Atuagagdliutit - 22.03.1993, Blaðsíða 11

Pinnguarnerinnaanngilaq
- taamatut oqarpoq Asa Kleist Aalborgimi sungiusaasartut ilinniarfiani
badmintonimut ukioq ataaseq ilinniarnerminik ingerlatsisoq
(JJ) - Aalborgimi sungiusaa-
sarut ilinniarfianni Asa
Kleist 30iliingajalersoq aa-
sarli atuanngiffeqareerne-
rup kingorna aliannaarsaar-
simavoq. Kisiannili suna ta-
marmi alianaarsaarnerunn-
gila, tassami sungiusaasar-
tut ilinniarfiat annertuu-
mik anguniagallit ilinniarfi-
gaat, ilinniartullu timer-
suummik annertunerusu-
mik sammisassaminnik toq-
qagaqartarput. Asa Kleist
Qaqortumeersoq timersuu-
tinik arlalinnik kakkaffe-
qarpoq. Kisiannili badmin-
ton immikkut sammisassa-
mitut toqqarsimavaa.
Ullormut ilinniarnerup
ingerlanera arlalinnik sam-
misassaqartitsisarpoq. Ilaa-
tigut timip sananeqaataa, ti-
mip pisataasalu sulisaasia,
timersomerumi tarnip pis-
susaa allarpassuillu timer-
sornermut tunngasut sam-
mineqartarput.
- Sungiusaasartut ilinni-
arilat atuarfiinnaanngilaq
pinnguarnerinnarmik ti-
mersornerinnarmillu inger-
lataqartoq. Taamaanngil-
luinnarpoq, aammalu
idrætshøjskolinut asser-
suunneqarsinnaanngilaq.
Ilinniarfimmi aallarteqqaa-
rama eqqarsarsimagaluar-
punga timersortorujussu-
anngussallunga, soorluni
idrætshøjskoleni taamaat-
tartut. Atuagarsoqaagut
ilinniagassaqartaqalutalu,
timersussagaannilu aatsaat
sunngiffimmi timersorto-
qarsinnaalluni, Asa Kleist
AGmut oqarpoq.
Nunatsinni
idrætshøjskole
- Nunatsinni idrætshøjsko-
leqalemissaa pisariaqar-
luinnartutut isumaqarfi-
gaara. Kangerlussuarmut
tunngatillugu pilersaarutit
sumunuku pisimasut? Soo-
runna kalaallit timersuuti-
nik ilinniagaqarniarlutik
Danmarkimut aallartaria-
qartartut? Kalaallit nu-
naannimi idrætslederitut
taamatut arlaqartigilerma-
ta tamanna Nunatsinni in-
gerlanneqarsinnaagaluar-
poq. Taakku idrætshøjsko-
lemi taamaattumi ilinniar-
titsisutut atorneqarsinnaa-
galuarput, Asa Kleist oqar-
poq.
Massakkumut kalaallit
pingasut ukiumi ataatsimi
Aalborgip sungiusaasartu-
nut ilinniarfiani ilinniarsi-
mapput. Simon Simonsen
arsaanneq sammisaralugu,
Peter Sikemsen håndbold-
erneq sammisaralugu, kiisa-
lu Asa Kleist badminton
sammisaralugu. Taakku ta-
marmik Qaqortumeersuup-
put.
Ånnertunerusumik
- Sungiusaasartut ilinniarfi-
ata timersuutinik annertu-,
nerusumik ilinniartitsinis-
saq siunertaraa, taamaalil-
lutalu aqutsisut pisinnaare-
ersut ingerlaqqitsissinnaa-
vagut aammalu sunngiffim-
mi sammisassanut tunnga-
sunik ilinniartissinnaalluti-
git. Aammattaaq ilinniartit-
sinermi siunertarineqarpoq
ilinniartuusugut timersor-
nermut siunnersuisutut
atorfmiffigisinnaasatsinnut
imaluunniit peqqinnissa-
qarnerup iluani sulisutut
atorfiniffigisinnaasatsinnut
sungiusarneqarnissarput.
- Aammalu ilinniarfiup
siunertaraa sungiusaasar-
tut ilitsersuisullu, taakku-
nunnga ilanngullugit kat-
tuffimmi landstrænerit ilin-
ninnissaannik neqeroorute-
qarnissaq.
- Aammalu ilinniarfiup
klublederitut ilinniarnissaq
neqeroorutigisinnaavaa
aammalu ilisimatusarnermi
ineriartortitsinermilu pin-
gaaruteqarsinnaasunik ti-
mersuutinik nalinginnaasu-
nik ilinniartitsinissani ne-
qeroorutigisinnaallugu.
