Atuagagdliutit - 26.10.1992, Blaðsíða 14

14
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 124 1992
ANGUTERALAK
(21. marts -19. april):
Siunissat taarpoq, qaama-
nerlu ujartariaqarpat. Nas-
saarissavat, siunissamilu
pilluarnerunissannut aqqu-
tissiuutissavaatit.
VÆDDEREN
(21. marts -19. april):
Det ser mørkt ud, så du må
gå på jagt efter lyset. Du vil
finde det, og det vil vise dig
vej mod lykkeligere oplevel-
ser.
ANGUTIKULOOQ
(20. april - 20. mqj):
Asanninneq tatiguuk. Ili-
magisannit annertuneru-
jussuarmik iluaqutaasin-
naavoq, tassaavorlu pitsaa-
nerusumik siunissaqaler-
nissamik neriuuteqalersitsi-
soq.
TYREN
(20. april - 20. maj):
Stol på kærligheden. Den
kan klare meget mere, end
du vover at tro på, og det er
den, der giver håb om en
bedre fremtid.
MARLULISSAT
(21. maj - 20. juni):
Aporfissat qaangerneqar-
sinnaanerinut periarfissat
pitsaasumik isigUeqqaakkit.
Ilimagisannit sapinngisaqa-
nerujussuuvutit.
TVILLINGERNE
(21. maj - 20. juni):
Start med at se det positive
og mulighederne for at over-
vinde forhindringerne. Du
klarer mere, end du selv
tror.
PEQQUK
(21. juni - 22. juli):
Ilungersunartut ilimagisan-
nit tujorminannginnerujus-
suupput. Allaammi soquti-
ginartunik periarfissarpas-
suaqalersissinnaavaatsit.
KREBSEN
(21. juni - 22. juli):
Det alvorlige var ikke så ke-
deligt, som du havde troet.
Tværtimod viser, der sig nu
mange interessante mulig-
heder for dig.
LØVEQ
(23. juli - 22. aug.):
Tiinngataaruit ajornartor-
siutinik pilersitsinaveersaa-
rit. Ilimagisannit ajorneru-
jussuusinnaapput.
LØVEN
(23. juli - 22. aug.):
Hvis du flirter, så pas på ik-
ke at skabe problemer. Det
kan blive meget mere alvor-
ligt, end du havde regnet
med.
NIVIARSIAQ
(23. aug. - 22. sep.):
Isumassarsiatit piviusunn-
gortissagukkit iluanaarne-
rup pissarsivigineqarsin-
naanera misissortariaqar-
pat.
JOMFRUEN
(23. aug. - 22. sep.):
Det er tidspunktet for en tur
til lykkegrotten, hvor du vil
finde, hvad de behøver for at
virkeliggøre dine ideer.
OQIMAALUTAAVIK
(23. sep. - 23. okt.):
Inuk alla ilinnit pissarsine-
rusimasoq sinngagaat. Taa-
maaliunngikkuit iluanaar-
nerussaatit.
VÆGTEN
(23. sep. - 23. okt.):
Du ser skævt til en person,
som har fået mere ud af det
end du selv. Du ville få stør-
re glæde af at lade være.
SKORPIOONl
(24. okt. - 22. nov.):
Fjernsyni alalaarallaak. Ul-
luinnarni nuannaarutissat
tv-mi takorluugaannarnit
maluginiarneruniakkit.
SKORPIONEN
(24. okt. - 22. nov.):
Prøv at komme væk fra
ljernsynets glimmerverden.
Læg mærke til hverdagens
glæder i stedet for at drøm-
me om det kunstige tv-liv.
IGERIALLAQQI
(23. nov. - 21. dec.):
Qasusuissutsit iluaqitige-
qaat. Illerpiaavormi ajor-
nartorsiutinik qulaajaalluni
aaqqiisoq.
SKYTTEN
(23. nov. - 21. dec.):
Din udholdenhed er til stor
gavn. Det er faktisk dig, som
reder trådene ud og sørger
for, at problemet løses.
SAVAASAQ
(22. dec. -19. jan.):
Suliat nalorninartut angu-
saqarfiunngitsuusaartut in-
gerlattuarneri pillugit sinn-
gagineqarputit.
STENBUKKEN
(22. dec. -19. jan.):
Du bliver misundt din evne
til at fortsætte og fortsætte
med det usikre arbejde,
sselv om et måske aldrig gi-
ver resultat.
IMERTARTARTOQ
(20. jan. -19. feb.):
Aningaasanik amerlasoor-
passuarnik eqquinissat up-
perigukku assigiinnarpaa
immap qaatigut pisunniar-
sarisutit. Piviusorpalaann-
gilluinnarpoq.
VANDMANDEN
(20. jan. - 19. feb.):
At tro, at du kan vinde så
stor en gevinst, er som at
prøve at gå på vandet. Det er
helt urealistisk.
AALISAKKAT
(20. feb. - 20. marts):
Inuit allat peqatiginissaat
nuannarisaraat, massak-
kullu tamatumunnga peri-
arfissaqarluarputit. Taa-
maattumik piffissaq piare-
ersarluartariaqarpat.
FISKENE
(20. feb. - 20. marts):
Du trives i andre menne-
skers selskab, og det har du
masser af for tiden. Det gæl-
der derfor om at planlægge
tiden effektivt.
NAKORSAQ
Erik Miinster
Angutit
sukkanerupput
Qanittukkut allaaseraat
amerikkamiut fysiologit
marluk isumaqartut arnat
ukiualuit ingerlanerinnaan-
ni unamminemi angutitulli
oqilatigalutik unammeqa-
taasalissasut. Tunngavigi-
niarneqarpoq arnat ukior-
paaluit ingerlanerini rekor-
diliuttakkatik angutinit siu-
ariartortinnerusimammati-
git.
