Atuagagdliutit - 22.03.1993, Blaðsíða 14

14
ATUAGAGDUUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 34 1993

21.-29. marts 1993
ANGUTERALAK
(21. marts -19. april)
Atortut pigisassatut kissaa-
tigisatit ilinnut pingaarne-
rulersussaapput, suliassallu
suliarisariaUit naammassi-
sinnaagukkit neriuutissa-
qassaatit.
VÆDDEREN
(21. marts -19. april)
Dine materielle ønsker vil
være vigtige for dig, og hvis
du får klaret de praktiske
opgaver, ser det også loven-
de ud.
ANGUTIKULOOQ
(20. april - 20. mqj)
Taqqamut iseqamerpit in-
gerlaqqinnissannut ikiorsi-
laarsinnavaatit, kisiannili
mikisualuit tassani eqqar-
saatigineqanngillat. Inuit
allat misilittagaat tusarnaa-
rukkit iluanaarnerussaatit.
TYREN
(20. april - 20. maj)
Din intuition hjælper dig
lidt på vej, men ikke med
hensyn til detaljerne. Det
bedste, du kan gøre, er at
lytte tU andres erfaringer.
MARLULIS SAT
(21. maj - 20. juni)
AUannguutissat isumalluar-
figigukkit pitsaanerussaaq.
Akerliugaluaruit allann-
guutissanut ilaasut akerli-
liinnassavaatsit.
TVILLINGERNE
(21. maj - 20. juni)
Det vil være bedst, hvis du
kan være positiv over for de
kommende forandringer.
Modstand vU kun vende de
involverede imod dig.
AA LI S AKKAT
(20. feb. - 20. marts)
Pissutsit aalajangersimasut
ikinngutitUlu qaninnerit
ilissinnut qaninnerulersis-
savaasi. IkioqatigiiUuassaa-
si.
FISKENE
(20. feb. - 20. marts)
Visse forhold kommer tU at
binde dig og dine nærmeste
venner tættere sammen. I
vU være tU stor hjælp for
hinanden.
LØVEQ
(23. juli - 22. aug)
Misigissutsitit naalagaaval-
laartittariaqanngilatit, sia-
nigiulli allanik ajuallatsit-
sinnginnissat imaluunniit
ilinnut pingaartippallaann-
ginnissat.
LØVEN
(23. juli - 22. aug.)
Der er ingen grund til at
lægge bånd på dine følelser,
men sørg dog for ikke at såre
andre eUer sætte dig selv alt
for højt.
NIVIARSIAQ
(23. aug. - 22. sep.)
AUatulli iliuuseqartarlutit
eqqarsartarlutillu malu-
gaat. Ernumassutigissann-
gUat, nersualaarneqarnissa-
mut taanna annersaavoq.
JOMFRUEN
(23. aug. - 22. sep.)
Du opdager, at du handler
og tænker som visse andre.
Men du skal ikke bekymre
dig, det er den højeste grad
af ros.
O QIMAALUTAAVIK
(23. sep. - 23. okt.)
Aningaasaqarnerpit pit-
sanngornissaanut periarfis-
saqarputit, namminerlu
aamma tamatuma inernera-
ta sunniuteqarfiginissaanut
periarfissaqarputit.
VÆGTEN
(23. sep. - 23. okt.)
Der er gode chancer for, at
din økonomi forbedres, og at
du selv får mulighed for at
påvirke udfaldet.
SKORPIOONI
(24. okt. - 22. nov.)
Allanut sunniisinnaanerit
annerulerpoq, aammalu
naatsorsuutiginngisaralu-
annik inunnit ikiorneqar-
nissannik neqeroorfigine-
qartassaatit.
SKORPIONEN
(24. okt. - 22. nov.)
Din indflydelse på andre bli-
ver større, og mennesker til-
byder dig hjælp, som du el-
lers ikke havde regnet med.
IGERIALLAQQIK
(23. nov. - 21. dec.)
Sukkulluunnit pitsaasunik
inerniliinissaq piumasaraat.
Tamanna inuit arlallit isu-
maqarfigaat piumasaqar-
pallaartutit.
SKYTTEN
(23. nov. - 21. dec.)
