Atuagagdliutit - 01.03.1993, Blaðsíða 10

Erhvervskunder fortsat velkomne
Nuna Bank tabte i 1992 58 millioner kroner på det grønlandske erhvervsliv - men banken er ikke
gået i sort, forsikrer bankdirekør René Nielsen i dette interview med »Privat Erhverv«
NUUK(KK) - Nuna Bank
hensatte 58 millioner kro-
ner til imødegåelse af tab på
sine erhvervskunder i 1992.
Hvordan reagerer banken
på denne økonomiske øre-
tæve? Betyder de store tab,
at Nuna Bank trækker føle-
hornene til sig, eller er Nuna
Bank stadig på banen?
- Vi har ingen aktuelle
planer om at nedbringe vore
udlån, siger bankdirektør
René Nielsen til »Privat Er-
hverv«. Nuna Bank er ikke
gået i sort, men vil fortsat
tage aktivt og engageret del
i samfundsudviklingen i
Grønland. Hvad der er godt
for Grønland, er også godt
for Nuna Bank - og om-
vendt...
- De alt for store hensæt-
telser betyder dog, at vi
hverken har råd eller lyst til
at engagere os i de mere ek-
sotiske projekter, lige som vi
har været tvunget til at
skærpe overvågningen af
vore eksisterende krediten-
gagementer.
- Bliver det sværere at
igangsætte aktiviteter i
Grønland?
- Ja, det er nødvendigt for
igangsætteren at have et
højt fagligt og bedre økono-
misk fundament end tidlige-
re.
- Har Nuna Bank, set i
bagspejlet, været med til at
sætte skibe i søen, som ikke
var rustet til sejladsen?
- Det mener vi ikke, at vi
har, siger René Nielsen. Det
er udviklingen i samfundet,
som gør det sværere at drive
virksomhed i Grønland. En
række projekter, som buk-
kede under, var isoleret set
sunde og fornuftige, men
når verden bevæger sig, ryk-
ker Grønland med.
- Jeg har en plan
- Hvad skal jeg komme med,
h vis jeg vil have Nuna Bank
med på min idé?
- Der er ikke skabt et nyt
trylleord. Vi sætter os sam-
men med kunden og gen-
nemgår projektet: - Er det
sund og fornuftigt? I denne
fremgangsmåde er der så-
mænd ikke noget nyt i Nuna
Bank.
- Det nye er, at det er så
meget sværere at drive virk-
somhed i et lavvækstsam-
fund end i et samfund, hvor
det går ufatteligt godt...
- Men generelt må vi sige,
at låneefterspørgslen fra ny-
etablerede virksomheder er
meget beskedent for tiden.
- Vi bliver ikke bestormet
af folk, der siger som Egon:
- Jeg har en plan.
- Er du en glad bankdirek-
tør?
- Jeg tror ikke, at vi er
færdige med den barske om-
stilling af det grønlandske
samfund. Når samfundet
om et par år har indrettet
sig på det nye niveau, tror
jeg stadig, at der er en basal
økonomi i samfundet, som
gør Grønland interessant
for en bankmand. Der vil
stadig være behov for igang-
sættere, og kan det ikke væ-
re eksportvirksomheder,
kan det være importbe-
grænsende virksomheder
med lokal produktion og ser-
vice.
- Jamen, selv i de gode år
har iderigdommen ikke væ-
ret særlig stor i Grønland?
- Næh, men i de gode år
har man måske heller ikke
focuseret på disse områder,
fordi det gik over stok og
sten. Nød lærer nøgen kvin-
de at spinde.
- Hvad er den sidste virk-
somhed, Nuna Bank har Fi-
nansieret?
- En servicevirksomhed,
som er blevet overdraget til
en ny ejer.
Fortsat fiskeri
-11980’erne investerede vi
til ha vs. Vil 1990’ern es in ve-
steringer gå på land?
• Biologernes bud på
1990’erne er ikke en udvi-
delse af den havgående
trawlerflåde, men uanset
størrelsen af flåden vil der
forsat være et finansierings-
behov, siger René Nielsen.
Vi havde i midten af1980’er-
ne »Verdens mest moderne
trawlerflåde«, men den har i
dag otte år på bagen. Når en
trawlers levetid er 10-15 år,
er der altså nogle rederier,
som i dette årti skal i gang
med en investering i nye far-
tøjer.
