Atuagagdliutit - 18.11.1992, Blaðsíða 5

isumaqarpit?
Atuartartut aviisiannut
toqqaannartumik A
sianerfiusinnaåsoq ™
til læsernes avis
HVAD MENER DU:
Ingen flygtninge
hertil
En af vore mandlige læsere
siger følgende til AG’s direk-
te linie om overvejelserne
om at placere flygtninge
herhjemme:
- Jeg vil gerne meddele, at
jeg er glad for, at der er op-
startet en afdeling af Røde
Kors her i Grønland. Jeg har
selv sejlet jorden rundt og
har set mange af de stakkels
mennesker. Derfor er jeg
glad for, at der nu er opstar-
tet en afdeling, som jeg også
selv har arbejdet for.
- Mén i disse dage bliver
det diskuteret, hvorvidt vi
skal modtage flygtninge i
Grønland med basis i Sønd-
re Strømfjord. Det er jeg ik-
ke enig i. Lad os lige først få
bygget en afdeling op i Røde
Kors. Afdelingen skal arbej-
de på en ordentlig måde.
Dette er mit højeste ønske,
fremfor at skulle tage imod
flygtninge allerede nu.
Skal han bare selv
sige op?
En kvindelig læser ringer til
AG’s direkte nummer 2 58
50 fra Sisimiut og siger føl-
gende:
Der har lige været revi-
sionsbesøg i Sisimiut kom-
mune. Som følge af dette re-
visionsbesøg er kommu-
neingeniøren pludselig
holdt op med at arbejde i
kommunen. Vi taler selvføl-
gelig meget om det her i by-
en. Vi mener, at de ansvarli-
ge i kommmunen har bedt
kommuneingeniøren om at
sige op selv i stedet for at
fyre ham. Jeg synes, det er
meget forkert af de ansvarli-
ge i kommunen. For hvis
det, vi hører i byen er kor-
rekt, så bør kommuneinge-
niøren meldes til politiet.
Jeg synes som borger, at de
ansvarlig i kommunen ikke
bør acceptere et misbrug fra
de ansattes side. Det er jo i
sidste ende borgernes penge
i kommunens kasse, det går
ud over.
AG har henvendt sig til
borgmester David Jensen,
Sisimiut. Borgmesteren vil
ikke udtale sig nærmere om
sagen og siger idene, at kom-
muneingeniøren selv har
sagt op fra sin stilling.
AG har prøvet at ringe til
teknisk forvaltning, men
har ikke kunnet træffe den
konstituerede kommunein-
geniør. En sekretær i tek-
nisk forvaltning siger, at
den gamle kommuneinge-
niør ikke er at træffe i kom-
munen længere. Han var
sidst på arbejde torsdag den
29. oktober, og han er ved
udgangen af november ikke
længere er ansat i kommu-
nen.
Politiet i Sisimiut har ik-
ke modtaget nogen anmel-
delse om sagen fra kommu-
nen.
Nammineq
soraarniaqquin-
narneqassava?
Arnaq Sisimiormi uunerar-
toq AG’p telefonianut nam-
mineq akisartumut 2 58 50-
mut imatut oqaaseqarpoq:
Sisimiut kommuneanni
kukkunersuisartut qanit-
tukkut kommunimi misis-
sueqqammernikuupput.
Misissuereemerannut ata-
tillugu kommuningeniøri
tassuuguinnaq kommunemi
suliunnaaratarpoq. Sooru-
nami illoqarfitsinni oqaluu-
serineqaqaaq. Ilimagivarput
kommunemi akisussaasut
nammineerluni soraarniu-
teqarnissaanut piumaffigi-
simagaat namminneq so-
raarsittariaqaraluarlugu.
