Atuagagdliutit - 04.12.1992, Blaðsíða 6
I nu ttut atukkat Peqqinnerlu
6
Isumaginninnermi ikiorti • Kigutigissaasoq • Isumaginninnermi siunnersorti
Isumaginninnermi perorsaasoq • Niviarsiaq • Nakorsaq • il.il.
Atorfiit ataatsimut isigalugit oqaatigisariaqarpoq nunatsinneersut kalaallisut/qallu-
naatullu oqalussinnaasut assut amigaataasut. Tassannga immikkoortutuarsuartut
oqaatigisariaqartut tassaapput tarnikkut pissutsinik ilisimasallit - tassani massakkut
pisariaqartitat ukiuni tulliuttuni sisamani-tallimani naammassissapput.
Pingaartumik niviarsiat, ernisussiortut nakorsallu eqqarsaatigalugit amigaateqarto-
qaqaaq, atorfiillu taakkunani utaqqiinnavissut amerlaqaat.
Ilinniagaqameq periarfissalik
Perorsaasutut inunnillu isumaginnittunngomiarluni ilinniarneq ukiu-
nik pingasunik sivisussuseqarpoq Ilinniarfissuarmilu ingerlanneqartarluni.
Tassani ilinniartitsissutigineqartarput pædagogik, psykologi, inuiaqatigiit
ingerlaasiannut tunngasut, kulturimut tunngasut aamma assassornermut
tunngasut. Ilinniartitaanerup immikkoortuata sisamaanni ilinniartut
meeqqerivimmi imaluunniit ulloq unnuarlu angerlarsimaffimmi sungiusar-
tinneqartarput. Ilinniarsimasumut piumasaqaatit annertupput. Nammi-
neerluni sulisinnaasariaqarpoq inuttullu inerisimasuusariaqarluni ilinniar-
neq tamaat naa m mass in ia raa n n i, kingornalu perorsaasutut inunnillu isuma-
ginnittutut atorfinissagaanni. Ilinniarneq naammassisimagaanni suliffis-
saqaqaaq, sineriammimi perorsaasutut imaluunniit inunnik isumaginnittu-
tut atorfiit arlalissuit ilinniarsimanngitsunit suli atorfigineqarmata.
llinniartitaaneq taanna pillugu allaaserisaq „Sunngorlangortoq"-ni
atuaruk!
Siunnersuisamissamik
soqutigisaqaruit
Kigutileriffimmi ikiortitut ilinnia-
gaqareerluni ukiut marluk ilinni-
aqqikkaanni kigutigissaasutut
naammassisoqarsinnaavoq.
Sinerissami kigutileriffinni pisaria-
qartitsineq naapertorlugu ukiut ta-
maasa ikiortissanik ilinniartun-
ngortitsisoqartarpoq. Nammineq
saaffiginnikkuit kigutit nakorsaat
aperisinnaavat ilinniartunngorto-
qarsinnaanersoq.
llinniartitaaneq nammineq sivikin-
nerpaamik ukiumik ataatsimik si-
visussuseqarajuppoq, nalinginnaa-
sumilli ukiunik marlunnik. Tama-
tumunnga pissutaavoq naggataa-
rutaasumik atuarneq Nuummi pi-
sartoq nal.ak.-nik 70-inik sivisussu-
silik ukiut allortarlugit pisarmat.
Niviarsiatut ilinniarniaraanni man-
na tikillugu Danmarkiliartoqartar-
simavoq. Kisianni 1993-imi augusti
aallarnerfigalugu Nuummi niviar-
siassamut ilinniartunngortoqarsin-
naalissaaq.
Taamatut ilinniagaqameq ukiunik
sisamanik sivisussuseqarpoq, ima-
risamigullu Danmarkimi ilinniar-
nermut naleqqussagaalluni. Ilinni-
artussatut akueritissaguit GU/HF
angusillutit soraarummeerfigisima-
sariaqarpat, imaluunniit siornati-
gut niviarsiamut ilinniartunngor-
„Sunngorlangatoq"
najukkanni atuakkanik
atorniartarfimmi
takuniarsinnaavat!
Ilinniartussatut akueritissaguit piu-
masarineqarpoq meeqqat atuarfi-
anni ikinnerpaamik ukiut qulit atu-
arsimassasutit. Ilinniarnerup atua-
gassartai qallunaatuujupput, kigu-
tillu nakorsaanut nutserisutut aam-
ma sulisussaagavit kalaallisut qal-
lunaatullu piginnaasaqarluarnissat
piumasarisaavoq.
