Atuagagdliutit - 31.08.1993, Blaðsíða 19

NR. 85 1993
ATUAGAGDLI UTIT/GRØNLANDSPOSTEN
19
NAKORSAQ
LJEGEI
1
Erik Miinttør J
Arnat
ileqqorluttut
Arnat tam arm ik meerartaa-
rusuttarnerat paasisin-
naanngilara. Oqaluttuarsia-
risimavara arnaq angum-
mut naartunaveersaatitor-
luni oqarsimasoq. Kisiannili
naartulermat tupaallatsin-
neqarsimavoq.
Tamatuma kingornagut
arnap oqaluttuuppaanga
naartunaveersaatitorsima-
nani; kisiannili angummit
nammineq toqqakkaminit
meerartaarusussimalluni.
Sooruna arnarpassuit
atoqatigiinnerup tungaati-
gut taamatut ileqqorluttar-
tigisut, allaat piaaralutik
angutinut salloqittaasarlu-
tik.
Svendborg
Oqaluttuamik taamaattu-
mik tusagaqarnikuuvunga;
kisiannili taamatut pissusi-
lersortartut arnarpassuusi-
massasut qularaara. Arnat
amerlanerit (angitillumi)
meerartaarusuttarnerat
pissusissamisuuginnarpoq.
Kisiannili amerlanerussute-
q artut piumanerusarpaat
aappaqalerlutik asas as sa-
minnik perorsagassaminnil-
lu meerartaarnissartik.
Kisiannili suna tam armi
kukkuneqanngivinneq ajor-
poq, kiisalu atoqatigiinnik-
kut ileqqorluttut eqqartus-
sagutsigit angutit ileqqor-
lunnerpaasarput. Arnat
ataasiakkaat angutinut sal-
lullutik iis ar takkan ik naar-
tunaveersaa ti tornerar tar-
put; kisiannili angutit mil-
lionilippassuit ininnginner-
minni usutik amuniarlugit
salloqittartarpaat, nerior-
suutertillu eqquutsinngit-
soortarlugu.
Skaber selv
problemer
Jeg er en 16-årig pige, som
endnu ikke har fået menses.
Det er et stort problem for
mig.
Et andet er, at den ene af
mine små kønslæber er me-
get større end den anden, så
den stikker en hel del uden-
for. Jeg tør ikke tænke på,
hvad en fyr ville sige til det!
A.nonymos.
Du har ingen problemer fra
naturens side; men du ska-
ber selv nogen.
Det er meget almindeligt,
at piger i din alder endnu
ikke har fået menses, og de
små kønslæber er ofte me-
get forskellige i størrelse.
Der er heller intet forkert i,
at de rager uden for de store.
Hold op med de spekula-
tioner. Den fremtidige fyr
vil ikke skænke dem en tan-
ke.
Har blødt i tre
måneder
Jeg er en 68-årig mand, der
har haft lidt blod i urinen i
tre måneder. Ved cystosko-
pi, røntgen og ultralyd har
man fundet en mindre polyp
i blæren.
Der skal ikke foretages
noget indgreb, før der er stil-
let en sikker diagnose. Men
sker der noget ved at bløde i
måned vis fra blæren? Hvis
ikke vil jeg foretrække det
fremfor indgrebet.
»Slein«
Det kan jeg godt forstå; men
det er for farligt. Der kan
komme et så stort blodtab
efterhånden, at det skader
Dem. Hertil kommer, at når
der ikke er stillet en sikker
diagnose endnu, må det ved
betyde, at der er taget en
prøve fra polyppen til mikro-
skopisk undersøgelse.
Resultatet at denne afgør
behandlingen, fordi beteg-
nelsen »polyp« kan dække
over forskellige lidelser.
Men det mest sandsynlige
er, at De har en fredelig po-
lyp, så der måske slet ikke
skal gøres andet end at kon-
trollere den af og til.
De skal absolut følge det
behandlingsråd, som læger-
ne giver Dem, for ellers kan
det være, at sygdommen ud-
vikler sig, så det senere bli-
ver nødvendigt med et stør-
re indgreb end det, der even-
tuelt skal udføres nu.
