Atuagagdliutit - 04.01.1993, Side 10

10
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 01 1993

mummmmmm
Inuinuku taakku kikkut Østerbygdenimi, uani Igalikumi,
Vesterbygdenimilu illuliorsimasut? Nakorsap politiini paa-
siniaasartup qallunaatsiaat nungussimanerat paasiniarpaa,
amerikkamiulli TV-kkut allakaatitsiaanni nakorsamut Dr.
Quincymut kakkanniakujuttartumut assersuunneqartar-
nirti quiaginngivilhign.
Hvem var disse mennesker, som byggede disse buse iØster-
bygd, her er det Igaliko, og Vesterbygd? Retsmedicineren
Niels Lynnerup forsøger at løse gåden omkring nordboernes
uddøen, men han hader at blive kaldt for Dr. Quincy efter
TV-serien om den amerikanske restmediciner, som på tre
kvarter løser en mordgåde.
Den sidste nordbo
Undersøgelser af skelet-rester bidrager til at løse gåden om nordboerne
uddøen i Grønland
NUUK(EH) - Arkæologerne
får nu hjælp fra lægeviden-
skaben med at undersøge
gamle skeletter af nordboer-
ne i Sydgrønland og til at
finde frem til hidtil oversete
kirkegårde og gårde.
I antropologisk laborato-
rium på Panum Instituttet i
København er en retsmedi-
ciner, Niels Lynnerup, i
gang med at analysere og
sortere et sted mellem 300-
500 gamle skeletrester. Ske-
letterne er fra de nordboere,
der lod sig lokke af Erik den
Rødes lovord om det grønne
land nordpå til at imigrere
fra Island til Grønland.
Nordboerne ankom om-
kring år 1000 og forsvandt
omkring år 1500.
Tidsbestemmelsen af ske-
letterne foregår med en spe-
ciel kulstof 14-analyse. Re-
sultatet af analyserne har
blandt andet medført, at den
snart 80-årige museumsin-
spektør på Nationalmuseet
C.L. Vebæk og Niels Lynne-
rup i hast har måttet skrive
et kort tillæg med de nye ak-
tuelle oplysninger i forbin-
delse med nogle artikler om
nordboerne, der udkom i
»Meddelelser om Grønland«
i løbet af efteråret.
Ikke den sidste
Korrektionerne går blandt
andet på én bestemt nordbo,
der i sin tid blev fundet ved
ruinen i Vatnahverfi ved
Qaqortoq.
I mange år troede arkæo-
logerne nemlig, at han var
den sidste nordbo.
C.L. Vebæk fandt ham
selv i en sanddrive i 1949. Da
han ikke var begravet, som
de kriste nordboere gik me-
get op i, hældte arkæologer-
ne til den teori, at han måtte
være den sidste i sin slægt.
At han var faldet om og ikke
længere kunne klare de hår-
de livsvilkår i Sydgrønland,
og at der ikke havde været
nogen til at begrave ham.
Men de nye avancerede me-
toder viser, at nordboen
rent faktisk døde omkring
år 1275, og da nordboerne
som nævnt var i Grønland
til år 1500, kan han ikke ha-
ve været blandt de sidste
nordboere.
Det arbejde Niels Lynne-
rup har kastet sig over, altså
at studere knogler, er et me-
get lille område indenfor læ-
gevidenskaben.
- Det er utroligt spænden-
de, fordi det er så tværfag-
ligt. Der er masser af andre
vinkler i det her arbejde.
Man kommer ind på historie
og arkæologi, og man får
mulighed for at bruge det,
man har lært i en helt anden
sammenhæng, siger Niels
Lynnerup til AG.
Voksede nedad
- Studiet af nordboerne er
helt fantastisk, fordi de gjor-
de et ret enestående eksperi-
ment, da de »flyttede« til
Grønland. Der er mange in-
teressante facetter. For ek-
sempel, hvordan epidemier-
ne blandt dem udviklede sig
og hvilke biologiske foran-
dringer, der skete med dem,
siger Niels Lynnerup.
