Atuagagdliutit - 24.06.1993, Qupperneq 4

4
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 66 1993

!888888888&88S888888S888d8888888SS88888888SStt888SS8S8SS8Sfi88888888838S83S8888868388S888888S83838SS8S8888888888&888S8888S8SS8SSS88883S88S88888888888888S38S8S8S8888838S888888S8388888SS8888ifi8888&SSS88S88S388888888883888SdSS833888{
Kvinder, vin og
Goddag og farvel sagde 250 ved vagtskiftet på AG
NUUK - Der var fin stem-
ning i AG’s store hal på In-
dustrivej, da 250 mennesker
dukkede op til receptionen i
forbindelse med vagtskiftet i
chefredaktionen på AG.
AG’s chefredaktør gen-
nem seks år, Philip Laurit-
zen, fik onsdag den 16. juni
sagt et flot farvel til venner,
kolleger, bekendte og forret-
ningsforbindelser. Og der
var flotte gaver, vin og blom-
ster til den afgående chefre-
daktør for den store indsats
han gennem årene har ydet
med sin vittige, seriøse og
spidse pen.
- Det er bemærkelsesvær-
digt, at der ikke er politikere
til stede, blev der blandt
publikum sagt.
- Det er positivt, sagde
Philip Lauritzen. - Det viser
måske, at vi har taget fat i de
rigtige ting i vores avis.
Tak Philip
Formand for AG’s bestyrel-
se Aqqalo Abeisen bød vel-
kommen til de mange gæ-
ster ved AG’s reception og
takkede Philip Lauritzen for
hans store indsats for at få
AG til at køre kommercielt.
- Du har evnet at ændre
AG fra at være hjemmesty-
restøttet til at kunne klare
sig selv. Mange tror at det er
ukompliceret at drive avis.
Men AG er en virksomhed
med mange funktioner. Og i
din tid er det lykkes at etab-
lere et reklamebureau, Nis-
sik, et bogforlag, Atuagassii-
vik, og vi er medejere af Ra-
dio Nuummiunut. Det er
mere kompliceret end meni-
ge tror. Og du har klaret det
godt.
-1 fremtiden bliver Ekstra
Bladet måske mere interes-
sant for os at læse. Din store
viden om Grønland, dit
kendskab til politikerne og
topembedsmændene i Grøn-
land vil forhåbentlig give
danske læsere et bedre bille-
de af Grønland, end det der
kommer frem i dag, sagde
Aqqalo Abeisen blandt an-
det, da han sagde farvel til
Philip og ønskede ham god
vind i fremtiden.
Til den nye chefredaktion,
Martha Labansen og Laila
Ramlau-Hansen, sagde Aq-
qalo Abeisen, at det ikke
havde været noget svært
valgt at ansætte dem i hen-
holdsvis den administreren-
de chefpost og i den ansvars-
havende post.
- En god avis er debatska-
bende, afslørende, oplysen-
de og kulturbærende, derfor
var det ikke noget svært
valg. Jeg håber I i fremtiden
ved nyansættelser vil styrke
det grønlandske sprog, sag-
de Aqqalo Abeisen.
Kvinder
AG’s kvindelige medarbej-
dere, repræsenteret ved
Heidi Larsen, leder af Radio
Nuummiunut, gav Philip
Lauritzen et par ord med på
rejsen. Heidi Larsen sagde
blandt andet på vegne af
AG-kvinderne i Philip Lau-
ritzens liv:
- Vi kommer måske til at
savne dig... sæfølig gør vi da
det - måske allermest histo-
rierne om dig, efter enkebal
og weekendens »hårde« nat-
teliv.
- Vi er mange som ser op
til dig. Du er en positiv hype-
raktivist. Altid i gang med et
eller andet, og som menne-
ske ved vi, at du er god som
dagen er lang.
- Kære Philip, tak for nu.
Du har givet os en masse. Vi
håber, at vi har givet dig no-
get, som du kan bruge i livet
efter AG.
Grønland i 20 år
Philip Lauritzen takkede for
de pæne ord.
- Sådan er receptioner jo,
men alligevel tak.
Han gav derefter et tilba-
geblik over de mere end 20
år, hvor han har skrevet om
Grønland. Fra første besøg i
1971, hvor han var sendt til
Grønland af Dagbladet In-
formation for at finde ud af,
hvorfor »grønlænderne
brokkede sig så kraftigt over
dansk grønlandspolitik«.
