Atuagagdliutit - 22.03.1993, Blaðsíða 7

PRIVAT ERHVERV

M:-'.:'..:X.-..-.•.•.:-:*:*.*:v:'-:
N *•. Sm •■*' SV. SS SSS S- ASS SV SSS A SV
»Aaqq issu taagal lart u t« sussa
Nuummi Sulisitsisut peqatigiiffiata pisortat pitsaanerusumik pilersaarusiortarnissaat ujartorpaat
NUUK(KK) - Nuummi Suli-
sitsisut peqatigiiffiata arfi-
ninngormat 20. marts ataat-
simeersuarnerani sulifle-
qarfinnut siunnersuisuusu-
nut pisortatigullu sanatitsi-
sunut uparuartuineqaqaaq.
Nuummi Sulisitsisut peqa-
tigiiffiani siulittaasup Ib L.
Christiansenip peqatigiif-
fimmi ilaasortaasunut ula-
paarnersuup nalaani atu-
gassarititaasut namminer-
sornerusunit kommuninillu
»asulersuaq« pilersaarusiu-
pallagaaginnartutut taallu-
git uparuarpai.
- Pisortatigut suliffeqar-
fimmit ajornassanngikkalu-
arpoq pitsaanerusumik pi-
lersaarusiornissaq sanaar-
tornermilu akuttoqatigiiaa-
rineq pissusissamisoortoq
nakkutigalugu, tamanna
suliffeqarfiit ingerlalluar-
nissaannut aalajangiisuul-
luinnartuuvoq aammalumi
sulifiissaqartitsiniarneq eq-
qarsaatigalugu qitiulluin-
nartuulluni, Ib L. Christian-
sen nalunaarummini oqar-
poq. Pingaartumik sumiif-
finniittut suliassaqartinni-
ameri eqqarsaatigalugit
ilinniartitaanikkullu pisus-
saaffiit politikkikkut oqar-
tussaasut illuliornikkut sa-
naartornikkullu suliffeqar-
finnut eqqartortuartagaat
eqqarsaatigissagaanni.
Pissutslt aqullugit
Akulloqqunneqarsin-
naanngitsumik piumasari-
neqartariaqarpoq uagut su-
liffeqarfinni pilersaarusior-
nissamut atugassaqarnissa-
mullu periarfissaqarnissat-
sinnut, Ib L. Christiansen
erseqqissaavoq. Pingaartu-
mik ajornartorsiorneqartil-
lugu. Pohtikerit kajumis-
saartuartariaqarpavut ator-
fillit pilersaarusiornermut
aqutsineroqqullugit peq-
qussuteqartamissaannik.
Atorfilinnut erseqqissarta-
riaqarparput ukiumoortu-
mik aningaasanut inatsisit
ataqqineqartariaqarneran-
nik, akuersissutillu immik-
koortinneqarsimasut ator-
neqartarnissaannik ukiu-
miillu ukiumut nuuginnar-
tarnagit. Ussernartorsioq-
qaj aanar sinnaavor luun niit
naalakkersuisut innersuus-
suteqarfiginissaat sanaar-
tornermut qitiusumik oqar-
tussaaffimmik pilersitseq-
qullugit. Immaqaluunniim-
mi naalakkersuisut qanga
GTO-mi suleqataasunut,
suli sanaartornermi suliffe-
qarfinniittunut, siunner-
suutinik pissarsiniaqqune-
qarsinnaapput.
- Kiisalu aamma siunner-
Nuummi Sulisitsisut peqatigiifliani siulittaasoq Ib L. Chri-
stiansen: - »Asulersuaq« pilersaarusiornermut naamik.
Formanden for Godthåb Arbejdsgiverforening Ib L. Christi-
ansen: - Nej til »Hulter-til-bulter«-planlægning.
suisartut pisortatigut oqar-
tussaasunut siunnersuiner-
minni pitsaanerusumik
siunnersuisariaqaraluar-
put. Arlalissuartigut sana-
titsisoq siunnersortarsin-
naagaluarpaat naammagi-
nartunik piffissaliisamis-
saanik qulakkeeriniaqqullu-
gu suliassanik tigusitiinnar-
nagu atugassarititaasuti-
gullu entreprenørit ajornar-
luinnartunut pisinnagit kii-
salu ilaannikkut allatut
ajornartumik entreprenørit
Danmarkimiit sulisussar-
siortariaqartarlutik arlalik-
kaarlugit. Tamanna maani
•najugalinnik suliffissaqar-
titsiniarnermut politikkip
aalajangigaasimasup malin-
niarnissaa taamaalilluni
ajornakusoortorujussuann-
gortarpoq aammalu inuu-
suttut sapinngisamik amer-
lanerpaat ilinniarfissaannik
piumasaqarneq.
- Taamaattumik pisortat
pitsaanerusumi pilersaaru-
siortarnissaat kissaatigine-
qarpoq piumasaqaataalluni-
lu suli, Ib L. Christiansen
erseqqissaavoq.