Niels Lynnerup har fore-
løbig studeret knoglerester-
ne i elleve måneder. Han har
stadig halvandet år til sine
undersøgelser. Men forelø-
bigt er der meget, der tyder
på, at nordboerne i Sydgrøn-
land voksede nedad. Hvor
meget ved han ikke præcist.
Ifølge tidligere teorier
blandt arkæologer og antro-
pologer skulle det være et
tegn på, at nordboerne »de-
generede«, men Niels Lyn-
nerup mener, at det er et
tegn på, at de simpelthen til-
passede sig, fordi der ikke
var føde i overflod.
Niels Lynnerup mener, at
nordboerne i virkeligheden
klarede sig meget fint i Syd-
grønland i betragtning af de
vanskelige omgivelser. De
levede af landbrug, men og-
så af havets føde, for eksem-
pel af sæler og fisk. Dog ikke
i samme omfang som eski-
moerne.
Ikke så mobile
De to vidt forskellige kultur-
er levede side om side. I sid-
ste ende sejrede eskimoer-
nes levevis. De overlevede,
mens nordboerne blev for-
trængt eller forsvandt. Præ-
cis hvorfor er der ingen, der
ved.
- Der har været en ten-
dens til, at man ville finde én
bestemt årsag til, at nordbo-
erne uddøde, men i virkelig-
heden skal man vel regne
med mange forskellige fak-
torer. Nogle udvandrede og
tog andre steder hen, nogle
døde af underernæring og
sygdomme, siger Niels Lyn-
nerup.
- At nordboerne også spi-
ste sæl og fisk viser, at de
prøvede at tilpasse sig de
barske og kolde omgivelser.
Men de havde alligevel
svært ved det, fordi det lå i
rygmarven på dem, at de
skulle opdyrke jorden. Det
var dét, de kendte fralsland.
Da klimaet så ændrede sig,
havde de svært ved at om-
stille sig. De kunne ikke ba-
re flytte efter føden på sam-
me måde, som eskimoerne
gjorde det, siger Niels Lyn-
nerup.
Satellitfotos
En anden del, af det projekt
Niels Lynnerup er involve-
ret i, går ud på at finde frem
til hidtil oversete kirkegårde
og gårde.
Niels Lynnerup har der-
for været heroppe for at se
på flere områder i nærheden
af Narsarssuaq Lufthavn og
ved nordboernes gamle bi-
spesæde ved Igaligo i fjorde-
ne bag Narsaq.
- Vi ser for eksempel efter,
om vegetationen nogle sted-
er er mere frodig end i re-
sten af området. Det kan be-
tyde, at jorden har været
vendt og gravet, siger Niels
Lynnerup.
I samarbejde med en
dansk forsker, der bor i
USA, skal satellitfotos af
Sydgrønland køres gennem
en computer og sammenlig-
nes med de billeder og obser-
vationer, Niels Lynnerup
har fra hans besøg her.
Under sit besøg har Niels
Lynnerup haft tæt kontakt
med lokale museumsfolk i
Sydgrønland og museums-
folk fra Grønlands National-
museum og Arkiv i Nuuk.
- Det er en stor hjælp, for-
di de kan korrigere fejltagel-
ser og misforståelser om-
kring de lokale forhold. Mu-
seumsfolkene kender områ-
derne betydeligt bedre i
modsætning til os, der sid-
der så langt væk og arbejder
med tingene, siger Niels
Lynnerup.
Niels Lynnerupip Kujataa arlaleriarluni angalaffigisarsimavaa, ilaatigut Igalikumi biskop- Niels Lynnerup har besøgt flere områder i Sydgrønland, blandt andet det gamle bispesæde
peqarfiusimasoq aamma qallunaatsiaat illukusiorligalugu tikittarsimallugu. i Igaliko, for at finde spor af de sidste nordboer.