Atuagagdliutit - 28.10.1992, Síða 7

NR. 5 1992
A ALI S A AT
Arfattassat agguaateqqinneqarput
(HK)Aalisarnermut, piniar-
nermut nunalerinermullu
naalakkersuisoqarfiup
KNAPK KANUKOKA-lu
isumasioreerlugit oktoberip
mgerlanerani 1992-imi ar-
fattassat agguaateqqippai.
Tamanna pivoq Nammi-
nersomerullutik Oqartus-
sat nalunaarutaat nr. 11 ul-
loq 19 juni 1992-imeersoq
arfernik angisuunik piniar-
nermut tunngasoq naaper-
torlugu.
Tikaagulliusaartassat
1992-imi tikaagulliusaartas-
sat 10-it sinneruttut okto-
berip 10-niit paggatassiisuu-
tigineqarput.
Oktoberip 14-iata tungaa-
nut kitaani Diskobugtimiit
kujammut qamutililinnik
angallatilinnit kikkunnil-
luunniit pisarineqarsin-
naapput, nalunaarulfi naa-
pertorlugu oktoberip 16-ia-
niit Sisimiut kommuneaniit
Nanortallip kommune-a
taamaallaat ilanngullugu
pisarineqarsinnaassallutik.
1992-ip naaneranut ima-
luunnit ukioq manna tikaa-
gulliussartarmeqarsinnaa-
sut nungunnissaasa tungaa-
nut piniarneqarsinnaapput.
Tikaagullittassat
Oktoberip 15-iani ukioq
manna tikaagullittassat 20-
it sinneruttut Sisimiut kom-
muneaniit kujammut Na-
nortallip kommune-a ilann-
gullugu pisassatut agguaa-
teqqinneqarput.
Tikaagullinniarsinaaneq
oktoberip 16-iani aallartip-
poq, imaanngilarli ulloq
taanna aallamerfigalugu
kommuneni tikaagullinni-
artoqalersinnaassasoq.
Tamatumunnga peqqu-
taavoq kommunenu t ataasi-
akkaanut pisassiissutit
inu ttaleqqinneqar tar iaqar-
mata, aatsaallu tamanna pe-
reerpat tikaagullinniarneq
aallartissinnaalluni.
Tikaagullinnik aggu-
aasseqqinneq imaalivoq:
KOMMUNE:
Qamu- Qooror-
tiji- tuu-
tassat: gassat:
Nanortalik 2 0
Qaqortoq 3 1
Narsaq 2 0
Paamiut 3 0
Nuuk 3 0
Maniitsoq 2 1
Sisimiut 3 0
Erseqqissarneqassaaq
ukioq manna pisassiisutit
nungunnissaasa tungaanut
imaluunniit decemberip 31-
iata tungaanut tikaagullin-
niartoqarsinnaammat.
Ukioq mannalu pisarinn-
gitsuukkat 1993-imut nuun-
neqassapput.
Aallaarsaarisat
unioqqutitsinerillu
Ukioq mannattaaq maan-
nakkumut ajoraluartumik
pisassat silamik peqqute-
qartumik, aallaarsaarinni-
nikkut unioqqutitsinikkul-
luuniit aannaaneqartarsi-
mapput.
Qoorortoorsortut pisas sa-
ralui 6-it annaaneqarsimap-
put qamutilimmillu aallaa-
saraluaq 1-seq annaaneqar-
simalluni.
Nunatsinni pinngortitaq
pissutigalugu pisaqamiar-
tilluni annaasaqartarneq
takomartaanngilaq, siunis-
samilu taamaalisoqartarsin-
naanera naatsorsuutigisari-
aqarluni.
Piaaraluni aallaarsaarin-
nittarnerit unioqqutitsine-
rillu ataasiakkaat ukioq
manna pisarsimapput.
Taamaaliortarneq
KNAPK-miit sakkortuumik
mianer soqqussu tigineqar-
poq piniartorpalaartutum-
mi pissusilersornertut oqaa-
tigineqarsinnaanngilluin-
narmat.