Det var dengang, hvor Jo-
nathan Motzfeldt, Lars
Emil Johansen og Moses Ol-
sen netop var blevet folke-
valgte.
- Siden blev Grønland min
skæbne, og det har jeg aldrig
fortrudt, tværtimod. Men
meget ofte, når jeg intervie-
wede grønlændere, så talte
de om »de særlige grøn-
landske forudsætninger«,
og en dag besluttede jeg at
flytte hertil for at finde ud
af, hvilken mystik der lå
skjult i dette begreb.
Det skulle have været to
år. Det blev til mere end 13
år med fast bopæl i Grøn-
land for Philip Lauritzen.
Grønlandsk avis
- Først to år på AG, hvor jeg
så, hvordan man lavede en
grønlandsk avis. Vi var tre-
fire danske journalister, der
skrev det meste. Det var helt
ok dengang.
I 1981 blev Philip Laurit-
zen første informationschef
for hjemmestyret og fik til
opgave at organisere Tusar-
liivik.
- Det var utrolig spænden-
de netop på den tid, hvor
Grønland med nyt hjemme-
styre stod over for helt nye
udfordringer.
- Jeg lærte utrolig meget
om Grønland, ligesom jeg
lærte meget om embeds-
mænds frygt for offentlig-
hed og politikere, der gerne
ville have offentlighed, når
det var noget, de gerne ville
»sælge« til befolkningen.
- Specielt var det spæn-
dende for mig at skrive taler
for politikere, at skulle leve
mig ind i en tankegang - og
forsøge at sætte ord på. Men
efterhånden lærte jeg også
en del om intriger, om den
svamp, der efterhånden op-
stod i det offentlige system,
hvor det mindre og mindre
blev ideerne om forandring
og forbedring, der domine-
rede, men mere og mere øn-
sket om at bevare og for-
stærke sine egne positioner.
Var det de særlige grøn-
landske forudsætninger,
spurgte jeg mig selv.
Gammel drøm
- I 1985 fik jeg mod til at
realisere en gammel drøm
og flyttede til en lille bygd i
et år. I Niaqomat mødte jeg
nogle utrolig gæstfrie og
harmoniske mennesker, der
var glade for de få grøn-
landske ord, jeg kunne, og
som ikke fokuserede på alt
det, jeg ikke kunne. Jeg hav-
de en pragtfuld tid med både
voksne og børn og lærte, at
når man ved, hvem man er,
så er der masser af overskud
og åbenhed over for en, der
ikke kan særlig meget.
- Jeg ville gerne være ble-
vet et år til, men det kunne
ikke lade sig gøre. Tilbage i
Nuuk var Tusarliivik stort
set nedlagt, og der var gået
endnu mere svamp og druk i
systemet. Det var ikke sjovt.
Redaktør
- Det var mindst lige så stor
en overraskelse for mig som
for mange andre, at jeg fik
jobbet som redaktør for AG i
foråret 1987, men det var ik-
ke til at sige nej til, når man
elsker at lave avis.- Alt er
langt fra gået som forventet,
men det er da lykkedes at få
et nyt bladhus til en avis, der
har ny teknik, betydelig me-
re at lave, langt flere sider
end nogensinde og en øko-
nomi, der i dag nogenlunde
kører rundt.
- En utrolig loyal bestyrel-
Inuit amerlasuut aaqqissuisuunertut tunuartussaq, Philip Lauritzen pisarnermisut isu-
massarsilluarnartumik aammalu politikerinut uparuaanertaqalaartumik oqalugiartoq
inuulluaqqujartorlugu takkussimapput.
Mange var mødt op for at sige farvel til afgående chefredaktør Philip Lauritzen, som holdt
en af sine inspirerede taler med et lille dyt i bamsen til politikerne.
blomster
se og nogle fantastisk flittige
medarbejdere fulde af gåpå-
mod har gjort det muligt. Vi
eller jeg er blevet kritiseret
for at lave et boulevardblad,
et europæisk blad med alt
for megen dansk tankegang.
