Atuagagdliutit - 24.06.1993, Side 17

* PRIVAT »HVERV
HKuu(('«c«iu(({ UMmuetimui
T unup avannaani zinkissaqarfik
nassaaq isumalluarnartulik
Platinovap ujarassiuuisa nuna tamanna snescootererlutik qamutinillu - qimmeqaratik -
misissuiffigaat
Ujarassiuut pisortaat Frank van der Styl ujarassiuut allat
pingasut peqatigalugit Pearylandimi snescootererlutik an-
galasimapput, zinkissaqarfim millu isumalluarfigineqartu-
mik nassaarsimallutik. (Ass.: Knud Josefsen).
Chefgeolog Frank van der Styl har sammen med tre andre
geologer på snescootere rejst rundt i Pearyland, hvor de
gjorde det nye lovende zinkfund. (Foto: Knud Josefsen).
NUUK(KK) - Platinova Al
S-imi ujarassiuut misissui-
sut pisortaat hollandimiu
Frank van der Stijl ipassaa-
nikkunni Nuummut tikik-
kami unnersiorpoq: Ujaras-
siuut pingasut allat peqati-
galugit Tunup avannaani
Pearylandimi zinkissaqar-
fissuugunartumik isumallu-
amavissumik nassaarsimal-
lutik.
Nassaarineqartoq isumal-
luarnangaarmat Platinova
A/S-ip juli aallartiinnartoq
sulisuni 8-10-t qillerusisar-
tillugit Pearylandimukar-
tinniarpai misiligutissanik
qillerillutik katersuisikkiar-
torlugit, tassa tappavani
aputip issersuullu misissu-
eqqissaarnermik aappaa-
gussap tungaanut mattus-
sinnginneranni.
Ukioq manna qilleriartor-
tussanik Pearylandiliartitsi-
nissaq siumungaaq pilersaa-
rutaariinngikkaluarpoq,
Frank van der Stylilli nu-
taarsiassaataasa misissueq-
qissaarnissaq tinnersaavigi-
simavaat. Taamaalilluni aa-
saq mannamiilli Platinova
misissugassanik qillerinik-
kut katersuineq eqqarsaati-
galugu ukiumik ataatsimik
pilersaarutimigut siuaria-
riissaaq.
Platinova tappavani ki-
sermassilluni ingerlatsinis-
samut akuerisaavoq, nas-
saallu taakku ingerlktseqa-
tigiiffimmut Canadamiit
Nuummut ukiut m ar luk
matuma sioma nutsersima-
sumut pingaarutilerujussu-
anngorsinnaapput.
Snescooterimik
qamutinillu
Ujarassiuut taakku sisamat
majip qitequnnerani timmi-
sartumik Pearylandiliarput.
Taamanimiit nuna ta-
manna qamutinik snescoo-
terinit nutaanit pingasunit
uniarneqartunik an galla-
se rlu tik misissuiffigiler-
paat. Angallatitoqqat nu-
taallu taamatut akuleriillu-
git atorneqarnerat naam-
magisimaarnartuusoq paa-
sinarsisimavoq. Qamutit
atortussanik oqimaatsunik
pisariaqartinneqartunik as-
sartuinermi atussallugit su-
li naleqqunnerpaajupput,
snescooterillu aputeqaralu-
aqisoq issikkaluaqisorlu in-
gerlalluarsinnaasim apput.
Taamatut nalinginnaann-
gitsumik angallasseriaaseq
helikoperimik ikiorteqarlu-
ni ingerlatsisarnermit aki-
kinneroqaaq. Helikopteri-
mik ikiorteqarluni ingerlat-
sisarneq ujarassioorpassuit
nunani angallavigiuminaat-
sumi sulisarnerminni ator-
tarsismagaluarpaat.
Ujarassiuut taakku sisa-
mat tupermi Siriusilluun-
niit Tunumi nakkutilliisuu-
titaasa illuaraanni najuga-
qartarsimapput, qaamma-
tip ataatsip ingerlanerani
misissugassanik katersui-
nerminni. Qaarsut aatsitas-
sanik akullit zinkissaqarfin-
nillu ujarlernermi soqutigi-
naateqartut isaannarmik
takuneqarsinnaapput.
Ujarassiuullu nunami-
nertaq zinkissamik akulik
200 X1200 meter annertus-
susilik 10 - 40 meteritullu
itissusilik nassaaraat.
Arfininngomermi 12. juni
ujarassiuut taakku sisamat
Station Nord qimappaat,
taavalu Resolut Bayimi, Na-
nisivimmi Eqalunnilu akun-
nillutik nunneqattaareerlu-
tik marlunngornermi 15. ju-
ni Nuummut tikipput, nas-
saartillu nalunaarutigalu-
gu.
Misissugassat isumallu-
arfigineqartut Eqalunniit
toqqaannartumik Ottawa-
mi kboratoriamut nassiun-
neqarput, misissuinerillu
taakku inerneri misissugas-
sanngortinneqartut zinkis-
samik qanoq akoqartigineri-
nik paasissutissiisussat ju-
lip aallaqqaataata missaani
nalunaarutigineqarumaas-
sapput.
