Atuagagdliutit - 30.11.1992, Blaðsíða 4
4
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 139 1992
Situationsbeskrivelse ;
Af Egon Sørensen, Nuuk.
Det er dyrt at have dårlig tid. Hjemme hos os
arbejder vi begge to. Hvis vi skal nå det hele, må vi
have to biler og en hushjælp til at klare rengørin-
gen. Madlavningen kniber det også med at få tid til,
så derfor spiser vi enten ude, eller køber en af de
færdigretter, der er blevet så moderne. Den mind-
ste er i vuggestue, den mellemste går i børnehave,
og den store holder til på fritidshjemmet, når sko-
len er slut.
Det er dyrt, men så har vi jo også to indkomster,
selv om vi må konstatere, at den enes indkomst
stort set går til at betale alt det, vi ikke kan nå,
fordi vi begge arbejder.
Er der nogen, som genkender sig selv? Tid er pen-
ge. Det resonnement kan der være meget fornuft i.
Vi tjener penge på at producere, så vi får råd til at
købe det, andre producerer. Og jo mere tid, vi bru-
ger på at producere, jo bedre råd får vi til at købe
det, andre producerer. Så jo - tid er penge.
Gælder det også i Grønland? Vi opfører os som om
tid er penge, men tjener vi penge på det, vi produce-
rer? Ja, Royal Greenland sælger sine produkter i
udlandet og tjener penge, men så er det stort set
overstået.
Grønland har groft sagt kun to indtægter, bloktil-
skud fra Danmark og eksport af fiskeprodukter.
Fiskeprodukterne kræver, at vi producerer dem,
bloktilskudet kræver ingen forudgående produk-
tion. Alligevel opfører vi os som ægteparret, der for
at opretholde to indkomster, må have to biler, hus-
hjælp, børnene på institution og leve af fast-food.
Vi har travlt med at producere ingenting, og travl-
heden skaber et omkostningsniveau, som tvinger
os til at få det endnu mere travlt med at producere
ingenting.
Hvorfor et det så vigtigt at have travlt? De ekstra
penge, vi tjener, forsvinder som travlhedsomkost-
ninger, og det vi fik ud af det, var stress, fremmed-
gjorthed og børn, vi dårligt kender.
Hvorfor er det så vigtigt med sammedagsforbindel-
se i flytrafikken? I gamle dage var Kangerlussuaq
et sted, hvor man mødtes, snakkede, fik sovet ud og
løst en masse problemer. I dag er man sur, hvis
man ikke er på »den første«. Dette er ikke sagt for
at forherlige gamle dage - så morsomme var de
heller ikke - men blot for stilfærdigt at spørge, om
ikke tiden er inde til at erkende som barnet i even-
tyret om Kejserens nye klæder: - Jamen, han har
jo ikke noget på!
Basis i Grønlands økonomi er indtil videre ikke
hverken fiskeproduktion, mineraler, olie eller an-
den form for produktion. Basis er bloktilskudet,
som ikke kræver andet end at landets statsmini-
ster åbner en bankkonto i et herværende pengein-
stitut. Det var de første 2,3 miliarder kroner, som
50.000 mennesker skal dele. Og hvordan gør vi så
det? Det er det, diskussionen skal handle om. Vil
man have landingsbaner for dem, så fint. Så længe
det drejer sig om bloktilskudet, er Grønland i den
helt unikke situation, at befolkningen selv vælger,
hvad den vil bruge pengene til.
Forplumringen opstår, når travlhed forveksles
med indtægtsgivende produktion. Der er ingen
produktion, så vores travlhed er skabt uden grund.
Ville Grønland miste indtægter, hvis arbejdstiden
blev sat ned med 25 procent? Nej, formentlig ikke.
Ville omkostningerne stige? Nej, vi kunne jo starte
med at skære travlhedsomkostningerne væk, og se
om ikke vi var lykkeligere uden.
Nu er der måske nogen, som begynder at trække
på smilebåndet. Det er for urealistisk. Nej, tværti-
mod. Det er urealistisk at tro, at vi kan blive ved
med at hæve omkostningsniveauet uden en ind-
tægtsgivende produktion til at finansiere den. Det
er økonomisk striptease. Desværre kommer der
ikke nogen dejlig pige til syne, når de sidste klude
er smidt væk. Nej - der er ingenting. For der var
ikke noget at sælge.
■mmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmsmmmmiimssmsimmm
Eqqaamasaq alianartoq
All: Ane Olsen, Aasianni amutsiviup naalagarisimasaata Niels Olsen-p
uvillarnera
Maanna ukiut 60-it qaann-
giussimalerput 1932-mi
Upernaviup umiarsuaaraa-
ta »Puisi«-p umiiarneranit.
Taamani pisimasoq kin-
gumut qiviarlugu, umiarsu-
aaqqap taassuma aallaler-
nera unganaqaaq. Tassami
aninnguara Henrik Christi-
ansen umiarsuaaqqap inut-
taanut ilaammat. Taamani
attaveqaatit ullumituut pit-
saatiginngikkallarmata pisi-
masuuvoq, nalorninerujus-
suarlu pisimasup nassatari-
saa eqqomeqartunut assut
sakkortuumik eqquisima-
voq. Taamanimi angallatit
radioqanngillat.
