Atuagagdliutit - 03.08.1993, Blaðsíða 6

6
ATUAGAGDLI UTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 77 1993
OQAU.INNEQ
»Ukorsiikasiit maanna uagut politikkikkut qullersanngoreerpugut, ilissi oqaasissaqanngi-
lasi«, taama Jakob Amossen, Ukkusissat politikerinik qinersereernermi oqartitsivoq. (As-
seq toqqorsivimmiit)
Qinersereernerup
kingorna
All.: Jakob Amossen, Ukkusissat
Uummannap sulluani Siu-
mukkormiut ileqqorilersi-
masaattut, tamatumuuna
pifilmmi allami piffissaallu-
artillugu ilisimatitsissutigi-
neqareersutut aaqqissuun-
niarsimasatsinnik aallaarsi-
maaqatigiippugut 16.-18. ju-
li ilanngullugu. Toqqaan-
nartumilli immikkut politi-
kkerivut atiisigut taagorlu-
git aggersanngilagu t, aam-
Vedr. TV-reklamer.
»Schowahl dækkeserviet
+ 4 pakker Merrild kaffe
100 kr. - KNI et godt sted at
handle«.
Hvis man sidder i Qaa-
naaq og ser denne reklame,
kan man da i det mindste få
sig en sund latter. De omtal-
te varer forhandles slet ikke
hos KNI-Qaanaaq, hvorfor
tilbuddet kan ses som en
vits, da prisen for os heroppe
vil være 100 kr. plus rejse-
omkostninger for at hente
varerne.
Det er mulitg KNI er et
godt sted at handle, men til-
fredsheden med udvalget i
butikken, der er den eneste i
mali oqaluuserineqarsin-
naasut ilisimatitsissutigere-
ernagit.
Ullut taaneqartut Qeqer-
tani aliannaarsaarfigeqaa-
vut Siumukkormiorpassuit
akornanni amerlagisassaa-
nata. Ugguutigeqaarpullu
qinersereernerup kingorna
politikkerinit soqutiginee-
rulluinnarsimagatta, soor-
byen, bliver bestemt ikke
større, når man næsten dag-
ligt præsenteres for den
slags reklamer, om varer der
ikke findes på hylderne.
Måske kunne KNI i disse
reklamer oplyse i hvilke by-
er man har varerne på til-
bud?
For ligesom at dele sol og
vind lige, skal afslutningsvis
nævnes, at ikke kun KNI-
Service A/S gør sig skyldig i
den slags »fortalelser«, da
samme reklamefif flittigt
anvendes af blandt andet de
grønlandske banker, der
som bekendt ikke yder no-
gen form for service i for ek-
sempel Qaanaaq.
luli oqarfiginiarneqartugut
ukorsiikasiinaa maanna ua-
gut politikkikkut quller-
sanngoreerpugut, ilissi
oqaasissaqanngilasi! Taa-
maaqqunanngikkaluarluni-
li, politikkerinit sumigin-
narneqartutut misigisimal-
luni pakatsinartaqaaq. Na-
lunngilarali patsisissarsius-
saqisut aammami tamanna
pikkoriffiisa ilagiinnalersi-
magunarpaat?
Aallaarsimaaqatigiinner-
mi oqaluuserineqartussat
ilagisimagaluarpaat ullu-
mikkut tunisassiornermi
killilersuisarnerup aaqqiivi-
giniarnissaanut aqqutis-
siuussiniarluni tikkuussini-
arnissaq. Minnerunngitsu-
millu ullumikkut inuutis-
sarsiornerup ineriartorteq-
qissinnaaneranut susassa-
qartut peqatigalugit siumut
tikkuussiniarluni aaqqeeqa-
taaniarnissaq. Tamannalu-
mi Uummannap Kommuni-
ani ullumikkkut pissusiviu-
sut isigalugit pisariaqar-
luinnalersimagunarmat.
