Atuagagdliutit - 01.03.1993, Blaðsíða 3

NR. 25 1993
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
3
innnnriinnni]ninn~i)niiannniiiirnnni)nnnnMi^»»««««»^«»«^nnrnnnnnnnnniniinnnrinr,nw^wiMi«»ii°»»»M»wM««»""""»«"""”l""""""inn»nnnrnnnriinrnirnnnniiinnniinirnni)nnnnr»i>iinrinniiiiinnnrnnnnrmnnnnrnnrtnnnrnnnriin~nnnniiriinfrnBaanrnnoaninnnmrnntnnrnnnnnnnrnnnn7-innnrnninnnnrniniiinnirinnrmrnnnrr~nnrnnnnnnnnrnitinrrnri)inniTiwirirtifrrjniifi>rriiriirTrrrrrfinriir‘frrnrrrrirrin*,r*r,r*fiff*-7r*'r‘T‘‘*‘
Herstedvesterimiittut
puigorneqarneq ajorpoq
Isertitsivimmiittut piffissani aalajangersimasuni naliliifTigineqartarput - tamannalu siunissami
immaqa Nunatsinni pisalersinnaavoq
NUUK(KK) - Matumuuna
eqqartuussissutigineqar-
poq: »Pineqartoq Hersted-
vesterimut piffissami aala-
jangersimanngitsumi inis-
sinneqartussanngorlugu eq-
qartuunneqarpoq«.
Eqqartuussinermi ukiut
tamaasa suliat ikittunnguit
taamatut nipeqartarput.
Kalaallit Nunaat »Nunarsu-
armi pitsaanerpaamik pi-
nerluttulerinermut inatsi-
seqarpoq«, kisiannili inatsit
taamatut pitsaatigigaluar-
luni anguterpaalunnut sak-
kortuumik pissusilersorsi-
masunut, inuiaqatigiit atu-
gaannut unioqqutitsillui-
nartumik iliuuseqarsimasu-
nut tulluutinngilaq.
Ullumikkut inuiaqatigiit
kalaallit inunnik taamaat-
tunik Herstedvesterimut
Danmarkimiittumut tigum-
misassanngorlugit nassius-
sisarnermigut imminnut il-
lersorput. Kalaallit Nu-
naanni angutit peqquserlus-
simasut taakkua inissiisar-
fmni ammaannartuni peri-
arfissaqartinneqanngillat.
Periarfissinneqassagaluar-
pata tarnikkut nappaatilin-
nut katsorsaavimmik peqar-
tumik inissiisarfunmik ma-
toqqasumik sanasoqartaria-
qarpoq. Eqqartuussinerit
taamaattut ukiorpassuarni
Kalaallit Nunnaanni ator-
neqarsimapput, kisiannili
tamanna Danmarkimi inui-
aat akornanni kamaatigine-
qalersimavoq, ukiunilu kin-
gulliunerusuni siunnersui-
soq atuakkiortorlu Trine
Biyld taamatuttaaq misigi-
saqarsimalluni.
Aqagu, marlunngorner-
mi, nal. 21.50 »Herstedves-
terimi kalaallit« KNR-TVp
aallakaatittussaavaa, tassa-
nilu atukkat sakkortuumik
makku isomartorsiorneqar-
put: Inuit piffissami aala-
jangers imanngitsumi inis-
sinneqarnissaminnut eq-
qartuunneqartarnerat aam-
malu inuiaqatigiinnit unga-
seqisumut inissinneqartar-
neri.
Tamaasa ilisarisimavai
Landsdommer Hans Chr.
RafTnsøep Kalaallit Nunaa-
ta Eqqartuussivianeersup
Herstedvesterimi inissinne-
qarsimasut 16iusut tamaasa
ilisarisimavai.
- »Piffissami aalajangersi-
manngitsumi«, taamatut
eqqartuunneqarsimapput,
kisiannili kinaluunniit Her-
stedvesterimiittoq puigor-
neqarneq ajorpoq, Hans
Chr. Raffnsøe AGmut oqar-
poq. Herstedvesterimi paar-
naarussat tamarmik inis-
sinneqarnerminnit ukiut
pingasut qaangiukkaagata
pineqaatissinneqarnerat
naliliiffigeqqinneqartarpoq,
tamatumalu kingornagut
ukiut tamaasa naliliiffigeq-
qinneqartarluni. Taamaam-
mallu Kalaallit Nunaata Eq-
qartuussiviani inuit Her-
stedvesterimut inissinne-
qarsimasut tamarmik ataa-
siakkaarlugit ilisarisimane-
qarput, aammalu qanoq pi-
neqarneri tamarmik ilisima-
neqarlutik.
