Atuagagdliutit - 04.12.1992, Blaðsíða 11

10
Attaveqatigiinneq
Telemi allaffimmiu • Umiarsuarmi qaamioq • Umiarsuup naalagaa
Timmisartortartoq • Tusagassiortoq • Informationsvidenskab! il.il.
Immakkut angalajumasunut
Aalisameq umiartornerlu soquti-
gukkit, ilinniarnissamut periarfis-
sat arlaqarput
Aalisarnermi ikiortitut ilinniarneq
Paamiuni Umiartornermik Aalisar-
nermillu Ilinniarfimmi kiisalu kili-
saatini aalisariutiniluunniit inger-
lanneqartarpoq. Aalisariutini naa-
lagassatut ilinniarneq 3. imaluun-
niit 1 .grad Nuummi Ilulissaniluun-
niit Aqumiussat Ilinniarfianni pi-
sarpoq. Naalagaaffiullu angallataa-
ni minnerni sinerissami angalasar-
tuni allani naalagassatut ilinniar-
neq Nuummi ingerlanneqartarpoq.
Periarfissat nutaat
Immakkut angalanermut attuu-
massuteqartumik ilinniarniaraanni
periarfissaqarpoq nutaamik, nunat-
sinni Umiarsuaatileqatigiit aqquti-
galugit.
Umiarsuaatileqatigiit, J. Lauritzen-
ikkut annerusumik piginneqataaffi-
gisaat, umiartortunut kalaallinut
ilinniartitsissallutik neqeroorute-
qarput.
Atuarsimasariaqameq
Ukiut tamaasa J. Lauritzen imar-
siornermi ikiortissanik
ilinniartunngortitaqartarniarpoq.
Taamatut ilinniartunngorniaraanni
Paamiuni Umiartornermik Aalisar-
nermillu angusaqarluarsimalluni
Ilinniarfimmiissimasariaqarpoq.
Saniatigut J. Lauritzenikkut aqut-
tussanik sisamanik, maskinmeste-
Foto: Vivi Møller Rosing
Ninna Nielsenip STI-mik ilinniamini soqutigiunnaaramiuk taamaa-
tiinnaraluarpaa, massakkulli aallarteqqinnikuullugu. Ninnap pingaartippaa
ilinniagaqarsimasuunissaq kingornatigut sulilernermi iluaqutaasarmat.
Soorlu ilimagisimagaluarpaa akiligassat allallu matsorsuinerit suliarissallu-
git nalunartuunissaat, atuarfimminili tamakku qanoq suliarisarnissaat ilin-
niaramiuk qanoq ajornanngitsigineri paasivaa, kingornatigullu praktikker-
nermini ilikkakkani taakku iluaqutigeqalugit. Ilinniaqqilernini nuannareqaa,
imminullu tatigilernikuuvoq upperaalu maannakkut ilinniamini unitsinna-
gu naammassisinnaallugu. Ninna Nielsen massakkut Royal Greenlandimi
praktikkerpoq.
Ninna Nielsen mistede lysten til at gennemføre sin uddannelse til STI og
kvittede den, men er startet igen. Ninna synes, at det er vigtigt med en
uddannelse, da den senere i livet kan være til nytte, når man bliver ansat.
For eksempel har hun opfattet det som svært at udføre beregninger på gebyr og
lignende, men da hun blev undervist i det på skolen, synes hun ikke længere
det er svært. Og dette har hjulpet hende meget i hendes nuværende praktik-
plads på Royal Greenland. Hun er meget tilfreds med at komme igang igen med
uddannelsen, hun har fået selvtillid og tror på, at hun kan gennemføre sin
uddannelse.
rissanik sisamanik ukiumut ilin-
niartoqalertarnissartik pilersaaruti-
gaat. Taakkununnga akuerisaanis-
samut meeqqat atuarfianni inger-
laqqiffiusumi, GU-miluunniit ma-
tematikimi, fysikimi, tuluttuumi
qallunaatuumilu karakterigissaar-
luni soraarummeersimasariaqar-
poq.
Ilinniarfissat kingulliit taaneqartut
imarsiornermik ilinniarfimmi su-
miissagaluarnersumi aallaqqaaser-
neqassapput.
llinniartitaanerup ingerlanissaa-
nik paasissutissat kingusinneru-
sukkut quppersagaliatut saqqum-
miunneqamiarput.
Inuiaqatigiit
sullippatit
Tusagassiortup suliai assigiinngii-
aartorujussuupput ilungersunar-
sinnaallutillu, pissanganaatsuun-
ngillalli. Tusagassiortutut inuiaqa-
tigiinni susoqarneranik malinnaa-
sariaqarputit. Taamaattumik ala-
pernaatsuusariaqarputit, nammi-
neq sulisinnaallutit kiisalu inuiaqa-
tigiit illillu nalinni pisut soqutiga-
lugit malinnaaffigisariaqarpatit.
Tusagassiortoq aviisini, radiomi,
TV-imi, Atuakkiorfimmi, pisortani
namminersortuniluunniit suliffe-
qartarpoq. Kisianni allaffimmiigin-
narneq immiussisarfimmiiginnar-
nerluunniit ajorpoq. Tusagassior-
tup inuiaqatigiit tamarmiusut sulif-
figai.
Ukiuni makkunani tusagassiortut
pikkorissut pisariaqartinneqaralut-
tuinnarput, innuttaasut eqqortu-
mik ersarissumillu pisunik assi-
giinngitsunik inuiaqatigiillu atuga-
risaannik allannguisinnaasut pillu-
git tusagassaqartitsiuartariaqarput.