I lami iluarsisariallit taagu-
gassavut amerlaqimmata,
tunisassiorfitsigut ineriar-
tortitsineqareeraluartoq.
Qinersereemerummi kin-
gorna eqqissilluni oqaloru-
saaginnarnerunngitsumillu
oqalliseqatigiinnissaq pisa-
riaqarsorinaraluarmat. Ne-
riuutigaarali tassunga kil-
liinnarata ataatsimut oqal-
liffiusinnaasumik periarfis-
sarsioqqikkumaarluta, ni-
pagiinnanngisaannarpu-
gummi.
Surt opstød
Af Susanne Eicke, Qaanaaq
Badesøen Annersuaq
Af J. Hermann, Kværulant og opfinder
Annersuaq-BADESØEN er
et utroligt polulært sted for
børnene i Nuuk, når sæso-
len for solskinstimer virke-
lig begynder.
Børn fra næsten alle aldre
nyder at opholde sig i søen.
MEN, der sker desværre
en hel del uheld på søen.
Så sent som i sidste uge,
var det en pige på 11 år, som
trådte på et glasskår i bade-
søen. Vedkommende måtte
sys med sting på SANA.
Skal der en alvorlig ulyk-
ke før de magtglade folke-
valgte gør noget?
Hvad med at tømme den
om foråret, eller efteråret,
når denne alligevel ikke bli-
ver brugt, så kan brand-
mænd og måske andre al-
mindelig dødelige være med
til at tømme søen for glas-
skår og andet farligt gods.
Vi skatteydere betaler jo
for driften af brandvæsenet
via kommunen, hvorfor ikke
la’ brandfolk gøre arbejdet
(2 plus 2 er lig med 4)?
Et skilt med følgende
tekst »affald må ikke smi-
des« vil gøre underværker.
Bænk til voksne ogen lille
springbræt vil også »pynte«.
Disse kan f.eks. - hvis min
kommune ikke har råd -
sponsoreres fra et eller an-
det privatfirma.
Vil det ikke være en su-
perb (de luxe) julegave/som-
mergave til børnene i Nuuk?
Hvad si’r de folkevalgte?
Har ideen nogen sinde strej-
fet jer? Den er altså bare su-
perb, du!
Qanoq
paasisariaqarnerput
All.: Emil Petersen, Nuuk
Ukiuni kingulliunerusuni
nunanit allanit tikisitaane-
rusunik tamatumuuna eq-
qaavakka inuussutissaane-
rusut, tamatumunngalu
takussutissaalluni nunat al-
lat nioqqutissiaannik atuga-
qarnerulernitsinnut, massa
arajutsisimaneqanngitsut
Kalaalimineerniarfinni
naammattorsuarnik peqar-
taraluartoq immaqalu maa-
ni inoqatit naammattorsu-
arnik peqartaraluartoq taa-
maattoq oqaatigisinnaallu-
gu tamanna paasiguminaat-
suusoq.
Unali pissutaaqataalluin-
narluni nunanut siuarsima-
nerusunut ilaarsiumaneru-
lernerup ersiutiginerugaa
tamannalumi imatorsuaq
tupigineqarsinnaanani eq-
qaassanngikkaanni nap paa-
tit assigiinngitsut tunillaas-
sorsinnaaneri nunatta sumi
in issis imanerani aammalu
inukissuserput eqqaassa-
gaanni, tamannalu asimi ta-
makkua puukorparujussui-
sa takutippaat nunap nuan-
nersup nuanniitsunngorne-
rusim aneran ik, naak qa-
ngaanerusoq siusinneru-
sukkut nuna eqqiluitsuullu-
innarsimagaluartoq. Soor-
lulu oqaatigineqareersoq
»takornariat« avannaani ta-
makku pillugit qanoq misi-
gisaqartarsim anerat.