Piaaraluni aallaarsaari-
nikkut unioqqutitsinikkul-
luunniit annaaneqartartut
1991-imi IWC-mi ataatsim-
mersuarnermi pisassanit
ilaanngaataasalissasutut
aalaj angiifligineqar pu t.
Maluginiaqquneqarporlu
piaaraluni aallaarsaarisat
unioqqutit- sissutilluunniit
pisassanit ilanngaataasar-
mata, taamaasillunilu kom-
mune-ni ataasiakkaani qoo-
rortuumik imaluunniit qa-
mutilimmit pisassaqartitaa-
sut ilanngartuiffigineqar-
tarlutik.
Pissuseq tamanna sa-
pinngisamik qimanneqarni-
artariaqarpoq pisassinne-
qartarnitsinnummi ajortu-
mik kinguneqariaannaam-
mat kiisalu naatsorsuutigi-
neqarsinnaalluni taamaa-
liortut siunissami sakkoor-
tuumik pineqaatissinneqar-
talersinnaasut.
Arfattassiisoqas-
satillugu
najoqqutasslortarneq
Ukiut tamaasa arfattassii-
sarnermi Namminersorne-
rullutik Oqartussat arfanni-
arnermi periusissanut nalu-
naarusiortarput. Tamatu-
mani KNAPK KANUKO-
KA-lu isumasiorneqartar-
put.
KNAPK-miit kin gumut
kaammattuutigineqassaaq
ukiup tullissaanut nalunaa-
rusiortoqartinnagu ukiumi
pereersumi equngassutaa-
sutut misigisimasat
KNAPK-mut piaartumik
nalunaarutigisaqqullugit.
Takornar tar inngil agum-
mi nalunaarutit atuutiler-
nerini aatsaat qisuariartar-
tut, Namminersornerullu-
timmi Oqartussat aalaj an -
gersaareernerisigut kin gu-
mut nalunaarutit allann-
gortikkuminaattaqimmata.
Al latut ajornartumik
IWC-mi ataatsimeersuar-
tarnerni 1987-imiilli
KNAPK peqataasalermalli
erseqqissarneqartuaannar-
poq kalaallinut pisassaritin-
neqartut neqissaqartitsini-
arneq eqqarsaatigalugu
amerlisariaqar tu t.
Oktoberip 14-iani 1992-
imi tikaagullittassanit 105-
iusunit 20-it sinnerupput,
tassalu pisassat 19 %-ii. Ti-
kaagulliusaartassanillu 21-
isunit pisassat 47 %-ii ima-
luunniit 10-t sinnerullutik.
Aperiniartoqarsinnaam-
mat piflissaq taamaalereer-
soq sooq pisassat taamma
sinneqartigisut, nassuiaati-
gineqassaaq pisassinneqar-
tut pisassatik ilaatigut si-
paartaramikkit taamaasil-
lunilu silamik pissuteqartu-
mik imaluunniit angallatip
ajoquteqarneratigut piffis-
saliinerup iluani pisaqann-
gitsoortarlutik, naak arfer-
passuit amerliartuinnartut
akornanni pisarineqarsin-
naasut taamaaginnaavikka-
luaqisut.
Aammattaaq aalisarfiul-
luartillugu arfattassaraluit
tunulliunneqartaramik, ta-
matumalu ersersiinnarpaa
aningaasannanniarneq peq-
qutigiinnarlugu arfanniar-
toqarneq ajormat.
Erseqqissarneqassaarlu
tikaagullittoqartillugu
amerlaqisut ulloq naangit-
soq nungunneqartarmata,
taama neqinik pisariaqartit-
sineq annertutigaaq.
Tikaaguliusaanilli ilaati-
gullu tikaagullinnik pisa-
qartartut ilaasa tunitsivis-
saq inuit pisiumasut anin-
gaasaqarnerat apeqqutaatil-
lugu ilaanneeriarlutik ami-
gaatigisarpaat, aaqqissuul-
luakkamillu illoqarfmnut
nunaqarfinnullu arferup
neqaanik takusa- qarpiar-
neq ajortunut pisiniarfin-
nut siaru arteris am eq pisa-
riaqaraluarpoq - tamatuma-
nilu suleqatigiittoqarsin-
naappat periusaasinnaasut
piaartumik qulaajarneqar-
tariaqaraluarput.