Tusagassaqartitsiviit ukiuni mak-
kunani allanngoraluttuinnarput.
Nuna tamakkerlugu illoqarfinni-
luunniit tusagassiortut ilinniarluar-
simasut atorfissaqartinneqarput.
Ilinniarneq Nuummi ingerlanne-
qartarpoq ukiunillu pingasunik af-
farmillu sivisussuseqarluni.
Foto: Lisbet Lyager
'1|„ fl|

Timmisartortartussatut ilin-
niartitaaneq ingerlanneqaq-
qittalerpoq. Massakkut amerla-
nerpaamik ukiumut marluk ilin-
niartussatut akuerineqartarput.
Kisianni aatsaat 18-ileereersima-
gaanni 27-liisimanngikkaannilu
ilinniartunngortoqarsinnaavoq.
Aamma ilinniartussatut qinnu-
teqartut misilitsinneqaqqaartar-
put,piumasaqaatitassigiinngitsut
timmisartortartussatut piukkun-
nartuunermut tunngassuteqartu-
ni. Erseqqissaatigineqarpoq ka-
laallisut qallunaatullu oqalussin-
naasut piumaneqarnerummata.
Ilinniartitaaneq taanna Grøn-
landsflymit ingerlanneqartartoq
ukioq ataatsimik qaammatinillu
arfinilinnik sivisussuseqarpoq
Danmarkimilu ingerlanneqartar-
luni. Ilinniartitaaneq taanna pil-
lugu „Sunngorlangatoq" takuuk!
Uddannelsen til erhvervspilot
er genoptaget. Og der bliver op-
taget maximum 2 hvert år, men
kun hvis man er fyldt 18 år og ikke
27. Desuden er der optagelsesprø-
verfor ansøgerne, for at se om de er
egnet som piloter. Der gøres op-
mærksom på, at dobbeltsprogede
ansøgere vil blive foretrukket.
Uddannelsen, som bliver admini-
streret af Grønlandsfly, varer 1 år
og 6 måneder og foregår i Danmark.
Se i øvrigt om uddannelsen i „Sun-
ngorlangatoq''!
Sermitsiaq Foto
Din arbejdsplads er hele samfundet
Journalistens arbejde er afvekslen-
de og anstrengende, men sjældent
kedeligt. Som journalist skal du
kunne bevæge dig, og du skal kun-
ne følge med i, hvad der bevæger
sig i samfundet. Du skal derfor væ-
re videbegærlig, selvstændig og in-
teresseret i dit samfund og din
samtid.
Journalisters arbejde udføres på
aviserne, i radioen, på TV, på
Atuakkiorfik, i offentlig eller privat
informationsvirksomhed, men det
foregår ikke kun ved skrivebordet
eller i radio- eller TV-studiet. Jour-
nalistens arbejdsplads er hele sam-
fundet.
Der er i disse år stigende brug for
dygtige journalister, som konkret
og korrekt kan være med til at in-
formere befolkningen om hverda-
gens små og store begivenheder og
om de små og store forandringer,
der på længere sigt sker i vort sam-
fund.
Også de journalistiske medier gen-
nemgår mange forandringer i disse
år. Både landsdækkende og lokalt
er der derfor gode jobmuligheder
for veluddannede journalister.
Uddannelsen foregår i Nuuk og va-
rer 31/2 år.
Kommunikation
Teleassistent • Skibsassistent • Skibsfører
Trafikflyver • Journalist
Informationsvidenskab osv.
Søens folk
Hvis du er interesseret i fiskeri og
søfart, er der flere muligheder.
Uddannelsen som fiskeriassistent
foregår dels på Søfarts- og Fiskeri-
skolen i Paamiut og dels om bord
på en trawler eller andet fiskefartøj.
Uddannelsen som fiskeskipper af 3.
eller 1. grad foregår på Skippersko-
len i Nuuk eller Ilulissat. Og ud-
dannelsen som kystskipper eller
sætteskipper sker også på Skipper-
skolen.
Skibsofficeruddannelser foregår i Dan-
mark - læs mere om disse i „Periarfis-
sat''.
Ny mulighed
En ny uddannelsesmulighed inden
for søfartsområdet er det nye Grøn-
landsrederi. Rederiet, hvori det
danske rederi J. Lauritzen indgår
som hovedaktionær, tilbyder ud-
dannelse af grønlandske søfolk.
På søfartskole
J. Lauritzen vil hvert år ansætte 10
skibsassistentaspiranter.
Adgangskravet er tilfredstillende
resultat af gennemført søfartsud-
dannelse ved Søfarts- Fiskeriskolen
i Paamiut.
Desuden vil rederiet ansætte 4 styr-
mandsaspiranter og 4 maskinmes-
teraspiranter om året. Adgangskra-
vet vil her være folkeskolens udvi-
dede prøve eller GU med gode ka-
rakterer i matematik, fysik, engelsk
og dansk.
Denne uddannelse starter med op-
hold på en søfartsskole, men det er
endnu ikke afgjort, hvor denne ak-
tivetet gennemføres.
Nærmere oplysninger om uddannelses-
forløb vil blive udsendt senere i form af
en oplysningspjece.
Arkivfoto
Vil du vide mere om disse
uddannelser, kan du læse i
„Sunngorlangatoq".