Atuagagdliutit - 30.11.1992, Qupperneq 15

NR. 139 1992
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
15

- Naamik, arnap malugisinnaanngilaa naartulernini, nakorsaq Erik Miinster oqarpoq.
-Nej, en kvinde kan ikke mærke, athun bliver gravid, siger læge Erik Miinster. (Modelfoto:
Jørgen Sperling).
Eqqissivilluni
Arnat anisoorfigineqaanna-
villuni naartulernini malu-
gisimalersinnaavaa?
R.
Naaggarluinnaq. Arnap
mannissaata amisuumit
»immutserneqarnera« ar-
nap mannissaqarfiani ma-
lunnanngitsumik pisarpoq.
Naartulernermut malun-
niutaaqqaartussaq tassaa-
voq ilaqareernerup kingor-
na aaqanngitsoortalerneq.
Mannissap anisuumit »im-
mutserneqarnera« arnap
inerneranut attuumassute-
qanngilaq. Anisooq arnap il-
luaanut pisimappat arnaq
qanorluunniit misigisima-
galuaruni naartulersinnaa-
voq.
Uforstyrret
orgasme
Kan en kvinde mærke om
hun er blevet gravid, straks
i det øjeblik der kommer
sædudløsning ved orgas-
men?
R.
Nej, det kan hun bestemt ik-
ke. Befrugtningen foregår
ubemærkett for hende i den
ene af æggelederne. Første
tegn på graviditet plejer at
være, at menstruationen
udebliver efter den pågæl-
dende samleje. Befrugtnin-
gen har ikke noget at gøre
med, om kvinden får orgas-
me. Blot sæden er udtømt i
skeden, kan hun blive gra-
vid, hvordan hendes følelser
end har været.
Fedtpuder
Jeg er en mand på 21 år, der
gerne vil have fjernet nogle
«fedtpuder» på kinder og ha-
ge. De gør, at jeg ser oppu-
stet ud i hovedet. Kan det
lade sig gøre? Jeg er ikke
overvægtig.
Landmand.
Vi er nogle, der er mere
rundhoovedede eller plu-
skæbede end andre, det må
vi leve med. Ganske vist kan
plastikkirurger ljerne alt
muligt, også fedtvæv; men
er det ikke lidt meget at gøre
ud af det. Sygesikringen be-
taler i alt fald ikke noget til
operationen, og den må ske
hos en privatpraktiserende
plastikkirurg. Deres læge
kan fortælle mere om mulig-
hederne. Men det er slet ik-
ke sikkert, at det bliver køn-
nere, fordi man skræller en
del fedt af ansigtet.
Nilleq iluarpa
Ilumoorpa inoorlaat meeq-
qallu anginerusut oqorsar-
tariaqanngitsut, nnal.
akunnerilu arlallallit qiiaga-
luaraangamik ajoqutigineq
ajoraat? Anaanaq mikisunik
meeralik taama oqarpoq.
Isumaqartuarsimavunga
qiianeq timimut ajoqutaa-
sartoq.
Aanaa.
Anaanaq taanna oqarniarsi-
magunarpoq meeqqat miki-
sut oqorsarpallaartaria-
qanngitsut. Siusinnerusuk-
kut illut qiiaanarnerujus-
suusarallarmata meeqqat
oqorsarneqarnissaat pin-
gaartinniarneqartarsima-
voq. Meeqqat oqorsarsima-
vallaarlutik ilorrisimaarneq
ajorput. Soorunalimi aam-
ma qiiatinnaveersaartaria-
qarlutik.
Orsoq
Angutaavunga inuusuttoq
21-nik ukiulik, ulussanni
tallunnilu orsuerukkusuk-
kaluartoq. Orsoqarnermin-
ni kiinara soorlu pullattoq.
Peerneqarsinnnaava? Pua-
lasu ujunngikkaluarpunga.
Naasorissaasoq.
Arlaqarunarpugut amma-
lortunik kiinallit tallutsin-
niluunniit allanit orsoqar-
nerusut, tamanna naamma-
galugu atortariaqarparput.
Pilattaanikkut suulliim-
miitt piiarneqarsinnaagalu-
arpummi, aamma orsoq
ilanngullugu; kisianni taa-
maaliornissaq ingasattajaa-
rinerulanngila? Taamatut
pilattartinneq sygesikringip
akilerneq ajorpaa. Periarfis-
sanik nakorsavit oqalut-
tuulluarnerusinnaassavaa-
tit. Kiinnap orsua piiaraan-
ni tamatigut inequnarneru-
lernermik kinguneqarneq
ajorpoq.
Niaqoq nallinnaq
Ukiuni arfinilinni niaqora
eqqumiitsutut misinnar-
poq. Ikualasutut, sukassi-
masutut annernartutullu
ulloq unnuarlu ittarpoq.
Ilaannikkut annernnaan-
nartarpoq; nipaallisaatilli
nalinginnaasut iluaqutaa-
neq ajorlutik. Aallarteq-
qaarmat annertuumik mis-
issorneqarpunga, nassuiaa-
taasinnaasumilli nassaarto-
qarani.
58-nik ukiulik arnaq.
