Atuagagdliutit

Volume
Issue

Atuagagdliutit - 04.01.1993, Page 5

Atuagagdliutit - 04.01.1993, Page 5
NR. 01 1993 ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN 5 kunani nutaamik pissanga- nartumillu aaqqissuussini- arluta allarteruttornitsinni peqatigerusukkatsigit. Aammattaaq periarfissaq manna atorlugu Ataqqinar- torsuaq Dronning Margre- the uialu kunngikkormiutut ataqqinassusilik Prins Hen- rik inuulluaqqussuteqarfi- gaakka. Kunngikkormiut nunat- sinnut asannittuunerat ar- lalitsigut iluaqutigisaannar- parput. Taamaalilluta taku- arput Dronningi nammine- erluni kulturikkut illorsuas- satsinnut katersuiniartu- nut pisortaanissaminut akuersisimasoq. Aammattaaq Danmarki- mi naalakkersuisunut inuulluaqqussuterput in- gerlatipparput. Naalakker- suisut Danmarkimiittut nu- natsinnut inussiarnersumik pissuseqarnerat ukiumi qaangiuttumi arlalitsigut takussutissaqaqqippoq-aa- siit. DANMARKIP NUNATTA- LU akornanni isumaqati- giinngittaraluaqaagummi. Qanorluunniilli qallunaat politikerit ilaasa tungaannit nunatsinnut akeqqersi- maarpaluttumik oqalutto- qaraluaraangat, tamatigut nunatta ineriartortinneqar- nissaa pillugu Danmarki nunarpullu isumaqatigiis- suteqarsinnaajuarsimap- put. Tamatuma ilaatigut kin- gunerisaanik nunatsinni namminersornerulersima- nerput NaalagaalTiit Peqati- giit nunap inuviinut ukiori- titaanni assersuutissatut maligassatullu saqqumiun- neqartalersimavoq nunar- suarmi nunat inuviisa naa- lagaafliillu attavigisaasa akornanni pissutsit qanoq iliorluni pitsaasumik aaq- qissuunneqarsinnaaneran- nut. Ukiut ajornartorsiutinik assigiinngitsunik nalaata- qarfivut nikallungaqqaa- jaassutigisaraluartillugit taamaattoq aamma pui- saangilarput nuannaarutis- sarpassuaqarattattaaq. Nunatsinni pinerluttu- liornerit imigassartornerul- lu annikilliartornerat takus- sutissaavoq inuiaqatigiit siunissamik qaamasumik ornigassaqarnitsinnut. Pis- sutsit taamaaleriartornerat annertuumik nuannaaru- tissaavoq, una pissutigiin- narnagu akornatsinni eqqis- sinarnerusumik toqqissisi- manarnerusumillu atuga- qaleriartussutigigatsigu, ki- siannili minnerunngitsu- millu pissutsit ilorraap tun- gaanut iliartornerisa mee- rartavut inuusuttortavullu torersumik ineriartornis- saannut periarfissikkiartor- matigit. INUIAQATIGIIT akornat- sinni naalakkersuinikkut eqeersimaarneruleriartor- nerput, minnerunngitsu- mik ukiumi qaangiuttumi erseqqilluinnartumik ma- lunnarsimasisimasoq, nu- annaarutissatsinnut ilaa- vortaaq. Inuiaat eqeersi- maartut, eqeersimaartunik kingornussisussallit, eqeer- simaartunittaaq naalakker- suinikkut sulisoqartaria- qarput siulersuisoqartaria- qarlutillu. Inuiaat politike- riminnut piumasarisaat an- nertusiartortillugit politike- rit kikkulluunnit eqeersi- maarneruleriartortarput suliamminnillu aallussine- ruleriartortarlutik. Neriup- punga upernaaru kommu- nalbestyrelsenut, nunaqar- finni aqutsisunut ilagiillu sinniisaannut qinersinersi- nissatsinni sullerissunik, eqeersimaartunik akisus- saassuseqarluartunillu qi- nersiumaartugut. Inuunitsinni pisariaqarti- tatta pingaartut ilagaat inuussutissaqarnissarput, taamaattumillu suliffissa- qarnissarput. Taamaattu- mik suliffissanik nutaanik pilersitsinissaq suliffeqar- fioreersullu ataannarnis- saannik qulakkeeriniarnis- saq ukioq mannattaaq naa- lakkersuisuni suliassatta pingaarnerpaat ilaattut isi- galugu aallutilersaarparput. ASASAKKA KALAALEQA- TIKKA! Ukioq pissanganartorpas- sualik maanna qaangerpar- put, ukiorlu pissanganar- torpassuarnittaaq nassata- qartussaq maanna iserfiga- lutigu. Ukiumi nutaami Inatsi- sartuni naalakkersuisunilu suliassarpassuaqassaaq. Suliassat tamakkua sulia- rinissaanni isumaqatigiillu- ni ingerlatsineq ukiumi qaangiuttumi tunngaviler- simasarput