Nalilliiniarneq Kalaallit
Nunaanni illoqarfimmi pif-
fissami aalajangersimann-
gitsumi pineqartup inissin-
neqarnissaanut eqqartuun-
neqarfiani ingerlanneqar-
tarpoq. Herstedvesterimii-
tiinnarneqamissaq pillugu
eqqartuussiviup aalajangii-
nera paamaarussap naam-
maginngikkuniuk Kalaallit
Nunaata Eqqart'uussivianut
ingerlateqqissinnaavaa.
Suliap iluamik ingerlane-
ra qulakkeerniarlugu inatsi-
sitisilerituut nakorsallu na-
liliineri illoqarfimmi eqqar-
tuussiviup aalajangiinera-
nut nutaamut tunngavilii-
sussanngorlugit Glostrupi-
mi eqqartuussivimmut saq-
qummiunneqartarput. Ta-
mannalu isornartorsiuiner-
mik pilersitsisimavoq, taa-
maammallu landsdommer
Hans Chr. Raffnsøe Justits-
ministeriaqarfimmut siun-
nersuuteqarsimavoq paar-
naarussat pineqaatissinne-
qarnertik pillugu Kalaalht
Nunaanni eqqartuussivinni
saqqummiussisinnaanngor-
lugit siunissami periarfis-
sinneqassasut.
- Tamanna paarnaarus-
sap paarnaarussivimmilu
nakkutilliisut marluk tim-
misartumut billetiinik ake-
qartussaavoq, Hans Chr.
Raffnsøe oqarpoq. Nakorsat
inatsisilerituullu naliliineri
Danmarkimi Kalaallilluun-
niit Nunaanni suliarineqar-
simaneri eqqartuussiviup
aalajangiineranut sumi-
ninnguarmilluunniit isuma-
qartussaanngillat, kisiannili
tarnip pissusaatigut anner-
tuumik isumaqartussaallu-
ni, taamaammallu timmi-
sartunut billetit imminut
akilerluarsinnaallutik. Peri-
aasissap taassuma piffissa-
mi qanittumi atuutilernis-
saanut tunngaveqarlunga
neriuuteqarpunga.
Inissiisarfik
matoqqasoq
Landsdommer Hans Chr.
Raffnsøe isumaqarpoq pe-
riusissaq taanna anguniar-
neqartorpiamut alloriarne-
rusoq: Herstedvesterimi
paarnaarussat Kalaallit
Nunnaanni paarnaarussi-
vinnut inissinneqarnissaat.
Kalaallit Nunnaanni poli-
teeqameq, eqqartuussive-
qarneq pinerluttaalisitsi-
nerlu qallunaat naalagaaffi-
annit aqunneqarpoq. Qallu-
naat Aningaasanut Inatsi-
saanni suliassat taakku aaq-
qiffiginiameqarnissaannut
aningaasanik immikkoortit-
sisoqarsimavoq. Tamanillu
isumaqarfigineqarpoq anin-
gaasat taakku naammatsin-
niapiloornassasut. Pohtiit
eqqartuussivittut pinerlut-
taalisitsivittulli aningaasa-
nik sipaarnerup nalaani
amerlanerusunik atorfissa-
qartitsipput.
- Kalaalht Nunaanni inis-
siisarfimmik matoqqasumik
tarnikkut napparsimasunik
katsorsaavittalimmik sana-
soqartariaqarpoq, taamaa-
liorutta pineqaatissinneqar-
tut Danmarkimut aallartin-
neqarnissaannut pinngit-
saalineqarsinnaajunnaas-
saagut, Hans Chr. Raffnsøe
oqarpoq. Tamannami aker-
leriissutigineqanngilaq. Suli
inummik »Isumaliutissiis-
summi sungaartumi« allas-
simasunit ahatut isumaqar-
tumik naapitsisimanngilan-
ga. Oqahisigisarpiarpummi
massakkut tassaavoq Ka-
laallit Nunaata Eqqartuus-
siviani ajornartorsiutitta
aaqqinniarnissaannnut tul-
leriiarinissarput.
Inissiisarfik Matoqqasoq
Nuummi Sanamut atasoq,
inunnut 16inut Herstedves-
terimiittunut inissalik sa-
nassagaanni 60 mihioninik
akeqartussaavoq, ingerlan-
neqarneranuhu 20 milhoner
koruunit atorneqassahutik.
Aningaasat taakku ullumik-
kut piginngilagut, - pigiga-
luarutigihu inissiisarfim-
mik matoqqasumik sananis-
samut atortariaqanngikka-
luarlutik.