Tikaagullittassanit qa-
mutilitassatut 18-it qooror-
tuumillu pisassatut 2-ut
sinnerummata agguaaniar-
neq ajornakusuunngit-
suunngilaq, misilittakkam-
mi tunngavigalugit qanor-
luunniit agguaassinerit ik-
kaluaraangata tamatigut
naammagittaalliorto- qar-
tarmat.
Tamatumunnga peqqu-
taanerpaavoq Kalaallit Nu-
naata kitaani pisassiisutigi-
neqartartut ikippallaarneri,
taamaasillunimi agguaassi-
nermi nunaqarfippassuit
qamutililinnillu angallatillit
arlaqartut pisassineqartut
pisassinneqanngitsoortara-
mik.
Tamannalu allatut ajor-
nartumik taamaattuarallar-
tariaqarpoq nunatsinni ar-
fattassaritinneqartut Nu-
nat tamalaat arfanniartar-
nermi ataatsimiititaliarsua-
niit / IWC-miit aalajanger-
sarneqartartillugit.
(HK)Direktoratet for fiske-
ri, fangst og landbrug har ef-
ter samråd med KNAPK og
KANUKOKA udsendt for-
nyede hvalfangstkvoter i ok-
tober 1992.
Dette sker efter bestem-
melserne i Hjemmestyrets
bekendtgørelse nr. 11 af 19.
juni 1992 om fangst af store
hvaler.
Finhvaler
Restkvote på 10 finhvaler i
1992 kan nu fra 10. oktober
frit fanges hele kysten.
Indtil 14. oktober kan der
på Vestkysten, fra Disko-
bugten til sydover, finhva-
lerne skydes af alle fartøjer
med harpunkanon. Men
ifølge bekendtgørelse, kan
der fra 16. oktober kun sky-
des finhvaler fra Sisimiut
Kommune til Nanortalik
Kommune.
Indtil udgangen af 1992,
og indtil kvoten er fanget, al
finhvalfangst tilladt.
Sildepiskere
Fra 15. oktober kan der fan-
ges restkvote på 20 sildepi-
skere fra Sisimiut Kommu-
ne i nord til Nanortalik
kommune i syd.
Fangst på sildepiskere
starter 16. oktober, men det
betyder ikke, at fra samme
dato starter fangst på silde-
piskere hver kommune.
Begrundelsen er, at der i
de enkelte kommuner ud-
stedes licenser, og fangsten
kan først finde sted, når ud-
stedelsen har fundet sted.
Nye kvoter på sildepi-
skere er således:
KOMMUNE:
Harpun- .Riffel-
fangst: fangst:
Nanortalik 2 0
Qaqortoq 3 1
Narsaq 2 0
Paamiut 3 0
Hvalkvoter udstedes igen
Nuuk 3
Maniitsoq 2
Sisimiut 3
be færre kvoter, således
ulovlighederne kan fratræk-
kes udstedelse af kvoter til
enkelte kommuner til har-
Det gøres opmærksom på,
at fangst af sildepiskere til-
ladt indtil 31. december, el-
ler indtil hele kvote er fan-
get.
Eventuel restkvote for in-
deværende år, overføres til
næste år.
Anskydning og
overtrædelse
Igen i år er der beklageligvis
mistet fuld udnyttelse af til-
delte kvoter, dels på grund
af vejret og dels af anskyd-
ning og overtrædelser.
Seks sildepiskere, som er
tildelt til riffelfangst, og en
sildepisker, som er tildelt til
harpunfangst, er mistet.
På grund af landets natur
kan der af og til forekomme
fangsttab af anskudte hva-
ler, og det forudsættes fort
sat i de kommendé år.
