Atuagagdliutit - 17.05.1993, Qupperneq 9

Sikuliorfissaq pillugu
avannarliit suleqatigiittut
KNI-Detail-ip allanngortiterinerup kingunerisaanik suliffissaaruttut
suliffissaannik nassaaruppai
Nunatsinniinuup ataatsip siku 11 literinunguttarpaa. Nar-
sami nerisassianik sikuliorfiliomissamut tunngavigissallu-
git naammapput.
I Grønland spiser vi alle sammen 11 liter is om året. Det er
nok til at skabe basis for en hjemmeindustri af konsum-is i
Narsaq. (Ass./Foto: Knud Josefsen).
Vestnordisk samarbejde
om ny isfabrik i Narsaq
KNI-Detail finder beskæftigelse til de medarbejdere, som bliver ledige efter
omstruktureringen
NUUK(KK) - Der sagt man-
ge vittigheder om folk, som
vil sælge sand i Sahara og is
i Grønland.
Alligevel har KNI-Detail i
samarbejde med det færøske
selskab Fom-Isur helt kon-
krete planer om at etablere
en isfabrik i Narsaq, som
skal dække en væsentlig del
af det store grønlandske
marked for konsum-is.
Fom-Isur i Tårshavn ejes
af den tidligere borgmester
Poul Michelsen, som flere
gange har besøgt sin ven-
skabskommune Nuuk.
I weekenden skrev de to
parter under på en hensigts-
erklæring om at etablere fa-
brikken i løbet af 1994.
Og produktionen af kon-
sum-is er kun første skridt
på vejen. Senere i 1994 skal
fabrikken også producere
saft, juice og mælk.
Målet med en fabrik i
Narsaq er at skabe op mod
en snes ny arbejdspladser.
Jobgaranti
Og baggrunden er ingen vit-
tighed.
I forbindelse med KNIs
omstrukturering vil en ræk-
ke medarbejdere blive ledi-
ge, men hjemmestyret har
garanteret dem fortsat an-
sættelse i KNI. Derfor er
KNI i fuld gang med at finde
alternative arbejdspladser
til disse ansatte.
11992 kostede jobgaranti-
en KNI et sted mellem 20 og
25 millioner kroner, og her i
1993 vil politikernes løfte til
medarbejdere koste KNI
mellem 50 og 55 millioner
kroner.
Det haster derfor for KNI
at etablere nye arbejdsplad-
ser til disse medarbejdere,
som alvorligt belaster regn-
skabet. KNI havde i 1992 et
underskud på 4,6 millioner
kroner, og dette tal skal ses
i lyset af de 20-25 millioner
kroner, som jobgarantien
kostede KNI.
Fra by til by
- Derfor gennemgår vi by for
by de muligheder, som vi
har for at skabe alternative
arbejdspladser, siger KNI-
Details administrenede di-
rektør Ole Møller til AG. Et
af de steder, hvor vi får et
beskæftigelsesproblem, er
Narsaq. Hovedlageret i Nar-
saq bliver nedlagt i løbet af
efteråret 1994, og en række
KNI-medarbejdere mister
deres job.
Hvad skal de så lave?
KNI-Detail er kommet i
kontakt med Silas Kleist i
Narsaq, som sidste efterår
fik ideen til en isfabrik.
Han så en aften i TV en
udsendelse om det vestnor-
diske samarbejde mellem
Grønland, Island og Fær-
øerne. TV-holdet besøgte en
fabrik på Færøerne, som la-
ver konsum-is.
- Når færingerne kan lave
deres egne is, kan vi vel også
gøre det samme i Grønland,
tænkte Silas Kleist.
God idé
Ideen er god.
Dels er det grønlandske
marked for is meget stort.
Som om det ikke er koldt
nok i forvejen, spiser vi alle i
Grønland 11 liter is om året.
Det er dobbelt som meget
som i Danmark og væsent-
ligt mere end på Færøerne,
hvor hver færing spiser syv
liter is om året. KNI-Detail
har opgjort det grønlandske
forbrug af konsum-is til 11
millioner kroner.
Dels er der i Narsaq her-
ligt rent kildevand, og det er
også nødvendigt for at få
den helt rigtige smag, når to
trediedele af en fløde-is be-
står af vand.