- Pissusissamisuunngik-
kaluarpormi aningaasat
taama amerlatigut inunnut
ikittuinnarnut atussahugit,
Hans Chr. Raffnsøe oqar-
poq. Uhumikummi aningaa-
sakilhornerup nalaani atuk-
katiguhu nuanniilliomerup
nalaani inuuvugut. Iluaqu-
tissat kiheqanngitsuin-
naanngihat, taamaammahu
tuheriaarisariaqarpugut.
Uangalu nammineq kissaa-
tigisama allattorsimaffiani
matoqqasumik inissiisarfit-
taarnissaq ahattorsimasut
kingulliit ilaanniippoq.
Allanut
iluaqutaanerusussat
Inuiaqatigiit imigassamut
ahanakajaamik pissuseqar-
tut iluini aningaasat taakku
eqqartuussiveqarnermi pi-
nerluttaahsitsinermilu arla-
lippassuarnut iluaqutaasin-
naapput. Amerlanerusunik
aningaasassaqaleraluarutta
illoqarfiit eqqartuussiveqar-
nerisa pitsanngorsaaviginis-
saannut atorusunneruakka,
soorlu eqqartuussisut, eq-
qartuusseqataasartut iller-
suisuhu pitsaanerusumik
ihtsersuunneqarnissaannut
ilinniartitaanernuhu, aam-
malu pinerluttaalisitsiviup
uhumikkut aningaasakihio-
qisup taamaalillunilu angu-
niakkaminik angusiniapilo-
oqisup pitsanngorsaavigine-
qarnissaanut atorusunne-
rullugit.
- Kalaalht Nunaanni eq-
qartuussisaaseq pillugu in-
atsit 1951imeersup aamma
pinerluttulerinermut inat-
sit 1953imeersup imai ima-
tut huatinnaateqartigaat,
ahaat aningaasaatigut inat-
sisit taakku kalaallinut tul-
luuttunngorlugit pitsann-
gorsaavigineqarnissaannut
atorusuhutigit, Hans Chr.
Raffnsøe oqarpoq. Hersted-
vesterimi ajornartorsiutit
Kalaallit Nunaanni eqqar-
tuussiveqarnermi ajornar-
torsiutinik ahanik ersigun-
naartitsinnginnissaat siani-
gisariaqar parput.
- Trine Bryldip Hersted-
vesterimi paarnaarussat pil-
lugit paasisitsiniaanera ka-
laahinik inuiaqatigiinnik ti-
guaaniarnipalaavatut isu-
maqarfigaara. Trine Bryld
soqutiginngilara, kisiannih
Kalaallit Nunaanni eqqar-
tuussiveqarneq pihugu Nu-
natsinni inuit oqallikkusup-
pata tusarnaarusuppara.
Ingen bliver glemt i Herstedvester
De indsatte får jævnlig deres sag taget op til vurdering - og det kan måske fremover ske i Grønland
NUUK(KK) - Thi kendes for
ret: »Den tiltalte idømmes
anbringelse på forvarings-
anstalten i Herstedvester på
ubestemt tid«.
Sådan lyder dommen i
nogle ganske få retssager
hvert år. Grønland har »ver-
dens bedste kriminahov«,
mens selv så god en lov slår
ikke til overfor en håndfuld
stærkt karakterafvigende
mænd, hvis handlinger fal-
der helt undenfor samfun-
dets rammer.
I dag beskytter det grøn-
landske samfund sig mod
disse mennesker ved at sen-
de dem til forvaringsanstal-
ten i Herstedvester i Dan-
mark. De åbne anstalter har
ingen mulighed for at lade
disse mænd blive i Grøn-
land. Det vil kræve opførel-
sen af en lukket anstalt med
tilhørende psykiatrisk be-
handling.
Grønland har levet med
disse domme i mange år,
men i Danmark vækker de
harme i visse kredse, som i
de allerseneste år har samlet
sig omkring socialrådgive-
ren og forfatteren Tine
Bryld.
KNR-TV viser i morgen,
tirsdag, klokken 21.50 ud-
sendelsen »Grønlændere i
Herstedvester«, som stærkt
kritisere dette forhold: At
mennesker bliver dømt på
ubestemt tid og bliver an-
bragt så langt væk fra deres
lokalsamfund.
Kender dem alle
Landsdommer Hans Chr.
Raffnsøe fra Grønlands
Landsret kender alle de 16
indsatte i Herstedvester.
- »På ubestemt tid« lyder
dommen, men ingen bhver
glemt i Herstedvester, siger
Hans Chr. Raffnsøe til AG. -
Alle indsatte i Herstedvester
får taget deres sag op til for-
nyet vurdering seneste tre
år efter anbringelsen, og
derefter bhver deres sag
vurderet hvert eneste år.
Derfor kendet det grøn-
landske retsvæsen præcis
hver enkelt af de indsatte i
Herstedvester og forløbet af
den behandling, som han
gennemgår.
