Atuagagdliutit - 04.01.1993, Qupperneq 8

8
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 01 1993
smm
m
:::::::::::

Aalisakkat
Kalaallit Nunaata
imartaani
Inuunerup aallartinnera
All.: Hans A. Lynge
Aalisagannguaq pualik Ine-
quna, taama taavaa Elisa-
beth Lyberthip Harald
Bergstedtip oqaluttuaarali-
aa »Lungefisken«.
Atuagaq meerarsiutissa-
tut suliaavoq qalipaatigissu-
nik titartagartaqarluni me-
eqqanut atuffassissutigalu-
gu assut oqallisissaqqissu-
nik. Titartaasuuvoq qallu-
naatuuanik titar tagar taler-
suisoq Erik Hjort Nielsen.
Nunarsuup soqarani
pinngorneranit uumasoqa-
leriartornera aqqusaariar-
lugu naggataagut inuup nu-
narsuarmi uumasunut
ilanngunnera tikillugu oqa-
luttuaavoq. Aalisagannguaq
pualik tassaatinneqarpoq
inuit nagguigisaat, tassago-
oq naartoq alliartuleraanga-
mi aamma allaneqarneq
ajorpoq aalisagannguaq pu-
alik.
Angajoqqaat meeqqamin-
nik atuffassinermik soquti-
gisaqartut pisiarisariaqar-
paat aammattaaq meeraaq-
qat oqaasertusarnerannut
iluaqutaasussaammat. Kii-
salu meeqqat atuakkanik
soqutigisaqaleriartornis-
saat soqutigigaanni atuak-
kat taama ittut aqqutissaal-
luartunut ilaapput.
Erik Hjort Nielsen: Aalisa-
gannguaq pualik Inequna,
kalaallisuunngortitsineq
Elisabeth Lyberth, qupp.
32, akia 98,00 kr. Atuak-
kiorlik 1992.
Af: Dr. phil. Christian Vibe
Når mænd af navn og då-
drigt liv stiller træskoene og
bliver tavse, varer det sjæl-
dent længe, før et af vore
store forlag fremkommer
med »Bogen om...«. Men vor
største Grønlands-forsker,
Lauge Koch, har måttet
vente i 28 år, før nogen kom
på den tanke, at han fortjen-
te et værdigt minde i en po-
pulær bog for en bredere læ-
sekreds end den strengt vi-
denskabelig.
Først nu foreligger bogen
om »Lauge Koch, Grøn-
landsforskeren«, skrevet af
Anders Odsbjerg i hundred-
året for Lauge Kochs fødsel,
samtidigt med at det nye in-
stitut »Dansk Polarcenter«
har udsendt et gennemillu-
streret temanummer:
»Grønlandsforskeren Lauge
Koch«, under redaktion af
Anne Olsen og Karsten Se-
cher. Begge bøger er vægtige
publikationer til belysning
af henholdsvis mennesket
og forskeren Lauge Koch.
Når man har læst Anders
Odsbjergs bog og vil sætte
den ind på en udvalgt plads
i reolen, falder tanken umid-
delbart på Schiller, der
skrev Wilhelm Tell uden no-
gensinde at hve været i
Svejts og set det land, han så
mesterligt beskriver. Ods-
bjerg kender Grønland ved
selvsyn, men nåede aldrig at
træffe Lauge Koch, den
mand, hvis sammensatte
personlighed og vidtfavnen-
de livsværk han så levende
gør os delagtige i.
Odsbjerg har formået at
genfinde tilsneede slæde-
spor og at få tavse kilder til
at tale. Det er lykkedes Ods-
bjerg at finde frem til gamle
ekspeditiondeltagere, de få,
der endu er tilbage, og at op-
spore spredtboende familie-
medlemmer og kolleger in-
denfor den geologiske ver-
den, samt breve, dagbøger
og fotografier og kigge i sne-
sevis af videnskabelige pub-
likationer, der står på biblio-
tekernes hylder, skrevet af
Lauge Koch selv og af talrige
kolleger.
Gennem Odsbjergs bog
delagtiggøres vi i en stor
mands ideverden, rigt på ud-
tryk i en kongstanke af vidt-
rækkende format: en fuld-
endelse af Grønlands kort-
lægning sammen med en
udforskning af Nord/Nord-
østgrønlands geologi, et gi-
gantiske arbejde, der i dag
ligger gennemført trods
midler og et ustandseligt
tovtrækkeri om knebne
midler, der til sidst standse-
des helt af en snæversynet
finansminister: Viggo
Kampmann, der syntes, at
nu havde Danmark ikke råd
til mere Grønlands-forsk-
ning, ikke råd til en mand af
Lauge Kochs format. Der
spændtes ben for en forsk-
ning, som ingen kunne gøre
bedre og billigere end netop
Lauge Koch - til gavn for
Grønland - til ære for Dan-
mark.