Og dels er der i Narsaq de
ledige bygninger, som skal
rumme en isfabrik. Hoved-
lageret, som bliver ledig i ef-
teråret 1994, KNIs materia-
lebygning, det gamle vaskeri
og den nedlagte brandsta-
tion, som kommunen over-
tager den 1. juli, er fire mu-
ligheder, som nu skal under-
søges nærmere.
Samarbejde
Hensigtsaftalen mellem
Fom-Isur og KNI-Detail si-
ger, at Fom-Isur stiller den
nødvendige ekspertice til rå-
dighed for den nye fabrik,
mens KNI-Detail stiller sit
salgsapparat til rådighed for
produkterne.
Der skal dannes et aktie-
selskab med en kapital på
tre til fem millioner kroner.
Fom-Isur og KNI-Detail
håber, at også andre invest-
orer, både private og offent-
lige, vil være interesseret i
at deltage i projektet.
Ideens ophavsmand Silas
Kleist er en af de private,
som har vist stor interesse
for at deltage i etableringen
af en is-fabrik i Narsaq.
Projektet har delt op i to
etaper.
Første del starter i begyn-
delsen af 1994 med en pro-
duktion af konsum-is, og an-
den del starter i efteråret
med en produktion af saft,
juice og mælk.
KNI-medarbejdere i Nar-
saq vil derfor have mulighed
for at blive beskæftiget på
den nye fabrik i samme takt,
som de bliver ledige i forbin-
delse med omstrukturerin-
gen.
NUUK(KK) - Inuit S ah ara-
mi sioqqanik aammalu Ka-
laallit Nunaanni sikunik tu-
niniaaniarneri pillugit
amerlasuut quiasaarutaate-
qartarput.
Taamaakkaluartorli
KNI-Detail, savalimmior-
miut suliffeqarfiutaat
Fom-Isur suleqatigalugu
Nar sami sikuliorfiliomissa-
mik Kalaallit Nunaata an-
nersaani sikunik nerisassia-
nik pilersuisussamik piler-
sitsinissaminik pilersaaru-
teqarpoq.
Fom-Isur Torshavn-
imiittoq borgmesteriusima-
sumit Poul Michelsen-imit,
arlaleriarluni Nuummut,
Torshavnip kommunitut
ikinngutaanut tikeraartar-
simasumit pigineqarpoq.
Sapaatip akunnerata naa-
nerani illua-tungeriit 1994-
ip ingerlanerani fabrikki-
liornissamut neriorsuum-
mik atsiuipput.
Sikunik nerisassianik tu-
nisassiornissat alloriamerit
siullersariinnarpaat. Fa-
brikki 1994-ip naajartorne-
rani saftinik, juicenik im-
munniUu tunisassiulissaaq.
Nar sami fabrikkiliornis-
sami siunertarineqarpoq su-
liffissarpaalunnik pilersitsi-
nissaq.
Pinngitsoorani
suliassaqartitsinissaq
Tunuliaqutaasorli quiasaa-
rutaanngilaq.
KNI-p ahanngortiterne-
qarneranut atatillugu suli-
sorpaalui suliflissaaruttus-
saapput, kisiannili taakku
KNI-mi suliinnaarnnissaat
Namminersornerullutik
Oqartussanit qulakkeerne-
qarpoq. Taamaammallu
KNI-p sulisunut taakku-
nunnga suliffissaasinnaasu-
nik aDanik nassaarniamini
aallarteruttorpaa.
1992-imi KNI-p pinngit-
soorani suliassaqartitsisus-
saatitaanermini 20-it 25
millioner koruunillu akor-
nanni aningaasartuutigai,
ukioq mannalu 1993-imi po-
litikerit sulisunut nerior-
suutaat 50-it 55 millionillu
akornanni akeqartussaa-
voq.
Taamaammallu sulisut
taakku suliffissaannik piler-
tortumik KNI nassaarniar-
tariaqarpoq, taakku mi naat-
sorsuutinut sakkortuumik
sunniuteqartussaammata.
KNI 1992-imi 4,6 millioner
koruuninik amigartooru-
teqqarpoq, kisitsisillu taak-
ku KNI-p suliassaqartitsi-
sussaatitaanerminut anin-
gaaasartuutigisimasaanut
20-25 millionner koruuniu-
sunut naleqqiunneqassap-
put.
