Atuagagdliutit - 03.08.1993, Side 12

Kalaallit Nunaanni tamani
inuutissarsiortut nammi-
nersortut Nuummi zinki-
mik akuiaraviliornissaq ne-
riulluaatigaat. Kalaallit Nu-
naata aningaasaqarnera pil-
lugu ataatsimiititap siun-
nersuisoqatigiinnik inuttal-
lip neriulluartut neriulluar-
pallaaqqunngilai. Allanim-
mi akiitsoqqittariaqanngila-
gut, akiitsutoqqagulli aki-
lersortariaqarlutigit.
Det private erhvervslivi he-
le Grønland har store for-
ventninger til et zinkraffi-
anderi i Nuuk. Det rådgi-
vende udvalg vedrørende
Grønlands økonomi beder
dog optimisterne om at slå
koldt vand i blodet. Det gæl-
der ikke om at stifte ny
gæld, men om at betale af på
den gamle gæld. (Ass./Foto:
Knud Josefsen).
Ingen gyldne løfter til det private erhverv
Ny rapport om Grønlands økonomi tegner et dunket billede af fremtiden
NUUK(KK) - Det private er-
hvervsliv i Grønland har si-
den den økonomiske afmat-
ning satte ind for fem år si-
den spejdet efter lysglimt i
horisonten.
En ny rapport fra Det råd-
givende udvalg vedrørende
Grønlands økonomi, som
statsminister Poul Schliiter
nedsatte i august 1988, bob-
ler imidlertid ikke af opti-
misme. Udvalget peger på
nødvendigheden af en fort-
sat meget stram finanspoli-
tik i Grønland, hvor det dre-
jer sig om at betale af på den
meget store udlandsgæld i
en susende fart i stedet for
at stifte mere gæld til at
igangsætte nye aktiviteter.
Bibelens ord om de syv
magre år, der følger efter de
syv fede år, ser altså ud til at
ske fyldest.
Også for det private er-
hvervsliv er udvalgets rap-
port særdeles interessant
læsning - selv i sommervar-
men. Albanien er brudt
sammen, og Cuba har opgi-
vet kampen mod den ameri-
kanske dollars. Tilbage står
Grønland som nok Verdens
mest centralistisk styret
samfund. Udvalgets rap-
port, som er på 50 sider,
handler naturlig nok mest
om statens engagement i
Grønland og om hjemmesty-
rets og kommunernes øko-
nomi, men både detailhand-
len og bygge- og anlægs-
branchen er jo så afhængig
af de pengestrømme og de
aktiviteter, som disse tre of-
fentlige instanser styrer
med hård hånd i Grønland.
Går det godt for statskas-
sen, landskassen og kom-
munekassen, ja så går det
også godt for det private er-
hvervsliv. Og omvendt...
Færre penge
mellem hænderne
Det rådgivende udvalg ved-
rørende Grønlands økonomi
peger først og fremmest på,
at folk har færre penge mel-
lem hænderne end tidligere.
Den samlede disponible
nationalindkomst er på 8,9
milliarder kroner i 1991,
som er den seneste opgørel-
se. Det lyder ikke af meget,
og hvad værre er: Indtæg-
terne fra eksporten af fiske-
produkter er på godt to mil-
liarder kroner, og de samle-
de nettooverførsler til Grøn-
land på knap 2,8 milliarder
kroner. Til sammen udgør
disse to indtægtskilder over
halvdelen af den disponible
nationalindkomst. Det er
meget farligt at være så af-
hængig af kun to kilder til
indtægt.
Produktionen i Grønland
er stærkt faldende. Foruden
det svigtende fiskeri og de
faldende verdensmarkeds-
priser har væsentlige dele af
den grønlandske infrastruk-
tur, herunder dele af trans-
portnettet og boligmassen, i
vidt omfang nået et relativt
højt niveau. En videre ud-
bygning på disse områder vil
kun give et mindre sam-
fundsøkonomisk afkast.
Desuden vil udviklingen i
befolkningens sammensæt-
ning og bosætning medvirke
til et lavere investeringsni-
veau i boligsektoren, og der
vil ske en forskydning fra
nybyggeri til vedligeholdelse
og moderniseringer.
- Den reducerede ind-
komstskabelse har betydet
et fald i bruttonationalpro-
duktet på 10 procent i 1990
og 6,7 procent i 1991, skriver
udvalget. Dette fald fortsæt-
ter øjensynligt i 1992 og
1993. Men, siger udvalget,
levestandarden i Grønland
kan ikke af den grund kaldes
for lav. I 1991 udgjorde det
disponible bruttonational-
produkt pr. indbygger i
Grønland 161.000 kroner
mod 154.000 kroner i Dan-
mark. I denne sammenlig-
ning er der ikke korrigeret
for forskelle i prisniveauer
eller andre forhold, der kan
påvirke en direkte sammen-
ligning, men det er jo dyrt at
bo i Grønland.
