Atuagagdliutit - 26.08.1993, Blaðsíða 10

10
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 84 1993
Umimmaat 31-it Kangerlussuarmiit Kangaatsiapkommunianut Naternamut umiartuullu-
git nuunneqarput.
De 31 moskusokser blev sejlet fra Kangerlussuaq til Lersletten i Kangaatsiaq Kommune.
Umimmaat katersorneqarnerminni eqqissisaammik kapineqarsimapput, taamaammallu Moskusokserne havde fået et beroligende middel, da de blev
karsiniit anisinneqaramik eqqissisimalluinnarsimallutik. indfanget, hvorfor de var særdeles fredelige og rolige, da de
blev lukket af kasserne.
21 er hunner og 10 er han-
ner.
De første år skal man ikke
vente nogen forøgelse i be-
standen. Det er hannerne
ikke gamle nok til. Til gen-
gæld er de små et års dyr
lette at indfange, transpor-
tere og sætte ud i modsæt-
ning til ældre hanner, der er
meget mere agressive.
Moskusokserne var fak-
tisk så rolige, at de blev luk-
ket ud bare 20-30 meter fra
det store publikum.
Moskusokserne blev
transporteret i kasser, en og
en. Kasser, som de havde le-
vet i op til en uge. Men da
der endelig blev åbnet til fri-
heden, var der ingen der
havde travlt. De modigste
stak blot hovedet udenfor,
mens resten blev inde i det
Spis deres børnebørn
I Qasigiannguit, Aasiaat og Kangaatsiaq kommuner er der blevet udsat 31
moskusokser
KANGAATSIAQ(LM) - En-
hver kender til tænder, der
løber i vand, når man ser en
godbid, man kunne tænke
sig at putte i munden.
Sådan var der mange af
40-50 tilskuere, der havde
det, da der mandag den 16.
august blev udsat 31 mo-
skusokser på Lersletten i
Kangaatsiaq Kommune.
Men der kommer ikke
moskusoksesteg på bordet i
nær fremtid i de tre kommu-
ner, der sammen har inve-
steret 750.000 kroner i at få
31 moskusokser på den fæl-
leskommunale jord: Lerslet-
ten.
Nej, moskusokserne skal
have fred de første år. Til
gengæld mener dyrlæge
Bjarne Clausen, at det ikke
er urealistisk, at de 31 dyr
har formeret sig til 800 dyr
om ca. 10 år. Eller som han
sagde til borgmester Amajut
Lundblad fra Kangaatsiaq
Kommune: Kan du få dine
borgere til at lade dem være
i fred, indtil de er blevet en
bestand på 800-1000 dyr, så
kan i fremover skyde 20-
25% af bestanden hvert år -
uden at true den.
De 31 moskusokser kom-
mer fra Kangerlussuaq, fra
en bestand der på 30 år har
udviklet sig fra 27 til 3500
dyr. De 31 moskusokser, der
pr. båd nu er flyttet til Lers-
letten, er godt et år gamle.
trygge indelukke.
Da de endelig stak til
fjelds, foregik det under ju-
bel og klapsalver fra tilsku-
erne. Borgmester Amajut
Lundblad fra Kangaatsiaq
løb efter dem et par hund-
rede meter - sådan for at vise
dem vej til den »rigtige«
kommune.
Det er Danmarks Miljø-
undersøgelser, der har »en-
treprisen« på at flytte de 31
dyr. Dyrlæge Bjarne Clau-
sen er leder af projektet. Det
var også ham, der stod for
flytning af moskus til Ivit-
tuut i 1987 og til Svarten-
huk i 1991. I Ivittuut er 15
dyr på 6 år blevet til 100 dyr.
Hvordan dyrene på Svarten-
huk har det, vides ikke, da
der ikke har været midler til
at følge bestanden.
Bjarne Clausen mener, at
Grønland er det helt rigtige
sted for moskusokser. De er
gode til at udnytte den arkti-
ske vegetation, de er hårdfø-
re og de kræver ikke opsyn
eller pasning og endelig for-
merer de sig hurtigt. Bjarne
Clausen spår, at hvis man
fortsætter udsætninger som
den i Kangaatsiaq, så kan
man i købet af 10 år nedlæg-
ge 200 tons moskusoksekød
om året.
Atuagassianik pilersuisoq
ATUAGASSIIVIK
ESKIMO PRESS
— leverer friske buger