Atuagagdliutit - 24.06.1993, Qupperneq 11

NR. 66 1993
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
11

Lars Emil: - Tusagassiortut politikerinit
sanngiinnerupput
Namminersornerullutik Oqartussat ilisimatitsisamertik annertusiniarpaat
Naalakkersulsunut siulittaasoq Lars Emil Johansen:-AG-p
sulisumi ajornartorsiutai pillugit aviisi ilivitsoq ulikkaarlu-
gu allaaserisaqarami uppernartumik iliuuseqanngilaq.
Landsstyreformand Lars Emil Johansen: - AG er ikke tro-
værdig, når den fylder et helt nummer med sine egne medar-
bejderes problemer. (Ass./Foto: Knud Josefsen).
NUUK(KK) - Politikerinu-
ku atorfilittaallu tamarmik
sulerisartut? Nuannaarniu-
tigalugu angalaartamerit
nereqatigiinnersuillu aki-
suut kisiisa suliarisarpaat,
imaluunniit Kalaallit Nu-
naanni ukiuni aatsitassar-
siorflit matooqqarneqarne-
risa aalisarfiillu aalisagaa-
runnerisa naligisaanni in-
gerlatsiniameq nungullar-
nartuua ilaatigullu suliner-
mi nuanniinnartorsuarnik
naapitassaqarfiusarani?
Tamatumunnga akissu-
taasoq silaannarmiittutut
ippoq, naalakkersuisunulli
siulittaasup Lars Emil Jo-
hansen-ip tamanna naam-
maginngilaa. Namminer-
sornerullutik Oqartussat ili-
simatitsisarnerat annertu-
sitikkusuppaa, taamaalillu-
ta tamatta politikerit ator-
fillillu suliaannik ersarissu-
mik paasinnissinnaalernias-
sagatta. Tamanna Siumut/
Inuit Ataqatigiit naalakker-
suisuisa Sisimiuni »qeqqani
naapiffiusumik« isumasio-
qatigiisitsineranni aalajan-
gerneqarpoq.
Lars Emil Johansen-ip
naalakkersuisut taakkulu
atorfilittai tusagassiutinut
tunngasunik sungiusartin-
neqarnissaannut Danmarks
Radio-p TV-Aviisianni tusa-
gassiortut sungiusarluarsi-
masut Mogens Rubinstein
Stig Andersen-ilu tikisissi-
masani aammalu aaqqissui-
soq Naja Paulsen KNR-ip
radioaviisianneersoq Sisi-
miuni peqataatissimavai.
- Tusagassiortut taakku
sungiussisimalluartuupput
sunniisinnaasut, Lars Emil
Johansen nassuerpoq. Aal-
larteqqaaratta isumaqara-
luarpunga politikerit inuia-
qatigiinnut anngussinnaa-
neq ajortut Kalaallit Nu-
naanni tusagassiorneq ajor-
pallaaqimmat. Tassa tusa-
gassiortut pisunik misissui-
neq ajortut. Aammalu tusa-
gassiortut politikkerit suli-
aannik pingaarutilinnik
paasinninniårlutik ilunger-
suuteqarneq ajortut.
Paasisimasaqan-
ngitsut
- Kisiannili junimi ullup
ataatsip ingerlanerani Sisi-
miuni paasivara pisut pit-
saasumik avammut ilisima-
titsissutigineqarnissaat po-
litikerit akisussaaffigineru-
gaat. Politikerit avammut
saqqummiinissartik ilinni-
artariaqarpaat, taamaalillu-
tik tusagassiortut innuttal-
lu pisunik paasisimasa-
qanngitsut paasitissin-
naanngorlugit.
Ilaannikkooriarluta
ajornartorsiutinut pingaa-
rutilinnut isummerniartar-
pugut isumaqartarluta pi-
sorpassuit soorunami ilisi-
maneqalissasut, kisiannili
pissusiviusut taamatut kati-
tersimagunanngillat. Tusa-
gassiutinut nalunaarummik
nassiussiinnaraanni suna
tamarmi iluarsisutut isu-
maqalertarneq naammann-
gilaq.
- Taamaammallu naalak-
kersuisut aalaj anger put
qullersaqarfipput Nammi-
nersornerullutik Oqartus-
sat sinnerlugit tusagassiori-
aatsimik nutaamik pilersit-
seqqusimavaat. Uangami
isumaqartuaannarsima-
vunga Tusarliiviup 1981-
imiit 1987-imut atuussima-
sup atorunnaarsinneqarne-
ra kukkunerusoq. Kisiannili
pereersut qaangiutereerput,
aallaqqaataaniillu aallartit-
tariaqarpugut.
- Nassuerutigisariaqarpa-
ra naalakkersuisut tusarlii-
niarnermut tunngasut ilu-
atsinngitsoorsimammatigit.