ingerlateqqis- sinnaassagutsigu, taava pis- sutissaqarpugut nuannaar- luta isumalluarlutalu siu- mut isiginissatsinnut. Tamanna piviusunngor- tissinnaagutsigu taava silar- suarmioqatitsinnut takutis- sinnaalersimassavarput isu- maqatigiinneq riukittuunn- gortitsisartoq. Tamassi - meeraagussi, inuusuttuugussi utoqqaa- gussiluunniit - ajunngitsu- nik tamanik peqqinnissas- sinnillu kissaallusi ukior- taami uummammit pisumik pilluaqquassi. Der er meget, vi kan glæde os over AG bringer den fulde ordlyd af landsstyreformand Lars Emil Johansens nytårstale KÆRE MEDBORGERE! Der findes et gammelt ordsprog, der siger »enighed gør stærk«. I virkeligheden ved vi alle sammen godt, at det er sandt. Vi ved det fra familien. Vi ved det fra vores arbejde. Og vi ved det fra det politiske liv. Men enighed er ikke no- get, der kommer af sig selv. Det kræver vilje til kompro- misser. Det kræver forståel- se for, at vi er afhængige af hinanden, hvis vi vil opnå bedre liv. Enighed kræver også, at vi alle opgiver noget af det, vi selv gerne vil. For vi er heldigvis allesammen for- skellige. Vi har hver især en mening om, hvordan tinge- ne burde være, hvis de skul- le være perfekte. Hvis vi vil være stærke i den verden, vi oplever i dag, gælder det gamle ordsprog mere end nogensinde. Vi behøver ikke at se langt rundt i verden for at opleve, hvad uenighed og splittelse kan medføre. Det gælder fra krigen i det, der engang var Jugoslavien til den voksen- de racisme overalt i verden. Den slags har vi været for- skånet for. Det skal vi glæde os over. Det er med udgangspunkt heri, at jeg synes, at det for- løbne år har været et af de mest positive i Grønlands politiske historie. 1992 BLEV ÅRET, hvor det for alvor viste sig, at det kan lykkes at samle alle gode kræfter i Grønland til gavn for udviklingen for hele det grønlandske folk. Vi har nu lært så meget om vores land og vores situation, at vi for- står at stå sammen, når det er nødvendigt. Samtidig blev 1992 året, hvor vi alle forstod, at vi og- så her i Grønland befinder os midt i en international økonomisk storm, og at der ikke længere er nogen sær- lig beskytttelse for os. Vi blev ramt af et execp- tionelt dårligt torskefiskeri. Vi blev ramt af den interna- tionale handels svingninger på vores rejeeksport. Og vi blev ramt aJf valutaspekula- tionens ødelæggelser på vo- res eksportindtægter. Samtidig med alt dette, har de internationale æn- dringer sendt os et klart sig- nal. Vi er nu blevet så selv- stændigt et land, at vi må leve på samme betingelser som alle andre nationer i verden. Der findes ikke læn- gere internationale hensyn til de såkaldte særlige grøn- landske forhold. MED OVERDRAGELSEN af sundhedsvæsenet i 1992 er hjemmestyret fuldt etab- leret. Danmark har opfyldt sine forpligtelser, og vi kan ikke længere give Danmark skylden, hvis vi styrer for- kert af verdensstituationen. Vi har nu det fulde ansvar for vore egne liv, ganske som vi ønskede, da vi forhandle- de hjemmestyret på plads. Vi er blevet en lige del af verden. Og det skal vi være stolte af. Men stoltheden må ikke få os til at standse op. Vi må ikke tro, at vi bare kan fort- sætte med at gøre, som vi har gjort før. Tværtimod er det nu, vi skal handle for at sikre vores fremtid. HELE OMDANNELSEN af KNI er baseret på denne tankegang. Det gamle KGH blev etab- leret for 218 år siden i en anden verden med andre sy- stemer. Hvad der var rigtigt og fornuftigt i 1774, gælder ikke i dag. Derfor var det nødvendigt at tilpasse denne sidste store statsvirksomhed til de nye vilkår i fremtidens Grøn- land. Det, vi i fællesskab har skabt med omdannelsen af KNI, kan vi være stolte af. Resultatet ville dog ikke væ- re blevet så godt, hvis ikke vi som politikere havde rejst