Atuagagdliutit - 26.04.1993, Blaðsíða 2

2
ATUAGAGDLI UTIT/GRØN LANDSPOSTEN
NR. 47 1993
msmmmmmmmmmmmmmmmmmmism
ATUAGAGDLIUTIT
GRØNLANDSPOSTEN
INUIAQATIGUTTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqamikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit alanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Uafhængig al partipolitik
og økonomiske særinteresser
Naqlterisltslsoq
Udgiver
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten
Industrivej 43,
Postbox 39,3900 Nuuk,
Tlf.: 2 10 83 Fax: 2 54 83
Siuler$ui$ut
::8estyre(se||||:
Arkalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulinaasup tullia/næstform.)
Ib Kristiansen
Juaaka Lyberth
Hans Anthon Lynge
Jens Carsten Nielsen
Egon Sørensen
Silvana Mage Nielsen
Allattoqarfik
Administration!
Anqqissuisuuneqarfik:
Chefredaktion:
Philip Lauritzen (akisuss./ansv.)
Aaqqlssulsoqarflk
Redaktion
Kurt Kristensen
Laila Ramlau-Hansen
John Jakobsen
Aleqa Kleinschmidt (nuts.Aolk)
Apolio Josenius (nuts.Aolk)
Knud Josefsen (ass./fot)
Atuagaasiivik
Eskimo Press
Martha Labansen
llanngutassiortortaavut
Korrespondontor iplil
Nanortalik: Klaus Jakobsen,
Qaqortoq: Lars Lundblad,
Narsaq: Johan Egede,
Paamiut: Karl M. Josefsen
Manlitsoq: Søren Møller,
Slsimiut: Wilhelm Olsen,
Markus Olsen,
Kangaatsiaq: Lone Madsen,
Aasiaat Oluf Ostemann,
Qasigiannguit Søren Lange,
Qeqertarsuaq:Hans Peter Grønvold
Upernavik: Samuel II Mørch,
Knud II Kristiansen,
Qaanaaq: Søren Rasmussen,
Tasillaq: Simon Jørgensen,
Ittoqqormlit Jens Napaattoq,
Annoncet
Annoncer
Nuuk:
Laila Bagge Hansen
(annoncechef).
Svend Aage Svalberg
Fax: 2 31 47
Telefontid: KI.09-12 og 13-16.
København:
Politikens Serviceselskab A/S
Vestergade 24,1.1456 Kbh. K.
Telefon 3313 22 30
Telefax 33 32 86 74
Annoncet ullunik qulinik sioqqut-
silluni tunninneqartassapput
Annonceindlevering
senest 10 dage før udgivelsen
PisBrtagoqarneq
Abonnement
Giro 9 06 85 70.
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Jan H. Nielsen (forretningsfører),
Jacobine Oster
Allaffmp ammasarfia/Kontortid:
Ataasinngorneq-tallimanngorneq/
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16.
Sullarinmttut
Produktion
David Petersen (Tekn. Dir./Red.sek.)
Ane Båhmert (Ilioq./Typo.),
Kunuk Holm (Ilioq./Typo.),
Naqfterneqarfla
Tryk____________
Kujataata naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nissik
Silvana Maqe Nielsen
Jette Brandt
Box 929.3900 Nuuk
Fax 2 31 47
Johanne Petrussen, 42-nlk ukiulik juunip aallaqqaataa
aallarnerfigalugu KNR-imi Radiochefinngussaaq. Johanne
Petrussen 1983-imi Kalaallit Nunaanni tusagassiortunn-
gorniat ilinniarfianni naammassisut siulliit ilagalugit tusa-
gassiortutut naammassivoq. Ukiumi ataatsimi affarmilu Jo-
hanne radiomi tusagassiortutut sulereerluni Tusarliivimmi,
Namminersornerullutik Oqartussat tusagassiivianni ukiuni
marlunni sulivoq. Ukiuni sisamani freelanceritut sulereer-
luni Johanne aalajangerpoq Paarisami aalajangersimasu-
mik sulilerniarluni, tassanilu sulissaaq radiochef-itut atorfi-
ninnissami tungaanut. Johanne ilaqutaasa, ikinngutaasa
ilisarisimasaasalu pilluaqqungaarpaat.
