Atuagagdliutit - 04.01.1993, Qupperneq 7

NR. 01 1993
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
7

AG-p tusagassiortoq Hagen Højer Christensen qinnuigisimavaa Laila Ramlau-Hansen AG-mi
aaqqissuisuunertut tunuartoq apersoqqullugu
NUUK(HHC) - Ukiuni mar-
lussunni Kalaallit Nunaan-
ni tusagassiornermi niuma-
sumik atorfeqareerluni Lai-
la Ramlau-Hansen ukior-
taamiit AG-mi akisussaaqa-
teqarluni aqqissuisuunertut
sulinerminit tunuarumasi-
mavoq. Taamaaliornissani
nipaatsumik aalajanngersi-
mavaa. Aqqissuisuunnertut
sulinerminit ilaanneeriarlu-
ni nuannersuinnaasanngit-
sumit tunuarluni tusagas-
siortutut suleqqilernnissani
kissaatigisimavaa. AG-mut
qujanaqisumik, aammalumi
atuartartunut aaqqissuiso-
qarfimmullu qujanaqisu-
mik.
Sunaliuna arnap 33-nik
ukiullip yllutsinnut malin-
naalluartup pisortatut su-
linnermut tunuarnermini
patsisigigaa?
Laila Ramlau-Hansenip
akissutaa assigiinngitsunik
paasineqarsinnaavoq.
Laila Ramlau-Hansen aq-
qissuisuunertut tunuarluni
AG-mi tusagassiortutut su-
lilerpoq. (Ass.: Knud Josef-
sen)
Laila Ramlau-Hansen, der
stopper som chefredaktør
men fortsætter som repor-
ter på AG. (Foto: Knud Jo-
sefsen)
Arlaat
toqqartariaqarpoq
Pitsammik inuunneqaru-
sunneq tunngaviuneruvoq.
Suliap appaariittullu inoo-
qatigiinerup iluani. Lailap
uia tassa Royal Greenlandi-
mi aqutsisutut direktøri Ole
Ramlau-Hansen. Nammi-
neq nassuiaanera malillugu
suliat marluk tamarmik
naammassivinneqarsin-
naanngitsut ingerlallugit
naammagiinnarneqarsin-
naanngilaq, tassalu suliaq
aappariittullu inuuneq.
- Taavalu arlaat qinertari-
aqalerlugu misigisimavun-
ga. Arlaannik nammineer-
lunga toqqaasinnaatittaa-
nera uannut iluatsitsineru-
jussuuvoq. Aaqqissuisuu-
nertut suliffinnit allaffissor-
naqisumit, allat suliffissa-
rinngisarluisa nalaanni su-
liffiusariaqartartumit,
ilaannikkullu eqqoqqis-
saanngikkaluamik sakkor-
toqisumilli isornartorsior-
neqartartumit ilungersuna-
ratartumillu ajornartorsior-
titaananga tunuarniarsin-
naatitaasimavunga. Tamak-
kununnga taarsiullugu tu-
sagassiortutut nalinginnaa-
sumik sulilernissara toqqar-
sinnaasimavara. Taamaalil-
lungalu angerlarsimaffiga
piffissaqarfiginerulerlu gu.
Suliffik suliffigisara najuin-
narlugu suleqatikkalu ilisa-
risimariikkakka ikinngutik-
kalu najuinnarsinnaagakkit
uannut iluatsitsiviullunilu
qujanartuuvoq, Laila Ram-
lau-Hansen oqarpoq.
INCLUDES THE SMASH HITS
OMLÆGNINGEN
AF KNl
BAD
Chefredaktør gået
reporter tilbage
AG har bedt journalisten Hagen Højer Christensen
interviewe Laila Ramlau-Hansen, der holder op som
chefredaktør på AG
NUUK(HHC) - Efter et par
år på en af den grønlandske
presses forposter har Laila
Ramlau-Hansen her med
årsskiftet valgt at forlade
jobbet som sideordnet chef-
redaktør på Atuagagdliutit/
Grønlandsposten. Stille og
roligt har hun truffet et
valg. I stedet for arbejdet fra
redaktørstolen, der tit og of-
te har været placeret på øre-
tævernes holdeplads, har
hun valgt at vende tilbage til
jobbet som udegående re-
porter. For AG. Heldigvis.
Både for læserne og for re-
daktionen.
Men hvad får en 33-årig
moderne, selvstændig kvin-
de til at kvitte en ledelses-
post?
For Laila Ramlau-Hansen
er begrundelsen ikke enty-
dig.
Man må vælge
Den skal søges i trangen til
livskvalitet. Kvalitet ar-
bejdsmæssigt og kvalitet i
privatlivet, som hun deler
med administrerende direk-
tør Ole Ramlau-Hansen,
Royal Greenland. Som hun
selv forklarer det, så er det
ikke særlig tilfredsstillende,
at man lever med to ufuld-
stændige jobs. Det derhjem-
me og det på avisen.