rundt i hele landet og lyttet til den erfaring og de ideer, håb og bekymringer, de mange mennesker vi mødte, fortalte os om. Jeg vil gerne sige til alle Jer, vi mødte på vores rund- rejse, at I gjorde os klogere. Det var på rundrejsen, at den stærke enighed om mo- derniseringen af vores stør- ste arbjedsplads blev grund- lagt. Det var gennem diskus- sionerne over hele landet, at vigtigheden af at skabe en socialt afbalanceret over- gang til markedsøkonomi blev slået fast. Nu er beslutningen taget, og arbejdet er sat i gang. I 1993 bliver beslutningen til konkret virkelighed. 1993 BLIVER også året, hvor vi må og skal finde nye økonomiske muligheder for landet. Den kritiske situation, vi står i dag, skyldes i høj grad, at vi alt for ensidigt har sat- set på fiskeriet. Det må være klart for os alle, at en enstrenget økono- mi gør os sårbare. Vi bliver for afhængige af naturens omskiftelighed og fiskemar- kedets ustabilitet. På mineralområdet har vi i samarbejde med Danmark, skabt en række nye love og vilkår, som gør Grønland konkurrencedygtigt i kam- pen for at tiltrække interna- tional minekapital. Dette er begyndt at give genlyd ude i verden. Jeg har selv i sidste må- ned haft møder i London og New York med en række in- teresserede mineselskaber og kunne her konstatere, at interessen for mulighederne i Grønland er stigende. Lad mig også på dette om- råde understrege, at det er både fornøjeligt og betyd- ningsfuldt, at vi i Grønland kan tage de store politiske beslutninger i enighed. De udenlandske investo- rer forstår, at vi er et poli- tisk stabilt område at arbej- de i. Det skaber optimisme og investeringslyst. Igen gælder det, at enig- hed hjemme gør stærk ude. Vi vil bruge 1993 til at for- stærke olie- og mineralefter- forskningen. Vi kan i den forbindelse glæde os over, at Råstofforvaltningen nu be- gynder sin etablering i Grønland. EN ANDEN OPGAVE i 1993 bliver at følge op på den bygdekonference, som vi af- holdt i forløbne år. Resulta- terne herfra var mange, og vi skal i det nye år bruge dis- se resultater til at sikre nye udviklingsmuligheder for vore bygder. I 1993 vil vi desuden for- stærke' indsatsen omkring turismen. Vi har fået etableret et selvejende selskab, »Green- land Tourism«. Det arbejder aktivt for att skabe de for- hold, der er nødvendige for at ttiltrække turister. Vi må alle bestræbe os på at sikre, at turisterne får en flot oplevelse. Vi må være mere service-mindede over- for turisterne. Vi må få dem til at føle, at de er velkomne. En anden forudsætning for udviklingen af turismen er, at vi får sænket prisen på rejser til Grønland. Flyrejser, både internt i Grønland og til og fra Grøn- land, er simpelthen for dyre. Det er hæmmende for stort set alle andre ønsker, vi har. Det«må vi gøre noget ved i året, der kommer. Vi kan ikke længere - og vil ikke længere - sidde med hænderne i skødet og se på, at den eneste flyrute i Grøn- land, der giver overskud, til- falder et andet flyselskab end det, som vi er medejer af. Hvis dette ikke kan ske gennem ændringer indenfor de eksisterende flyselskaber og flyruter, så må vi finde andre veje. 1 1992 etablerede vi et re- deri og bragte monopol til ophør med store prisfald til følge. Måske vi her i det nye år kan gøre noget lignende indenfor flytrafikken? SELV OM 1992 har været et år med alvorlige problemer for vores fiskeri og eksport, er der ingen grund til at gøre os svagere, end vi er. Vi er et rigt folk med man- ge muligheder. Derfor har vi en forpligtelse overfor FN- året for de oprindelige folk. Vi skal være med til at for- tælle verden, at selvstyre er et gode for de oprindelige folk selv, for deres moder- stater og for den antiracisti- ske bevægelse i verden. Samtidig skal