- Hvordan skal rederierne
lå råd til nye trawlere?
- Vi er midt i en omfatten-
de og kostbar kondemne-
ring, hvis mål er at skabe
rentabilitet i flåden og sikre
tilstrækkelig egenkapital i
rederierne, så der bliver
skabt baggrund for denne
nøvednige refinansiere om
nogle år.
- Og Nuna Bank vil aktivt
medvirke til en refinansie-
ring af trawlerflåden, un-
derstreger René Nielsen.
Hjemmestyret med
Unge veluddannede grøn-
lændere begynder at melde
sig i erhvervslivet, men de-
res ankomst falder sammen
med en lavkonjunktur, hvor
det bliver sværere og svære-
re at starte sin egen forret-
ning eller at gennemføre et
generationsskifte i de nuvæ-
rende virksomheder
- Ja, vi har set, at ejerne af
virksomheder har måtte la-
de henstå en del af kapitalen
i virksomheden i de seneste
år. Tidligere tiders kontant-
handler ser vi ikke længere,
og i stedet opstår de sælger-
finansierede overdragelser.
Ellers er det i dag ikke mu-
ligt at afhænde en virksom-
hed.
- De unge har vel ikke den
nødvendige kapital, så hvem
skal så sætte nye aktiviteter
i gang i dagens Grønland?
- Der vil fortsat være brug
for det private initiativ, men
hjemmestyret har en for-
pligtigelse til at være fød-
selshjælper for nye aktivite-
ter.
- Er det ikke for nemt at
gå til landskassen, når din
egen er tom?
- Grønland slipper ikke
uden om en form for offent-
lig økonomisk engagement,
hvis samfundet vil have
gang i hjulene hos de mindre
smiMmai mmmn w
Bankdirektør René Nielsen
og de mellemstore virksom-
heder.
- Er det sundt?
- Det er i hvert fald nød-
vendigt, for egenkapitalen i
de private virksomheder er
blevet væsentlig udhulet
gennem de seneste år. Fis-
keriet har tidligere været
krumtappen ved etablerin-
gen af en række nye virk-
somheder, hvor den meget
store indtjening blev sat i
virksomheder, ofte på land
men med tilknytning til fis-
keriet.
To banker
Både Grønlandsbanken og
Nuna Bank kom ud af 1992
med svære tab.
- Er der i 1990’erne behov
for en eller to bankeri Grøn-
land - eller blot et ekspedi-
tionskontor for et dansk el-
ler udenlandsk pengeinsti-
tut?
- De danske og udenland-
ske finansielle institutioner
viser ihvertfald ikke Grøn-
land nogen stor interesse på
grund af lavkonjunkturen.
- De tre danske kreditfore-
ningerne er et godt eksem-
pel på denne trækken føle-
hornene til sig, når det går
skidt. For fem år siden slo-
ges de om at værre størst i
Grønland, - idag overtrum-
fer de hinanden med be-
grænsninger.
- Danske pengeinstituter
er et andet eksempel. Vi ser
i de grønlandske aviser ikke
længere Jyske Banks farve-
annoncer, som fisker efter
overskudslikviditet.
- Jo længe væk kreditgi-
verne er fra låneren, jo min-
dre er venerationen og inter-
essen for den enkelte virk-
somhed. Derfor vil du have
brug for lokale banker, ud-
sprunget af det grønlandske
samfund. Den bedste situa-
tion for forbrugerne er en
konkurrencesituation, og
det kræver jo også mindst to
banker.
- Hvor mange banker er
der i Grønland om to år og
om fem år?
• Jeg ved ikke, hvilke pla-
ner Grønlandsbanekn har,
men Nuna Bank vil i hvert
fald fortsat være til stede i
Grønland, siger bankdirek-
tør René Nielsen.
PENGEciPAPIR
26. februar 1993
AKTIE TOPUSTE FORLØBNE UGE
Nr Selskab Oms. Børs Ott. kurs %-aandr.
1 Bud. A&O Johansen pr 5464 1 623.0 19.8
2 Inlands Bank 200 1 190.0 18.8
3 TK Ejendomsinvest B 1650 1 61.0 10.9
4 Ambu International B 953 1 1450.0 9.8
5 EBD Gruppen 300 1 215.0 8.6
6 Bang & Olufsen Hold. 3248 1 130.0 7.4
7 Scanbox Danmark B 27585 1 229.0 6.0
8 Wessel & VettC 188 1 188.0 5.6
Bemærk I Topisten er ikke nødvendigvis vor recommendadon.
