Atuagagdliutit - 24.06.1993, Side 9

NR. 66 1993
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
9

msMmmmmmmMsmmmmmmmmmmmmmmmmmm i | 1 frlvAvX-XwX' 'XwXvXv: mmmm mmmm IvXvX-X'XwXv mmmm ■mmmm X^X-X^vX-XvSvXvX
Tamaasa sapinngilai
Elisabeth Johansen 85-inik ukioqarluni toquvoq
All.: Philip Lauritzen
PIFFISSAP INGERLANE-
RANI Elisabeth Johansen
pillugu oqaatigineqartartut
allaaserineqartartullu
amerlaqaat, ukiorpassuarni
landsrådini »angutitatuaa-
sutut« taaneqartarluni. Ta-
mannalumi pissusissaqar-
luinnarpoq. Taamanimi -
ajoraluartumimmi taama
oqatariaqaleratta - isumma-
ni qununngilluinnarluni
saqqummiuttarpai, sumillu
arlaannik anguniagaqaleru-
ni silatuumik, erseqqissu-
mik qasukkartitassaananilu
sorsuutiginnittarluni. Ilisi-
masalerujussuuvoq, sulias-
sani piareersarluartarlugit,
sakkortoorujussuarmillu
saqqummiussisinnaasarlu-
ni - tungavilersuutimigut
oqariartarnermigullu
akerlilersussallugulu ajor-
naatsuinnaassanani. Sor-
suutigisamilumi amerlaner-
paartaat ajugaassutigisar-
pai.
ELISIPANNGUAQ tusaa-
masarsuanngorpoq. Allar-
passuit toqoreernermikkut
taamaalisarput. Elisipann-
guarli ikittuinnaat ilagaat
suh uumalluni taamatut tu-
saamaneqalersoq.
Ukiorpassuarni Kalaallit
Nunaata nammineerusut-
tup sapinngitsullu ilisarnaa-
tigisimavaa. Uummannami
qinersisartuni nunanilu tu-
nussimanngisaannaarpai,
imaanngilarli suut tamar-
luinnaasa akuersaaginnar-
lugit pisimasoq. Kalaallinut
naleqquttunik aaqqiissute-
qarnissaq sorsuutigisinnaa-
sarpaa, kalaaleqatimili sak-
kortuumik isornartorsior-
nissaat aamma qunuginn-
gilluinnartarlugu. Nunat-
sinni qaarsumilusooq pata-
jaalluinnartumik nippusi-
masutut ikkaluarluni Dan-
markimiinneq aamma nu-
annaraa. Imminut allanullu
sakkortoorujussuarmik piu-
maffiginnittarpoq, nunat-
sinnullu asanninneranut
ilaavortaaq politikkikkut
isumaqatigisarinngisami-
nut sakkortoorujussuar-
mik, allaat asissuerpalus-
sinnaasumik akerliliisarne-
ra - pingaartumik politikerit
»inuusunnerusut« akisus-
saaffimminnik sumiginnaa-
sutut isumaqarfigisaraan-
gamigit. Iterna tikillugu so-
qutiginninneq misigittar-
luinnassuserlu naleqaqisut
ataatsimoortillugit pigisa-
rai, tamannaju akunnitsin-
ni qaqutigoortuuvoq. Isu-
maqarpunga imminut tu-
pinnaannartumik salloqit-
tajuitsuusoq, taamaattumil-
lu suut tamarmik ajornann-
ginnerpaamik aaqqivigine-
qamissaat suliamini inissa-
qartinnagit.
KINAASSUTSI ilisimaaril-
luinnarpaa, sumilluunniit
ersigisaqarani, toqussilu ti-
killugu tamanut malinnaa-
niartuarsimalluni. Naak
utoqqarsuanngoreeraluarni
tusillareersimagaluarlunilu
Uummannami illunngua-
mini radioaqqat marluk ni-
pittorluarlugit ullut tamaa-
sa radioavisimik tusarnaar-
tarpoq. Tusarnaajutigaluni-
lu iluarinngisani sakkortuu-
mik appiussortarlugit.
Cerutti pingitsoorsin-
naanngisani ulluanik ti-
gummiarlugu nallukattaru-
jooraluaraangamiluunniit
politikkernera uninngisaan-
narpoq. Isummersunngitso-
orneq saperpoq, naallu er-
nermi Lars Emihp politi-
kkikkut ingerlatsinera tul-
luussimaarutigigaluaqalu-
gu nersualaarinninnerinna-
vissuarmik pineq ajorpaa.
Ataasianngeqalunimi tele-
fonikkut sianerfigalugu isu-
mamminik isertuanngivil-
luni saqqummiussivigisarsi-
mavaa.