Kvinders lave
moral
Jeg ved ikke, hvorfor kvin-
der altid vil have børn. I et
tilfælde gik det så vidt, aten
kvinde påstod over for en
mand, at hun brugte p-pil-
ler. Men han fik en langnæ-
se, for hun blev gravid.
Bagefter sagde hun til
mig, at hun aldrig havde
brugtp-piller; men hun ville
have et barn med en udvalgt
mand
Hvorfor har en hel del
kvinder en så lav sexmoral,
at de bevidst snyder mænde-
ne?
Svendborg
Jeg har hørt en sådan histo-
rie før; men jeg tvivler på, at
det er en hel del kvinder, der
opfører sig sådan. Det er na-
turligt at de fleste kvinder
(og mange mænd) gerne vil
have børn. Men flertallet fo-
retrækker, at det sker med
en partner, som de elsker og
kan opdrage barnet sammen
med.
Der er brådne kar i alle
lejre, og hvis det drejer sig
om dårlig sexmoral, har
mændende absolut rekor-
den i kønnenes kamp. En-
kelte kvinder har bildt
mændene ind, at de passede
på ved hjælp af p-piller; men
utallige millioner af mænd
har bildt kvinder ind, at de
ville trække sig tilbage i tide,
uden at de gjorde det.
Nap-
ituinnarsinnaavoq
Ernera 41-nik ukiulik aqa-
jaqqumi sanilequtaatigut
ajoquteqarpoq. Nakorsap
oqarfigisimavaa immiaarar-
tussananilu imigassanik ki-
mittuutussanngitsoq. Kisi-
annili immiaaraq Nap-imik
atilik imersinmnaavaa.
Taanna aalakoornartorta-
qarpa, taamaammallu imer-
sinnaanngilaa?
K.J.
Ernerit taamaattumik eq-
qissilluni imersinnaavoq.
Aammattaaq inuit Anta-
bus-itortut taamaattunik
imersinnaapput. Tassami
Nap-ip ataatsip imigassap
aalakoornartua 0,07 procen-
tia akoraa, taamaammallu
immiaaqqap nalinginnaa-
sup aalakoornartortaata as-
siganik pissarsiniarunik
Nap-it 70-it imertariaqar-
pai.
Inatsisini allassimavoq
sassaallertarfiit suulluun-
niit imigassanik aalakoor-
nartulinnik sassaallernissa-
mut akuersissummik pigi-
saqartut immiaaqanik aala-
koornartoqanngitsunik pia-
reersimatitaqartussaasut.
Immiaqqat kimikitsunik
taaneqartartut allat aalako-
ornartortaqarnerusarput.
Nap immiorfiup Wiibro-
es-ip immiaaraliiaannit na-
linginnaasunit sananeqar-
tarpoq, aalakoornartortaalu
silaannaarinikkut peerne-
qartarluni. Taamaammallu
Nap-ip mamassusaa immi-
aaqqap nalinginnaasup ma-
massusaa ta assigaa, kisian-
nili nillertuusariaqarpoq.
Nap bare en nap
Min søn på 41 år har en me-
get syg bugspytkirtel. Læ-
gen siger, at han hverken
må drikke øl eller spiritus.
Men hvad med den øl, som
hedder Nap? Er der alkohol
i den, så han heller ikke må
tage sådan én?
KJ.
Den kan din søn roligt nappe
en af. Det gælder også men-
nesker på Antabus. Der er
nemlig kun højst 0,07 pro-
cent alkohol i en Nap, så
man skal drikke 70 (syvti) af
dem, før man har fået lige så
meget alkohol som i en al-
mindelig pilsner.
I lovgivningen står, at et-
hvert etablissement, der har
tilladelse til at udskænke
drikke med alkohol, skal ha-
ve alkoholfri øl på lager, og
det vil sige Nap. I såkaldt
lyst øl er der mere alkohol.