Sungiusaasartut ilinniar-
fiat 1992imi arsaannermut,
badmintonimut håndboldi-
mut, nalunnermut, eqaar-
saarnermut golfimullu
tunngasunik ilinniartitsisi-
mavoq.
Siunertat pingasut
- Sungiusaasartut ilinniarfi-
ata siunertai pingasunngor-
lugit avinneqarsimapput.
Siullermik ilinniartut atua-
garsornikkut takunnissin-
naanissaannut, misissueq-
qissaarnissaannut, pilersaa-
rusiornissaannut aammalu
ånnertunerusumik sungiu-
saasarnissaannut ilitsersui-
sarnissaannullu ilinniartin-
neqartarput.
- Aappassaannik ilinniar-
tut timersuutinut ataasiak-
kaanut tunngatillugu ilisi-
masaat pissutsinillu ilisi-
maarinninneri atorluarne-
qarnerisigut piareersaanis-
saannut aammalu sungiu-
saanissaannut peqataasullu
ataasiakkaat pisinnaasaat
malillugit unammisitsinis-
saannut ilinniartinneqar-
tarput. Tassani siunertari-
neqarpoq suleqatigiinnik-
kut akisussaaqataanikkullu
ilinniagartik pisinnaaligar-
tik atorlugu sungiusaasar-
tut ilitsersuisullu suliassar-
passuinik suliaqartalernis-
saq. - Pingajussaannik ilin-
niartuunitta nalaani klubbi-
ni imaluunniit Team Dan-
markimi holdinut toqqarne-
qartunut sungiusaasutut
sungiusartinneqartarpu-
gut. Sungiusarnerput nalu-
naaquttap akunneranut
atukkatsinnut aamma ala-
pernaarsuinermut avinne-
qartarpoq.
- Sungiusarnermi nalu-
naaquttap aku n ner i atukka-
gut nalinginnaasumik sun-
giusaanermi suliassanut na-
linginnaasunut atortarpa-
gut, tassa Team Danmarki-
mi immikkut piginnaasalin-
nik sungiusaanernut. Ala-
pernaarsuinermi landshol-
dit peqataaffigisarpagut,
nunap iluani nunarsuarmi-
lu nunani allani eliteklubbit
tikeraartarlugit kiisalu nu-
narsuaq tamakkerlugu
unammisitsinersuarnik isi-
ginnaartarluta.
Sunngiffik atorluarlugu
Asap sunngiffini annikikka-
■ •! ■ **J
II ?! IS

luaqisoq Aalborgimi Trinto-
nimi badmintonimut ator-
tarpaa. Klubbip holdiisa
pingajuanni Jyllandimiunut
peqataasarpoq, sapaatillu
akunnerisa naaneri taman-
gajaasa unammisarlutik.
- Atuareernerup kingorna
arlaqarluta arpannermik
sungiusartarpugut. Tama-
tuma kingorna eqaarsaar-
tartut sukisaarsartarfian-
nut sungiusaasartut ilinni-
arfiannut atasumut orni-
guttarpugut. Massakkut ipi-
jaallisimasorujussuuvunga,
taamaammallu påskimi Ka-
laallit Nunaanni GMilerpa-
ta peqataajartorlunga orni-
gutinngitsoornissara ali-
suutigilaarpara.
Asa Kleist arsaannissamut atukkersorsimalluni Aalborgimi
Kalaallit Illuata siornani.
Asa Kleist i fodboldtøj foran Grønlænderhuset i Aalborg.
Det er ikke bare
leg og sport
- siger Asa Kleist fra Trænerskolen i Aalborg, hvor han er
i gang med en ét-årig uddannelse på badmintonlinien
Aalborgimi sungiusaasartut ilinniarfiat kalaallinik idrætslederinik pingasunik ilinniartita-
qarsimalersoq.
Trænerskolen i Aalborg har efterhånden uddannet tre grønlandske idrætsledere.
(JJ) - På Trænerskolen i
Aalborg har den snart 30-
årige Asa Kleist gået rundt
og hygget sig siden sommer-
ferien. Nu er det al sammen
ikke bare hygge, idet Træ-
nerskolen er en elitepræget
skole, hvor deltagerne kan
vælge en idrætsgren som
hovedfag. Asa Kleist, der op-
rindelig kommer fra Qaqor-
toq, er god til mange idræts-
grene. Han har dog valgt
badminton, som sit speciale.
Der er flere emner på dag-
ligdagens skoleskema
Blandt andet, anatomi, fy-
siologi, idrætspsykologi og
mange flere, som har med
sport at gøre.