Nunarpummi asaguttigu
nuannarigutsigulu aamma
paarisassarigatsigu, taava
immaqa takornariat eqqar-
torneqaqisut maanga aggis-
sallutik kajungernerulersin-
naajumaartut ilimagisin-
naailutigu. Kiisalu aappaa-
tigut nuannarineqarpal-
laianngitsoq imigassap ani-
ngaasarsiffiusuni atorne-
qarpallaartamera, aappaa-
tigullu illersomeqartutut
paasisariaqaranarluni nu-
natta aningaasatigut ilua-
qutigigai, qanoq paasisaria-
qarnerput.
GBU-p
malittarisassaminik
aalajangiisarnera
All.: Severin Mørch, Qingmeq-45, Upernavik
Ukiorpaalunngortuni GM-
imut anngunniuttarnernut
ilaasareerluta A-51-ip ilann-
gussaanut tapiissuteqalaar-
niarpugut.
GBU-p nammineq malit-
tarisassaminik illuatungaa-
nut aalajangiisarnera ua-
gutsinnut takornartaanngi-
laq, tassami sioma anngun-
niunnerit ilaanni misigivar-
put malittarisassanik
unioqqutitsisut, tassa ukiu-
mikkut inuuttumik arsar-
titsisut, periarfissamik
unammeqqinnissamut tuni-
neqarmata. Illuatungaanil-
lu illoqarfimmi allami malit-
tarisassanik unioqqutitsisut
ajorsartutut nalilerneqarsi-
mallutik. GBU-p malittari-
sassaminik assigiinngitsu-
mik aalajangiisarnera unit-
tariaqarpoq, malittarisas-
sarmi ataaseq assigiinngit-
sunik amerlasuunik »nas-
su iar neqar sinnaanngilaq«.
Taama malittarisassanik
unioqqutitsisut periarfissa-
mik tunineqaqqittassappa-
ta, oqaatigisariaqarpoq
GBU-p malittarisassaanik
unioqqutitsineq imminut
akilersinnaavoq, tassami
imannak eqqarsartoqarsin-
naammat: Malittarisassat
unioqqutikkaluarutigit
ajunngilaq, paasineqaralua-
rutta GBU-p periarfissamik
allam ik tuniumaarpaatigut.
Tamakkua pinaveersaar-
tinniarlugit sioma GBU-p
ataatsimeersuarnissaanut
siunnersuuteqaraluarpugut
malittarisassanut ilassutis-
samik, tassa GBU-p malitta-
risassaanik unioqqutitsisut
tamatigut ajorsartutut nali-
lerneqartassasut, massak-
ku t ingerlaaseq allanngor-
tittariaqaraluarami imaat-
toq: Naammagittaalliorto-
qarpat ataatsimiissutigeq-
qaarlugu aalajangiisoqar-
tarluni assigiinngitsunik,
naak tamarmik malittari-
sassanik uniuinerugaluit.
GBU-mut pisariinnerusoq
aammalu pifffissaqjaa-
taannginnerusoq atortaria-
qaraluartoq aajuna: Aaqqis-
suisunik imaluunniit dom-
merimik nalunaarutigine-
qarpat malittarisassanik
unioqqutitsisoqarsimasoq,
GBU-p annertunerusumik
ataatsimiissutiginngikkalu-
arlugu aalajangissavaa,
unioqqutitsisunullu nalu-
naarutigalugu ajorsartutut
nahlerneqartut.
Uagullu isumaqarpugut
malittarisassanik unioqqu-
titsinerit taamaalillugit iki-
lisinneqarsinnaasut, aam-
malu GBU-p siulersuisuinik
piffissarujussuarmik tigusi-
sartoq pinngitsoorneqarsin-
naalluni, piffissarlu pit-
sanngorsaanermut atorlu-
gu. Naggataatigutoqaatigis-
savarput GBU-p malittari-
sassanik eqqortumik ataq-
qinnillunilu ingerlaniarsa-
raluni kusananngilaq malit-
tarisassanik unioqqutitsisut
periarfisseqqinneqaqattaa-
ginnartut.