Qanoq iliorluni tusarliiniar-
tarnissaq pillugu suli ilua-
mik isummersimanngilan-
ga. Kisiannili inatsisit pillu-
git attaveqateqartarnermut
tamanullu saqqummiussi-
sarnermut pikkorippallaar-
simanngilagut, tassa Nam-
minersornerullutik Oqar-
tussani inuiaqatigiinnul-
luunniit.
- Periaasissamik ujaarler-
tariaqarpugut, taamaalillu-
tik tusagassiortut tusagas-
sanik Namminersornerullu-
tik Oqartussanut aalliinnar-
sinnaalissallutik, tamanna-
lu Namminersornerullutik
Oqartussat naalaakkersui-
sulluunniit tusagassiorfin-
nik aqutsisutut taaneqarta-
riaqanngilaq. Tamannami
uagut soqutiginngilarput.
Kisiannili tusagassiortunut
ammanerulerusuppugut tu-
sagassanillu amerlanerusu-
nik pissaqartitserusulluta.
Eqqumapput
AG: - Suliffeqarfimmi kiser-
maassisumi Namminersor-
nerullutik Oqartussanit pi-
gineqartumi, tassa Kujataa-
ta Naqiteriviani ussassaaru-
siortarneq suliffeqarfimmit
pisortanit ingerlanneqartu-
mit, tassa KNR-imit arriit-
sumit tiguariartuaarneqar-
tillugu tusagassiorfiit anin-
gaasaatiminnik tamanik
tassunga akiliisartillugit tu-
sagassiorfiit taakku Kalaal-
lit Nunaanni tusagassior-
sinnaanerat naalakkersui-
sut piumasaannut naleqqu-
tinngitsutut pisuutinneqar-
tut aviisit oqarluarsinnaap-
pat?
- Taamatut oqalunneq
ammaassinnaasimagatsigu
pitsaasutut isigaara, immit-
sinnullu aperisinnaalerpu-
gut: Tusagassiortunut qa-
noq ililluta pitsaanerusu-
mik pissuseqarsinnaavugut.
Tassa tusagassiortut politi-
kerinik Namminersornerul-
lutillu Oqartussanut sule-
qateqarnissaminnut soquti-
ginnippata. Tamannalu
oqaluuserissallugu mianer-
nartuuvoq. Tusagassior-
tummi inuupput sanngiit-
sut, Lars Emil Johansen
oqarpoq.
AG: - Aap, immaqami po-
htikeritulh sanngiitsiginga-
japput...?!
- Oqarsinnaasoraanga tu-
sagassiortut politikerinit
sanngiinnerusut. Misilit-
takkakka tunngavigalugit
taama oqarpunga, tassami
tusagassiortut tusagassiu-
tillu pillugit ilaannikkoorri-
arluta suliaqartarpugut, ki-
siannili tusagassiortut poli-
tikerinut tunngasunik sam-
misaqartarnerinut naleq-
qiullugu qaqutigorujussuaq
taamatut suliaqartarpugut.
Tamannali immaqa aamma
pissusissamisuuginnarpoq.
- Akerlianilh pissusissa-
miisoortuunngilaq AG-p su-
lisumik ilaat naalakkersui-
sunut isumaqatigiinngissu-
teqarsimasoq pillugu qup-
pernerpassuit atorsimam-
magit. Naalakkersuisummi
tassunga assingusumik
ihuuseqarsimagaluarpata
qanigisaannarnik sullissisi-
masutut pisuutinneqarsi-
massagaluarpugut. Atuar-
tartutut innuttatullu AG-p
aaqqissuisuunertaavata
taama allaaserineqarsimati-
ginera nuanniippoq, qanit-
tukkummi Martha Laban-
sen-ip soraarsitaanera pillu-
gu nunatta eqqartuussivia-
ni suliamut tunngatillugu
taamatut pisoqarpoq. Inuk
allarluinnaq taamaliorsima-
galuarput ajussanngikkalu-
arpoq, kisiannili aviisimi su-
lisut nuimasut ilagimma-
gu... Tamanna tusagassior-
tut eqikkarsimanerujussu-
annut ersiutaavoq.
- Taamatullu eqikkarsi-
manerujussuaq upernarpal-
laannngilaq - tusagassior-
tuuppata politikeriuppata-
luunniit, naalakkersuisu-
nut siulittaasoq Lars Emil
Johansen oqarpoq.
Lars Emil: - Journalister er mere
sarte end politikere
Hjemmestyret vil styrke sin information
NUUK(KK) - Hvad går poli-
tikerne og alle deres mange
embedsmænd egentlig
rundt og laver? Er det kun
eksotiske rejser og dyre gal-
lamiddage, eller er det også
et slidsomt og til tider træls
arbejde med at fa Grønlands
til at hænge sammen i en tid
med lukkede miner og tømte
fiskebanker?
Svaret blæser i vinden,
men det er landsstyrefor-
mand Lars Emil Johansen
ikke tilfreds med. Han vil
styrke hjemmestyrets infor-
mation, så vi alle får et tyde-
ligere billede af politikernes
og embedsmændenes arbej-
de. Det blev besluttet på det
»midtvejsseminar«, som
Siumut/Tnuit Ataqatigiit-
landsstyret arrangerede for-
leden i Sisimiut.
