Atuagagdliutit - 28.10.1992, Qupperneq 6

6
AALISAAT
NR. 5 1992
Nye værftsbetingelser
Af advokat Henrik Hey, Nuuk
Grønlands Værfter forbere-
der i øjeblikket et sæt nye
værftsbetingelser til afløs-
ning af de eksisterende. Man
skulle da tro, at det var
unødvendigt, når de eksiste-
rende værftsbetingelser -
»VB-89« - bare er fra 1989.
Det har ellers været svært
at få fat i værftsbetingelser-
ne fra 1989, men på
KNAPK’s kontor forefindes
nu nogle eksemplarer af de
gældende betingelser. Og
det er læsning for fagfolk,
for jurister, for organisa-
tionsfolk og andre skrive-
bordsmennesker.
»VB-89« er på 8 1/2 side,
tæt trykt med små bogsta-
ver og fyldt med fremmedar-
tede udtryk og begreber som
force majeure, konsekvens-
skader, anfordringsgaranti-
er, tilbageholdrettigheder
og lignende. Udtryk, der nok
er meget præcise for værft-
folkene på administrations-
kontorerne, men meget
fremmede for en stor del af
kunderne - fiskere og fange-
re.
Mange af KNAPK’s med-
lemmer vil derfor stå helt
ufortående over for de
værftsbetingelser, der gæl-
der i dag, og næppe nogen af
værfternes kunder har læst
betingelserne helt igennem.
Så der kan være god grund
til at friske værftsbetingel-
serne op. Skrive dem i et
sprog, der er til at forstå.
Men det sker ikke. - De
nye værftsbetingelser bliver
bestemt ikke lettere at for-
stå - tværtimod!
Hvorfor nye
værftsbetingelser?
Ja, Grønlands Værfter vil
gerne være medlem af
»Skibs - og Bådebyggerier-
nes Arbejdsgiverforening« i
Danmark. »Og derfor«, op-
lyser Grønlands Væfter, »er
det nødvendigt, at vore ved-
tægter i Grønland svarer til
vedtægterne i Danmark.«
Der må dog gerne være visse
mindre undtagelser begrun-
det i særlige hensyn til de
grønlandske forhold.
Mon værfterne har for-
søgt at melde sig ind i den
pgl. Arbejdsgiverforening
med de bestående vedtæg-
ter? Har Grønlands Værfter
søgt dispensation for de nu-
gældende »VB-89«? Eller
har man søgt at opnå en til-
pasningsordning over en år-
række? Har man overhove-
det gjort en indsats for at
beholde »VB-89«? Tilsynela-
dende ikke.
Værfternes medlemskab
af den pgl. arbejdsgiverfore-
ning betyder, at Grønlands
Værfter kan sende deres
folk til vigtige kurser i Dan-
mark, som pgl. arbejdsgiver-
forening arrangerer, og det
er selvfølgelig en god ting,
men det medfører altså
ulemper for værfternes
kunder.
Nye komplicerede
værftsbetingelser
Resultatet ser derfor ud til
at blive, at Grønland i stedet
for at få nogle mere forenk-
lede værftsbetingelser får
nogle nye regler, der er end-
nu mere komplicerede end
de eksisterende.
Nu kommer der regler om
værfternes ansvarsfritagel-
ser og ansvarsbegrænsnin-
ger, om produktansvar og
produktskader, hvor fisker-
ne og fangerne forståelses-
mæssigt ikke får et ben til
jorden.
Det er en urimelig måde
at behandle sine væsentlig-
ste kunder på - og værfterne
må i al fald gøre sig helt
klart, at de nye værftsbetin-
gelser ikke bliver læst af en
eneste kunde. Det er muligt,
at værfterne får underskrif-
ter ved arbejdernes påbe-
gyndelse på, at de nye
værftsbetingelser er udleve-
ret, læst eller fortået. Men
de vil højst blive udleveret,
de vil ikke blive læst og slet
ikke forstået.
Drøftelser imellem
KNAPK, Grønlands Værf-
ter og Kalaallit Forsikring.
I september måned invite-
rede KNAPK repræsentan-
ter fra Grønlands Værfter
og Kalaallit Forsikring til
møde hos KNAPK i Nuuk til
en drøftelse af de nye
værftsbetingelser. Det blev
en meget interessat diskus-
sion for de deltagende juri-
ster. Men det var drøftelser
på et højt plan, langt over
fiskere og fangeres sæd-
vandlige sprogbrug.
Kalaallit Forsikring til-
bød at omskrive de nye
værftbetingelser i en for-
enklet form, men det blev af-
vist af Grønlands Værfter
som umuligt.
Hvad nu?
