvordan man
kan give hotellerne kunstigt åndedræt.
Den rapport er AG kommet i besiddelse af.
RAPPORTENS UDGANGSPUNKT er, at
hotellerne i Grønland har det økonomisk me-
get skidt. Hvis turismen i Grønland ikke
snart bliver til noget, vil hotellerne lukke. Og
det er ikke særligt smart, for når der så kom-
mer turister, er der ingen hotelværelser,
hvor turisterne kan overnatte. Derfor skal
hotellerne hjælpes.
Konsulenterne foreslår, at alle hotellernes
ejendomme skal samles i ét ejendomssel-
skab, og et andet selskab, et driftsselskab,
skal drive hotellerne. Driftsselskabet skal
have mellem fem og syv millioner kroner i
direkte støtte fra hjemmestyret.
I DECEMBER 1991 afleverede konsulentfir-
maet Hoff & Overgaard en rapport med titlen
»Turismeplan for Grønland 1991 - 2005«.
Gennem et år undersøgte konsulenterne alle
aspekter af turismen i Grønland og herunder
også hotellernes situation.
Deres rapport slog to vigtige ting fast: For
det første skulle hjemmestyrets administra-
tion kun tage sig af koordineringen af turis-
men på et helt overordnet plan. For det an-
det, og det er nok det vigtigste, er det ikke
hjemmestyrets opgave at eje eller drive faci-
liteter for turister.
Den nyeste rapport siger det stik modsat-
te. I den er der lagt op til, at hjemmestyret
skal gå ind som medejer af et driftsselskab.
Det kunne se ud som om, at Convest Ma-
nagement er hyret til at undersøge om den
rapport, der blev afleveret til hjemmestyret
for mindre end et år siden overhovedet kan
bruges til noget fornuftigt. Hvorfor skulle
man ellers bruge penge til dyre konsulenter
en gang om året?
FOLK I HOTELBRANCHEN siger til AG, at
det er at gå den stik modsatte vej af, hvad
landsstyret ellers siger og gør.
Ingen ønsker at lægge navn til, at rappor-
ten ikke kan bruges til meget, men begej-
stringen kan ligge på et lille sted.
Konsulenternes forslag er det nærmeste,
man kommer en nationalisering, siger hotel-
folk til AG.
Kreditforeningerne vil sikkert se deres
chance i forslaget, for i realiteten kommer
hjemmestyret til at stå som garant for de 300
millioner kroner, som kreditforeningerne
har smidt i grønlandske hoteller. Det er
smart.
Eksemplet fra Maniitsoq viser jo, at kredit-
foreningerne har været letsindige, da de gav
lån til hotelfolkene, og at kreditforeningerne
taber store penge, når det går galt.
LÆSNINGEN AF RAPPORTEN er interes-
sant, for hvis politikerne vælger at følge rap-
portens forslag, er det en fuldstændig koven-
ding.
Landsstyreformanden benytter ellers en-
hver lejlighed til at understrege, hvor nød-
vendigt det er, at Grønland bevæger sig væk
ffa planøkonomiens snærende bånd.
Nu skal Grønland have markedsøkonomi,
hvor de frie markedskræfter, - også kaldet
udbud og efterspørgsel, skal styre økonomi-
en. Alt sammen til glæde for det private er-
hvervsliv og ikke mindst forbrugerne.
VIL MAN HAVE markedsøkonomi - og det
gælder både det private erhvervsliv og politi-
kkerne - så må man også tage med, at det kan
koste nogen »livet«. Det er desværre virke-
ligheden. De dygtige forretningsfolk vil altid
overleve, for det er dem, der i tide tilpasser
deres virksomhed til den til enhver tid gæl-
dende virkelighed. I dag er virkeligheden
desværre den, at man ikke, eller næsten ik-
ke, kan tjene noget som helst på at leje en
seng ud. For hotelfolk er det en bitter virke-
lighed, at de ikke kan drive hotel uden at de
trækker en masse tørstige sjæle til huse. Det
er bajerne, der holder hotellerne åbne. Men
folk har færre penge end tidligere, og selvføl-
gelig drikker man færre bajere, når man ikke
har så mange penge. Det er krisen i Grøn-
lands hotelverden.
HOFF & OVERGAARDS rapport slog det
fast: »...hoteldriften er ofte sekundær, idet
hovedindtægten kommer fra salg i restauran-
ter og barer.« Sådan. Der er da også dygtige
hotelfolk i Grønland, som har fundet ud af at
satse på både gynger og karruseller.
EN AF DE HOTELFOLK, AG har talt med,
har ganske ret, når han siger, at skoler og
andre uddannelsesinstitutioner »stjæler«
hans kunder. Hvis hjemmestyret mente det
ærligt, når de vil hjælpe de grønlandske ho-
teller, så kunne embedsmænd og andre of-
fentligt ansatte jo for eksempel vælge at hol-
de deres egne kurser og møder på de selv
samme hoteller. Så ville stuepigerne komme
i gang med at rede senge, kokkene med at
lave mad og bartenderne med at knappe op
for vand og andre læskedrikke. Og hotelejer-
ne ville få lidt gang i omsætningen.
HAVDE LANDSSTYRET taget sig sammen
og ført ideerne i Hoff & Overgaards rapport
ud i livet, så ville der aldrig være blevet brug
for den anden rapport. Var der allerede for et
år siden blevet sat gang i turismen, som man
har talt om gennem flere år som en af »frel-
serne« for Grønlands økonomi, så havde ho-
tellerne ikke haft de problemer, som de må
slås med i dag. Endnu en gang er det gået
galt, når de fine ideer skal føres ud i livet. Det
er det, embedsmænd og eksperter kalder
implementeringsfasen. Det går galt hver
gang. I stedet for at få lavet den ene rapport
efter den anden, var det måske en god idé at
læse dem og bruge dem, inden man bestilte
en ny rapport, der skal forklare, hvorfor det
gik galt.