Uanga isumaqarpunga
kommunemi akisussaasut
taamatut iliornerminni
kukkorujussuartut. Tassa-
mi tusakkagut eqqorpata
taassuma iliuuserisimasani
pillugit politinut sulias-
sanngortittariaqaraluar-
mat. Uanga innuttaaqataa-
sutut isumaqarpunga kom-
munemi akisussaasut suli-
sut tungaanniit atornerlui-
neq akuersaartariaqanngil-
luinnaraat. I lami kommu-
nip aningaasivianiittut
inuuttaasuusugut aningaa-
saatigaagut uagullu eqqor-
neqartarpugut.
AG Sisimiuni borgmesteri-
mut David Jensen-mut saaf-
liginnissimavoq. Borgme-
steri suliassaq pineqartoq
pillugu annertunerusumik
oqaaseqarnianngilaq, taa-
maallalli oqaatigalugu suli-
soq pineqartoq nannimeq
kommunimiit soraarniute-
qarsimasoq.
AG teknikikkut kommu-
nip suliffeqarlianut sianera-
luarpoq atorfimmi inissin-
neqarallarsimasoq oqaloqa-
tiginissaan u t pissarsiarinn -
gitsoorlugu. Tassanili allatsi
oqarpoq, kommuningeniør-
iusimasoq 29. oktoberimiit
kommunimi suliunnaarsi-
masoq aammalu kommuni-
mi atorfeqarunnaartoq no-
vemberip naaneraniit.
Sisimiuni pohtiit kommu-
niminngaanniit inummut
tassunga tunngasumik suli-
assinneqarsimanngillat
i* i.
Kommuneingeniørip tassanngaannaq soraarnera Sisimiut
kommuniata nipangiulluinnaqqusimavaa.
Sisimiut kommune har lagt låg på kommuneingeniørens
pludselige afsked.
Angutit annersaasarnerat
Qallunaat amartaannut naleqqiullugit kalaallit arnartaat 20-eriaammik
annersagaanerusarput napparsimmaviliaatigisartakkaminnik
NUUKfJAS) - S oo ru ku an-
gutit arnaatitik, nuliatik,
aappatik imaluunniit qanoq
taasaraluarnikkatik anner-
sartaraat? Nassuiaataasin-
naasut kisissaanngitsuup-
put.
Kalaallit angutit 100-t
apersorneqarsimasut 75
procentii isumaqarput ar-
nat namminnerpiaq pisuul-
lutik unatartittartut tilluu-
sanittarlutillu.
Taamatut apersuisima-
voq danskeq inuiaqatigiit
inuusaasiinik ilissimatooq
Bo Wagner Sørensen, arnat
kalaaleqatiminnik uillit an-
nersarneqartarnerat pillu-
gu 1989-imi Nuummi misis-
suisim anermini.
Inuttut kinaaneq, anner-
saasarneq misigissutsillu
pillugit pingasunngormat
unnukkut Nuummi Arnat
Suleqatigiit arnanut qimar-
nusarfiutaanni oqalugiar-
poq.
Bo Wagner Sørensen nas-
suerpoq annersaasarneq su-
tigut sinaakkusissallugu na-
lorninartorujussuusoq. Ki-
sianni soorunalimi upper-
narsaatissaqartariaqarmat
eqqaavaa nakorsap Bent
Jørgensenip qaammatini
marlunni arnat annersagaa-
sarsimasut Sanamut sulia-
ritikkiartortariaqarsimasut
pillugit nalunaarusiarisima-
saa. Danmarkimi inuttussu-
seq naapertorlugu taamatut
nakorsianik nalunaarsuk-
kat sanilliutissagaanni taa-
va maani nakorsiartartut
20-eriaammik amerlaneru-
simapput.
Nlpangllnnarnak
- Taanneqartulli nakorsia-
rumaneq ajortunut salliu-
tissagaanni suunngillat. Ån-
nerssaasarneq ersinngit-
suusaakkut piuttuinnartin-
neqarpoq taamaaliorneqar-
simagaluit takkorliukkuma-
sanngimmata allanilluun-
niit patsisissarsiortarlutik,
Bo Wagner Sørensen erseq-
qissaavoq.