Resultatet af mødet blev, at
Grønlands Værfter gerne
ville modtage KNAPK’s og
Kalaallit Forsikrings skrift-
lige kommentarer til det ud-
leverede udkast til nye
værftsbetingelser, og villigt
fremsendte KNAPK 3 siders
kommentarer til Værfterne,
men Kalaallit Forsikring
fremsendte 11 siders kom-
mentarer.
Vi henviser bl.a. til, at for-
holdet immellem Værfterne
og deres kunder afgøres ef-
ter alle almindelige danske
love, undtagen når det er
specielt aftalt, at disse ikke
skal gælde.
Derudover udarbejdede
Kalaallit Forsikring et sæt
nye værfts- betingelser i 7
punkter på bare 2 sider. Dis-
se forslag ligger nu hos
Grønlands Værfter.
Hvad der sker, ved vi i øje-
blikket ikke, men vi frygter
det værste!
Amutsivimmiinnermipiumasaqaatit atuutttut 1989-imeer-
suupput, imaaliinartorli allanngortinnlarneqarluUk.
De gamle værftsbetingelser er fra 1989, men der skal allere-
de laves om.
Amutsivinni piumasaqaatit nutaat
All.: Henrik Hey, inatsisileritooq, Nuuk
Kalaallit Nunaanni Amutsi-
viit angallatit amutsivim-
miinneranni piumasaqaatit
nutaat sakkortoqisut piare-
ersarpaat. Amutsivimmiin-
nermi piumasaqaatit mas-
sakkut atuuttut 1989-ime-
ersut nutarterneqassapput.
Ulluni makkunani amut-
sivimmiinnermi piumasa-
qaatit atuuttut taartissaat
nutaat Amutsiviit suliarile-
ruttorpaat. Sorlu pisaria-
qassanngikkaluartoq amut-
sivimmiinnermi piumasa-
qaatit »VB-89« allanngortis-
sallugit - aatsaammi 1989-
imi atuleraluarmata.
Amutsivimmiinnissamut
piumasaqaatit 1989-imeer-
sut pissarsiariniarneri assut
ajornakusoorsimapput, piu-
masaqaatilli atuuttut mas-
sakkut KNAPK-p allafliani
pineqarsinnaanngorput.
Taakkulu sulianut tunnga-
sunik ilisimasalinnit, inatsi-
silerituunit, kattuffini suli-
sunit allanillu allafiissor-
nermik suliaqartunit atua-
gassaapput.
»VB-89« arfineq pingasu-
nik affarmillu qupperneqar-
put, naqinneeqqanik ulik-
kaavillugit allatanik, alla-
nertat oqaaserpassuinik
ulikkaartut, soorlu force
majeure, konsekvensska-
der, anfordringsgaratier
il.il. - Taggisit taamaattut
amutsivimmiut aqutsive-
qarfinnilu allaffimmiut kisi-
mik eqqoqqissaartumik paa-
silluarsinnaavaat, sullita-
nulli amerlanerpaanut - tas-
salu aalisartunut piniartu-
nullu - takornartaalluinnar-
lutik.
Taamaattumik KNAPK-p
ilaasortaasa ilarpassuisa
amutsivimmiissamut piu-
masaaatit ullumikkut
atuuttut paatsuungaffigiso-
rujussuussavaat, tassaqalu-
mi amutsivinni sullinneqar-
tartut arlaqangaarpat piu-
masaqaataasunik allassima-
sunik tamakkiillutik atuar-
simasut. Taamaammallu
piumasaqaatit uferfigeqqin-
neqarnissaat pissutissaqar-
luarpoq. Oqaatsillu tam anit
paasineqarsinnaasut atorlu-
git nassuiarlugit.
Kisianni taamaaliorto-
qanngilaq. - Amutsivim-
miinnissami piumasaqaatit
nutaassat paasiuminarne-
runavinngivipput - allaam-
mi paasuminaannerusus-
saallutik!
Sooq nutaanik piuma-
saqaasiortoqassava?
Tassaana AMUTSIVIIT
Danmarkimi amutsiviit su-
lisitsisutut peqatigiiffian-
nut »Skibs- og Bådebyggeri-
ernes Arbejdsgiverfore-
ning«-imut ilaasortaarusu-
lersimasut. »Taamaattumil-
lu« AMUTSIVIIT oqarput,
»pisariaqarpoq Kalaallit
Nunaanni malittarisassatta
Danmarkimi malittarisas-
sanut naleqqussameqarnis-
saat.« Kalaallilli Nunaanni
pissutsit immikkut ittut
patsisigalugit Kalaallit Nu-
naanni malittarisassat anni-
kinnerusutigut allaassute-
qalaartarsinnaapput.