Lars Emil Johansen hav-
de hentet de to trænede TV-
journalister Mogens Rubin-
stein og Stig Andersen fra
Danmarks Radios TV-Avis
og redaktør Naja Paulsen
fra KNRs radioavis til Sisi-
miut for at give landsstyret
og dets topembedsmænd en
medietræning.
- Det var kompetente folk,
som kunne flytte nogle
hegnspæle, indrømmer Lars
Emil Johansen. Da vi starte-
de, var jeg overbevist om, at
når politikere har svært ved
at komme ud til befolknin-
gen med deres budskab, er
det fordi, vi har en dårlig
presse i Grønland. En pres-
se, der ikke laver sin rese-
arch. Og en presse, der ikke
anstrenger sig for at forstå
de vigtige ting, som politi-
kerne mange gange arbejder
med.
Forudsætningsløs
- Men i løbet af en junidag i
Sisimiut fandt jeg ud af, at
det nok mere er politikernes
ansvar, at tingene ikke bli-
ver kommunikeret ud på en
ordentlig måde. Politikere
skal lære at kommunikere
på en sådan måde, at selv
forudsætningsløse journali-
ster og forudsætningsløse
borgere umiddelbart kan
fatte det.
- Nogle gange arbejder vi
med en vigtig problemstil-
ling og går så ud fra, at en
masse forudsætninger selv-
følgelig må være kendt, men
sådan er virkeligheden nok
ikke alligevel skruet sam-
men. Det er ikke nok at ud-
sende en pressemeddelelse
og så tro, at alt er i den skøn-
neste orden.
- Derfor har landsstyret
valgt at pålægge vor direk-
tion at lave en ny informa-
tionsstrategi for Grønlands
Hjemmestyre. Jeg har altid
ment, at det var en fejl at
nedlægge informationstje-
nesten Tusarliivik, som vir-
kede fra 1981 til 1987. Sket
er sket, og vi må så starte
forfra.
- Jeg må indrømme, at in-
formationen er et område,
hvor landsstyrets mål ikke
er lykkedes. Jeg har ikke en
færdig mening om, hvordan
det skal gøres. Men at kom-
munikere og offentliggøre
lovgivning, det har vi ikke
været gode til, hverken in-
tern i hjemmestyret eller
ekstern til befolkningen.
- Vi skal finde frem til en
måde, hvor pressen kan
hente sine informationer i
hjemmestyret, uden det
hedder sig, at det er hjem-
mestyret eller landsstyret,
der styrer pressen. Det har
vi ingen interesse i. Men vi
vil gerne være lidt mere åb-
ne og lade lidt flere informa-
tioner tilgå pressen.
På vågeblus
AG: - Aviserne kan vel med
god ret sige, at en presse, der
må lægge alle sine penge hos
den hjemmestyreejede mo-
nopolvirksomhed Sydgrøn-
lands Bogtrykkeri, og hvis
annoncemarked langsomt
bliver opslugt af det offent-
ligt drevne KNR, ikke er i
stand til at leve op til lands-
styrets ambitioner for infor-
mationsniveauet i Grøn-
land?
- Jeg finder det meget po-
sitivt, alene det at vi får ta-
get hul på denne snak og
spørger os selv: Hvordan
kan vi være bedre overfor
pressen? Hvis pressen ellers
er interesseret i et samarbej-
de med politikerne og hjem-
mestyret. Det er jo virkelig
et ømtåleligt emne. Journa-
lister er et sart folkefærd, si-
ger Lars Emil Johansen.
AG: - Ja, næsten lige så
sarte som politikerne...?!
- Jeg vil vove at påstå, at
journalister er mere sarte
end politikere. Det er min
erfaring, fordi vi beskæfti-
ger os også med journalister
og presse en gang imellem,
men det sker utrolig sjæl-
dent i forhold til, hvor ofte
journalister beskæftiger sig
med politikere. Men det er
vel også ganske naturligt.
- Til gengæld er det ikke
naturligt, at AG har ofret et
temanummer på en af sine
medarbejdere, der har haft
en tvist med landsstyret.
Havde landsstyret gjort no-
get tilsvarende, var vi straks
blevet beskyldt for nepotis-
me. Som læser, som borger
virker det lidt usmageligt, at
AGs nyudnævnte redaktør
kan optage så megen spalte-
plads, som det skete forle-
den i forbindelse med Mar-
tha Labansens afskedigelse
og landsrettens behandling
af sagen. Havde det været en
hvilken som helst anden
person, ville det have været
i orden, men netop en top-
medarbejder påavisen... Det
er tegn på sammenspisthed i
pressen.
- Og sammenspisthed er
ikke særlig troværdig - hver-
ken hos journalister eller
politikere, siger landsstyre-
formand Lars Emil Johan-
sen.