Nassuiaatissaq qaninner-
paaq tassa nukiit eqigutto-
orsimasut, annilaangassu-
teqarnermik pilersinneqar-
tut. Nappaammilli imaan-
naanngitsumik pissuteqar-
sinnaanngilaq ukiuni arfini-
linni sivisussuseqarsimap-
pat. Taamaattorlimi naal-
liuutaajuarpoq, taamaattu-
mik isumaqarpunga nakor-
siaqqittariaqalersutit. Naak
eqqarsartaatsikkut tunnga-
veqaraluartoq - immaqa -
taamaattorli eqqortumik
suliarineqarnissaq pisaria-
qalerpoq.
lisartakkat
immiarlu
Ajoqusernarpa, qanorlu at-
sigisumik, ullut tamaasa
immiaarartortaraanni 5-
8nik iisartagartortarlunilu?
Ernumasoq.
Paasilluarsinnaavara »Er-
numasoq«mik atsioravit,
taamatut pinissamut pissu-
tissaqarluarputit. Allakkan-
ni iisartagarpassuit allattor-
simasatit ilanngutinngilak-
ka; tamarmilli sianiutigis-
saataallutillu sininnartuup-
put. Taakkununnga atuup-
poq, taakku imigassamut ti-
mimi kattunneqarunik taa-
va iisartakkat imigassallu
ajortortai imminnut sakkor-
tusartaramik. Amerlaqisu-
tigut toqumik sianigisaa-
runnermUluunniit qaratsap
ajoquserneratigut kingune-
qartarlutik. Nakorsaatit ta-
makku tamaasa peqatigalu-
gulu taama immiaarartorti-
gisaruvit taava eqqarsar-
taatsikkut ajornartorsiute-
qarsinnaavutit. Piaarner-
paamik nakorsiartariaqar-
putit.
Hævet knæ
Jeg har haft kvaler med et
knæ i ti år på grund af slid-
gigt. I det sidste år har det
været så hævet, at der er
blevet tømt væske ud af det
seks gange. Der er også hæ-
velse i knæhasen, og den
kalder lægen en cyste. Den
ene udsugning af væske blev
foretaget af en fremmede
læge, og han skrev en hen-
visning til en ortopæisk ki-
rurg. Men det vil min læge
ikke vide af. Han siger, det
er for kompliceret. Hvordan
kan to læger have så forskel-
lige meninger?
A.A.
Jeg synes også at det er en
god ide at få knæet under-
søgt af en specialist, hvis det
ikke er sket. Måske kommer
han også til det resultat som
Deres egen læge, at der ikke
skal opereres. Men det kan
jo også være, at han kan til-
byde et indgreb, som virke-
ligt hjælper Dem, og som
Deres egen læge ikke ken-
der. Selvfølgelig kan læger
være uenige om behand-
lingsmåder. F.eks. er nogle
mere fiktive kirurgisk end
andre, som måske hellere vil
bruge medicin. Mange lidel-
ser kan behandles med cirka
lige god virkning på forskel-
lige måder, og så er det et
spørgsmål om temperamen-
tet hos lægen.
få
Direktoratet for Sundhed og Miljø
GRØNLAND søger
vikar for
Fysioterapeut
ved Dronning Ingrids Hospital i Nuuk
Et vikariat indtil 31. oktober 1993 som
fysioterapeut ved Dronning Ingrids Ho-
spital i Nuuk er ledigt til besættelse
snarest muligt.
Dronning Ingrids Hospital har ca. 135
senge med kirurgisk, medicinsk, psyki-
atrisk samt intensiv og akut modtager-
afdeling og fungerer som lokal hospital
for befolkningen i Nuuk samt som cen-
tralsygehus for det øvrige Grønland. Til
hospitalet er der desuden knyttet en
ambulant lægeklinik, der betjener en
befolkning på ca. 13.000.
Aflønning: Aflønning finder sted i hen-
hold til den til enhver tid gældende
overenskomst indgået mellem Grøn-
lands Landsstyre og Danske Fysiotera-
peuter for fysioterapeuter i Grønland.
Ansættelsesvilkår: De til enhver tid
gældende regler i henhold til oven-
nævnte overenskomst.
Bolig: Der stilles bolig til rådighed, for
hvilken der betales efter gældende
regler, herunder et depositum svaren-
de til 3 måneders husleje, der kan be-
tales over 9 måneder.
Ansøgning: Ansøgning, bilagt kopi af
eksamens- og autorisationsbevis samt
dokumentation for tidligere beskæfti-
gelse, stiles til Grønlands Hjemmesty-
re, 3900 Nuuk, men sendes til
Direktoratet for Sundhed og Miljø
Postbox 1160.3900 Nuuk
Ansøgningsfrist: 30. december 1992. (Husk luftportotillæg).
Ansøgningen skal tillige vedlægges oplysnings-, bolig- samt referenceskema i ud-
fyldt stand. Skemaerne kan rekvireres på Hjemmestyrets Danmarkskontor, telefon
33134224.
Oplysninger: Nærmere oplysninger om stillingen kan indhentes ved henvendelse til
overfysioterapeut Kaalat Møller påtlf. 21101, lokal 1611.