Kisianni taamaaginnar-
navianngilaq. Arnat arpat-
tartut taamarsuaq siuariar-
tupiloornerannut pissutaa-
voq arnat aatsaat 1970-ik-
kut aallartisimalernerini
nunat tamalaat akornanni
unammisarnerni 800 mete-
rinit takinerusunut peqa-
taatinneqartalermata. Isu-
maqartoqarsimammammi
takinerusunutt arpattassa-
gunik qjoqutigisinnaagaat.
Kisianni arnat taamatut
siuariartornerat qangarsu-
arli unereernikuuvoq.
1985-imili arnat 800 meteri-
miit marathon ilanngullugu
rekordiliisoqartarsimanngi-
laq. Imaappormi arpafdu-
sartuni taakkunani angutit
11 procentimik amerlane-
russuteqarput, ukiunilu ar-
lineq marlunni kingullerni
tamanna allannguuteqarsi-
manngilaq.
Makkuninngalu patsise-
qarluni tamanna allanngor-
naviarunanngilaq:
Angutit agguaqatigiissil-
lugu literimut naatsorsuul-
lugu arn anit aa vi aappalut-
tunik hæmoglobinimik ako-
qarnerupput, taamaattu-
millu nukinnut iltilersuine-
rat 11 procentimik annertu-
nerulluni. Arnap sungiusar-
luarsimasup angummut
taama sungiusarluarsima-
sumut sanilliulluni »timi
nassataa« marloriiaatinga-
jammik oqimaanneruvoq.
Taamaattumik arnap nukiit
amerlanerusut atortaria-
qarpai.
Misileraanerit takutip-
paat angutit arnallu assi-
giimmik iltimik najuussui-
sinnaassuseqartut timimil-
lu oqimaassusianut sanil-
liullugu assigiimmik orsullit
sukkaqatigiimmik arpassin-
naasut. Kisianni arnat an-
gutinut sanilliullugit orso-
qarn erukkqjupput.
Poul Erik Andersen, arpat-
tartoq
Paasissutissanut soqutigi-
nartunut qujanaq. AUaase-
risara oqaasaqaataanani
amerikkamiut ilisimatuus-
sutsikkut atuagassiaasa
ilaannit issuaaneruvoq,
isornartorsiuinermillu ima-
qarani.
Iminnginnerulerta
Sap. ak. nr. 40 Sundhedssty-
relsip sooq imigassarta-
qanngitsutut ingerlanne-
qassasoq oqaatigaa?
F.K
Tassauagut qallunaat imer-
pallaarujussuaqigatta. Ata-
guli tusariassagit. Qallu-
naat 250.000-it ingasappal-
laamik imigassartortuup-
put. 2.000 missaat ukiumut
imigassamik peqquteqartu-
mik toqusarput. Nappar-
simmavinnut unitsinneqar-
tartut 25 procentn imigassa-
mik ajornartorsiuteqarput.
Danmarkimi aqqusinikkut
angalannermi toqutaas ar-
tut tamarmik 30 procentii
imigassamut atuumassute-
qartarput. Danmarkimi me-
eqqat angerlarsimaffimmin-
nit arsaarinnissutigineqar-
tarnerisa tamarmiusut 50
procentii imigassamut at-
tuumassuteqarput. Ilaqu-
taariinni annersaaviusartu-
mi ittuusut/angutitaasut 75
procentii imigassamik ator-
nerluinermik ajornartorsiu-
teqarput. Unnukkut ajuto-
orsimalluni saaffigiinninne-
rit tamarmik 70 procentiisa
missaat aalakoornermut at-
tuumassuteqarput. Piner-
lunniarsimasut 50 procentii
tamarmik aalakoorlutik pi-
nerlunniarsimapput. Ukiut
tamaasa meeqqat 100-t
Danmarkimi inunngortar-
put imigassap sunniinnera-
nit katsorsarneqarsin-
naanngitumik iloqianngor-
simallutik.
Sap. ak. nr. 40-innaann-
gittsumi ukiorli kaajallallu-
gu imernikinnerulertaria-
qarpugut.
- Sap. ak. nr. 40-innaann-
gittsumi ukiorli kaajallallu-
gu imernikinnerulertaria-
qarpugut, Erik Miinster
oqarpoq. (Modelfoto: Jørgen
Sperling).
- Vi skal ikke alene drikke
mindre i uge 40, men året
rundt, siger Erik Miinster,
selv om et glas blandt gode
venner er herlig ting.
Drik mindre året
rundt
Hvad er baggrunden for, at
Sundhedsstyrelsen gjorde
uge 40 til en alkoholfri uge?
F.K
Simpelt hen, at vi danskere
drikker alt for meget. Hør
blot: 250.000 danskere er
overforbrugere af alkohol.
Ca. 2.000 dør årligt på
grund af alkoholsygdomme.
25 procent af de indlagte på
hospitalerne har alkohol-
problemer. 30 procent af
samtlige færdselsdrab i
Danmark har relation til al-
kohol. 50 procent af samtli-
ge bømefjernelses-sager i
Danmark har noget med al-
kohol at gøre. 75 procent af
mændene i voldsramte fa-
milier har misbrugsproble-
mer. Omkring 70 procent af
samtlige skadestuebesøg på
en aften hænger sammen
med alkohol. 50 procent af
de kriminelle var påvirket af
alkohol på gemingstids-
punktet. Hvert år fødes i
Danmark 100 børn med det
fuldt udviklede foster-alko-
holsyndrom, som er uhle-
bredelige misdannelser.
Vi skal ikke alene drikke
mindre i uge 40, men året
rundt.