Nap er fremstillet ud fra
bryggeriet Wiibroes’ almin-
delige pilsner ved, at man
ved en vacuumproces fjer-
ner alkoholen fra den. Der-
for smager Nap til forveks-
ling som en pilsner, bare den
er kold.
Nammineq
pilersippatit
Niviarsiaavunga 16-inik
ukiulik. Sulilu aaqartalinn-
gilanga. Tamanna assorsu-
aq ajornartorsiutigaara.
Ajomartorsiutima aappa-
raa utsumma ameraasaata
ilorliup illuatungaa illumi-
nit annerujussuummat, taa-
maalillunilu anillanganerul-
luni. An gu tip qanoq oqaase-
qarfigissaneraa takorloor-
sinnaanngilaralu unniit.
A.nonymos
Pinngortitap tungaatigut
ajornartorsiuteqanngilatit;
ajornartorsiutitinukua illit
nammineq pilersitatit.
Niviarsissat ilittut utoq-
qaassusillit aaqatalersi-
mannginnerat nalinginnaa-
suuvoq, aammalu utsuit
ameraasai ilorliit angissut-
simikkut assigiinngikkajup-
put. Kiisalu silarlernit anin-
gaanerusarnerat aamma
aj oqu taanngilaq.
Isumakulukkunnaarnia-
rit. Siunissami angutaatis-
savit eqqarsaatigilerun-
nanngilai.
Ukiunik 30nik
nikingasut
Ukiuni 15ini uillarneroreer-
lunga ilaqartarnanga mas-
sakkut inuusunnermik ila-
qartalerpunga. 40nik ukio-
qarpoq, uangalu 70inik
ukioqarpunga. Ilagiittar-
nerput ingerlalluarpoq,
oqarfigaangalu naammagi-
simaarluarlunga.
Namminerli isumaqar-
punga putoqarpallaarlunga
aammalu ameraasakka ni-
gingavallaartut. Aammat-
taaq nalikkaanni a niera
inuusunninniit taarneru-
voq. Tamanna arnamut tal-
limanik qitornisimasumut
nalinginnaasuua?
Uanga kisima tamanna
ajoqutigaara, angutaatiga-
mi isumaqarpoq uppatikka
nuannersuusut.
Angisooq
Taamaassimappat isuma-
qarpunga suna tamarmi
ajunngitsumik ingerlasoq.
Timivit ilusai taasatit ar-
laannaatigulluunniit qjoqu-
teqanngillat. Ernisarnitit
utoqqinerillu allannguuti-
nut taasannut peqqutaap-
put. Immaqa putukinneru-
lersinnaavutit ullormut na-
likkaatit sukaqattaarlugit
nukittorsartarukkit. Nuki-
vit atornissaat pisariaqar-
poq, kisiannili angutaatit
taamatut isumaqartillugu
pisariaqarunanngilaq.
Qooq aattalik
Angutaavunga 68inik ukiu-
lik, qaammatinilu pingasuni
qoora aammik akoqartarsi-
mavoq. Cystoskopi, tarrar-
suineq ultralyd-ilu atorlugit
misissortinninni nakatsun-
ni naanermik nassaartoqar-
simavoq.
Sunarpiaasoq iluamik
paasineqartinnagu suliari-
tittussaanngilanga. Kisian-
nili qaammatit arlerlugit
nakatsunnit aanaartoqarsi-
matillugu ajoqutaasinnaa-
va? Taamaanngippat sulia-
ritinnissannit quuma aatta-
qarnissaa piumaneruara.
»Slein«
Tamanna paasisinnaavara;
kisiannili ulorianarpallaa-
qaaq. Ullut ingerlanerini
aammik annaasaqangaatsi-
arsinnaavutit, tamannalu
ilinnut ajoqutaasinnaavoq.
Kiisalu aamma nappaatip
sorpiaanerata suli aalajan-
gerneqarsimannginneranut
peqqutaasimasinnaavoq al-
lisitsiut atorlugu misissu-
gassamik naasoornermit pe-
ersis imaneq.