- Trænerskolen er ikke
bare en skole, der indehol-
der leg og sport. Det er det
slet ikke, og man kan heller
ikke sammenligne den med
idrætshøjskoler. Da jeg star-
tede på skolen tænkte jeg, at
der skulle dyrkes meget
sport, ligesom på idrætshøj-
skolerne, men det skulle der
ikke. Der er meget teori, og
mange lektier, så hvis der
skal dyrkes sport, så er det i
fritiden, siger Asa Kleist til
AG.
Idrætshøjskole i
Grønlana
- Jeg går også ind for, at det
er bindende nødvendigt, at
få en idrætshøjskole i Grøn-
land. Hvad er det blevet til
med planerne omkring Kan-
gerlussuaq? Hvorfor skal vi
grønlændere altid rejse til
Danmark, for at lære noget
om sporten, det kan vi Uge
så godt gøre i Grønland,
hvor der efterhånden er en
hel del, der har uddannelse
som idrætsledere. De kunne
bruges på en sådan idræts-
højskole som lærere, siger
Asa Kleist.
Der er foreløbig tre grøn-
lændere, der hver i et år har
gået på Trænerskolen i Aal-
borg. Det er Simon Simon-
sen, på fodboldlinien. Peter
Sikemsen, på håndboldlini-
en, og så endeUg Asa Kleist,
på badmintonlinien. I øvrigt
kommer de alle fra Qaqor-
toq.
Højt niveau
- Trænerskolens formål er
at give en uddannelse på et
højt idrætsfagUgt niveau, så
vi kan arbejde videre som
kvalificerede ledere, og sam-
tidig undervise indenfor fri-
tidssektoren. Målet med ud-
dannelsen er også, at den
kvalificerer os studerende til
at bhve ansat i stillinger,
som idrætskonsulenter, el-
ler som medarbejdere inden-
for sundhedssektoren.
- Skolen har også det for-
mål, at kunne tilbyde efter-
og videreuddannelse for
»etablerede« trænere og in-
struktører, herunder for-
bundets landstrænere.
- Skolen kan også tilbyde
uddannelse af klubledere,
samt deltagelse i forsknings-
og udviklingsarbejde af be-
tydning for den almene
idrætsudfoldelse. Således
har Trænerskolen i 1992
haft studerende i fodbold,
badminton, håndbold,
svømning, gymnastik, vægt-
løftning og golf.
Tredelt målsætning
- Trænerskolens målsæt-
ning er imidlertidig tredelt.
For det første, at de stude-
rende erhverver sig en teo-
retisk forudsætning om, at
opnå indsigt og færdigheder
i, at observere, analysere,
planlægge og udføre træ-
ning og instruktion på et
højt faghgt niveau.
- For det andet, at de stu-
derende under udnyttelse af
deres teoretiske viden og de-
res praktiske kendskab til
vilkårene for den enkelte
idrætsgren, øves i, at tilret-
telægge og udføre træning
og konkurrencer under hen-
synstagen til deltagernes
forskellige forudsætninger.
Målet er gennem samarbej-
de og gennem medansvar for
uddannelse, at de er i stand
til at udføre trænerens og
instruktørens mange funk-
tioner i praksis.
- For det tredje, mens vi
går i skole, har vi også ved
siden af praktik i klubber el-
ler i Team Danmark udvalg-
te hold. Praktikken er delt i
timepraktik og iagttagelses-
praktik.
- Timepraktikken kan væ-
re almindelig trænerarbej-
de, træning af udvalgte ta-
lenter, indenfor Team Dan-
mark samlinger. Iagttagel-
sespraktik foregår ved, at
deltage i landsholdssamlin-
ger, besøge nationale og in-
ternationale eliteklubber, og
endelig overvære store in-
ternationale turneringer.
Udnytter fritiden
Asa udnytter sin sparsom-
me fritid ved at spille bad-
minton i Triton, Aalborg.
Han spiller på klubbens
tredjehold i jyllands-serien,
og han er i konkurrence næ-
sten hver eneste weekend.
- Efter skoletid er vi nogle,
der har meget løbetræning.
Derefter går vi i motionscen-
ter, som hører med til Træ-
nerskolen. Min form er ble-
vet meget stabil, så jeg er
lidt ked af, at jeg ikke kunne
komme til Grønland i på-
sken, for at deltage i GM.
- Som et led i uddannelsen
på Trænerskolen, skal vi
midt i marts på en uges stu-
dietur til London i England.
Vi skal overvære All Eng-
land mesterskaberne, og
samtidig løse en opgave om-
kring de berømte spillere,
mens vi er derovre, slutter
Asa Kleist.