Johanne Petrussen, 42 år bliver fra 1. juni Radiochef i
Grønlands Radio, KNR. I 1983 blev Johanne Petrussen,
som en af de første, uddannet som journalist fra Journali-
studdannelsen i Grønland. I halvandet år arbejdede Jo-
hanne som radiojournalist, hvorefter hun fik job i Tusarlii-
vik, hjemmestyrets informationstjeneste i to år. Efter fire år
som freelancer besluttede Johanne at blive fast medarbej-
der i Forebyggelsesrådet Paarisa, hvor hun arbejder indtil
hun tiltræder som radiochef. Et stort tillykke til Johanne fra
familie, venner og bekendte.

Akkaa pisooq Amerikamit
Finansminister Mogens Lykketoft Inatsisartuni pingaartitaaqaaq
NUUK(KK) - Aningaasanut
ministerip socialdemokrati-
skiusup Mogens Lykketof-
tip tallimanngormat ualik-
kut Nuummi inatsisartuni
qallunaat naalagaaffiata
ukiuni tulliuttuni marlunni
namminersornerusunut
ataatsimoortumik tapiissu-
taasa oqallisigineqarneran-
ni najuummat assammit-
taarineqarlunilu qunguju-
laarnersuaqarpoq.
Ilami allaat Issittup Par-
tiianit Nikolaj Heinrichip ti-
keraartoq ataqqiniarlugu
taallamik ataqqinninnium-
mik atuaaffigaa tassalu ka-
laallinut ataatsimoortumik
tapiissutaasartut ikilineqar-
nissaannik naalakkersuisut
borgerligiusut sioorasaaru-
tigisimasaat annaallugit.
Oqallinnermi partiit talli-
maasut tamarmik oqaase-
qartuisa seeqqumiarlutik
nassuerutigaat landskarsip
isertitarisartagaasa 60 pro-
centii qallunaat ataatsimo-
ortumik tapiissutigisarta-
gaanneersut. Danmarkimit
ataatsimoortumik tapiissu-
tisisarsimanngikkaanni
Kalaallit Nunaanni nammi-
nersornerunermik ingerlat-
sisoqarsinnaanngilaq.
Oqaaseqartitat taakku
tallim aasut arlaannata-
luunniit ataatsimoortumik
tapiissutit apeqqutissaqar-
tinngilaat, taamaallaat
ataatsimoortumik tapiissu-
tit annertussusiat. Oqallin-
neq nakuussuseqanngilaq,
siumut takorluuinertaqara-
ni Kalaallit Nunaata anin-
gaasaqarnikkut attaviit-
sunngorniarnissaanut tik-
kuu ssisinnaasumik.
- Pinngitsoorneqar-
sinnaanngilaq
Atassutikkormiup Knud Sø-
rensenip tamarmik eqqar-
saatigisaat erseqqinnerpaa-
mik oqaatigaa: - Tamatigut
ilisimajuarparput Kalaallit
Nunaata ataatsimoortumik
tapiissutit pinngitsoorsin-
naanngilluinnarai. Qallu-
naat tapiissutaat pinngitso-
orneqarsinnaanngilluinnar-
put kalaallit qallunaallu Ka-
laallit Nunaanni inuuniar-
nikkut atugassarititaasut
atussappatigit.
Atassutikkut Emil Abei-
sen nersualaarpaat tapiissu-
tit ikililerneqarnissaannik
sioorasaarutit pinngitsoor-
timmagit, peqatigaluguli tu-
sangiasaarlugu isumaqati-
giinniarnerni ataatsimoor-
tumik tapiissutit annertusi-
lerniarnissaat sapersimam-
magit.
Inuit Ataqatigeermiup
Aqqaluk Lyngep allatut ta-
manna oqaatigaa: - Ataatsi-
moortumik tapiissutit anin-
gaasaqamiarnitsinnut
inuunittalu tunngavigisaa-
nut aalajangiisuulluinnar-
tumik pingaaruteqarput.
Naatsorsuutigisariaqarpar-
put suli ukiorpassuarni
ataatsimoortumik tapiissu-
tit kalaallit nunaata anin-
gaasaqameranut sunniute-
qartuarnissaat, ulloq uagut
nammineq aningaasaqar-
nikkut pilersulernissarput
tikillugu.
Toqqisslsimaneq
Akulliit Partiianeersup
Hans Pavia Egedep ajuusaa-
rutigaa namminersorneru-
sut isertitaasa 60 procenti-
ngajaat ataatsimoortumik
tapiissutinit pimmata.