»LANDSRÅDIT angutita-
tuaattut« Elisipannguup
inissisimanera pillugu sor-
passuit allaaserineqarsin-
naapput. Landsrådit ataat-
simiittarfianni, politikeritut
inuunerani Uummannallu
pigisaani sulinerani oqalut-
tuassarpassuaqarpoq sapiu-
tinngeqaluni qimussertarsi-
maneranik, ernisussiortu-
tut pohtikeritulluunniit an-
galasarneri pillugit.
Kisianni isikkua anguter-
palaartuunngilluinnarpoq.
Naallu utoqqaliarsaalereer-
simagaluartoq takullugu
takorloorneq ajornanngil-
luinnarpoq 1920-ikkut naa-
lerneranni Københavnimi
qitittarfimmi Wiveximi qi-
tittarfiilluunniit ilisimane-
qarnerusut ilaanni Elisi-
pannguaq inuusukkallara-
mi qanoq inuuseritsigaluni
qiteqataasarsimassasoq.
Ataqqinarpalaartuuvoq, qu-
larnanngivipporlu allat taa-
matut pissusilersornissaat
piumasarisarsimassagaa.
Angutinit ajuutigisaavoq,
qularnanngivipporlu ta-
manna iluarisimaartarsi-
magaa. Knud Rasmussen
nuhalu Dagmar angerlarsi-
maflianni Lille Strandveji-
miittumi pulaareerlugit an-
gerlarnialeraangat Knud
Rasmussenip biiliussisar-
tortik naalakkertarpaa biili
piareeqqullugu, napparsim-
mavissuarmullu angerla-
mut aqqutaani ilaanneeriar-
luni Kunuunnguup marlus-
soriarluni qiteqatigisarsi-
massagunarpaa, naak Elisi-
pannguup tamanna nassue-
rutiginngisaannarsimagalu-
araa - »ullaakkummi maki-
aartussaagama«-mik oqar-
tarluni.
KALAALLIT nivissat siul-
lerpaat ilagaat ilinniariarlu-
ni Københavniliarnissamut
qununanilu piumassuseqar-
simasoq. Kisianni qanor-
luunniit ajuutigineqartigi-
galuarnilu ussernartoqar-
sinnaatigigaluartoq nuna-
minut angerlarumasima-
voq, Uummannamilumi
napparsimmavik nakorsat
akornanni immikkut illuin-
nartumik kusanartumik
H
Hun klarede
det hele
Elisabeth Johansen er død, 85 år gammel
Landsrådinut piflissani qinigaaftinni sisamani ilaasortaanermigut Elisabeth Johansen
Uummannami landsrådimi ilaasortaasartuni sivisunerpaamik ilaasortaasimavoq, kingul-
lermik ernisussiortutut soraarninngoreernermi kingorna.
I fire valgperioder, den sidste efter hun er blevet pensioneret som jordemoder, blev Elisa-
beth Johansen en sikker vinder som medlem i landsrådet fra Uummannaq.
ukiorpassuarni tusaamane-
qalersillugu. Elisipannguul-
lumi qanoq isumaqarnini
nakorsanut isertortarsi-
manngisaannarpaa, nakor-
sallu suliffimminnik paar-
silluanngitsut sivisuatsiaa-
mik atanngisaannarsimal-
lutik.
1938-mi niuertorutsimut
Kristian Johansenimut ka-
tippoq, Ulorsuarnut nuullu-
tik, tallimanillu meerartaar-
lutik. 1958-imilu uimi piaar-
pallaamik toqunerata kin-
gorna »Landsrådini anguti-
tatuatut« suhnera aallartip-
poq.
ARNARTATUAALLUNI
tamaasa sapinngilai. Peq-
qinnissaqarfimmi politi-
kkikkullu sulineq meeqqeri-
nerlu. Ukiorpassuit ingerla-
nerini angalasarsimaqaaq.
Uummannap pigisaani.
Landsrådinut ataatsimiigi-
arluni Nuummut. Meeqqa-
minut, ernuttaqqiutiminut
ilaquttaminullu nunatsin-
niittunut Danmarkimiittu-
nullu. Tamaasa sapinngilai,
neriorsuilussinnanngisaan-
narluni, tamatigorluinnarlu
Uummannamut uterluni
angerlartarluni. 85-inUlu
ukioqaluni angalanini kin-
gullerpaaq - inuiaassutsit-
sinni ullorsiornerput eqqor-
lugu- aamma aallarnerpaa.
Eqqaanera ataqqinartuuh.
Taamatut oqanngitsoor-
neq ajornaqaaq.