Du kræver gode resultater,
også i alle detaljer. Det om-
fatter en del mennesker som
om, du er alt for krævende.
SAVAASAQ
(22. dec. -19. jan.)
Avatangiisinni inuit arlallit
aalajangernerit tapersersor-
paat, taam aam mallu piler-
saarutivit aallartinnissaat
sapernannginnerusussaap-
put.
STENBUKKEN
(22. dec. -19. jan.)
Flere personer i din om-
gangskreds støtter din be-
slutning, så det bliver nem-
mere for dig at få sat gang i
planerne.
IMERTAIITARTOQ
(20. jan. -19. feb.)
Eqqarsaatitit tam anu t saq-
qummiuttariaqanngilatit.
Piviusunngorsinnaappata
tupaallatsitsinerit annertu-
nerujussuussaaq.
VANDMANDEN
(20. jan. -19. feb.)
Du behøver ikke at indvie al-
le i dine tanker. Når det så
bliver til noget, vil det være
en meget større overraskel-
se.
PEQQUK
(21. juni - 22. juli)
Inuup naapitavit malugisa-
qarfigeqqaarnera ajornalu-
artumik ilumoorluinnar-
poq. Nikalluutigivallaaqina-
gu-
KREBSEN
(21. juni - 22. juli)
Det første indtryk, du får af
en person, du møder, viser
desværre at være helt kor-
rekt. Du skal ikke blive alt
for skuffet.
Atuartartut aviisiannut
toqqaannartumik A
sianerfiusinnaåsoq ^
til læsernes avis
Naalakkersuisut
oqqarluttut
- Atera taanngikkaluarlugu,
AGp toqqaannartumik atta-
veqaataanut 2 58 50imut
angut oqarpoq, ingerlaqqip-
porlu: - Atuagagdhutit qin-
nuiginiarpakka, taama pi-
sinnaassagunik - piffissa-
qarfigissagunikkulu, misis-
suilaaqqullugit. Tassa ulloq
manna tikillugu uparuarta-
riaqarluinnartikkakku pin-
gaartumik inuit kalaallit
nuimanerusut, naalakker-
suinermut ilaasortat allal-
luunniit atorfikkaanerusut,
imaappoq oqaatsinik arlarii-
nik atuisut, kalaallisut oq-
qarliomersuat. Atinik taa-
sinngikkaluarlunga Atu-
gagdliutit namminerluin-
naq nalussanngilaat qanoq
ilungersunartigisoq naalak-
kersuinermut ilaasortat
imaluunniit naalakkersui-
sunut ilaasortat ilaat ima-
luunniit naalakkersuiner-
mik nuliaqartut...suliaqar-
tut, qanoq kalaallisut oqa-
lunniarlutik ilungersunarti-
gine-
rat...aa..uu..ii..a..a..a..u..oo..
qanoq tamakkua tusamiiti-
gisut allaat naalaarniarluni
paaserusutaq soqutigina-
runnaartarluni. Taamanna
oqqarlutsigisorsuarnik tu-
sarnaagaqarluni, malugini-
akkamalu ilagisarpaat assi-
giinngitsunik oqaasillit; so-
orlu aamma qallunaatut
aamma oqaluttartut, qallu-
naatut oqalutsillutik taa-
maanngisaannarput. Naa-
merluinnaq nattaqqallisaar-
neq ajorput; kalaallisut
namminneq oqaatsiminnik
oqalulissapput nillialullutik
nilliasorsuullutik qiammi-
artorlutik, qiammiartorlu-
tik imaluunniit... Atuagagd-
liutit suliarisinnaanerlugit
inuit ataasiakkaat taamaa-
kulanerusut, apeqquteqarfi-
galugit sooq taamatut oqa-
luttamersut aammalu sooq
qallunaatut oqalunnermin-
ni taamaattannginnersut.
Soqutiginarsinnaavoq, im-
maqalu aamma kalaallisut
oqaluttamitsinni pitsann-
goriartuutaasinnaavoq nas-
suertalerpata taava...taav..
suna... siunertigalugu...sa-
junertiga.. .siunertaralugu
taamanna oqalunniartarlu-
tik. Tassa!