Pisimasup nalaani qa-
tanngutitut perorsaqatigisi-
masarput ukiorpassuarnilu
Upernaviup qinersiviani
Landsrådimut ilaasortaasi-
masoq Knud Christiansen
ajoqi, Aasianni ilinniartuu-
voq.
Henrik aallarnissaminut
assut nangaasimagaluartoq
anaanami oqarfigimmani
»Aasiannut umiarsuaaraq
tikippat, Kunuut ajuvallap-
pallaassaqaaq ilaanngik-
kuit«, ilaaginnarsimavoq.
Tassalu umiarsuaaraq
aallarpoq, sunaaffa tikeq-
qissanani.
Aallarsimalersullu tupin-
naannartumik silarlussuaq
tikiuppoq allaat qaqutigoor-
tumik kallersorsuulluni.
Silarlussuaq taama sua-
lutsigisoq atuutilermat im-
maqa pasitsareerpugut
»Puisi« arlaannut oqqissi-
manngikkuni, ajunaarsin-
naasoq. Aqqutigisassai Sig-
guup avataa, Nuussuup ava-
taalu taama anorersuartil-
lugu angallatinut angisoor-
suugaluartunulluunniit sa-
pernarsinnaammata.
»Puisi« umiarsuaaraq an-
ginngitsunnguuvoq.
Qatanngutigiit sisamaa-
gatta ilannguarput ajunaar-
mat anaanarput nallinna-
qaaq,tassami ataatarput
qangali toqureersimammat.
Tamatuma nalaani uanga
Kangersuatsiaani niuertus-
sakkunni kiffaavunga anga-
joralu Upernavimmi aamma
kifiaalluni.
Siornatigut taariikkattut
radioqanngilaq ullumituut
angallatit akornanni kiisalu
nunamut atorneqarsinnaa-
sunik. Uangalu niivertussap
najukkama raadiuvarann-
guaq siutequtserluni ator-
neqarsinnaasoq pigisann-
gua eqqaassanngikkaanni
allamik peqanngilaq. Eq-
qaamavara qilalugarniaq
Andreas Lund Drosvad, Su-
ku unnuit tamaasa isertar-
toq najukkakka sumininn-
guamik tusagaqarsimasin-
naanersut tusarniaaffigalu-
git.Kangersuatsiiaarmiuu-
sugut eqqorneqaqaluta mis-
igisimavugut,tassami ajo-
qitta Aasiammiup Knud
Ostermann-p nuliata aqqa-
luaa Kaali aamma umiiaqa-
taasunut ilaammat. Isuma-
qarpunga taamani Kanger-
suatsiaarmiusuunit sinne-
ruttumininnguit ilagi-
gaannga, ullumi 81-nik
ukioqarama.
Taama ilaannakooraluar-
tumik eqqaaniaalaarpunga
umiiartut ilaqutaallu ataq-
qiniarlugit.
fl
Pissutsinik oqaluttuarneq
All.: Egon Sørensen, Nuuk.
Piffissaaleqineq akisoorujussuuvoq. Uagut nuliaralu
tamatta suliffeqarpugut. Suut tamaasa angumerisin-
naanniassagutsigit marlunnik biileqartariaqarpugut,
eqqiaanermullu ikiortissatsinnik kiffaqartariaqarlu-
ta. Nerisassiorneq aamma piffissaq arfigerpiartann-
ginnatsigu illoqarfimmi nerikulasorujussuuvugut,
nerisassanilluunniit ineriikkanik alutorineqarlersi-
maqisunik pisisarluta. Nukarliliarput meeraaqqeri-
vimmiittarpoq, akulleq meeqqerivimmiilluni, anga-
jullerlu atuareeraangami fritidshjemmimiittarluni.
Akisoqaat, tamattali akissarsiaqarpugut, naak aapaa-
taa akisssarsiai tamatta suliffeqarnerput pissutigalu-
gu angusinnaanngisatsinnut tamanut akiliutinut
atortaraluartut.
Ilisarnarpa? Piffissaq aningaasanik naleqarpoq. Taa-
matut eqqarsarneq ilumoortortaqarluarsinnaavoq.
Tunisassiornitsigut aningaasarsiorpugut, taaamaa-
lillutalu allat tunisassiaannik pisinissatsinnut akissa-
qalerluta. Tunisassiornermut piffissaq sivisunerusoq
atorutsigu allat tunisassiaannik pisinissatsinnut
akissaqarnerulissaagut. Taamaattumik piffissaq ilu-
mut aningaasanik naleqarpoq.
Tamanna Kalaallit Nunaannut aamma atuuppa? Pif-
fissaq aningaasanik naleqartoq aallaavigalugu pissu-
silersorpugut, tunisassiagulli ilumut anigaasarsissu-
tigisarpagut? Aap, Royal Greenlandip tunisassiani
nunanut allanut tunisarpai, aningaasarsiutigalugillu,
kisianni tassunga killeqartarpoq.