Vurderingen bhver fore-
taget af den kredsret i Grøn-
land, som i sin tid dømte den
anklagede th anbringelse i
Herstedvester på ubestemt
tid. Er den indsatte ikke til-
freds med kredsrettens af-
gørelse om fortsat anbrin-
gelse i Herstedvester, kan
ham anke afgørelsen th
Grønlands Landsret.
Af praktiske grunde bh-
ver de juriske og lægelige
vurderinger, som lægger th
grund for kredsrettens for-
nyede afgørelse, fremlagt i
retten i Glostrup. Dette for-
hold har vakt kritik, og der-
for har landsdommer Hans
Chr. Raffnsøe foreslået Ju-
stitsministeriet, at de ind-
satte for fremtiden får mu-
lighed for at fremlægge de-
res sag ved den grønlandske
kredsret.
- Det vh koste flybilletten
til den indsatte og to fæng-
selsbetjente at indføre den-
ne praksis, siger Hans Chr.
Raffnsøe. - Det vil næppe
rokke en tøddel ved rettens
afgørelse, om de lægelige og
juriske vurderinger bhver
behandlet i Danmark eher i
Grønland, men det vh have
en stor psykologisk betyd-
ning, som nok er et par fly-
billetter værd. Jeg har et be-
grundet håb om at få denne
praksis gennemført inden-
for rimelig tid.
Lukket anstalt
Landsdommer Hans Chr.
Raffnsøe mener, at denne
fremgangsmåde er et hhe
skridt på vej mod det endeli-
ge mål: At få de indsatte i
Herstedvester hjem th afso-
ning i Grønland.
Den danske stat tager sig
af politiet, retsvæsenet og
kriminalforsorgen i Grøn-
land. På den danske finans-
lov er afsat et beløb th løs-
ning af disse opgaver. Og
den generehe holdning er, at
pengene har svært ved at slå
th. Såvel politiet som rets-
væsenet og kriminalforsor-
gen kalder på flere ressour-
cer midt i en sparetid.
- Der skal opføres en luk-
ket anstalt med muhghed
for psykiatrisk behandling i
Grønland, så vi ikke bhver
tvunget til at sende vore
dømte th Danmark, siger
Hans Chr. Raffnsøe. - Der er
ingen slinger i valsen. Jeg
har endnu ikke mødt et
menneske, som ikke går ind
for denne grundholdning,
som jeg også kraftigt slår til
lyd for i »den gule betænk-
ning«. Det eneste, vi i virke-
ligheden diskuterer, er prio-
riteringen af løsningerne af
det grønlandske retsvæsens
problemer.
En lukket anstalt, opført i
forbindelse med Dronning
Ingrids Hospital i Nuuk med
plads til de 16 indsatte i Her-
stedvester, vh koste 60 mil-
lioner kroner at bygge og 20
milhoner kroner at drive.
Disse penge findes ikke i
dag, - og hvis de gjorde, bur-
de de slet ikke bruges th en
lukket anstalt.
- Det vil være ganske
umoralsk at bruge så mange
penge på så få mennesker,
siger Hans Chr. Raffnsøe. -
Vi lever i en økonomisk be-
trængt og ikke særlig opløf-
tende virkelighed. Ressour-
cerne er ikke ubegrænsede,
og derfor bhver vi tvunget til
at prioritere. Og på min øn-
skeseddel står en lukket an-
stalt meget lavt.
Gavn andre steder
- Der er mange andre steder
i retsvæsenet og kriminal-
forsorgen, hvor pengene vh
gøre langt mere gavn i et
samfund med et aparte for-
hold til spiritus. Får vi flere
midler, vh jeg hellere bruge
dem til at styrke kredsret-
terne, for eksempel ved en
bedre vejledning og uddan-
nelse af kredsdommerne,
domsmændene og bisidder-
ne, og til at styrke kriminal-
forsorgen, som i dag er øko-
nomisk underernæret og
derfor har meget svært ved
at leve op th sine mål.
- Den grønlandske rets-
plejelov fra 1951 og den
grønlandske kriminallov fra
1953 har så værdifuldt et
indhold, at vi skal bruge vo-
re ressourcer på at styrke
det grønlandske islæt i disse
love, siger Hans Chr. Raffn-
søe. - Vi må ikke lade Her-
stedvester overskygge alle
de andre problemer i det
grønlandske retsvæsen. -
Jeg ser Tine Brylds kampag-
ne for de indsatte i Hersted-
vester som en vammel om-
klamring af det grønlandske
samfund. Jeg giver ikke en
døjt for Tine Bryld, men jeg
vh meget gerne lytte th en
folkelig debat i Grønland om
det grønlandske retsvæsen.