Atuagagdliutit - 10.05.1993, Blaðsíða 6

ATUAGAGDLI UTIT/GRØNLANDSPOSTEN
Hjælp os at hjælpe os selv
Borgmester Jakob Sivertsen gør status over Tasiilaq kommunes tilstand
jjjffff OD OO jgjj ^ 00 »B
— . ...i „
\ . Li.
iøså
i m.
Kommunalbestyrelse nutaaq Tasiilami kommunip allaffia-
ni ataasinngornermi majip qulingani katersuuttussaq ajor-
nartorsiuterpassuamik atugaqalersussaavoq, kisiannili
kommuni periarfissanik suli atorluarniarsimanngisaminik
ulikkaarpoq.
Den nye kommunalbestyrelse, der samles på kommunekon-
toret i Tasiilaq mandag den 10. maj, står overfor mange
problemer, men komunen har også rige muligheder, som
endnu ikke er udnyttet.
TASIILAQ(KK) - Hjælp til
selvhjælp.
Det er den løsning, som
Tasiilaq kommune selv fore-
slår for at afhjælpe den me-
get alvorlige økonomiske si-
tuation, som er en meget
nærværende virkelighed for
kommunen på Grønlands
»bagside«.
Borgmester Jakob Sivert-
sen og hele kommunalbesty-
relsen har netop gjort status
over kommunens tilstand.
Det er en kommune med
store vanskeligheder, men
også mange muligheder,
som Jakob Sivertsen nu
overdrager til sin afløser.
Først og fremmest er pro-
blemet penge, - eller rettere
sagt mangel på penge. Siden
de gode år i midten af
1980’erne er kommunens
skatteindtægter faldet med
22 millioner kroner om året.
I samme periode er de faste
driftsudgifter stort set for-
blevet uændret, og det giver
problemer med at få budget-
terne til at hænge sammen.
Og der tikker en bombe
under kommunens økono-
mi. I de kommende år vil der
uvægerligt ske store stignin-
ger i udgifterne i socialsek-
toren, fordi der i denne pe-
riode sker en markant stig-
ning i antallet af af de 18 til
59 årige.
- Tasiilaq kommune står
således foran en økonomisk
fremtid, som komunen ikke
selv vil være i stand til at
sikre, siger borgmester Ja-
kob Sivertsen.
Erhvervsliv
- Det vil være utilfredsstil-
lende alene at klare proble-
met med forøgede pengeo-
verførsler til Tasiilaq kom-
mune, siger Jakob Sivert-
sen. Og det vil næppe heller
være politisk muligt.
- Nej, der bør i stedet sat-
ses langt alvorligere ned hid-
til på, at Østkystens er-
hvervsliv bliver sikret bedre
muligheder. Frem for alt
skal der i langt højere grad
skabes sikkerhed for, at til-
fældigheder og utilstrække-
lig planlægning ikke øde-
lægger mulighederne for er-
hvervsudviklingen i Tasiilaq
kommune.
Et aktuelt tilfælde er be-
flyvningen mellem Island og
Kulusuk. I oktober gik det
islandske selskab Odin Air,
der fløj mnage eendagsturi-
ster til Tasiilaq komune, fal-
lit. Lige siden har der været
meget snak om en afløser,
om Grønlands eget flysel-
skab Grønlandsfly har væ-
ret inde i billedet, men det er
blevet ved de tomme løfter
og flotte ord.
Det er vore fisk
- Forekomsterne af fisk og
rejer i kommunen har gen-
nem 1980’erne bidraget be-
tydeligt til fiskerierhvervets
lønsomhed, også for de vest-
grønlandske fiskerirederier,
konstaterer Jakob Sivert-
sen. De velkendte Japan-re-
jer er hovedsageligt taget i
Tasiilaq kommune.
- Desuden har landsstyret
hvert år siden 1982 solgt fis-
kerikvoter på Østkysten til
EF for over 200 millioner
kroner. Også i fremtiden vil
der i en eller anden grad væ-
re en væsentlig økonomisk
ressource i fiskebestandene
på Østkysten.
- Sammenholdt med vor
ringe mulighed for væsentli-
ge alternative erhvervsmu-
ligheder er det derfor både
nødvendigt og rimeligt, at
Tasiilaq kommunes eget
økonomiske udbytte af det
havgående fiskeri nyder en
fortsat fortrinsstilling til
sikring af et stabilt indtje-
ningsniveau i vor kommune.