Kalaallit Nunaat marluinnarnik aningaasarsiorfe-
qartoq oqaatigineqarsinnaavoq, tassalu Danmarki-
mit ataatsimoortumik tapiissutit aalisakkanillu tu-
nissat nunat allanut tunineqarnerini isertitat. Aali-
sakkanik tunisassiussagutta sulisariaqarpugut,
ataatsimoortumilli tapiissutit suleqqaarnissamik im-
mikkut piumasaqaartitaqanngillat. Taamaakkaluar-
toq aappariittut siuliani taaneqartutut marlunnik
isertitaqarusullutik marlunnik biileqartariaqartutut,
kiffaqartariaqartutut, meeqqanik paaqqinniffinnii-
titsisariaqartutut inerikkanillu nerisaqartariaqartu-
tut pissusilersorpugut. Suulluanngitsunik tunisas-
siorniarsaraluta ulapittorujussuuvugut, ulapinnerul-
lu aningaasartuutit qaffatsittarpai, tamatumalu
suulluanngitsunik tunisassiorniarsarinitsinni suli
ulapinnerulersippaatigut.
Sooq ulapinnissaq taama pingaaruteqartigaa? Anin-
gaasarsiatta amerleriaataat ilapinnermi aningaasar-
tuutinit neriorneqartuarput, pissarsiatuaraavullu
stress, imminut ilisarisimaqatigiikkunnaarnneq, me-
eqqallu kikkuuneriluunniit eqqaamasinnaanginga-
jakkagut.
Timmisartut tikinnerannut atatillugu ulloq taannar-
piaq ingerlaqqinnissaq sooq taama pingaartigaa?
Kangerlussuaq qangaanerusoq angalasut naapisi-
maarfigalugu oqaloqatigiiffigsarpaat, qasuerserfiga-
lugu ajornartorsiuterpassuarnillu aaqqiivigisarlugu.
Ullumikkut timmissartumut aallartumut siullermut
ilaanngikkaanni kisianniuna ajuallassimaarujussu-
arluni. Qanga pissussiusut nuannersuinnarsuartut
takorloortinniarneqanngillat - nuannersuinaasann-
gimmatami - kisianni nipaatsumik aperinerinnaavoq
piffissanngunnginnersoq oqaluttuami »Kaasarip at-
sartaavi«-ni meeqqap nassuerneratut nassuernissa-
mut: Ukorsiiaa, atisaqanngitsoruna!
Kalaallit Nunaata aningaasaqarniarnerani manna ti-
killugu tunngaviusoq tassaanngilaq aalisakkanik tu-
nisassiorneq, olia allatigulluunniit tunisassiorneq.
Tunngaviusoq tassaavoq ataatsimoortumik tapiissu-
tit, tassanilu piumasaqaatituaalluni nunap statsmin-
nisteriata aningaaserivimmi maaniittumi kontomik
aalliinnartarfissatsinnik ammaanissaa. Tassani 2,3
milliarder koruunit siulliit inunnut 50.000-inut aggu-
aanneqartussat pissarsiarineqartarput. Aningaasallu
taakku qanoq iliorluni agguaanneqartarpat? Taman-
naana oqaluuserineqartariaqartoq. Mittarfiliorner-
nut atorniaraanni ajaornaquteqanngivippoq. Ataatsi-
moortumik tapiissutit pineqartillugit Kalaallit Nu-
naat inissisimalluartorujussuuvoq, innuttaasummi
nammineq aalajangersinnaammassuk aningaasat su-
mut atorneqassanersut.
Paatsiveerusaaneq aallarnertarpoq ulapinneq anin-
gaasarsiutaasumik tunisassiornermut paarlaanne-
qartaleraangat. Tunisassiortoqannngilaq, taamaat-
tumik ulapinnerput tunngaveqanngitsumik pilersi-
taavoq. Piffissaq suliffiusoq 25 procentimik sivikilli-
neqartuuppat tamanna Kalaallit Nunaata aningaasa-
tigut annaasaqaatigissagaluarnerlugu? Naagga, ta-
manna ilimananngilaq. Aningaasartuutit amerlissa-
galuarnerlutik? Naagga, ulapinnermummi aningaa-
sartuutit ikilisarlugit aallartissinnnaavugut, taama-
tullu aningaasartuutarukkutta pilluarnerulluta
inuulissannginnersugut paasiniarlugu.
Immaqa ilaat qungujoqqajaalereerput. Piviusorsior-
palaanngippallaaqaaq. Naagga, taamaanngilluinnar-
poq. Piviusorsiorpalaanngitsoq tassaavoq aningaa-
sarsiutaasunik tunisassiornikkut aningaasaliissutaa-
sinnaasunik isertitaqarata aningaasartuutinik amer-
liartuaartitsiinnarnerput. Taamaaliornermi tas-
saammat aningaasanoorluni atisaajaanneq. Ajoralu-
artumilli iluatigut atisat peerneqarpata nivissamik
kusantarimmik saqqummertussanngilaq. Ilami ati-
saajagarput imaqanngivimmat. Tunisassiaqanngin-
nerput pissutaalluni.