Udvalgte pengeinstitutter, noteret pr. 26. februar 1993:
Den Danske Bank 290-292
Unidanmark 134-136
Bituben 200-203
Grønlandsbanken 125-129
OBLIGATIONER, TOP 10
Nr. Rente Papir Kurs E40%
1 9.00 Dansk Statsgældsbevis 93 98.95 10.31
2 10.00 Dansk Statslån 1993 98.85 10.04
3 0.00 Skatkammerbevis 1993 98.73 9.99
4 9.80 Veir. rente Dansk Stat 93 98.10 9.28
5 10.20 Krf.Danm. 92M4 Ansv. 04 83.50 8.47
6 0.00 Skatkammerbevis 1993 95.70 8.45
7 7.50 Danmarks Skbskredi 93 97.25 8.32
8 9.80 Var. rente Dansk Stat 94 97.25 8.21
9 9.90 Var. rente Dansk Stat 95 97.05 8.14
10 0.00 Skatkammerbevis 1993 92.91 8.06
UDVALGTE VALUTAKURSER PR. 26.02.93
Valuta Notering kontant kontant Rejsechecks
Køb Salg Køb
USD 630.05 620.05 645.05 628.40
GBP 898.45 883.45 921.45 895.60
DEM 383.83 379.83 388.08 382.83
SEK 80.85 77.85 82.35 80.47
NOK 89.97 86.97 91.47 89.82
FRF 112.99 110.49 115.99 112.64
CHF 414.10 406.10 422.60 413.00
ITL 0.3973 0.3673 0.4173 0.3943
ESB 5.3400 5.1400 5.4900 5.2700
CAD 503.84 488.84 528.84 501.64
JPY 5.3426 5.1426 5.4626 5.3296
Gebyr for køb/salg af kontant valuta DKK 30.00
Gebyr far salg af rejsechecks 2.0% min. DKK 150.00
Gebyr tor køb at rejsechecks - pr. eksp. DKK 50,00
Rente på konto 200 i kommende uge:
Saldo Kr. 500.000,- og højere 10X10% pa. af hele saldoen
Saldo under Kr. 500.000,- 9.00% pa. af hele saldoen
Saldo under Kr. 200.000,- 600% pa.
GRØNLANDSBANKEN
Aktieselskab
v
Nanortalik kommune
pissarsiorpoq
Overassistentimik
Kommunip akissarsialerivianut. Atorfik pi-
aarnerpaamik inuttalerniarneqarpoq.
Suliassaqarfiit assigiinngiiaarput akissarsialeriner-
mullu tamanut tunngasuullutik, kiisalu kommunip
allaffeqarfiani, suliffeqarfiini il.il. sulisunut nalunaa-
rusiorneq. Akissarsialerinerup tungaatiguf allaffis-
sornikkut ilisimasaqarnissaq iluaqufaassaaq piu-
masaqaataanngilarli.
Akissarsialerivik inuttassaligaavoq 1 fuldmægtig, 1
overassistent aamma 1 assistent aaqqissugaanik-
kullu kommunip qitiusumik ingerlatsivianut atatin-
neqarluni.
Akissarsiaqarneq pissaaq SIK/HK Namminersor-
nerullutillu Oqartussat akornanni isumaqatigiissut
naapertorlugu.
Sulinermut atasumik illussaqartitsisoqarpoq male-
ruagassallu atuuttut naapertorlugit qularnaveeqqut
illumullu akiliut akilerneqartartussaalluni.
Atorfik pillugu erseqqinnerusumik paasiniaasoqar-
sinnaavoq akissarsialerivimmi siulersorti Jonna
Stephensen tlf. 3 32 77, lokal 47 imalt. sulisunut
fuldmægtig Steen Madsen lokal 28 saaffigalugit.
Qinnuteqaatit Nanortalik Kommunemeeriissapput
kingusinnerpaamik 26. marts 1993. Qinnuteqaatit
soraarummeernermut uppernarsaatit, atorfigisi-
masat il.il. nassiunneqassapput uunga;
NANORTALIK KOMMUNE
Personalekontoret
Postbox 166 . 3922 Nanortalik