- Nassuerutigaarput inui-
aqatigiit kalaallit ineriartor-
tinneranni ataatsimoortu-
mik tapiissutit toqqissisi-
manermut sillimaniarner-
mullu pingaaruteqarluin-
narmata. Akulliit Partiiata
akuersaarpaa naalagaafle-
qatigiinneq politikkikkut pi-
viusuutinneqassasoq. Taa-
maattumik qallunaat naala-
gaaffiannut qallunaallu Fol-
ketingianut saafiiginnippu-
gut ataatsimoortumik ta-
piissuteqartarnermi tunn-
gaviusut maannakkutut at-
tatiinnarneqaqqullugit.
Issittup Partiianeersoq
Nikolaj Heinrich oqarpoq: -
Maannakkumut misilitta-
gaas artut tunngavigalugit
Kalaallit Nunaata eqqarsaa-
tigisinnaanngilaaluunniit
naalagaaflmngussalluni
namminersortoq, taamaat-
tumik suli ukiorpassuarni
pisariaqarluinnartussaas-
saaq ataannarnissatsinnut
Anaanap Danmarkip uat-
sinnut illersuinissaa peqa-
taanissaalu.
Eqqarsarnartoq
Siumukkormiu Peter Grøn-
vold Samuelsen sakkortu-
saameruvoq: - Naammagi-
nartuusinnaanngivippoq
Kalaallit Nunaannut ataat-
simoortumik tapiissutaa-
sartut Folketingimi sipaar-
niuteqarnermut ilanngun-
neqassappata.
Taavalu Peter Grønvold
Samuelsen inatsisartut oqa-
luttarfianni siooranarluin-
nartutut isikkoqarpoq nan-
geqqikkami: - Pissutsit taa-
maattut namminersomeru-
nermi tunngaviusut kisiisa
pinnagit aammattaarli naa-
lagaaffeqatigiinnermi tunn-
gaviusut aalaterneqaatigis-
saqaat.
- Oqanngilagut ataatsi-
moortumik tapiissutit tas-
saasut qaqugorsuarmul-
luunniit »nersussuaasutilu-
artuutitat« (allanngortinne-
qarsinnaanngivissut), kisi-
annili qallunaat naalagaaffi-
at namminersornerusul-
luunniit namminersorneru-
nerup eqqunneqarneratigut
annaasaqaratillu iluanaaru-
teqartariaqanngillat. Tunn-
gavik taanna tamatigut
ataqqisariaqarpoq malinne-
qartariaqarlunilu Siumullu
tunngaviup tamatuma qa-
qugorsuarmulluunniit al-
lanngortinneqannginnissaa
akiuussutiginiarpaa.
Nutaamik naliliineq
Inatsisartuni partiit taakku
tallimat tamarmik taamatut
oqarput Emil Abelsenip Mo-
gens Lykketoftillu isumaqa-
tigiissutaanut akuersillutik.
Taakku inassutaat maan-
nakkut Danmarkimut in-
gerlateqqinneqassaaq aasa-
mullu feriaqalersinnagu Ka-
laallit Nunaannut ataatsi-
moortumik tapiissutit pillu-
git naalakkersuisut inatsim-
mut siunnersuummik saq-
qummiussaqassallutik.
Inatsimmi allassimavoq
1994imi 1995imilu lands-
karsip tigussagai 2,3 milliar-
der kronit qallunaat naala-
gaaffianit nuullugit isertita-
rineqassasut.
Piffissami 1. februar
1995ip tungaanut ataatsi-
moortumik tapiissutit ta-
makkerlugit misissorluaq-
qissaarneqassappu t.
Tassalu Mogens Lykke-
toft qungoqqinneqarluni as-
sammittaaqqinneqarlunilu.
Oqallinneqareersoq inatsi-
sartut ataatsimiittarfiani is-
siaviit tunorlerpaat ilaannit
nipi tutsiuppoq: - Qimmip
silatuup assak nerukkaasoq
kiineq ajorpaa.
Den rige onkel fra Amerika
Finansminister Mogens Lykketoft var dagens mand i landstinget
NUUK(KK) - Der var hånd-
tryk og smil i massevis, da
den socialdemokratiske fi-
nansminister Mogens Lyk-
ketoft fredag eftermiddag i
landstingssalen i Nuuk
overværede landstingets de-
bat omkring bloktilskuddet
fra den danske stat til det
grønlandske hjemmestyre
de næste to år.