Piumasat sukangasuut
- Ulluni kingullerni Nuum-
mi »asuh« pilersaarusiorne-
rit quianaatsut misigisarpa-
vut.
Assersuut ataaseq tassa
Sundhedsmedhjælpersko-
len, suliaq ingerlanneqar-
tussaavoq silap unerisi-
mannginnerpaaffigisarta-
gaani, tassa aprilimi majimi-
lu, allaallu poorskip nalaani.
Peqatigalugulu sanaartor-
neq ullukkaartumik akiliu-
teqartarnissamik piumasa-
qarfiusoq sukangasoorsuar-
nik kisiat taasariaqartut.
- Tassuuna siunnersuisut
sanatitsisunut oqartariaqa-
raluarput asuli pipallattu-
mik sananeq naammassini-
aannarnagu. Allatulluuniit
oqaatigalugu: Siunnersui-
sut sanatitsisoq allatut
siunnersorsinnaagaluar-
paat. Kiisalu aamma uagut
nammineq ilaasortavut pe-
qatigiillutik uparuaasimas-
sagaluarput. Tassa suliariu-
mannittussarsiuussineq
akornusersortariaqaraluar-
paat.
- Kiisalu assersuut alla
Nuummeersoq tassa pigin-
neqatigiilluni illuutinik qu-
hngiluanik sananissamut
suliariumannittussarsiuus-
sineq. Tassani pilersaarut
takuarput tamaat akisus-
saaffigalugu neqeroorutigi-
neqartoq naak suliassaq ta-
makkulerisartunut naleq-
qulluinnarsorinaraluartoq.
Kiisalu aamma takoqqip-
parput piffissarititaasut
naamaginanngilluinnartut
kiisalu aamma ullukkaartu-
mik akiliuteqartarnissamik
piumasarineqartut sukan-
gasuupilussuit, allaat pigin-
neqataasunut namminneq
akiliutissaattut qulakkeeru-
taasinnaasulluunniit. Ta-
manna naammaginanngil-
luinnarpoq uagullu entre-
prenøritut uparuaasariaqa-
raluarpugut suliarlu siun-
nersuisunut tigullugu.
Ukioq
unerisimanangitsoq
- Illuhornerup sanaartorne-
rullu iluani suh ukioq uneri-
simananngeqisoq qaanger-
parput, Ib L. Christiansen
oqarpoq. Suli ukioq ataaseq
aningaasarsiornikkut ajor-
nartorsiorfioqisoq kalaallit
inuiaqatigiivinik sajutsitsi-
soq. Misigisarparpullu ilaa-
sortavut akiliisinnaajun-
naartartut, aammalu
1992imi akilersuinerit unit-
sinneqallattaaginnarpu t.
- Ukioq atorsimavarput
arlaqarluta suliffeqarfitsin-
ni aningaasaqarnikkut pi-
viusoq atuutilersoq naleq-
qussarfiginiartuarlugu, tas-
sa suh annerusumik unam-
millernermik akillu appa-
sinnerusut suliassaarukki-
artornermillu isumaqartoq.
Tassa atugassarititaasut
atornissaannut sungiunni-
artariaqakkavut.
- Ajornartorsiorneq aam-
ma Nuummi Sulisitsisut pe-
qatigiiffianut sunniuppoq.
Siulersuisut qaamatikkaar-
tumik ataatsimiittarniara-
luarpummi, kisiannih ajor-
nartorsiornermut takussu-
titut misigiinnartariaqarlu-
gu ataatsimiinniamerup
ajornassusia. Tamarmik
ulapipput. Tamarmik sulia-
qamiarsareqaat »niuertar-
fik ingerlatinniarlugu«. Pe-
qatigalugulu malugisima-
varput ilaasortatta peqati-
giifiiup suliniarneranut so-
qutiginninnerat milliartor-
toq. Uaasortanut aaqqis-
suussisarnerit ataasiakkaat
pisarsimasut immanngu-
aannaq soqutigineqarsi-
mapput.
- Tassami imaattarpoq pe-
qatigiiffeqarnermi, tassa
ilaasortat ilaasortallu soqu-
tiginninnerisa pilersittar-
massuk, Ib L. Christiansen
oqarpoq.
Nej til »Hovsa«-løsninger
Godthåb Arbejdsgiverforening efterlyser en bedre offentlig planlægning
NUUK(KK) - På generalfor-
samlingen i Godthåb Ar-
bejdsgiverforening lørdag
den 20. marts faldt der drøje
hug til de rådgivende firma-
er og til de offentlige bygher-
rer. »Hulter-til-bulter«-
planlægning i hjemmestyret
og kommunerne kaldte for-
manden for Godthåb Ar-
bejdsgiverforening, Ib L.
Christiansen de vilkår, som
foreningens medlemmer
midt i en turbulent tid må
trækkes med.
- Det burde være muligt
for den offentlige sektor at
planlægge bedre og tilgodese
den naturlige byggerytme,
der er så afgørende for virk-
somhedernes ve og vel, men
som også er et helt centralt
punkt, når det gælder be-
skæftigelsen, sagde Ib L.