Kigutileriffimmi ikiortitut ilinniar-
nerit naammassigukku periarfissa-
qarputit kigutigissaasutut ilinniaq-
qinnissannut. Ilinniarneq taanna
ukiunik marlunnik sivisussusilik
Kalaallit Nunaanniinnaq atorne-
qarsinnaavoq.
niarnermut iluaqutaasinnaasumik
ilinniagaqarsimallutit isumaginnin-
nerup peqqinnissaqarfiullu iluani,
aammalu atuartitsissutit ataasiak-
kaat eqqarsaatigalugit FSUA angu-
simassallugu.
Manna tikillugu tunngaviusumik
ilinniarnerit peqqinnissaqarfiup
iluani ingerlanneqarsimapput, ki-
sianni aalajangersimavissunik ilusi-
likkanik ingerlatsisoqarsimanani.
Peqqinnissaqarfiup ataani ilinniar-
tunngorfissat manna tikillugu ilua-
mik ilusilerneqarsimanngimmata,
nutaajoqalutillu, soqutigigukkit tu-
sagassiuutini saqqummiussat ma-
linnaavigissallugit pissusissami-
suussaaq.
Inunnik ajornartorsiutaannillu su-
liaqarnissat soqutigigukku, inun-
nik siunnersortissatut ilinniaan-
nassaatit.
Siunnersortip suliassarisinnaavai
atorfeqarfinni assigiinngitsuni,
soorlu kommunemi isumaginnin-
nermi allaffimmi, napparsimave-
qarfiullu iluani (Sana), qimarngu-
inni kiisalu Isumaginninnermik
Qullersaqarfimmi siunnersortaa-
neq.
Siunnersortip suliassaraa inuit
ataasiakkaat ilaqutariilluunniit
inatsisini inuiaqatigiinnilu periar-
fissaatitaasut aallaavigalugit siun-
nersornissaat. Suliassap ilarujussua
suliffinni allani sulisut peqatigalu-
git, soorlu nakorsat, ilinniartitsisut,
perorsaasut angerlarsimaffinnilu
napparsimasunik paarsisut peqati-
galugit ingerlanneqartarpoq.
Sammisat misiliinerillu
Ilinniarneq ukiunik pingasunik si-
visussuseqarpoq semesterinut ki-
nguleriiaanut arfinilinnut aggua-
gaalluni. Ilinniarneq atuartitsinik-
kut immikkullu sammisaqarnikkut
ingerlanneqartarpoq. Ilinniarnerul-
lu semesteriisa sisamaanni sap.ak.
24-t sulinermik misiliisoqartarpoq.
Ilisimatitsissutigissavarput ilinniar-
niaraanni pinngitsoorani ilinniar-
fimmut orniguttariaqarmat.
Siunnersortissatut ilinniarniaruit
inuttut inerisimasuusariaqarputit
nukittuujusariaqarlutillu, kiisalu
inuit ajornartorsiutaat soqutigisa-
riaqarpatit. Siunnersortitut atorfe-
qarluni tarnikkut nukittuujunissaq
pisariaqarpoq.
Siunnersortinik kalaallisut oqaasi-
linnik amigaateqartoqarpoq, taa-
maattumik taamatut ilinniagaqa-
reerneq atorfissaaleqiffiunavian-
ngilaq.
Niviarsiatut ilinniagaqameq
LIL-Foto
Uddannelse med muligheder
Klinikassistent-uddannelsen gi-
ver mulighed for en to-årig vide-
reuddannelse til grønlandsk tand-
plejer.
Efter behov ved de enkelte tandkli-
nikker over hele Grønland optages
hvert år elever til uddannelsen til
klinikassistent. Ved et personligt
fremmøde hos tandlægen i din
egen by, kan du få at vide, om der
er en ledig uddannelsesplads.
Selve uddannelsen varer minimum
et år, og som regel i nærheden af
eller over to år. Den foregår for
størstedelens vedkommende på
den lokale tandklinik. Den afslut-
tende del foregår på et 70 timers
Hidtil har det været nødvendigt at
tage til Danmark for at blive ud-
dannet til sygeplejerske. Men i au-
gust 1993 starter en ny sygeplejer-
uddannelse i Nuuk.