AMUTSIVIIT misilissi-
magaluarsimanerlugu ileq-
qoreqqusat atuuttut atorlu-
git sulisitsisut taakku peqa-
tigiilfiannut tassunga ilann-
gunniarluni? AMUTSIVIIT
»VB-89« atuuttoq immik-
kut qinnuteqarluni atuut-
siinnarniarsimagaluarner-
lugu? Ukiut arlaqarnerusut
ingerlanerini naleqqussaan-
nissaq anguniarlugu qinnu-
teqartoqarsimanerluni?
»VB-89« atuutsiinnamiar-
lugu suliniuteqartoqarsima-
galuarnerluni? Tassaqaana.
AMUTSIVIIT sulisitsisut
peqatigiiffiannut tassunga
ilaasortanngornermikkut
sulisutik Danmarkimi pik-
korissartitsinernut pingaa-
ruteqartunut peqatigiiffiup
aaqqissuussaanut peqataa-
tissinnaanngorpaat, taman-
nalumi ajunngilluinnaralu-
arpoq, amutsiviilli sullitaan-
nut pitsaangequteqartunik
kinguneqartussaalluni.
Piumasaqaatit nutaat
pisariusut
Taamaattumik tamatuma
kingunerissavaa Kalaallit
Nunaat amutsivimmiinnis-
sami piumasaqaatinik pisa-
riinnerusunik pissarsinissa-
raluamut taarsiullugu pio-
reersunit suli pisariuneru-
sunik malittarisassaqaler-
nera.
Amutsiviit akisussaaffim-
minnit tunuarsinnaanerat
akisussaaffimminnillu killi-
liisinnaanerat, sulianut aki-
sussaassuseqameq aamma
suliami ajoqusiinerit pillu-
git malittarisassaliortoqar-
poq aalisartunut piniartu-
nuUu paasiuminaatsorujus-
suanngortitanik.
Sullittanik pingaarute-
qartunik naammaginann-
gitsumik tamanna pinnin-
neruvoq - amutsiviillu paa-
silluinnartariaqarpaat
amutsivimmiinnnissami
piumasaqaatit nutaat sulli-
tat arlaannataluunniit atu-
arnavianngikkai. Imaassin-
naavoq suliassat aallartin-
neqarnerini amutsivim-
miinnissamut piumasaqaa-
tit tiguneqarnerat, atuarne-
qarnerat paasineqarnerallu
uppernarsarlugit atsiorto-
qarlarumaartoq. Kisianni
tiguneqaannartartussaap-
put, atuarneqarnavianngil-
lalli paasineqamavianngil-
luinnarlutillu.
KNAPK-p, AMUTSIVIIT
Kalaallit Forsikringillu
akornanni oqailinneq
Septemberip qaammataani
KNAPK-p AMUTSIVIIT
Kalaallit Forsikr inngillu
sinniisai Nuummi
KNAPK-mut ataatsimiigi-
aqquai amutsivimmiinnis-
sami piumasaqaatit nutaat
oqaloqatigiissutiginiarlugit.
Inatsisilerituut najuuttut
akornanni oqailinneq soqu-
tiginarluinnarpoq. Kisian-
nili oqailinneq tassaalluni
aalisartut piniartullu nalin-
ginnaasumik paasisinnaa-
saat qulaatiinnarlugit oqai-
linneq.
Kalaallit Forsikringip ne-
qeroorutigaa amutsivim-
miinnissami piumasaqaatit
nutaat paasiuminarsarlugit
allaqqinniarlugit, tamanna-
U AMUTSIVIIT ajornassa-
sutut isigalugu itigartip-
paat.
Taavami?
Ataatsimiinnerup inernera
tassaavoq AMUTSIVIIT
qinnutigimmaasuk amutsi-
vimmiinnissamut piumasa-
qaatit nutaat missingiutaat
KNAPK-p Kalaallit Forsik-
ringillu allaganngorlugit
oqaaseqaateqarfigissagaat,
KNAPK-llu oqaaseqaatit
quppemerit pingasut
AMUTSIVINNUT nassiup-
paat, Kalaallit Forsikringilli
oqaaseqaatit quppernerit
aqqanilissuit nassiullugit.
Ilaatigut innersuussuti-
gaarput AMUTSIVIIT sul-
linneqartullu akornanni
pissutsit qallunaat inatsi-
saat tunngavigalugit aala-
jangiivigineqartarmata, aat-
saalli inatsisit taakku ator-
neqannginnissaat immik-
kut ittumik isumaqatigiis-
sutigineqarsimagaangat
atorneqassanatik.
Taakku saniatigut Ka-
laallit Forsikringip qupper-
nerit marluinnaat atorlugit
amutsivimmiinnermi piu-
masaqaatit nutaat arfineq
marlunnik immikkoortullit
suliarisimavai. Siunnersuu-
tit taakku massakkut
AMUTSIVINNIIPPUT.
Qanoq pisoqassanersoq
massakkorpiaq naluarput,
ajornerpaamilli pisoqarsin-
naanera annilaanngatigaar-
put!