- Og så mener jeg, at man
må vælge. Jeg har så været i
den lykkelige situation, at
jeg har fået lov til at kunne
vælge. Jeg har uden proble-
mer kunnet få lov til at sige
fra overfor det krævende
job, en post som chefredak-
tør er, med megen admini-
stration, uregelmæssige ar-
bejdstider og til tider vold-
som og ikke altid retfærdig
kritik af avisens linie og
holdninger. I stedet har jeg
kunnet vælge at blive almin-
delig arbejdende journalist
med mere normale arbejds-
tider. Og dermed også mere
tid til at være derhjemme.
At jeg så samtidig har kun-
net vælge at blive på ar-
bejdspladsen sammen med
mine kolleger og arbejds-
kammerater betragter jeg
som både heldigt og noget af
et privillegium, siger Laila
Ramlau-Hansen.
For krævende lob
Hun lægger ikke skjul på, at
hun glæder sig til igen at
skulle ud med blokken og
båndoptageren. Ud at møde
mennesker og viderebringe
de meninger, der i det store
og små er så vigtige for sam-
fundsdebatten.
- Jeg er uddannet journa-
list. Og jeg glæder mig til for
alvor at vende tilbage til fa-
get igen.
Laila Ramlau-Hansen er
uddannet journalist i 1985.
Hun har været tilknyttet
Radioavisen og var i et par
år leder af Nuuk TV, inden
hun i begyndelsen af 1990
blev ansat på AG. Egentlig
var det på deltid, men efter
et par måneder mere end
fuldtid som sideordnet chef-
redaktør.
- Et spændende job, men
et alt for krævende job, når
man samtidig omgåes med
meget private drømme, som
hun siger.
KIKKUTTOQ - Kalaallit nipilersortartui pit-
sanngoralultuinnarput. Ole Christiansen Au-
straliami tusarnaartitsinissaarsuarmut pcqa-
taajartorpoq, Qasigiarmiulu kalaallit erinagis-
sortaat Mariina nuannarineqaleraluttuinnar-
luni. 1992-imili Kalaallit Nunaanni oqallisigi-
neqarnerpaat tassaapput Lars Emil Johansen
aarama Aqqaluk Lynge. KNI inissiinnanngi-
laat, nunarsuarmili »isiginnnaartitsisarfiit«
pingaarnersaanni, FN-ip ataatsimeersuarlar-
fiani, aamma saqqummerlutik. New Yorkimiit
KNR-ip loqqaannartumik aallakaatitaanik isi-
ginnaarsimasup kialuunniit eqqaamassavaa
Lars Emil nunat tamalaat akornanni saqqum-
mcrmat Aqqaluk qeqqarissaartuliullugu.
Taanna oqaluttuarisaanitsinni pingaarutilis-
suaq KNR-ittoruna Danmarks Radiop Kalaal-
lit Nunaannut jullimut pilluaqqussulaanik
aallakaatiseqqeqattaarnermisulli aallakaate-
qaltaaqqilaariliuk. (Assinik katiterisoq: David
Petersen AG)
ÅRETS PAR - Grønlandsk musik står
stærkere og stærkere. Ole Christiansen
er på vej til Australien til en internatio-
nal gigantkoncert for indfødte folk, og
fra Qasigiannguit synger Grønlands nye
sangfugl, Mariina, sig ind i alle hjerter.
Men de mest dominerende på den grøn-
landske scene i 1992 var dog Lars Emil
Johansen og Aqqaluk Lynge. Ikke blot
spillede de KNI på plads, men de optråd-
te også på verdens måske allervigtigste
scene, FN’s generalforsamling. Alle, der
så den direkte TV-transmission fra New
York i KNR, vil huske Lars Emils inter-
nationale gennembrud med Aqqaluk
som juhu-pige. Forhåbentlig vil KNR
genudsende den historiske TV-trans-
mission lige så mange gange som Dan-
marks Radios Julehilsen til Grønland.
(Collage: David Petersen AG)
Suliffik sakkortuumik
piumasaqaatitalik
Nalinginnaasumik tusagas-
siortutut sulileqqinnissani
qilanaarigamiuk isertuu-
tinngilaa. Inunnik naapitsi-
saleqqinnissani, isumaan-
nillu inuiaqatigiinni oqallin-
nermi pingaaruteqartunik
ingerlatitseqqittalernissani
qilanaaraa.
- Tusagassiortut ilinniar-
simavunga. Taamatullu pi-
moorullugu suleqqilernissa-
ra qilanaareqaara.
Laila Ramlau-Hansen
1985-imi tusagassiortutut
ilinniarnerminik naammas-
sinnippoq. Radioaviisimi su-
lisimayoq, ukiunilu marlus-
sunni Nuilk TV-mi pisorta-
tut sulisimalluni 1990-imi
AG-mi atorfininnissami
tungaanut. Taamani ullup
ilaannaanut sulisaraluari-
arluni qaammatit marlus-
suit qaangiuttut akisussaa-
qatigisaminik aaqqissuisuu-
neqateqarluni atorfinitsin-
neqarpoq.
Suliffik soqutiginaralua-
qaluni sakkortoorujussuar-
mik piumasaqaatitaqarpoq,
aappaatigut namminerisa-
nik pilerigisaqarnissamut
inissaqartitsinngitsoq, Laila
oqarpoq.
Aaqqissuisuuneq soraarpoq
tusagassiortoq uterpoq