I løbet af året har man og
så konstateret enkelte til-
fælde af anskydninger og
overtrædelser ved at besky
de hvalerne uden licens.
Disse forhold påtales me
get alvorligt fra KNAPKs si-
de, idet man anser disse som
krænkelse af den gode fan
germoral.
Under IWC-konferencen
1991 blev der besluttet, at
ulovlige anskydninger af
hvaler fratrækkes ved efter-
følgende udstedelse af hval-
kvoter.
Det skal præciseres, at
ulovlig anskydning og over-
trædelse af hvalfangstbe-
stemmelserne kan efterslæ-
Kalaallit Nunaanni arfattassat amerlassusissaat massak-
ku t aalqjngersaqqinneqarpoq.
Nu bliver der igen udstedt kvoter for hvalfangsten i Grøn-
land.
punfangst og riflelfangst.
Dette uheldige forhold må
undgås for ikke at få uheldi-
ge eftervirkninger, blandt
andet ved eventuel indførel-
se af strengere bødeforlæg.
Kvotebestemmelser
Hjemmestyret udsteder
hvert år hvalkvoter efter
samråd med KNAPK og KA-
NUKOKA.
KNAPK skal endnu en-
gang opfordre alle at under-
rette KNAPK om uheldige
forhold omkring kvoteforde-
linger, inden fastsættelse af
kvoter til næste år.
Det er en beklagelig erfa-
ring, at klager og andet først
fremsættes efter fastsættel-
se af fangstkvoter, idet
Hjemmestyrets udstedte be-
kendtgørelser er næste
umuligt at ændre end at sige
mulige.
Desværre
Siden KNAPK er delegeret i
IWC-konferencen i 1987,
har man hvert år krævet
forøgelse af Grønlands hval-
kvoter i den forstand, at
hvalfangsten i Grønland er
lokal kødforsyning.
Af 105 sildepiskere, som
kan fanges i 1992, er 20 hva-
ler endnu ikke fanget den
14. oktober, det vil sige 19
procent af kvoten. Af fin-
hvalkvoten på 21 dyr er 47
procent endnu ikke fanget,
eller 10 hvaler.
Da der kan rejses spørgs-
mål om, hvorfor restkvoter-
ne er så mange netop om-
kring årets slutning, kan der
oplyses, at dette kan skyldes
dels at man fordeler fang-
sten efter sæson og dels
fangst ikke kunne udøves af
vejrlige grunde eller på
grund af motorskader og lig-
nende. Man har derimod
konstateret, at hvalerne ved
grønlandske kyster er blevet
mange flere, selv om kvote-
tildelingen ikke forøges.
Endvidere prioriteres fis-
keri fremfor hvalfangst, så-
længe der er fisk at udnytte.
Dette viser endnu engang,
at hvalfangst i Grønland ik-
ke er reelt kommerciel hval-
fangst.
Der skal samtidig oplyses,
at behov for kødforsyning er
stor, hvilket må konstate-
res, at al sildepiskerkød kan
afsættes umiddelbart flæs-
ningen.
Men salg af finhvalkød
kan være mindre vanskelig
på grund af afmatning af
samfundsøkonomien. Pro-
blemet kan dog kunne løses
ved organiseret afsætnings-
sordning af hvalkød, således
tilbuddet også kommer frem
til de steder, hvor hvalkød
ikke er almindelig delikates-
se. Spørgsmålet burde søges
undersøgt nærmere for at
finde en løsning.
Da restkvoterne på silde-
piskere er 18 til riffelfangst
og to til harpunfangst, har
fordelingen ikke været
nemt, idet erfaringen viser,
at tildeling af restkvoterne
ikke altid falder til enhvers
tilfredshed.
Problemerne opstår på
baggrund af for få kvoter i
Vestgrønland i forhold til
antallet af fartøjer med har-
pun og antallet af riffelfan-
gere, hvor mange licens ikke
har kunnet udstedes.
Desværre må problemet
fortsat være objekt, så læn-
ge at det kun er IWC, der
fastsætter Grønlands hval-
kvote.