Misissugassap paasine-
qarnissaa qanoq suliaritinn-
nissamut apeqqutaavoq,
tassami »naasoorneq« nap-
paatinik arlalippassuarnik
isumaqarsinnaammat. Kisi-
annili ilim an arneru voq ulo-
rianaateqanngitsumik naa-
soorsimasutit, taamaam-
mallu ilimanarpoq misissor-
tillattaaginnartarnissat.
Nakorsap katsorsarne-
qarnissannut siunnersuu-
taa malittariaqarpat, taa-
maanngippammi nappaat
sakkortutsikkiartorsinnaa-
voq, kingusinnerusukkullu
massakkut suliartinngik-
kuit annertunerusumik su-
liaritinnissat pisariaqaler-
sinnaalluni.
fåiCA
Direktoratet for Sundhed og Miljø
Grønland
søges til Dronning Ingrids Hospital i Nuuk
En tjenestemandsstilling som 2. mas-
kinmester i teknisk afdeling på Dron-
ning Ingrids Hospital i Nuuk er ledig til
besættelse snarest muligt eller efter
nærmere aftale.
Dronning Ingrids Hospital er Grønlands
centralsygehus med ca. 185 senge-
pladser. Teknisk afdeling er normeret
til ca. 20 medarbejdere heriblandt 3
maskinmestre, 1 el-installatør, 1 dental-
tekniker og 2 formænd. Teknisk afde-
ling er ledet af 1. maskinmesteren.
Arbejdsopgaverne vil blandt andet væ-
re:
- generel vedligeholdelse og tilsyn af
tekniske installationer på sygehuset
- overopsyn med kedelcentral, for-
brændingsanlæg og ventilationsan-
læg
- løsning af diverse ad hoc driftspro-
blemer.
Eventuel rejseaktivitet må påregnes.
Kvalifikationer: Stillingen ønskes besat
med en ansøger, der har bestået den
udvidede maskinmestereksamen samt
om muligt med kendskab til drift og
vedligehold af de tekniske anlæg på et
middelstort sygehus. Den der ansæt-
tes i stillingen indgår i en vagtordning,
hvilket indebærer rådighedsvagt fra
hjemmet.
Løn- og ansættelsesforhold: Ansættel-
se vil ske under Grønlands Hjemmesty-
re i henhold til Landstingslov nr. 5 af
14. maj 1990 om Grønlands Hjemme-
styres og kommunernes tjenestemænd
i Grønland.
Stillingen som 2. maskinmester er for ti-
den klassificeret i den grønlandske
lønramme 26. Til stillingen er knyttet et
rådighedsbeløb på kr. 53.740,00 i år-
ligt grundbeløb, hvilket for tiden udgør
kr. 4.730,21 månedligt. Rådighedsbe-
løbet ydes som godtgørelse for al
overarbejde, mistede fridage m.v.
Tiltrædelsesfrirejse/fratrædelsesfrirej-
se samt feriefrirejse ydes den ansatte
og eventuel familie efter den til enhver
tid gældende aftale.
Der er bolig tilknyttet stillingen, hvis
størrelse afhænger af familiestørrelsen,
som bedes angivet i ansøgningen. Der
betales husleje efter gældende regler,
herunder et depositum svarende til 3
måneders husleje.
Ansøgningsfrist: 29. september 1993.
Oplysninger: Yderligere oplysninger
om stillingen kan indhentes hos 1.
maskinmester Hans Mortensen på tlf.
21101 lokal 1801.
Ansøgning, bilagt eksamensbeviser
samt eventuel andre relevante papirer
herunder dokumentation for tidligere
beskæftigelse, stiles til Grønlands
Hjemmestyre, 3900 Nuuk, men sendes
til:
Direktoratet for Sundhed og Miljø
Postbox 1160.3900 Nuuk
Ansøgning bedes vedlagt et oplysnings- og referenceskema i udfyldt stand. Skemaer-
ne kan rekvireres hos Grønlands Hjemmestyre, Danmarkskontoret, Pilestræde 52, Kø-
benhavn K, tlf. 3313 42 24 eller hos Direktoratet for Sundhed og Miljø i Nuuk, Sund-
hedsafdelingen, tlf. 23000 lokal 4901.