Ja, selv Issittup Partiias
Nikolaj Heinrich læste et
hyldestdigt til ære for gæ-
sten, som reddede det grøn-
landske bloktilskud fra den
borgerlige regerings trusler
om reduktion.
I debatten gjorde samtlige
fem partiets ordfører knæ-
fald for de 60 procent af
landskassens indtægter,
som stammer fra det danske
bloktilskud. Uden bloktil-
skud fra Danmark - intet
hjemmestyre i Grønland.
Ingen af de fem ordfører
satte spørgsmålstegn ved
bloktilskuddet, kun ved
størrelsen af bloktilskuddet.
Der var ingen spændstig-
hed, ingen visioner over de-
batten, der kunne give et
fingerpeg om den vej, som
Grønland skal gå for at vin-
de sin økonomiske uafhæn-
gighed.
- Uundværligt
Mest markant sagde Atas-
suts Knud Sørensen det,
som alle tænkte: - Vi har al-
tid været klar over, at Grøn-
land slet ikke kan undvære
bloktilskuddet. Det danske
bloktilskud er simpelthen
uundværlig for at oprethol-
de både grønlænderes og
danskeres levevilkår i Grøn-
land.
Atassut roste Emil Abei-
sen for at have fjernet trus-
len om en reduktion af blok-
tilskuddet, men skosede
ham samtidg for, at han ik-
ke i forhandlingerne havde
formået at få en forøgelse af
bloktilskuddet.
Inuit Ataqatigiits Aqqa-
luk Lynge sagde det samme
på en anden måde: - Blokti-
skuddet har en altafgørende
betydning for vores økono-
mi og livsgrundlag. Vi må
regne med, at bloktilskud-
det i mange år endnu vil ha-
ve væsentlig indflydelse på
grønlands økonomi, indtil vi
en dag bliver økonomisk
selvforsynende.
Tryghed
Akunit Partiaats Hans Pa-
via Egede beklagede, at
bloktilskuddet udgør næ-
sten 60 procent af hjemme-
styrets indtægter.
- Vi erkender bloktilskud-
det store betydning for tryg-
hed og sikkerhed i den fort-
satte opbygning af det grøn-
landske samfund. Akulliit
Partiiat anerkender rigsfæl-
lesskabet som en ønskvær-
dig politik realitet. Vi appel-
lerer derfor til den danske
regering og det danske Fol-
keting om at bibeholde de
nuværende principper i
bloktilskuddet.
Issittup Partiias Nikolaj
Heinrich sagde: - På grund-
lag af de hidtidige erfaringer
kan Grønland end ikke over-
veje at ville blive en selv-
stændig stat, hvorfor det
endnu i mange år fremover
vil være helt nødvendigt
med Moder Danmarks værn
og medvirken til vor be-
ståen.
Betænkelighed
Mere kontant var Siumuts
Peter Grønvold Samuelsen:
- Det er simpelthen ikke ri-
meligt, at bloktilskuddet til
Grønland inddrages i spare-
bestræbelserne i Folketin-
get.
Og Peter Grønvold Samu-
elsen så helt truende ud, da
han fra landstingets taler-
stol fortsatte: - Sådanne for-
hold vil ikke alene ryste
grundprincipperne for
hjemmestyret, men også
grundlaget for rigsfælles-
skabet.
- Vi siger ikke, at bloktil-
skuddet skal være en hellig
ko i al evighed, men hverken
den danske stat eller det
grønlandske hjemmestyre
må tabe eller vinde ved
hjemmestyrets indførelse.
Dette princip skal skal alle
tider respekteres og efterle-
ves, og Siumut vil til evig tid
ufravigeligt kæmpe for dette
standpunkt.
Ny vurdering
Og således sagde alle fem
partier i landstinget god for
Emil Abeisen og Mogens
Lykketofts aftale. Deres ind-
stilling går nu videre til
Danmark, hvor regeringen
vil fremsætte et lovforslag
om bloktilskuddet til Grøn-
land inden sommerferien.
Loven indebærer, at
landskassen modtager i
1994 og 1995 2,3 milliarder
kroner i overførselsindtæg-
ter fra den danske stat.
I perioden frem til den 1.
februar 1995 skal der foregå
en kulegravning af hele
bloktilskuddet.
Der var så igen smil og
håndtryk til Mogens Lykke-
toft. Og som det efter debat-
ten lød fra de bagerste ræk-
ker i landstingssalen: - En
klog hund bider ikke den
hånd, der fodrer den.