Allaammi imaasinnaavoq
misissuinerit inerneri Plati-
nova A/S-ip Nuummi mar-
lunngorpat 29. juni ataatsi-
meersuamissaani saqqum-
miunneqarsinnaassasut.
Piareersarluarsimavoq
Ujarassiuummi pisortaat
Frank van der Stijl piareer-
sarluarsimalluni misissui-
artorsimavoq.
Nuna misissuifiigineqar-
toq siornali soqutigineqale-
reersimavoq, tassa Platino-
vap canadamiut suliffeqar-
fiutaat Nanisivik Mines Ltd.
suleqatigalugu Tunup avan-
naani Hall Landimi misis-
suisitsimmat zinkissaqarne-
ra aqerlussaqarneralu paa-
sineqareermat, naak anni-
kitsuinnaagaluartumik.
Taamaattumik Platinova
aalajangerpoq 1993-imi Pea-
rylandimi misissuisitsiniar-
luni.
Januar imi februarimilu
Frank van der Stijl Køben-
havnimiippoq Grønlands
Geologiske Undersøgelser
Pearylandimi paasissutis-
saataanik misissuiffigalugu.
Platinova A/S Kalaallit
Nunaat taamaat eqqarsaati-
galugu aatsitassaqarnera-
nik misissueqqissaarnissa-
mut akuerineqareersima-
voq, ingerlatseqatigiiffillu
Aatsitassat pillugit Allatto-
qarfimmut qinnuteqarami
Pearylandimi soqutiginaa-
teqartumi kisermassilluni
ingerlatsinissamut akuer-
sissummik tunineqarpoq.
Aatsitassat pillugit Allatto-
qarfiup tamatumunnga illu-
atungibullugu Platinova-
mut piumasaraa aatsitassa-
qarneranik misissuinermini
ikinnerpaamik 1.000 koruu-
nit kvadratkilometerimut
ukiumut aningaasartuuti-
gisssagai. Missingersuutaa-
gallartunilu upernaaq man-
na 1 million koruuninik atu-
gasssaqartitaanikkut piu-
masaqaat taanna ujaras-
siuunit eqqortinneqarsima-
voq.
Aatsitassanik
piiaavik
Arraa, tassa Pearylandimi
83 graditut avannarpasitsi-
gisumi aatsitassaqarfimmik
nassaarneq aatsitassamik
piiaaviliornissamik malitse-
qartinneqassava?
Apeqqut taanna saqqum-
millattaalereerpoq. Nuna
tappanna tikinniaruminaat-
sorsuuvoq, aasaaneranilu
qaammatini marlussunngu-
aannarni umiarsuarmik ti-
kinneqarsinnaalluni. Cana-
damiut umiarsuaatileqati-
giiffiata Kalaallit Nunaat ki-
taallugu kangeqqullugu-
luunniit umiarsuarnut in-
gerlaartoqarsinnaaneranut
periarfissanik misissuivoq,
mannali tikillugu Kalaallit
Nunaat kangeqqullugu
umiarsuarmik assartuinis-
saq periarfissarissaarneru-
sutut isikkoqarpoq.
Ottawami laboratoriami
angusat kiisalu juli/augusti-
mi qillerisut an gusar is as-
saat ilippanaateqassappata
ukiuni sisamani-tallimani
misissueqqissaamissaq tul-
liutissaaq, tamatumalu kin-
gorna aatsitassanik piiaavi-
bornissap pilersaarusiorne-
qamissaa aatsaat aallartin-
neqarsinnaalluni. Taamaat-
tumik ukiut qulit aatsaat
qaangiuppata aatsitassamik
piiaaviliornissaq piviusunn-
gortinneqarsinnaavoq.
Aatsitassat nassaarine-
qarnissaat Platinovap suli-
assaraa, aatsitassanik piaa-
viliomissaq pinnagu. Taa-
maattumik takorloorneqar-
sinnaavoq Platinovap pigin-
neqataaffigisaanik aatsitas-
sarsiorfissualioqatigiitto-
qarsinnaanera, taannami
aningaasaateqarlunilu aat-
sitassarsiorfimmik pilersit-
sinermi ingerlatsinermilu
immikkut ilisimasariaqar-
tunik pigisaqartussaammat.
Pisariaqartinneqartut ta-
marmik pissarsiarineqar-
sinnaappata. Atagumi nalu-
narumaanngilaq.
Lovende zinkfund i Nordøstgrønland
Platinovas geologer gennemsøgte området med snescootere og hundeslæder - uden hunde
NUUK(KK) - Den holland-
ske chefgeolog i efterforsk-
ningsselskabet Plationa A/S
Frank van der Styl kom for-
leden hjem til Nuuk med go-
de nyheder: Sammen med
tre andre geologer havde
han i Pearyland i Nordøst-
grønland fundet meget fine
tegn på store zinkminerali-
seringer.