Lauge Koch var manden
med ideerne og behård vil-
jestyrke til at gennnemføre
dem og med et skarpt blik
for at vælge dygtige medar-
bejdere, med enkelte undta-
gelser, der senere faldt ham
i ryggen.
Anders Odsbjerg har på
værdig måde fremdraget
mennesket og personlighe-
den Lauge Koch fra glems-
lens tavshed. Danmark og
Grønland skylder Lauge
Koch den anerkendelse at
give ham en værdig plads på
Grønlands-kortet. Man har
kaldt et område i Melville-
bugten for »Lauge Kochs
Kyst«. Det er for småt, efter-
som denne kyst altid vil væ-
re bedst kendt som Melville-
bugten.
For en årrække siden
nævnte jeg i en samtale med
Lauge Koch halvøen mellem
Polhavet og Hyde Fjord,
som det område, der rette-
ligt burde bære hans nanv.
»Blot det må blive, mens jeg
endnu lever og kan have
glæde deraf«, var Lauge
Kochs bemærkning hertil.
Den nævnte halvø hedder
i dag »Roosevelts Bjærge«.
Lad Roosevelt beholde et af
bjergene. Der er nok af dem,
men selve landet er der kun
een mand, der har fortjent
retten til: Lauge Kock.
Mon ikke Geodætisk In-
stitut og Grønlands Lands-
ting kan være så storsinden-
de at gå ind herfor med bi-
stand af det nye »Danske
Polarcenter«. I samme om-
råde af Nordgrønland finder
vi navne som: Nansens
Land, Nares Land, Amund-
sen Land ogFreuchen Land,
en gruppe forskere, hvori-
mellem Lauge Koch natur-
ligt hører hjemme!
All.: Hans A. Lynge
Atuagaaraq kusanavissoq
saqqummeqqammerpoq, as-
sullu pigisassaqqilluni.
Aalisakkat nunatta imar-
taani manna tikillugu ilisi-
maneqartumik pisarineqar-
simasut - naak atuakkap al-
lareernerata kingorna arfi-
nilinnik ilasimagaluartut
atuakkami taaneqaannartu-
mik - nalunaarsorneqarfiat
paasissutissaalluartoq ta-
manna kimilluunniit soqu-
tiginnittumik pisiarineqar-
sinnaalerpoq.
Aalisagarpassuit takor-
nartakkavut kalaallisut at-
serniarneq ajorpavut, aali-
sakkalli nalinginnaanerusut
tamaasa, aammalu pisiari-
neqarajunnerusut, ateqar-
tippavut. Atuakkamik ka-
laallisuunngortitsisunut pe-
riarfissaagaluartutut isu-
marfigaara aalisakkat nu-
natta eqqaani pisarineqarsi-
masut ilaqutariikkuutaat
kalaallisut atsersoneqarsin-
naaneri. Qallunaatummi
taaguutaat qiviaraanni tas-
saapput »ilaqutariittunut«
ataatsimut taaguusiat, soor-
lu »skulderlysfisk«, »drage-
kræftfisk«, »prikfisk«, il.il.
Ilaqutariillu taamaattut
ataatsimut taasaapput ili-
sarnaatitik peqqutigalugit.
Taamaammat »skulder-
lysfisk« tassaaginnarsin-
naannginnerlutik »qutum-
mikkut qaammartartullit«,
»dragekræftfisk« - »Ajortup
qanikkui«, »Prikfisk« - »To-
orneerallit«, il.il.?
Taamatut isumaqarnin-
nut peqqutigaara qanga uu-
masunik nunatsinni taku-
neqarneq ajortunik atser-
suisartut ullutsinni nutseri-
sartunit sapiinnerusutut
isigisarakkit, taamalu apeq-
qutinngortittarlugu suna
pillugu ullutsinni taama
iliortassanngitsugut.
Atuagaq titartarneris-
saarpoq. Ajoraluartumik
kalaallisuumi quppernerit
55 aamma 57 kukkuneqar-
put, tassa titartagartat alla-
gartallu takkuitsoornikkut
inissinnerliugaagamik. Ta-
manna aammalu kukkunia-
luit assigiinngitsut annikit-
sulli kukkunerssiornermi
iluameerullugu suliami aaq-
qinneqarsinnaagaluarput.
Neriussaagut atuakkap na-
qiteqqinnerani tamakku ilu-
arsineqarsimassasut.
Erik Ber tb elsen & Jørgen
Nielsen/Bente Olesen Ny-
strøm: Aalisakkat Kalaallit
Nunaata imartaani.
Kalaallisu unngortitsisu t
Jens Kreutzmann, (Niels
Holm). Qalipaatilinnik assi-
liartalik, ungalua qerataso-
oq, qupp. 64, akia 112,00 kr.
Atuakkiorlik 1992.
Anders Odsberg:
Lauge Koch,
Grønlandsforskeren