Der foreligger ikke en
samlet opgørelse over beta-
lingsbalancen for Grønland.
Handelsbalancen viste i
1992 et stigende underskud,
så det nu var over 700 mil-
lioner kroner. At handelsba-
lancen udvikler sig negativt
i en periode med en betyde-
lig produktionsnedgang illu-
strerer ifølge udvalget, at
den grønlandske konjunk-
turnedgang især må tilskri-
ves en reduceret indtjening i
eksporterhvervene.
Alternativ
beskæftigelse
- Med de ringe udsigter til et
snarligt opsving i økonomi-
en i Grønland samler inter-
essen sig atter om, hvilke al-
ternative beskæftigelsesmu-
ligheder der kan findes i
Grønland, siger udvalget.
Bestræbelserne i denne ret-
ning har blandt andet bety-
det, at hjemmestyret i øje-
blikket undersøger mulighe-
derne for at etablere et zink-
raffianderi i Nuuk i samar-
bejde med det private grøn-
landsk-canadiske selskab
Platinova A/S.
Det er et projekt, som det
private erhvervsliv ikke ale-
ne i Nuuk, men i hele Grøn-
land stiller store forventnin-
ger til, men udvalget beder
optimisterne om at slå koldt
vand i blodet.
Hjemmestyrets bidrag
skal i givet fald bestå i ud-
bygningen af infrastruktu-
rerne, herunder udbygnin-
gen af vandkraftværket i
Buksefjorden, etableringen
af en overføringstunnel
samt nye vejanlæg og ny
vandforsyning. Desuden
kan der blive behov for et
øget boligbyggeri i Nuuk.
Den samlede investering for
hjemmestyret vil blive om-
kring en milliard kroner.
Hjemmestyret har beregnet,
at beskæftigelsen i anlægs-
fasen vil kræve op til 580 an-
satte, og at den varige be-
skæftigelse under driften af
raffinaderiet vil blive knap
400 ansatte.
- Eksistensen af ledig ar-
bejdskraft med de relevante
kvalifikationer taler i sig
selv for gennemførelsen af"
investeringerne, som kan gi-
ve et positivt samfundsøko-
nomisk afkast, siger udval-
get, men...
- Rentabiliteten i projek-
tet samt det samfundsøko-
nomiske afkast for det grøn-
landske samfund må imid-
lertid vurderes nøje og der-
med sikkerheden for, at ka-
paciteten i det udvidede
vandkraftværk i Buksefjor-
den bliver udnyttet, under-
streger udvalget. Uanset
hvordan projektet finansie-
res, vil der være tale om om-
kostninger i form af afskriv-
ninger og forrentning af den
bundne kapital, der stiller
krav til projektets rentabili-
tet. En nødvendig del af det
samlede beslutningsgrund-
lag må derfor nødvendigvis
omfatte en grundig analyse
af hele projektets rentabili-
tet, understreger udvalget.
Tilbagegang
- Den grønlandske økonomi
løb i begyndelsen af 1990’er-
ne ind i en betydelig kon-
junkturtilbagegang, konsta-
teter Det rådgivende udvalg
vedrørende Grønlands øko-
nomi. Indtægterne fra fiske-
riet faldt fra 1989 til 1992
med næsten 500 millioner
kroner. De foregående års
opgang i de faste offentlige
og private investeringer blev
fra omkring 1988 afløst af et
faldende investeringsni-
veau.
- Konjunkturnedgangen
har sat en ny proces i gang i
det grønlandske samfund,
som efter opgangsårene i be-
gyndelsen af 1980’erne var
præget af overkapacitet in-
denfor fiskerisektoren, byg-
ge- og anlægssektoren og i
detailhandlen, siger udval-
get, som tørt konstaterer: -
Denne overkapacitet er un-
der nedbringelse.
- Tilpasningen er blevet
støttet af en løn- og prisud-
vikling, der har styrket det
grønlandske erhvervslivs
konkurrence, peger udval-
get på. Samtidig er beskæfti-
gelsesituationen blevet let-
tet noget gennem afvandrin-
gen af arbejdskraft. Udval-
get anser det for vigtigt, at
den tilbageblevne arbejds-
styrkes kvalifikationer bli-
ver højnet gennem en øget
satsning på uddannelse -
herunder de erhvervsrette-
de uddannelser.