- Taamaammat suliffissanik
allanik pilersitsiniarluta il-
loqarfimmiit illoqarfimmut
periarfissat misissorsimava-
gut, KNI-Detail-ip direktø-
riunera Ole Møller AG-mut
oqarpoq. Sumiifliit suliassa-
qartitsinissatsinnut ajor-
nartorsiutigisatta ilagaat
Narsaq. Narsami quersuaq
1994-imi ukiakkut matune-
qartussaavoq, KNI-milu su-
lisorpaalussuit suliffimmin-
nik annaasaqartussaapput.
Suleris sappammi?
KNI-Detailip Silas Kleist,
Narsarmioq, ukiaq kingul-
leq sikuhorfihomissamik
isumassarsisimasoq attave-
qarfigisimavaa.
Unnuit ilaanni Kalaalht
Nunaata, Islandip Savalim-
miullu akornanni suleqati-
giinnissaq pillugu TV-kkut
aallakaatitassiaq isiginnaar-
simavaa. TV-kkut aallakaa-
titassiortut Savalimmiuni
fabrikkimut nerisassianik
sikuhortartumut pulaarsi-
mapput.
- Savalimmiormiut nam-
minneq sikutugassaminnik
sanasinnaappata aamma
Kalaallit Nunaanni taamaa-
liortoqarsinnaassaaq, Silas
Kleist eqqarsarsimavoq.
Isumassarsiaq pitsak
Isumassarsiarlu pitsaasuu-
voq.
Ilaatigut Kalaallit Nunaa-
ni sikunik tunisaqartarneq
annertoorujussuuvoq.
Naak silaannarput niller-
torsooreeraluartoq Kalaallit
Nunaanni ukiumut inuup
ataatsip 11 literit nerisarpai.
Nerisartakkagut Danmarki-
mi nerineqartartut marlori-
aatigaat aammalu Savalim-
miuni nerineqartartunit an-
nertunerujussuullutik, sa-
valimmiummi ataatsip
ukiumut 7 literit nerisarpai.
KNI-Detail-ip naatsorsuine-
ra malillugu kalaalht siku-
nik nerisassianik atuinerat
11 millioner koruuniuvoq.
Ilaatigut Narsaq puilasu-
mit akuitsumik mamarluar-
tumihu imeqarpoq, taman-
nami aamma sikut eqqortu-
mik mamassuseqamissaan-
nut pingaartuuvoq, tassami
sikup pingajorarterutai
marluk imiinnarsarput.
Ilaatiguhu aamma Narsa-
mi sikuhorfiliaasinnaasunik
Ihoqarpoq atomeqanngitsu-
nik. Quersuaq 1994-imi uki-
akkut atrorunnaartussaa-
voq, KNI-p atortuerniarfia,
errorsisarfitoqaq qatseri-
sarfitoqarlu julip aallaqqaa-
taani kommunimit tigune-
qartussaq - taakku tamar-
mik periarfissaapput misis-
sorluameqartussaallutillu.
Suleqatigiinneq
Fom-Isur-ip KNI-Detail-illu
isumaqatigiissutaanni allas-
simavoq Fom-Isur fabrik-
kissami immikkut ilisimasa-
littut pisariaqartitsinikkut
ikiuussmnaassasoq, kiisalu
KNI-Detail tunisassianik
tuniniaasinnaassasoq.
3-5 millioner koruuninik
aningaasartalimmik aallar-
niuteqartinneqartumik pi-
ginneqatigiiffiliortoqassaaq.
Fom-Isur-ip KNI-Detail-
ihu neriuutigaat namminer-
sortut pisortahuunniit suli-
niutigineqartumut peqataa-
nissaminnik soqutiginnittu-
nik allanik aningaasaliisso-
qartoqarumaartoq. Isumas-
sarsisuusimasoq Silas Kleist
Narsami sikuliorfiliornissa-
mut peqataanissaminut
namminersortut soqutigin-
nihuartut ilagisimavaat.
Suliniutigineqartoq mar-
lunngorlugu avinneqarsi-
mavoq.
Suliaq immikkoortoq
siulleq, 1994-ip aahartinne-
rani sikunik nerisassianik
tunisassiornikkut aahartin-
neqassaaq, immikkoortuhu
tulha ukiakkut saftinik, jui-
ce-nik immunnihu tunisas-
siornikkut aallartinneqas-
sahuni.
Narsami KNI-mi sulisut
taamaalihutik ahanngorti-
terinermut atatihugu su-
liunnaartarnertik naaper-
torlugu fabrikkitaassami
suliffeqartinneqarsinnaahs-
sapput.
'r