Fundet er så lovende, at
Platinova A/S allerede i be-
gyndelsen af juli sender et
hold på 8-10 medarbejdere
og en borerig til Pearyland
for at foretage en række nye
indsamlinger og boreprøver,
inden sne og kulde umulig-
gør yderligere efterforsk-
ningsaktiviteter i området
før næste sommer.
Platinova havde ikke på
forhånd planlagt at sende
dette borehold til Pearyland
i år, men Frank van der
Stijls gode nyhed har sat
skub i efterforskningen.
Platinova vinder således et
år ved at indsamle boreprø-
ver allerede denne sommer.
Platinova har eneretskon-
cession i området, og fundet
kan være det afgørende gen-
nembrud for selskabet, som
flyttede fra Canada til Nuuk
for to år siden.
På snescootere
og hundeslæde
De fire geologer fløj midt i
maj til Pearyland.
Holdet eftersøgte derefter
området med hundeslæder,
spændt efter tre nye snesco-
otere. Denne blanding af
nye og gamle tran portmid-
ler viste sig at fungere meget
tilfredsstillende. Hundeslæ-
derne er stadig bedst egnet
til transport af den tunge
forsyning, som var nødven-
digt for at gennemføre efter-
forskningsarbejdet, og sne-
scooterne fungede godt
trods kulde og sne.
Denne utraditionelle
transportform er langt billi-
gere end den normale heli-
kopterstøtte, som mange ge-
ologhold får under deres ar-
bejde i det store og uvejsom-
me landskab.
De fire geologer boede i
telte eller i Sirius Patruljens
hytter og kørte rundt i om-
rådet i en måned for at ind-
samle prøver. Med det blotte
øje er det muligt at se de mi-
neraliserede bjergarter, som
er interessante for folk på
jagt efter zinkforekomster.
Og geologerne fandt et
zinkførende område på 200
gange 1200 meter med en
bredde på 10 til 40 meter.
Lørdag den 12. juni forlod
de fire geologer Station
Nord og efter mellemlandin-
ger i Resolute Bay, Nanisi-
vik og Frobisher Bay lande-
de de i Nuuk tirsdag den 15.
juni, hvor fundet blev of-
fentliggjort.
De lovende prøver blev
sendt direkte fra Frobisher
Bay til laboratorier i Otta-
wa, og resultatet af disse un-
dersøgelser, der skal fortæl-
le om de indsamlede prøvers
lødighed, vil foreligge om-
kring den 1. juli.
Der er endda mulighed
for, at resultatet vil kunne
forelægge ved generalfor-
samlingen i Platinova A/S i
Nuuk på tirsdag den 29. ju-
ni.
Hjemmearbejde
Men chefgeolog Frank van
der Stijl havde også lavet sit
hjemmearbejde.
Interessen for dette områ-
de blev vakt allerede sidste
år, da Platinova i samarbej-
de med det canadiske firma
Nanisivik Mines Ltd. gen-
nemtrawlerede Hall Land i
Nordgrønland og fandt spor
af både zink og bly, men i
meget små koncentrationer.
Platinova besluttede derfor
at rykke teltpælene mod øst
til Pearyland i 1993.
I januar og februar besøg-
te Frank van der Styl Grøn-
lands Geologiske Undersø-
gelser i København og gen-
nemgik GGU’s materialer
om Pearyland.
Platinova A/S har allerede
en prospekteringstilladelse
for hele Grønland, og selska-
bet søgte og fik derefter af
Råstofforvaltningen en ene-
retskoncession for det inter-
essante område i Pearyland.
Råstofforvaltningens krav
til selskabet er til gengæld,
at Platinova skal bruge
mindst 1.000 kroner pr. kva-
dratkilometer om året til
mineralefterforskning. Og
med et foreløbigt budget på
een million kroner for forå-
rets geologhold er dette krav
opfyldt.
Mine
Jamen, fører fundet så til
etableringen af en zinkmine
i Pearyland på 83 grader
Nord?
Dette spørgsmål blæser i
vinden. Området er svært
tilgængeligt, men kan besej-
les nogle få sommermåne-
der. Et canadisk shippingfir-
ma undersøger muligheder
for besejling vest eller øst
om Grønland, men forelø-
bigt ser en udskibning øst
om Grønlands bedst mulig.
Er resultaterne fra labo-
ratoriet i Ottawa og fra bo-
reholdets arbejde i juli/au-
gust positive, forestår fire til
fem års intensivt efterforsk-
ningsarbejde, hvorefter
selve planlægningen af en
mine kan gå i gang. Derfor
vil der gå ti år, inden en mi-
ne er en realitet.
Platinovas opgave er at
finde mineralerne, ikke at
åbne en mine. Derfor kan
man forestille sig Platinova
som partner med et stort
mineselskab, som har kapi-
talen og eksperticen til at
åbne og drive en mine.
Hvis alle forudsætninger-
ne ellers er til stede. Det vil
kun tiden vise.