Bedre styring
- Gennem de seneste 10 år er
det lykkedes at opretholde
et rimeligt stabilt bygge- og
anlægsniveau i Tasiilaq
kommune, siger Jakob Si-
vertsen. Også i 1993 er der
på Finansloven afsat penge
til at opretholde et rimeligt
niveau.
- Imidlertid nærer kom-
munalbestyrelsen en stigen-
de frygt for, at bygge- og an-
lægssektoren bliver tilføjet
ubodelig skade på grund af
svigt i den forberedende pro-
jektering af de konkrete op-
gaver og i de tidsrøvende be-
slutningsprocesser i de cen-
trale organer i Nuuk.
- Selv om det burde være
alment kendt, har Tasiilaq
kommune gang på gang
måttet gøre opmærksom på,
at vi er en ensomt beliggen-
de by med en meget kort be-
sejlingsperiode. Forudsæt-
ning for en stabil bygge- og
anlægsperiode er derfor, at
der bliver taget behørig hen-
syn til disse naturgivne for-
hold. Licitationer skal hol-
des så tidligt, at byggemate-
rialerne kan nå at korne med
det sidste skib i oktober.
Sidste år måtte byggeriet
af terminalbygningen i luft-
havnen i Kulusuk udskydes,
og i år frygter vi, at det gen-
tager sig med en langt større
negativ virkning for kom-
munen.
Mange turister, men...
- Tasiilaq kommune har
haft det største antal turi-
ster i Grønland, fordi yi har
forstået at drage fordel af
den tætte placering på is-
land, siger Jakob Sivertsen.
-1992 var året, hvor vi for
alvor skulle satse på udvik-
lingen af tursterhvervet.
Som den største turistkom-
mune i Grønland må vi i dag
konstatere, at erhvervet er
blevet udsat for den hidtil
alvorligste trussel: Uklarhe-
den omkring beflyvningen
mellem Island og Tasiilaq
kommune medførte, at turi-
sterhvervet netop i efteråret
1992, hvor markedsføringen
for 1993 skulle finde sted -
ikke havde nogen som helst
viden om flyveplanerne for i
år. Hvor alvorlig denne ska-
de kan være, kan vi først
vurdere efter sommersæso-
nen, siger Jakob Sivertsen.
- Der er i vor kommune
betydelige muligheder for
en øget turisme, hvis vinter-
turismen i marts og april bli-
ver sat i system. Bestræbel-
serne for at øge vinterturis-
men har imidlertid også væ-
ret saboteret på grund af
den svigtende beflyvning af
Østkysten. På det seneste
har det vist sig, at man ikke
har sikret det nødvendige
snerydningsmateriale for at
holde flyvepladsen i Kulu-
suk åben.
- Det er en betingelse for
opretholdelse og udvikling
af turismen, at Grønlands
Hjemmestyre sikrer, at både
luftfartsmyndigheder og fly-
selskaber fortløbende fast-
holdes på at opretholde en
stabil beflyvning på Kulu-
suk, siger Jakob Sivertsen.
Husflid
- Tasiilaq kommune har
nogle af de bedste husflid-
skunstnere i Grønland, kon-
staterer Jakob Sivertsen.
Nye initiativer på dette om-
råde kan være økonomisk
frugtbar for kommunen.
Derfor et det glædeligt, at
Julemandens Værksted har
sendt Peter Rosing og Jonas
faber til Tasiilaq for at holde
en konference for vore
kunstnere og været dem til
stor inspiration ved at vise
vejen for en bedre lønsom-
hed i dette spændende er-
hverv.
- Ved om nødvendigt via
Finanslovens midler til be-
skæftigelsesfremme kan
man sikre husflidskunst-
neme en effektiv organise-
ring, - både med hensyn til
indkøb af materialer og til
markedsføring. Og eksport
af kunstprodukter giver ind-
tægter til kommunen.
EDB
- Vi må have placeret flere
landsdækkende administra-
tionsdele og servicefunktio-
ner eller uddannelsessteder
i Tasiilaq kommune, lige
som egnede produktions-
virksomheder er velkomne
hos os, siger Jakob Sivert-
sen.
Nye produktionsvirksom-
heder kan især drage nytte
af det forbedrede kendskab
til fremedsprogene, først og
fremmest engelsk, som de
unge i Tasiilaq har erhver-
vet sig. Ikke mindst satelit-
TV, hvor Østkysten har væ-
ret pionerer, har bragt frem-
medsprogene ind i de unges
bevidsthed. På dette område
kan EDB-anvendelse - og
måske med tiden produk-
tion af EDB-software, der
ikke stiller de store krav til
fragtforbindelser, give nye
muligheder for erhvervsud-
vikling.