Christiansen i sin beret-
ning. Navnlig når det gæl-
der beskæftigelsen af lokal
arbejdskraft og de uddan-
nelsesmæssige forpligtigel-
ser, som de politiske myn-
digheder gang på gang fører
frem overfor bygge- og an-
lægssektoren.
Styr på tingene
- Det må være et uomtviste-
ligt krav, at vi ude i virksom-
hederne får mulighed for at
planlægge og disponere, un-
derstregede Ib L. Christian-
sen. Specielt i en krisetid. Vi
må fortsat opfordre politi-
kerne til at presse embeds-
mændene til at få styr på
planlægningen. Vi må få det
gjort klart for embedsmæn-
dene, at de årlige finanslove
skal respekteres, og at de af-
satte bevillinger skal udlø-
ses og ikke bare overføres
fra år til år. Man kunne fri-
stes til at anbefale landssty-
ret dannelsen af centralt
byggestyringsorgan. Lands-
styret kunne eventuelt hen-
te råd og dåd fra de tidligere
GTO-medarbejdere, der
fortsat befinder sig i bygge-
væsenet.
- Endelig burde rådgiver-
ne også nok også være mere
reelle i deres rådgivning
overfor de offentlige myn-
digheder. De burde i mange
tilfælde rådgive bygherren
om at sikre rimelige tidsfri-
ster og ikke bare påtage sig
opgaver, som vilkårsmæs-
sigt stiller entreprenørerne i
umulige situationer og i øv-
rigt også tvinger entrepre-
nørerne til at importere ar-
bejdskraft i bundter fra
Danmark. Det gør det meget
vanskeligt at leve op til den
fastslåede politik om størst
mulig beskæftigelse af lokal
arbejdskraft og kravet om at
sikre flest mulige unge en
uddannelsesplads.
- Derfor er en bedre of-
fentlig planlægning fortsat
både et ønske og et krav, un-
derstregede Ib L. Christian-
sen.
Uhyrlige krav
- Vi har på det seneste i
Nuuk oplevet kedelige ek-
sempler på »Hulter-til-bul-
ter«-planlægningen.
Et eksempel er ombygnin-
gen af Sundhedsmedhjæl-
perskolen, hvor arbejdet
skal forceres igennem i en af
de mest ustabile vejrperio-
der, nemlig i april og maj,
hvor det ovenikøbet er på-
ske. Og samtidig er byggeri-
et underkastet krav om dag-
bøder, der klart kan beteg-
nes som helt uhyrlige.
- Her burde rådgiverne
have sagt fra overfor byg-
herren i stedet for at gen-
nemføre et jasket byggeri.
Eller sagt på en anden må-
de: Rådgiverne burde have
givet bygherren et andet
råd. Og endelig burde vore
egne medlemmer have stået
sammen og sagt fra. De bur-
de simpelthen have boycot-
tet licitationen.
- Et andet aktuelt eksem-
pel fra Nuuk er licitationen
over ni andelsboliger. Her
oplever vi et projekt, der ud-
bydes i hovedentreprise,
selv om opgaven umiddel-
bart er særdeles velegnet
som fagentrepriser. Og en-
delig oplever vi igen helt uri-
melige tidsterminer og de
samme uhyrlige krav om
dagbøder, der på det nærme-
ste vil sikre andelshaverne
deres eget indskud. Det er
ganske urimeligt, og vi bur-
de som entreprenører sige
fra og tage sagen op med
rådgiverne.
Et uroligt år
- Indenfor bygge- og anlægs-
branchen har vi lagt endnu
et turbulent år bag os, sagde
Ib L. Christiansen. Endnu
et år præget af den alvorlige
økonomiske krise, der ryster
hele det grønlandske sam-
fund. Vi har igen måttet op-
leve medlemsvirksomheder
i konkurs, og betalings-
standsninger har også i 1992
været en del af dagligdagen.
- Vi har været gennem et
år, hvor mange af os fortsat
har skullet tilpasse vore
virksomheder til den nye
økonomiske virkelighed, der
betyder øget konkurrence
og lavere priser i et vigende
marked. Det er vilkår, som
vi ganske givet skal vænne
os til at leve med.
- Krisen smitter også af på
arbejdet i Godthåb Arbejds-
giverforening. Bestyrelsen
har holdt eller i hvert fald
forsøgt at holde månedlige
bestyrelsesmøder, men vi
har som et krisetegn nok
måttet konstatere, at det
har været svært at holde gej-
sten oppe. Alle har travlt.
Alle har nok at gøre med at
»holde butikken i gang«.
Samtidig har vi også mær-
ket en markant faldende in-
teresse for foreningens ar-
bejde hos medlemmerne. De
enkelte medlemsarrange-
menter, der har været afvik-
let, har kun påkaldt sig rin-
ge interesse.
- Og det er jo sådan med
foreninger, at det er med-
lemmerne og medlemernes
interese, der skaber dem,
sagde Ib L. Christiansen.