Nutaarsiassanik pilersuisoq —
mug
— leverer friske nyheder
Qimarnuiit
pisariaqarput
Tassaana AGmut ilanngus-
saqarusullunga. AGmi atu-
arlugit qimarnuiit pinngit-
soomeqarsinnaanngitsut,
Kalaallit Nunatsinni mas-
sakkut atugaasorujussuit
atuarlugit tapersersornar-
tikkakku qimarnuiit sine-
rissami atuuttuarnissaat.
Kisiannili una eqqumiigiku-
juppara massakkut Kalaal-
lit Nunatsinni tam armi
kommunit aningaasassaale-
qisorujussuit taakkua aki-
lersortuaannassappatigit
una pisariaqartikkakku
inuk kinaluunniit tarnimi-
gut timimigullu ikilerneqar-
toq soorunalimi pinngitsoo-
rani ikiliisumut aningaasa-
nik naleqartarmat. Tassami
pisariaqartippara angerlar-
simaffimmi tassani eqqissi-
simatitsisinnaanngitsoq
pinngitsoorani aningaasa-
nik akihisariaqarmat, inuup
taassuma soorlu qimaasi-
masup ineqarneranut,
inummi ikiortuaannarsin-
naanngilarput taamannak
eqqissiviilliortitsiuartoq.
Saammaattuaannarsin-
naanngilarput inoqammi-
nik angerlarsimafiimmi tu-
jormisitsiuartoq, imminii-
ginnarsinnaanngilarput.
Taavalu taanna soorlu qi-
maasoq aningaasanik nali-
liiffiginiartassallutigu akilii-
sillugu, taanna pisariaqann-
gilaq, kisianniliuna inuk eq-
qissisimatitsisinnaanngit-
soq angerlarsimaffiup ilua-
ni, taanna pinngitsoorani
aningaasanik akiliisittaria-
qarpoq. Massakkummi ine-
qamiarneq taama akisutigi-
soq tamavimmik taama
ikiorneqartuaannarsin-
naanngillat inuit eqqissitit-
sisinnaanngitsut angerlarsi-
maffinni. Uanga eqqumiigi-
kujuppara kommunit aki-
lersortuassappatigik tamak-
kua angerlarsimaffiit - qi-
marnuiit - inullu pineqaatis-
sinneqassanani qanorluun-
niit eqqissiviiUiortitsigalu-
arpat, pingaartumik suh su-
liassanngortenisuppara
oqallisigineqartariaqarsora-
lugulu. Taamaalillunga
oqaasissaqaraluarlunga ta-
maangakilliinnarpunga. At-
siorneqassaanga »AGmi
atuartartut ilaat«
Krisecentre kan
ikke undværes
En kvindelig læser siger til
vores 2 58 50, at balladema-
gere skulle selv betale volds-
ramte kvinders ophold i kri-
secentre.
- Jeg vil bare lige gerne
have indlæg i AG. Når man
læser om krisecentre i AG,
at de efterhånden er blevet
mange i Grønland og at de
ikke kan undværes, er jeg
enig deri og mener at de
skulle bevares permanent,
uanset om man har råd til
det. Man kan vel finde en
eller anden løsning. Det un-
drer mig lidt engang imel-
lem, at kommunerne driver
disse centre selvom de ikke
har råd. Jeg vil helst gerne
se, at disse uromagere selv
skal betale ofrenes ophold i
krisecenteret. Vi kan ikke
bare hjælpe hele tiden disse
ballademagere. Hvorfor skal
vi altid vise nåde for dem der
laver husspektakler, vi kan
ikke bare lade som ingen-
ting.
Vi skal ikke vurdere den
voldramte hvor meget hun
kan betale, det behøves ikke;
men voldudøveren skal be-
tale betingelsesløst. Da hus-
lej epr iser ne er så høje i vore
dage, skulle man ikke hele
tiden hjælpe disse uromage-
re. Jeg synes det er lidt un-
derligt, at kommunerne
skulle hele tiden betale drif-
ten af krisecentrene, og deri-
mod slipper disse uromage-
re altid, de bliver aldrig
dømt. Den sag vil jeg gerne
have behandles i en debat.
Selv om jeg gerne vil udtryk-
ke endnu mere om den sag,
så stopper jeg bare her. Det
skal undertegnes:
»En af læserne i AG«