Atuagagdliutit - 27.07.1993, Blaðsíða 10

10
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 75 1993
Canadamiut qilaataat ka-
laallit qilaataannit allaane-
roqisumik nipeqarpoq.
(Ass.: Johannes »Uju« Geis-
ler).
Den canadiske tromme har
en helt anden lyd end den
grønlandske. (Ass./Foto: Jo-
hannes »Uju« Geisler).
AKITSUINEQ
AG-p Sermilsiallu
ussassaarusiinermut
akigititaasut august-
ip aallaqqaataaniit
spalteniiliimeterimut
4,50 kronimut qaffan-
niarlugit isumaqati-
giissutigaat.
Quppernerup
sisamararterutaanut,
afiaanut ilivitsuniullu
akigititaasut allanngor-
tinneqassanngillat.
Tamatunia
nassatarisaanik
ussassaarusiussat
aalajangersimasumik
angissusillit akiinut
millilerutaasartut
annertusissapput.
Aaqqissuisut
PRISSTIGNING
AG og Sermitsiaq er
blevet enige om at
forhøje annonce-
prisen fra den 1.
august til 4,50 kroner
pr. spalteniillimeter.
De hidtidige annonce-
priser på 1/4 side,
1/2 side og 1/1 side
fastholdes.
Det betyder, at ra-
batten på disse faste
annoncestørrelser
stiger.
Redaktionen
Mødet med rødderne
Alle har en mening om Aasivik-stævnet. Vi har spurgt formanden for
Aasivik-fonden, hvad lejren betyder for ham
SISIMIUT(KB) - Folk grine-
de højt, blev forlegne eller
forskrækkede og løb deres
vej, da skuespillere fra Sila-
miut optrådte med maske-
dans ved årets Aasivik-stæv-
ne. Og sådan har det egent-
lig altid været, når maske-
dans er bedst, mener Niels
Egede Høegh, der er for-
mand for Aasivik-fonden.
- For år tilbage handlede
maskedans blandt andet om
at skræmme børnene, så de
lærte at se angsten i øjnene.
De skulle vide, hvordan det
er at være bange, så de ikke
reagerede i panik den dag,
de stod overfor et farligt dyr.
Maskedansen havde en
praktisk betydning samtidig
med, at den var underhol-
dende. Det glemmer man
nok nogle gange, fordi vi le-
ver på en helt anden måde i
dag, siger Niels Egede
Høegh.
Aasivik-stævnet er for
længst blevet en institution.
Ti dage i telt. Møde med
gamle venner. Mad over bål.
Diskussioner, snak og mu-
sik til langt ud på morgenen.
Sådan forsøger nogle at for-
klare, når en udenforståen-
de spørger, hvad det egentlig
er for noget.
For Niels Egede Høegh er
det årlige Aasivik-stævne
blandt meget andet også en
lejlighed til at prøve at for-
binde fortiden med nutiden.
Gennem maske- og tromme-
dans, der har rødder langt
tilbage. Ved at lytte til nye
og ældre musikgrupper, der
spiller gamle grønlandske
sange og bagefter under
jamsessions skaber noget
helt nyt sammen. Og gen-
nem opvisninger i kajakken,
der for få år siden var lige
ved at blive glemt af mange
grønlændere.
En virtuos i kajak
- Aasivik har en stor del af
æren for, at så mange ka-
jak-klubber er startet på
kysten de seneste år, og vi er
glade for på den måde at ha-
ve sat spor i den grønlands-
ke hverdag. Det startede, da
nu afdøde Manasse Mat-
hæussen fra Ilulissat i en år-
række fast kom til Aasivik
for at vise sin store kunnen
i kajakken. Han kunne de
mest fantastiske ting med
sin kajak - rejse den lodret
på bølgerne i stormvejr for
eksempel - og han lagde
samtidig meget vægt på, at
kajakken har en lang tradi-
tion og har været meget af-
gørende for mange folks
overlevelse i Grønland.
- Manasse var fantastisk
inspirerende, og med sin
flotte opvisning har han fået
mange unge grønlændere til
igen at interessere sig for
kajakken. Det tror jeg kan
være med til at skabe mere
harmoni i en tilværelse, der
ellers kan være præget af
mange vanskeligheder på
grund af samfundets hasti-
ge udvikling og nu den øko-
nomiske nedtur. Som Ma-
nasse Mathæussen sagde:
»Når man er under vandet,
tænker man helt anderle-
des«.
Tid til at snakke
Aasivik-stævnets vigtigste
funktion i dag er at være et
mødested, hvor folk har god
tid til at tale sammen, me-
ner Niels Egede Høegh. Da
Aasivik startedes i 1976 af
Inuit Ataqatigiit, var det i
høj grad som et politisk fo-
rum. De første år blev der
snakket meget om selvstyre
for Grønland.
- I dag lægger vi vægt på
at være et mødested på
tværs af politiske partier. De
kulturelle indslag står stær-
kere end de politiske. Men
det politiske er ikke væk. Vi
diskuterer mange forskelli-
ge emner og vedtager også
resolutioner, hvor vi offent-
liggør mødets holdning til
aktuelle ting. I år for eksem-
pel en resolution om, at vo-
res politikere i Folketinget
bør gøre en aktiv indsats for,
at samer får plads i Nordisk
Råd.
Ny inspiration
Fremover vil Aasivik-fon-
den forsøge at uddelegere
flere af opgaverne i forbin-
delse med stævnet. Flere
skal med i planlægningen af
musik, teater og udstillin-
ger, så der kommer ny inspi-
ration. I år havde den lokale
Aasivik-komite i Sisimiut
ansvaret for to dages arran-
gementer. Og det gik godt,
synes Niels Egede Høegh.
- Det specieUe ved Aasivik
er, at deltagerne er inviteret
til at medvirke aktivt. Det
vil vi gerne understrege end-
nu mere ved at inddrage fle-
re i programlægningen. Men
der skal ikke ændres væ-
sentligt ved den nuværende
form. Der skal stadig være
tid til, at folk går rundt mel-
lem teltene, møder gamle
bekendte og snakker i time-
vis. Det savner vi til daglig,
hvor vi bare hilser med et
hurtigt »hej«, inden vi skyn-
der os videre, konstaterer
Niels Egede Høegh.
Canadamiut isiginnaartitsisartui Tuneq-teater Silamiunilu
isiginnaartitsisartut siullermeerlutik ataatsimoorlutik
ukioq manna Aasiveqarnermi isiginnaartitsipput. (Ass.: Jo-
hannes »Uju« Geisler).
Det canadiske Tununeq-teater og skuespillere fra Silamiut
optrådte for første gang sammen ved dette års Aasivik stæv-
ne. (Ass./Foto: Johannes »Uju« Geisler).