Atuagagdliutit - 09.11.1992, Blaðsíða 4

4
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 130 1992
NUNANN GUAKKULUPPUT
- ILLOQARFITSINNUT AJORLUINNAR-
POQ, taamatut oqarpoq sisimiormiu biilinik
nioqqutilik aviisip ullumi inuutissarsiutinut
quppemerinut. Ilumoomeraannarsinnaavar-
pullumi. Sisimiut nunatsinni illoqarfiit anner-
saata tulleraa, pikialaarfiunerusumillu inuuf-
fiusinnaasariaqaraluarluni. Kisianni illoqarfik
unittuuissimavoq.
Ajuusaamaraluartumik ullumikkut Kalaal-
lit Nunaannut eqqugaanerloqisumut illoqar-
fik assorsuaq assersuutissaqqissuuvoq. Ar-
laannarpulluunniit iluaqutissaasumik ilorraap
tungaanut aallartitseriarsimanngilaq, qangar-
suarli eqqugaanerlunneq aallartisaleqqaar-
mallu taamaaliortoqarsimasariaqaraluarpoq,
taamanimi nukissaqartoqareeraluarmat.
BIILEERNIAQ MANNA ANINGAASATI-
GUT mianersomerulersimavoq, akimmisaa-
ruteqaqalunili. Allaammi isumaqarnarsisima-
voq Sisimiut kommuniata aalajangersimagaa
kommunip biilileriffiutaa illoqarfimmi nam-
minersortut piiniit pitsaanerusoq.
QULARNANNGILARMI kommunip biilileri-
suata kommunip biiliutai kisimi iluarsaassin-
naassagai. Taamaaliomerli naammaginarpa?
Sinerissami kommunitulli allatut Sisimiut
kommuniat malersugaavoq. Kommunip ileq-
qamiutissai annertugisassaanngikkaluit kon-
tot tamavimmik ilanngartuiffiusariaqarimap-
put.
Imaqqami akikinnerusinnaavoq biilileri-
sartumik ataatsimik atorfinitsitsinissaq, biili-
nik qulinik biililerivinnut iluarsaasitsiner-
miit. Taamatulli ilusilimmik ileqqaamiute-
qameq meerarpallanneruallaaqaaq. Imaalitsi-
aannaq sunniutaaruttussaq.
QANGANGAATS1AANNGORTOQ biilileri-
vik namminersortoq 15-ingajannik sulisoqar-
poq, kommunimut akileraartartunik. Maan-
nali itumaalluunniit imarisinnaasai kisemgo-
rupput. Kommunip taamaaliornermigut aki-
leraarutisiarpassuani annaavai - aningaasat
kommunip aningaasartuutissatut isertitassa-
tullu pilersaarusiomermini amigaatigilluak-
kani. Taamaammat kommune iliuuseqarpoq
sivikitsuinnarmik iluaqutaasinnaasussanik,
ungasinnerusorlu eqqarsaatigalugu kommu-
nip aningaasaqamiameranut iluaqutaalema-
vianngitsumi.
NAALAKKERSUISUT ukiut aappaat avillu-
gu ingerlaneranni oqaasinnaaqarput nammi-
nersortut periarfissinneqamerunissaannik.
Kisianni Kalaallit Nunaanni namminersortut
nunaminni minnerpaakkulluunniit periarfis-
sinneqanngillat kommunit namminneq anin-
gaasaqamiamertik kisiat aallutarimmassuk,
soorlu Sisimiunissaaq pisoqartoq.
Naalakkersuisut siulittaasuat Lars Emil
Johansen Inatsisartuni oqarluataarsinnaavoq
KNI maanna aggulunneqarmat taannaanaa-
vallaamik aningaasarsioriaaseq qimallugu tu-
nisaqartamikkut aningaasarsioriaaseq eq-
qunneqartoq.
Ilumoorpormi. Tunisaqartamikkulli anin-
gaasarsioriaaseq periarfissaarunneqartarpoq
kommunit akulerukkaangata sullivioreersu-
nullu unammillertunik aallartitsillutik.
Biilit qulit iluarsagassaaneri sanilliunne-
qarsinnaanngivipput sullivimmut samminer-
sortumut aningaasartuutissalimmut aningaa-
sarsianut, ineqamernut aallanullu aalajanger-
simasumik aningaasartuutissanut, paarlattu-
anillu kommunip entreprenøreqarfiani ator-
fillit taamaallaat aningaasartuutissat tamaasa
kommunimut nassiutiinnartussaasarpaat.
- AAL1SAKKAT KISIMIK Sisimiuni inuus-
sutissarsiomeq annaassinnaavaat, biileemi-
aq oqarpoq. Sallugunanngilarmi, kisianni bii-
lileriffiutaa aammattaaq atugarissaamerusin-
naagaluarpoq kommunittaaq nammineq bii-
liutini tassunga imissutigiuaannartuugaluar-
pagit. Kilisaatini tikissimasuni iluarsagassat
isumalluutigilluarsimagaluarpai, maannali aa-
lisagaqanngimmat kilisaataarutilerlunilu ta-
makkuttaaq periarfissaajunnaarsimapput.