Af Philip Lauritzen
DER ER gennem tiderne
sagt og skrevet meget om
Elisabeth Johansen som
»det eneste mandfolk« i
mange år i landsrådet. Det
er også helt rimeligt. Hun
havde - nu skal vi desværre
skrive »havde« - sine menin-
gers mod, og gik hun ind for
en sag, så sloges hun både
intelligent, velformuleret og
stædigt for den. Hun kunne
sine ting, hun satte sig ind i
sagerne, hun kunne være
utrolig skarp - både i sin ar-
gumentation og i sin tunge -
og det var ikke nemt at være
imod hende. Hun vandt da
også for det meste.
ELISABETH blev en myte.
Det er der mange, der bliver
efter deres død. Hun er - var
- en af de få, der blev det i
levende live.
Hun har i mange år været
et symbol på det Grønland,
der vil og kan selv. Hun svig-
tede aldrig sin loyalitet mod
sin valgkreds Uummannaq
og sit land, men det betød
langt fra, at hun accepterede
alt. Hun kunne slås for
grønlandske løsninger, men
hun kunne også være en arg
kritiker af sin landsmænd.
Hun stod klippefast på grøn-
landsk grund men elskede
også at være i Danmark.
Hun stillede store krav til
sig selv og andre, og hendes
kærlighed til Grønland om-
fattede også en sviende hån,
når hun ikke var enig i poli-
tiske synspunkter - og speci-
elt når hun ikke syntes, at
»yngre« politikere levede op
til deres ansvar. Hun fore-
nede en sjælden værdifuld
kombination af stærkt enga-
gement og følsom tolerance.
Hun var, tror jeg, utrolig
ærlig over for sig selv og der-
for var der ikke plads til
nemme løsninger på alt.
HUN VAR sin egen, ikke
bange for nogen eller noget,
og til det sidste forsøgte hun
at følge med. Selv højt op i
årene og med dårlig hørelse
sad hun hver dag i sit lille
hus i Uummannaq med ho-
vedet meUem to transistor-
radioer på fuld drøn for at
høre Radioavisen. Samtidig
gav hun hvast sit besyv med.
Når hun sad og lagde sine
utallige kabaler med en af de
uundværlige cerutter mel-
lem fingrene, så kørte den
politiske debat også. Hun
kunne ikke lade være med at
tage stilling, og selvom hun
var stolt af sin søn, Lars
EmUs, politiske karriere, så
fik han langt fra altid kun
ros. Tit og ofte tog hun tele-
fonen og gav sin uforbehold-
ne mening.
DER KAN skrives meget om
Elisabeths roUe som
»Landsrådets eneste mand-
folk«. Der er utallige histori-
er både fra Landsrådssalen,
det øvrige politiske liv og fra
hendes virke i Uumman-
naq-distrikt, når hun frygt-
løst begav sig omkring på
slæde. Som jordemoder eller
som politiker.
Men der var bestemt ikke
noget mandhaftigt over
hende. Selv i hendes ældre
år var det ikke svært at fore-
stille sig suset gennem Wi-
vex eller de andre kendte
dansesteder i København
sidst i 20’eme, når den un-
ge, smukke Elisabeth gik på
dansegulvet. Hun havde stU
og hun krævede givetvis og-
så stU. Hun var ombejlet og
hun nød det givetvis. Når
hun havde været på besøg
hos Knud Rasmussen og fru
Dagmar i hjemmet på Lille
Strandvej og skulle hjem, så
fik Knud Rasmussen chauf-
føren til at køre bilen frem,
og på vej til elevboligen på
hospitalet lykkedes det ham
nok en gang i mellem - selv-
om hun altid benægtede det,
fordi »vi skulle jo tidligt op«
- at overtale hende til at tage
en dans eller to.
SOM EN af de første unge
grønlandske piger havde
hun haft modet og ambitio-
nen til at tage til København
og blive uddannet. Men uan-
set hvor feteret hun blev,
uanset hvor fristende det
var, så ville hun også hjem
igen, og sygehuset i Uum-
mannaq fik i årevis en helt
særlig status blandt læger.
Heller ikke over for dem
skjulte Elisabeth, hvad hun
mente, og læger, der ikke
passede deres job godt, holdt
ikke længe.
I 1938 blev hun gift med
handelsforvalter Kristian
Johansen, flyttede med ham
til Illorsuit, fik sine fem
børn, og året efter hendes
mands alt for tidlige død i
1958 startede så hendes kar-
riere som »eneste mand-
folk« i Landsrådet.
ENE KVINDE klarede hun
det hele. Sundhedsvæsen,
politik og børn. I årtier var
hendes Uv fuld af rejser. I
Uummannaq distrikt. Til
Landsrådet i Nuuk. Til
børn, svigerbørn og børne-
børn i Grønland eller Dan-
mark. Hun formåede det he-
le, svigtede aldrig, men hun
vendte altid tilbage til Uum-
mannaq. Herfra startede
hun 85 år gammel også sin
sidste rejse - naturligvis på
nationaldagen.
Æret være hendes minde.
Det kommer helt af sig
selv.