vi selv bru- ge året til at se ud over vores egen verden. Vi skal lære mere om, hvordan andre op- rindelige folk i verden har det. Efter min oplevelse i FN ved åbningen af de oprinde- lige folks år, hvor jeg hørte en række taler af oprindeli- ge folk fra andre dele af ver- den, må jeg understrege, at vi i Grønland kan prise os lykkelige for den skæbne, vi har fået. Den skal vi værdsætte og værne om. HER PÅ ÅRETS første dag sender jeg en særlig varm hilsen til alle de grønlænde- re, der opholder sig i Dan- mark på grund af sygdom. Det er altid den strengeste måde at rejse fra sit land på. Det er mit håb, at de grøn- landske institutioner, vi har skabt i Danmark, kan støtte netop disse mennesker bedst muligt under deres op- hold. Til alle Jer, som har måt- tet være væk fra Grønland i denne tid vil jeg sige, at vi savner Jer. Vi glæder os til at få Jer hjem. Både fordi Grønland er et dejligt land, men også fordi vi er midt i en ny og spændende udvikling, som vi ønsker at dele med Jer. Jeg vil her også benytte lejligheden til at sende en hilsen til Hendes Majestæt Dronningen og Hans Konge- lige Højhed Prinsen. Kongehusets varme følel- ser for Grønland nyder vi of- te godt af. Netop i det forløb- ne år har Dronningen per- sonligt stillet sig i spidsen for dem komité, der samler ind til vores kulturhus. En hilsen går også til den danske regering, hvis positi- ve holdning til Grønland vi har mødt i året, der gik, på en række punkter. NOK KAN BØLGERNE gå højt mellem Grønland og Danmark. Og vel kan der på den danske politiske scene af og til komme kritiske rø- ster mod os. Men grundlæg- gende er Danmark enige med os i vore ønsker om vo- res udvikling. Det har betydet, at hjem- mestyret i Grønland i FN- året for oprindelige folk fremstår som en af de mest positive og konstruktive løs- ninger i forholdet mellem et oprindeligt folk og en mo- derstat i hele verden. Selv om vi på mange må- der befinder os i en problem- fyldt tid, skal vi huske at værdsætte og påskønne de mange ting, vi har grund til at glæde os over. Den faldende kriminalitet og det faldende spiritusfor- brug er tegn på, at vores samfundsudvikling går i den rigtige retning. Dette er ab- solut glædeligt, ikke alene på grund af den større tryg- hed og fred, dette medfører, men også fordi vore børn og unge hermed får de gode op- vækstvilkår, de fortjener. Den øgede politiske be- vidsthed, som kom til ud- tryk i det forgangne år, hø- rer også med til de ting, vi kan glæde os over. Et dyna- misk folk, med en bevidst og lige så dynamisk arvtagerge- neration, kræver aktive og dynamiske politikere. Et folk, der stiller store krav til deres politikere, vil før eller siden få kravene opfyldt. På den baggrund er det mit håb, at det til forårets valg til kommunalbestyrelser vil lykkes os at vælge politike- re, der er arbejdsomme, dy- namiske og ansvarsbevid- ste. Arbejde er et af de mest basale behov i vores tilvæ- relse. Derfor er det landssty- rets hensigt i det nye år fort- sat at give højeste prioritet til bestræbelserne på at sik- re de eksisterende arbejds- pladser og herudover få skabt en række nye arbejds- pladser. KÆRE LANDSMÆND! Vi har haft et spændende år, og vi går et spændende år i møde. Der bliver opgaver nok at tage fat på for landstinget og for landsstyret. For alle de nye opgaver gælder det, at vi kan videre- føre den stærke enighed, som blev opbygget i året der gik, til det kommende års ar- bejde, kan vi se fremad med glæde og optimisme. Hvis vi kan magte det, kan vi fortsat stå frem i ver- den og vise, at enighed gør stærk. Af hele mit hjerte ønsker jeg Jer alle - det være sig børn, unge som ældre - et godt og lykkebringende år.

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.