Måske, jeg er dansk. Men
det har også været typisk, at
kritikken er vokset i takt
med, at vi har skærpet to-
nen og lavet en mere og me-
re kritisk avis, hvor politike-
re ikke bare kan sige: - Det
vil vi ikke have frem.
- Mange af mine politiker-
venner har altid ønsket at
blive forstået, men jeg synes
ikke, de har været gode til at
forstå, hvorfor en avis nød-
vendigvis må være kritisk og
trykke alle nyheder. Jeg er
helt klar over, at vi nogle
gange kun ridser i overfla-
den, men med de meget få
ressourcer aviserne har over
for politikernes store stab af
akademiske embedsmænd,
konsulenter og andre rådgi-
vere, så har vi ikke andre
muligheder.
Uafhængig presse
- Jeg har som redaktør al-
drig bedt om penge fra det
offentlige, kun rimelige for-
hold, så en uafhængig pres-
se kan overleve og udkomme
og helst vokse. Det er der ik-
ke stor politisk vilje til. Fak-
tisk har det været mere og
mere typisk, at uanset hvad
vi har skrevet, så har »syste-
met« undladt at svare. Vi får
meget få politiske kommen-
tarer til det, vi skriver. Man
vil tilsyneladende hellere tie
det ihjel - og så angribe det
for at være for dansk. Så er
det lige som mistænkelig-
gjort uden at man skal tage
stilling til, hvad vi faktisk
har skrevet. Er det de særli-
ge grønlandske forudsæt-
ninger, når der er noget,
man ikke kan li’?
- Jeg er i hvert fald blevet
meget klogere, men jeg rej-
ser hverken som bitter, sur
eller skuffet. Det har aldrig
været meningen, at det
skulle være et livsjob, og jeg
tror, at det er sundt en gang
imellem at biyde op og prøve
noget helt andet. Det har
været fantastiske år med
utrolig spændende arbejde i
et dejligt land, som jeg ved,
jeg vil savne utrolig meget.
Derfor vil jeg heller ikke sige
farvel til hverken Grønland
eller venner og bekendte.
Bare på gensyn.
Tillykke
Philip Lauritzen sluttede
med at ønske den nye chef-
redaktion tillykke.
- For mig at se, kunne be-
styrelsen ikke have truffet
et bedre valg. I kan stå fast,
og I ved, at en avis’ kvalitet
ikke måles på, om autorite-
terne kan li’ den, men om
den tager fat på centrale em-
ner og ikke er bange for at
skabe debat. Jeg håber, at
læserne og annoncørerne vil
bakke op om jer, så I kan
lave en bedre og bedre avis.
Politikerne vil efterhånden
lære, at også de har brug for
stærke aviser. Flere og flere
læsere ved det. Held og lyk-
ke!
Den nye chefredaktion til-
træder den 1. juli, og Philip
Lauritzen fratræder sidst i
juli.
Philip Lauritzen-ip AG-p erfalasuata ataani oqalugiaata ta-
manut ammasoq kingulleq isumassarsinarpoq sukangalaar-
lunilu. Philip ilaatigut oqarpoq: - Politikerit ilikkariartule-
rumaarpaat nammineerlutik aamma aviisimik nakuusumik
pisariaqartitsillutik. Atuartartut amerlanerujartuinnartut
tamanna nalunngilaat.
Philip Lauritzens sidste officielle tale med AG’s flag hæn-
gende over hovedet var både inspirerende og spids. Philip
sagde blandt andet: - Politikerne vil efterhånden mærke, at
også de har brug for stærke aviser. Flere og liere læsere ved
det.
Tele-p marketingchefiata, Lene Sonne-p naasulivik kusana-
qisoq naasunik ulikkaatoq allaffissornikkut aaqqissuisuu-
nertaassamut Martha Labansen-imut tunniuppai.
Teles marketingchef, Lene Sonne, gav kommende admini-
strerende chefredaktør Martha Labansen en smuk vase
fyldt med blomster.
Telechef Anthon Christoffersen-ip naasut kusanaqisut
nnaasulivittalerlugit aaqqissuisuunertut akisussanngor-
tussamut Laila Ramlau-Hansen-imut tunniuppai.
Telechef Anthon Christoffersen overrakte en flot buket
blomster med tilhørende vase til kommende ansvarshaven-
de chefredaktør, Laila Ramlau-Hansen.