- Og så, siger Jakob Si-
vertsen med henvisning til
landsstyrets planer om en
kraftig decentralisering af
centraladministrationen,
skal Grønlands Statistik
være meget velkommen i
Tasiilaq!
Kommunalbestyrelsen i
tasiilaq beder hjemmestyret
om hjælp indenfor to områ-
der. Dels skal de eksisteren-
de erhvervsmuligheder sik-
res en positiv støtte, og det
omfatter også en imødegåel-
se af eventuelle forhindrin-
ger. Dels skal kommunalbe-
styrelsen støttes i sin be-
stræbelser på at tilvejebrin-
ge yderligere erhvervsmu-
ligheder i kommunen.
Med andre ord: Hjælp til
selvhjælp.
PENGE^PAPIR
6. maj 1993
AKTIE TOPUSTE FORLØBNE UGE
Nr Selskab Oms. Børs Oti. kurs %-aandr.
1 Lyskær Belysning B 250 1 29.2 82.5
2 Friis Møbler 200 1 75.0 50.0
3 Varde Bank 10049 1 95.0 31.4
4 Ford Motor 120 kr 1780 1 180.0 28.6
5 Wessel & Vett C 3490 1 268.0 25.2
6 Wessel & Vett præf. 2950 1 265.0 25.0
7 Baltica Holding 9520 1 86.9 23.3
8 Nobel Industries 25 SSB6000 1 11.4 18.8
Bemærk! Toplisten er ikke nødvendigvis vor recommendation.
Udvalgte pengeinstitutter, noteret pr. 6. maj 1993:
Den Danske Bank 326-328
Unidanmark 182-183
Bikuben 225-227
Grønlandsbanken 138-142
OBLIGATIONER, TOP 10
Nr. Rente Papir Kurs E40%
1 9.00 Dansk Statsgældsbevis 93 99.90 7.70
2 12.00 Nykredit AS 2A 2014 100.35 7.38
3 12.00 KRF Danmark 23 S 2020 101.75 7.22
4 12.00 Nykredit 03 S 2020 101.75 7.22
5 12.00 KRF Danmark 22 S 2010 101.90 7.11
6 12.00 KRF Danmark 22 S 2007 102.10 7.05
7 12.00 Nykredit 2 S 2010 102.35 7.05
8 12.00 Jyllands KRF 33 S 2013 102.50 7.03
9 12.00 Forenede Kreditf. 13 13 102.75 6.99
10 12.00 Forenede Kreditf. 12 04 101.90 6.90
UDVALGTE VALUTAKURSER PR. 06.05.93
Valuta Notering kontant kontant Rejsechecks
Køb Salg Køb
USD 607.75 597.75 622.75 606.10
GBP 954.78 939.78 977.78 951.93
DEM 384.65 380.65 388.90 383.65
SEK 83.17 80.17 84.42 82.89
NOK 90.97 87.97 92.22 90.82
FRF 114.06 111.56 117.06 113.71
CHF 427.81 419.81 436.31 426.71
m_ 0.4168 0.3868 0.4268 0.4138
ESB 5.2540 5.0540 5.4040 5.1840
CAD 478.51 463.51 503.51 476.31
JPY 5.5115 5.3115 5.6315 5.4985
Gebyr for køb/salg af kontant valuta DKK 30.00
Gebyr for salg af rejsechecks 2.0% min. DKK 150.00
Gebyr for køb af rejsechecks - pr. eksp. DKK 50,00
Rente på konto 200 i kommende uge:
Saldo Kr. 500.000,- og højere 8.75% pil. af hele saldoen
Saldo under Kr. 500.000,- 650% pil. af hele saldoen
Saldo under Kr. 200.000,- 250% pa.

GRØNLANDSBANKEN
Aktieselskab
Qalunaat qangaaniilli bananit pujortuaqqamik tikisinneqartartut pillugit erinarsuuteqar-
put. Uani takuneqarsinnaavoq KNI-p assartuutaa »Blåsiden«, naatitanik nassarluni
Kuummiut talittarhanut talissimasoq.
»Når der kommer en båd med bananer«, hed en dansk sang for mange år siden. Her er det
KNIs togtefartøj »Blåsiden«, der ligger til kaj i Kuummiut med frugt og grønt.