Pingaartillugu oqarpoq
qimarnusarfeqameq pin-
gaarutilerujussuusoq taa-
maattariaqarlunilu. Ta-
makkulu nunaqqatigiit
akornanni saqqumilaarne-
rulertariaqarput, arnallu ta-
marmik ilikkartariaqarpaat
qimarnusarriit tam akku su-
nut atortussaaneri.
Aapparisamit annersa-
gaasarneq qaqutigoor-
tuunngilaq, inooqutigiinni
kikkuugaluaniluunniit. Ta-
mannalumi arnat tusar-
naartut uppernarsarunar-
lugu arlallit sikisaarput.
Annersaaneq
nipangersaatitut
Oqalugiartup misissuissi-
manermini paasisimavaa
kalaallit £ingutitaat anner-
saasartut piumasaqamertik
uppernarsiumallugu.
- Arnaq attorneqaraanga-
mi oqalukkumavallaarun-
naartarpoq. Tamannarpiaa-
vorlumi angutip oqaaser-
passualiunngikkaluarluni
iliuuseriniartagaa. Angut
taamaasiortoq isumaqartar-
poq pissusissaatut iliorluni,
Wagner Sørensen oqarpoq,
isumaqarnerarporli pissut-
sit allaanerulluinnassagalu-
artut ilumullimi arnat inut-
tut annerulaartuugaluarpa-
ta.
Bo Wagner Sørensenip
siunertarinngilaa kalaallit
angutisaasa annersaasartu-
tut nittarsaannerunissaat,
kisianni taakku misissuiffi-
giniarlugit aalajangersima-
voq inuiaqatigiinnik ilisima-
tusaateqamermi ussernar-
torsiortitsilersimanera pis-
sutigalugu.
Nukappiarapalaat
Oqalugiartoq naammassim-
mat qimarnusarfik nippal-
lugu kaffimik iffiukkainillu
iggiserlugu oqallinneqar-
poq. Tusarnaartut isuma-
qarput ilisimatuup taassu-
ma annersaas arneru p sorla-
via puigorsimagaa. Tassalu
kalaallinik nukappiaqqanik
perorsaariaaseq.
Arnap taamatut uparuaa-
sup kalaallit nukappiarartai
assersuuppai kunngip erne-
rinut, piumasaminnik toq-
qartuiinnartartutut, taa-
maattorli sungiutinngisaan-
narlugit aningaasanik atui-
nissaq imaluunniit akisus-
saaffiup suunera. Piumasa-
tik tamaasa pissallugit isu-
maqartarput, taamaakka-
millu arnamik inooqateqale-
raangamik akerlilerneqar-
tarnertik sapertarpaat. Pi-
ginnaasatuaallu ataasiin-
naavoq, tassalu nukissor-
neq.
Qimarnusarfik aningaa-
sassaalatsigaluaqaluni, al-
laammi 174.000 koruunit
angullugit ilanngaavigisaa-
simalluni, taamaattoq pi-
lewrsaaruteqarpoq suli
amerlanernik oqalugiartit-
sisalerniarluni, kiisalu ar-
naqatitik kaammattorlugit
kajumissutsuminnik sule-
qataaniaqqullugit qimarnu-
sarfimmi pigaartuusarner-
mikkut.
Arnat kikkuugaluilluun-
niit Holbøllvej 8-mut tikillu-
aqquneqarput.
- KalaalUt angutit annersaasarput isummamik atortinne-
qarnissaat anguniarlugu, kinguaariinnik misissuisartoq Bo
Wagner Sørensen oqarpoq.
- Grønlandske mænd slår, fordi det er en hurtig måde at
gennemtrumfe et argument, siger antropologen Bo Wagner
Sørensen.
Mænd slår fordi det giver bonus
Grønlandske kvinder er 20 gange mere udsat for hustruvold, der kræver
hospitalsbesøg, end deres danske søstre
NUUK(JAS) - Hvorfor slår
mænd på deres kærester,
koner, damer, kranen eller
hvordan samleveren nu be-
tegnes? Det er der utallige
forklaringer på.