Kommunip aningaasaqamerani pissuserpi-
anngortut taamaapput.
ISOQANNGITSUUSAAJUVOQ. Kommune
sivikitsumik iluaqutissanik aalajangiigaanga-
mi siunissami ungasinnerusumi iluaqutissar-
siassaraluani annikillisittarpai. Biililerivik su-
lisuminik soraarsitsippat, kommunip iserti-
tassani annaassavai. Tamanna pissutaasima-
nerpa kommune sipaarumalluni mekanikeri-
mik atorfinitsitsimmat, namminersortorlu
suli aamma sulisuminik soraarsitsisariaqar-
luni. Taamaaliomeq kommunip aningaasa-
qamiameranik suli ajorsaaneruinnarpoq.
INUUSSUTISSARSIUTEQARTUT kisimik
Kalaallit Nunaanni aningaasatigut ajomar-
torssiorfiusumi pikkorissuusorineqassann-
gillat pissutsinut naleqqussamissaminnut.
Kommunit aningaasaqamiamertik sutigut
tamaana aaqqiivigeriartarunnaartariaqarpaat
namminersorlutik inuutissarsiortut nam-
makkersuusersomiaannarlugit.
KRISE-GRØNLAND
- DET GÅR AD POMMERN til i byen, siger
en autoforhandler fra Sisimiut på erhvervssi-
derne her i avisen. Og man kan vist roligt
give manden ret. Sisimiut er landets næst-
største by og burde have et sprudlende liv.
Men byen er gået fuldstændigt i stå.
Desværre er byen nok et meget rammen-
de billede af virkelighedens alvor i dagens
Krise-grønland. Ingen af os er åbenbart end-
nu blevet gode nok til at sejle i modvind, selv
om evnerne forlængst burde have været der
i betragtning af, at krisen kom til Grønland
for flere år siden.
AUTOFORHANDLEREN HAR indtil videre
fået rebet sejlene i den økonomiske modvind.
Men hans trængsler er ikke forbi. Sisimiut
kommune har tilsyneladende besluttet, at
kommunen er bedre til at drive et autoværk-
sted end byens private værksteder.
DET ER DA MULIGT, at en kommunalt
ansat automekaniker kan reparere de kom-
munale køretøjer. Men er det rimeligt? Som
alle kommuner i Grønland er Sisimiut kom-
mune på hælene. Kommunen skal spare på
de få penge, og der skæres ned på alle konti.
Måske er det billigere at ansætte en auto-
mekaniker end at sende ti biler på et auto-
værksted. Men den form at besparelser er
som at tisse i bukserne for at holde varmen.
Det varer kun et kort stund.
TIDLIGERE HAVDE det private værksted
ansat omkring 15 mennesker, som betalte
skat til kommunen. Men nu er der kun ansat
en håndfuld mennesker i virksomheden. På
den måde mister kommunen mange penge i
skatteindtægter, - penge som mangler i de
kommunale budgetter. Det er derfor kom-
munen er nødt til at gribe til de kortsigtede
løsninger, som ikke på længere sigt skaber
en sundere økonomi i kommunen.
LANDSSTYRET HAR NU gennem det sid-
ste halvandet års tid lanceret sloganet om at
give de private en chance. Men det private
erhvervsliv i Grønland har ikke en jordisk
chance, når kommunerne forsøger at redde
deres egen økonomi, som det er tilfældet i
Sisimiut.
Landsstyreformand Lars Emil Johansen
kan godt i Landstinget sige, at opsplitningen
af KNI er en overgang fra planøkonomi til
markedsøkonomi.
Det er det for så vidt også. Men markedsø-
konomien har ikke en chance, når kommu-
nerne gå ind og starter konkurrerende virk-
somheder.
Der er pokker til forskel på at skulle repa-
rere 10 biler, når man er ejer af et privat
værksted, der skal betale lønninger, huslejer
og andre faste ting, og så være kommunalt
ansat på en entreprenørplads, hvor alle ud-
giftsbilag kan sendes direkte til kommunen.
- DET ER KUN FISKEN, der kan redde
erhvervslivet i Sisimiut, siger autohandle-
ren. Han har sikkert ret, men hans virksom-
hed ville givetvis allerede få det bedre, hvis
kommunens biler blev repareret hos ham.
Reperation af trawlere på havnen har været
en god forretning for ham, men nu er der
ingen fisk og derfor heller ikke nogle trawle-
re tilbage. Det er den nye virkelighed i kom-
munens økonomi.
DET ER SKRUEN UDEN ENDE. Hver gang
en kommune vælger den kortsigtede løsning
afskærer den sig selv for muligheder for de
langsigtede goder. Når autoværkstedet må
fyre folk mister kommunen indtægter. Der-
for sparer kommunen ved at ansætte meka-
nikeren, og den private må igen fyre folk. Det
er så med til at gøre kommunens økonomi
endnu værre.
DET ER IKKE BARE erhvervslivet, der skal
være dygtige til at tilpasse deres virksomhe-
der til den nye økonomiske virkelighed i Kri-
se-Grønland. Kommunerne skal ikke sidde
og lappe hullerne i deres egen økonomi ved
at kravle op på ryggen af det private er-
hvervsliv.