Uddannelsen varer 4 år og vil ind-
holdsmæssigt være på niveau med
uddannelsen i Danmark. For at bli-
ve optaget, skal du have en GU/
HF-eksamen eller forudgående re-
levant uddannelse inden for social-
og sundhedsområdet og FSUA i en
række fag.
kursus i Nuuk, og det kursus afhol-
des kun hvert andet år på lige års-
tal.
For at blive optaget som elev kræ-
ves der, at du har gennemgået
mindst 10 skoleår. Uddannelsens
teoretiske stof er på dansk, og da
du samtidig skal tolke for tandlæ-
gen, er kravet at du er dygtig til bå-
de grønlandsk og dansk.
Som færdiguddannet klinikassi-
stent har du mulighed for at vide-
reuddanne dig til kigutigissaasoq
(grønlandsk tandplejer). Denne ud-
dannelse, der varer to år, er alene
tilrettet det grønlandske tandpleje.
Der arbejdes i øjeblikket med sund-
hedsuddannelser på grundlæggen-
de niveuaer, men endnu er der ikke
tilrettelagt en bestemt uddannelses-
model.
I det hele taget er arbejdet med op-
rettelse af uddannelser på sund-
hedsområdet så nyt og uafsluttet,
at du bør følge med i pressen om,
hvad der sker.
Uddannelsen til socialpædagog er en 3-årig uddannelse, der foregår på
llinniarfissuaq. Der undervises i pædagogik, psykologi, i socialfag og i kultu-
relle og kreative fag. I det 4. semester er de studerende på praktik på enten i en
daginstitution eller på en døgninstitution. Der stilles store krav og udfordrin-
ger til den færdiguddannede pædagog. Der kræves selvstændighed og moden-
hed for at kunne gennemføre uddannelsen og virke som pædagog. Ansættelses-
mulighederne efter uddannelsen er gode, idet der overalt på kysten sidder
uuddannede pædagoger i normerede stillinger.
Læs i øvrigt om uddannelsen i „Sunngorlanatoq".
Sygeplejemddannelse i Grønland
Generelt er der for alle stillingerne tale om stor mangel
på hjemmehørende/dobbeltsproget arbejdskraft. Ene-
ste undtagelse er psykolog, hvor det nuværende behov
vil blive dækket i løbet af de kommende 4-5 år.
Især m.h.t. sygeplejerske, jordemoder og læge er der
tale om alvorlig personalemangel, som har medført
mange ubesatte stillinger.
Social og Sundhed
Socialmedhjælper • Kigutigissaasoq
Socialrådgiver • Socialpædagog
Sygeplejerske • Læge osv.
7
Foto: Lisbet Lyager
Uddannelse, der kræver modenhed
Er du interesseret i at arbejde med
menneskers problemer, er social-
rådgiveruddannelsen noget for
dig.
Socialrådgiveren varetager social-
rådgiverfunktioner inden for den
offentlige sektor, d.v.s. de kommu-
nale socialkontorer, i sundhedsvæ-
senets socialafdelinger Sana, kom-
munale krisecentre og i hjemmesty-
rets socialdirektorat.
Arbejdet for socialrådgiveren be-
står i at yde rådgivning og vejled-
ning til enkeltpersoner og familier
udfra de muligheder, der findes i
den sociale lovgivning og i samfun-
det i øvrigt. Meget af arbejdet er
tværfagligt, d.v.s. ofte i tæt samar-
bejde med læger, lærere, pædago-
ger og hjemmesygeplejersker.
Projekter og praktik
Uddannelsen er tre-årig og er byg-
get op omkring 6 sammenhængen-
de semestre. Undervisningen er til-
rettelagt dels som klasseundervis-
ning og dels som projektundervis-
ning. I uddannelsens 4. semester
kommer den studerende i praktik i
24 uger. Der gøres opmærksom på,
at der er undervisningspligt.
Uddannelsen kræver modenhed og
styrke samt en indgående interesse
for at arbejde med menneskers pro-
blemer. Arbejdet som socialrådgi-
ver kan være psykisk krævende.
Der er mangel på grønlandskspro-
gede socialrådgivere, så der er go-
de muligheder for at få arbejde ef-
ter endt uddannelse.
„Sunngorlangatoq"
findes på biblioteket i din
kommune!