Atuagagdliutit

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Atuagagdliutit - 30.11.1992, Qupperneq 15

Atuagagdliutit - 30.11.1992, Qupperneq 15
NR. 139 1992 ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN 15 - Naamik, arnap malugisinnaanngilaa naartulernini, nakorsaq Erik Miinster oqarpoq. -Nej, en kvinde kan ikke mærke, athun bliver gravid, siger læge Erik Miinster. (Modelfoto: Jørgen Sperling). Eqqissivilluni Arnat anisoorfigineqaanna- villuni naartulernini malu- gisimalersinnaavaa? R. Naaggarluinnaq. Arnap mannissaata amisuumit »immutserneqarnera« ar- nap mannissaqarfiani ma- lunnanngitsumik pisarpoq. Naartulernermut malun- niutaaqqaartussaq tassaa- voq ilaqareernerup kingor- na aaqanngitsoortalerneq. Mannissap anisuumit »im- mutserneqarnera« arnap inerneranut attuumassute- qanngilaq. Anisooq arnap il- luaanut pisimappat arnaq qanorluunniit misigisima- galuaruni naartulersinnaa- voq. Uforstyrret orgasme Kan en kvinde mærke om hun er blevet gravid, straks i det øjeblik der kommer sædudløsning ved orgas- men? R. Nej, det kan hun bestemt ik- ke. Befrugtningen foregår ubemærkett for hende i den ene af æggelederne. Første tegn på graviditet plejer at være, at menstruationen udebliver efter den pågæl- dende samleje. Befrugtnin- gen har ikke noget at gøre med, om kvinden får orgas- me. Blot sæden er udtømt i skeden, kan hun blive gra- vid, hvordan hendes følelser end har været. Fedtpuder Jeg er en mand på 21 år, der gerne vil have fjernet nogle «fedtpuder» på kinder og ha- ge. De gør, at jeg ser oppu- stet ud i hovedet. Kan det lade sig gøre? Jeg er ikke overvægtig. Landmand. Vi er nogle, der er mere rundhoovedede eller plu- skæbede end andre, det må vi leve med. Ganske vist kan plastikkirurger ljerne alt muligt, også fedtvæv; men er det ikke lidt meget at gøre ud af det. Sygesikringen be- taler i alt fald ikke noget til operationen, og den må ske hos en privatpraktiserende plastikkirurg. Deres læge kan fortælle mere om mulig- hederne. Men det er slet ik- ke sikkert, at det bliver køn- nere, fordi man skræller en del fedt af ansigtet. Nilleq iluarpa Ilumoorpa inoorlaat meeq- qallu anginerusut oqorsar- tariaqanngitsut, nnal. akunnerilu arlallallit qiiaga- luaraangamik ajoqutigineq ajoraat? Anaanaq mikisunik meeralik taama oqarpoq. Isumaqartuarsimavunga qiianeq timimut ajoqutaa- sartoq. Aanaa. Anaanaq taanna oqarniarsi- magunarpoq meeqqat miki- sut oqorsarpallaartaria- qanngitsut. Siusinnerusuk- kut illut qiiaanarnerujus- suusarallarmata meeqqat oqorsarneqarnissaat pin- gaartinniarneqartarsima- voq. Meeqqat oqorsarsima- vallaarlutik ilorrisimaarneq ajorput. Soorunalimi aam- ma qiiatinnaveersaartaria- qarlutik. Orsoq Angutaavunga inuusuttoq 21-nik ukiulik, ulussanni tallunnilu orsuerukkusuk- kaluartoq. Orsoqarnermin- ni kiinara soorlu pullattoq. Peerneqarsinnnaava? Pua- lasu ujunngikkaluarpunga. Naasorissaasoq. Arlaqarunarpugut amma- lortunik kiinallit tallutsin- niluunniit allanit orsoqar- nerusut, tamanna naamma- galugu atortariaqarparput. Pilattaanikkut suulliim- miitt piiarneqarsinnaagalu- arpummi, aamma orsoq ilanngullugu; kisianni taa- maaliornissaq ingasattajaa- rinerulanngila? Taamatut pilattartinneq sygesikringip akilerneq ajorpaa. Periarfis- sanik nakorsavit oqalut- tuulluarnerusinnaassavaa- tit. Kiinnap orsua piiaraan- ni tamatigut inequnarneru- lernermik kinguneqarneq ajorpoq. Niaqoq nallinnaq Ukiuni arfinilinni niaqora eqqumiitsutut misinnar- poq. Ikualasutut, sukassi- masutut annernartutullu ulloq unnuarlu ittarpoq. Ilaannikkut annernnaan- nartarpoq; nipaallisaatilli nalinginnaasut iluaqutaa- neq ajorlutik. Aallarteq- qaarmat annertuumik mis- issorneqarpunga, nassuiaa- taasinnaasumilli nassaarto- qarani. 