Atuagagdliutit - 04.12.1992, Blaðsíða 16

Pingaartillugu siultermik naqissuserlara!
Ilinniagaqarneq tassaavoq siunissamut ajun-
ngitsumik qulakkeerinissamut periarfissat
tulluarnersaat. Ilinniagaqarneq pigigaanni
inunnut ataasiakkaanut inuiaqatigiillu
ingerlanissaannut sillimmatigissallugu piuk-
kunnarluarpoq.
Nunarpummi ullumikkut suli annertusiartu-
innartumik atortorissaarutitigut ineriartorpoq,
aalajangersimasunillu ilinniagaqarnissap pisa-
riaqarnera ugguuna takuneqarsinnaavoq, su-
liffiit immikkut ilinniagaqarsimanani atorfigi-
lersinnaasat ikiliartuinnarnerisigut.
Illuatungaatigulli inuusuttorpassuarnut
imaannaanavianngilaq ilinniagassat taama
amerlatigilersut akornanni toqqaaniarneq, tas-
sami ilinniarfigisinnaasat Namminersornerul-
lutik Oqartussat tapiiffigisinnaasaat ikigisas-
saanngimmata.
Suna ilinniagarissallugu toqqassavara? Sumut
imminut piukkussinnaavunga? Kukkullunga-
mi toqqaasimaguma? - Inuusuttut ilarpassui
unittoortuusisarput ilinniarfigissallugit neqe-
roorutit amerlanerujussui pissutigalugit, ilami
qinnuteqaatertik nassiutinngitsoortarpaal-
luunniit!
Ilumummi siullermik toqqaaniarneq amerla-
suunut imaannaanngitsuusarpoq; kisiannili
isuaniit aaqqissuussamik ujartuilluni toqqaa-
niarsarigaanni ajornannginnerulersarpoq.
Ilinniagaqarnissamik toqqaaniarnissaq eqqar-
saatigalugu, ukiut qulit kingulliit ingerlane-
ranni Namminersornerullutik Oqartussat paa-
siniaaviusinnaasunik mappersagaliorsimap-
put atorfigilersinnaasannik paasiniaaviusin-
naasunik. Tamakku atorfissaattut atorukkit
iluaqutigissavatit - ilinnummi atorsinnaasun-
ngorlugit sanaajummata!
Uuma quppersakkap suliarinerata siunertaraa
ilinniagaqarniarlutik toqqaasussanut pilerisaa-
rutitut saqqummersinneqarnissaa - ilinniarfiu-
sinnaasut ataasiakkaat imarisai naatsumik al-
laaserineqarlutik, ilinniarfiusinnaasumik toq-
qaaniarnermi periusaasinnaasut ataasiakkaat,
kiisalu najoqqutassiaralugit allaaserineqarsi-
masut atuarnissaannut iliuusissat nalinginnaa-
sut taamalu oqilisaataasinnaasut saqqummiu-
tissallugit.
Tamatuma kingorna pissusissamisuussaaq an-
nertunerusumik paasisaqarusukkuit illit nam-
mineq ilinniagassat ataasiakkaat pillugit „Sun-
ngorlangatoq"-mi imaluunniit „Periarfissat"-
ni allaaserisat paasiniaavigalugit atuassallugit.
Atuakkani najoqqutassaasinnaasuni ilinnias-
sallugu kissaatigisat pillugu paasisassarsioree-
ruit, taava piariissaatit atuarfimmi ilinniaga-
qarniarnermi siunnersorti ilinniarniakkat pil-
lugu oqaloqatigissallugu. Taassuma ilinniar-
fiusinnaasut sukumiisumik ilisimasaqarfigi-
sussaavai, taamalu ilinniarfiginiarlugu qiner-
niakkat pillugu suli annertunerusunik siun-
nersorsinnaallutit.
Kisianni eqqaamassavat: Paasisassarsiorfigissal-%
lugit atuakkiat atuarfimmilu siunnersuisartut taa-
maallaat siunnersuisinnaapput. Taamaattumik
ilinniarfissannik toqqaaneq illit nammineq isuma-
gisussaavat.
m
Toqqaalluamissannik inuunerpillu ingerlal-
luamissaanik kissaappakkit!
Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut Ili-
simatusarnermullu Naalakkersuisoq
Marianne Jensen.
LIL-Foto
Lad mig med det samme slå det fast én g,
En uddannelse er det bedste redskab til en
god og sikker fremtid. En uddannelse er en
ballast for den enkelte og for samfundet.
Vort samfund er nemlig i dag under stadig
teknologisk udvikling og er nu blevet så speci-
aliseret, at jobs hvor der ikke kræves en eller
anden form for uddannelse, bliver stadig mere
sjældne.
På den anden side kan det for mange også væ-
re svært at vælge mellem de mange uddannel-
sestilbud, da der findes mange uddannelser
som hjemmestyret giver støtte til.
Hvad skal jeg vælge? Hvad egner jeg mig til?
Hvad nu hvis jeg vælger forkert? - Nogle unge
bliver ligefrem så handlingslammede af det
overvældende tilbud om uddannelser, at de
aldrig får ansøgningsskemaet sendt af sted!
Ja, valget kan virke helt uoverkommeligt ved
første øjekast, men hvis man går lidt systema-
tisk til værks, er valget til at overkomme alli-
gevel.
Når det drejer sig om at vælge uddannelse,
har hjemmestyret i det sidste 10-år opbygget
et system af vejledningshåndbøger og er-
hvervsvejledere, som du kan trække på.
Brug systemet rigtigt - det er udelukkende la-
vet for din skyld!
Formålet med denne vejledningsavis er at vir-
ke som en appetitvækker - nogle korte beskri-
velser af forskellige uddannelsesområder, for-
skellige tips om dét at vælge uddannelse, samt
forskellige praktiske oplysninger som gør det
lettere at gå i gang med at læse vejlednings-
håndbøgerne.
Meningen er så at du herefter selv søger uddy-
bende oplysninger ved at slå op på de forskel-
lige uddannelsesbeskrivelser i Sunngorlanga-
toq eller Periarfissat.
Når du har læst alle oplysninger om det øn-
skede uddannelsesområde i vejledningsbøger-
ne, er du „klædt på" til eventuelt at drøfte di-
ne uddannelsesønsker med en vejleder, som i
kraft af sin viden om hele uddannelsesområ-
det kan rådgive dig yderligere.
Men husk: Vejledningshåndbøger og vejledere kan
kun vejlede og foreslå. Det endelige valg af uddan-
nelse er dit eget. jÉr Æ
W

Held og lykke med dit valg og med dit liv!
Jr /
Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og
Forskning
Marianne Jensen
WBm
„Eqqortumik toqqaaneq" Atuakkiorfimmit suliarineqarpoq naqiterisitsisuulluni KIIP, Kultureqamermi, Ilinniartitaanermi Ilisimatusamermilu Pisortaqarfik.
„Det rigtige valg" Produceret af Atuakkiorfik for KIIP, Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Forskning. Naqitemeqarfia/Tryk: Kujataata Naqiterivia. December 1992.
Aaqqissuisut / Redaktion: Nukaaraq Eugenius, Elisabeth Lyberth & KIIP. Nutserisoq/Tolk: Rasmus Møller. Ilioqqaasoq/Layout: Knud Rask