En rundspørge blandt et
par hundrede grønlandske
mænd viste, at 75 procent af
dem mente, at kvinderne
selv er ude om de tæv og blå
øjne, de løber ind i.
Rundspørgen er foretaget
af den danske antropolog Bo
Wagner Sørensen under
hans feltstudier i 1989 i
Nuuk om vold mod kvinder i
rene grønlandske parfor-
hold.
Han holdt forleden et fo-
redrag på Nuummi Arnat
Suleqatigiits krisecenter for
voldsramte kvinder på Hol-
bøllsvej om køn, vold og fø-
lelser.
Bo Wagner Sørensen ind-
rømmede, at det er svært at
taksere, hvor grænsen for
vold går. Men for at sætte
problemet i klart perspektiv
henviste han til en rapport,
som læge Bent Jørgensen
havde foretaget over en to
måneders periode på Dron-
ning Ingrids Hospital over
de kvinder, som var så groft
medtagne, at de skulle be-
handles på sygehuset på
grund af voldlige mænd. De
udgjorde 20 gange flere end
der tilsvarende registreres i
Danmark med samme be-
folkningsgrundlag.
Ti ikke om overgreb
- Men det er kun toppen af
isbjerget, for der er mange,
som er forslåede uden at
henvende sig til skadestuen.
Det er som om, man forsø-
ger at kamuflere og fortie
problemet, og på den måde
vedligeholder man så volden
som fænomen, understrege-
de Bo Wagner Sørensen.
Han lagde vægt på, at kri-
secentret er vigtigt og har
sin berettigelse. Det må gøre
sig så synligt i lokalsamfun-
det, så alle kvinder forstår,
at de ikke er alene om at få
ydmygende bank.
Det er absolut ikke unor-
malt at få tærsk af sin sam-
lever, og det sker ikke kun i
lavere sociale lag. Hertil nik-
kede især kvindelige tilhøre-
re, som så ud til at have en
god økonomisk status.
Tærsk giver resultat
Foredragsholderen konklu-
derer i sin undersøgelse, at
grønlandske mænd tager
næverne i brug, fordi de så-
ledes opnår det, de vil.
- Kvinden holder mund
for en tid, hun makker ret,
når hun bliver banket. Det
er selvfølgelig en afmagt fra
mandens side, over at han
ikke kan sætte ord på. Men
det giver bonus for ham at
slå, påpegede Wagner Sø-
rensen, og mente der ville
være andre boller på sup-
pen, hvis kvinder var to me-
ter høje og en meter bred
over skuldrene.
Bo Wagner Sørensens
ærinde var ikke specielt at
hænge grønlandske han-
kønsvæsner ud som særligt
voldelige, men han havde
udvalgt dem udfra, hvad
han kaldte sin professionelle
nysgerrighed som antropo-
log.
Forkælede
drengebørn
Efter oplægget rullede en
frugtbar diskussion gennem
krisecentrets stue med kaffe
og hjemmebag på bordene.
En tilhører mente, at for-
skeren helt havde glemt en
af voldens rødder. Nemlig
grønlandske drenges opdra-
gelse.
Hun påpegede, at traditio-
nelt betragtes grønlandske
drenge som prinser, der får
alt serveret og ikke lærer at
administrere penge eller an-
svar. De får oftest deres vil-
je, og når de så skal leve
sammen med en kvinde, er
de helt uvant med mod-
stand. Den eneste måde, de
kan argumentere på, er med
magtsprog, det vil sige med
vold.
Krisecentret i Nuuk vil
arrangere flere foredragsaf-
tener, og trods eller måske
netop som følge af snakken
om styrets barbering af bud-
gettet med op til 174.000
kroner opfordrer medarbej-
derne kraftigt til, at flere fri-
villige melder sig til at tage
en vagt på centret.
Alle kvinder er velkomne
på Holbøllsvej 8 i Nuuk.