58-nik ukiulik arnaq. Nassuiaatissaq qaninner- paaq tassa nukiit eqigutto- orsimasut, annilaangassu- teqarnermik pilersinneqar- tut. Nappaammilli imaan- naanngitsumik pissuteqar- sinnaanngilaq ukiuni arfini- linni sivisussuseqarsimap- pat. Taamaattorlimi naal- liuutaajuarpoq, taamaattu- mik isumaqarpunga nakor- siaqqittariaqalersutit. Naak eqqarsartaatsikkut tunnga- veqaraluartoq - immaqa - taamaattorli eqqortumik suliarineqarnissaq pisaria- qalerpoq. lisartakkat immiarlu Ajoqusernarpa, qanorlu at- sigisumik, ullut tamaasa immiaarartortaraanni 5- 8nik iisartagartortarlunilu? Ernumasoq. Paasilluarsinnaavara »Er- numasoq«mik atsioravit, taamatut pinissamut pissu- tissaqarluarputit. Allakkan- ni iisartagarpassuit allattor- simasatit ilanngutinngilak- ka; tamarmilli sianiutigis- saataallutillu sininnartuup- put. Taakkununnga atuup- poq, taakku imigassamut ti- mimi kattunneqarunik taa- va iisartakkat imigassallu ajortortai imminnut sakkor- tusartaramik. Amerlaqisu- tigut toqumik sianigisaa- runnermUluunniit qaratsap ajoquserneratigut kingune- qartarlutik. Nakorsaatit ta- makku tamaasa peqatigalu- gulu taama immiaarartorti- gisaruvit taava eqqarsar- taatsikkut ajornartorsiute- qarsinnaavutit. Piaarner- paamik nakorsiartariaqar- putit. Hævet knæ Jeg har haft kvaler med et knæ i ti år på grund af slid- gigt. I det sidste år har det været så hævet, at der er blevet tømt væske ud af det seks gange. Der er også hæ- velse i knæhasen, og den kalder lægen en cyste. Den ene udsugning af væske blev foretaget af en fremmede læge, og han skrev en hen- visning til en ortopæisk ki- rurg. Men det vil min læge ikke vide af. Han siger, det er for kompliceret. Hvordan kan to læger have så forskel- lige meninger? A.A. Jeg synes også at det er en god ide at få knæet under- søgt af en specialist, hvis det ikke er sket. Måske kommer han også til det resultat som Deres egen læge, at der ikke skal opereres. Men det kan jo også være, at han kan til- byde et indgreb, som virke- ligt hjælper Dem, og som Deres egen læge ikke ken- der. Selvfølgelig kan læger være uenige om behand- lingsmåder. F.eks. er nogle mere fiktive kirurgisk end andre, som måske hellere vil bruge medicin. Mange lidel- ser kan behandles med cirka lige god virkning på forskel- lige måder, og så er det et spørgsmål om temperamen- tet hos lægen. få Direktoratet for Sundhed og Miljø GRØNLAND søger vikar for Fysioterapeut ved Dronning Ingrids Hospital i Nuuk Et vikariat indtil 31. oktober 1993 som fysioterapeut ved Dronning Ingrids Ho- spital i Nuuk er ledigt til besættelse snarest muligt. Dronning Ingrids Hospital har ca. 135 senge med kirurgisk, medicinsk, psyki- atrisk samt intensiv og akut modtager- afdeling og fungerer som lokal hospital for befolkningen i Nuuk samt som cen- tralsygehus for det øvrige Grønland. Til hospitalet er der desuden knyttet en ambulant lægeklinik, der betjener en befolkning på ca. 13.000. Aflønning: Aflønning finder sted i hen- hold til den til enhver tid gældende overenskomst indgået mellem Grøn- lands Landsstyre og Danske Fysiotera- peuter for fysioterapeuter i Grønland. Ansættelsesvilkår: De til enhver tid gældende regler i henhold til oven- nævnte overenskomst. Bolig: Der stilles bolig til rådighed, for hvilken der betales efter gældende regler, herunder et depositum svaren- de til 3 måneders husleje, der kan be- tales over 9 måneder. Ansøgning: Ansøgning, bilagt kopi af eksamens- og autorisationsbevis samt dokumentation for tidligere beskæfti- gelse, stiles til Grønlands Hjemmesty- re, 3900 Nuuk, men sendes til Direktoratet for Sundhed og Miljø Postbox 1160.3900 Nuuk Ansøgningsfrist: 30. december 1992. (Husk luftportotillæg). Ansøgningen skal tillige vedlægges oplysnings-, bolig- samt referenceskema i ud- fyldt stand. Skemaerne kan rekvireres på Hjemmestyrets Danmarkskontor, telefon 33134224. Oplysninger: Nærmere oplysninger om stillingen kan indhentes ved henvendelse til overfysioterapeut Kaalat Møller påtlf. 21101, lokal 1611.

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.