Atuagagdliutit - 28.09.1993, Page 7

NR. 93 1993
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
7

Josef »Tuusi« Motzfeldt
Om skatter og afgifter
Af Josef Motzfeldt, formand for landstingets skatteudvalg
Enhver nation er forpligtet
via sin økonomisk politik til
nøje at definere hge eksi-
stensmuligheder for sine
borgere!
Skatte- og afgiftspolitik-
ken er absolut en fast be-
standdel af denne økonomi-
ske politik.
Den del af landskassens
indtægter, der hentes fra be-
folkningen, ser i dag således
ud: 400 millioner kroner fra
direkte skatter, 600 million-
er kroner fra afgifter.
Sagt på en anden måde:
landskassens indtægter er
fortsat for stærkt afhængige
af afgifterne!
Den hidtidige afgiftspoli-
tik vedrører heldigvis for
største partens vedkom-
mende de såkaldte ikke livs-
nødvendige, luksusbetonede
om man vil, varegrupper.
Disse »frække« varer re-
præsenterer tobak, sukker/
slik og alkoholholdige drik-
kevarer. En af de gængse ar-
gumentationer for afgiftsbe-
lægningen af disse vare-
grupper er, at man vil frem-
me sundhed blandt befolk-
ningen.
Individets integritet
Netop denne »bekymring«
for befolkningens sundhed
er der nogen, som gerne sæt-
ter spørgsmålstegn ved.
»Det er op til enhver borger
hvilken livsførelse, man øn-
sker hver især«, er den al-
mindeligste indsigelse.
Der er således for mig at
se meget mere hold i, hvis
befolkningen har den for-
nødne basale viden om be-
tingelserne for et sundt liv
og selv kan bestemme hvad
de evt. indtager fra tid til an-
den. Dette er meget »sunde-
re« end at ville diktere be-
folkningens sundhed ved
lovgivning.
Mere retfærdige
muligheder
En af de mulige veje for, at vi
hver især yder efter evne, er
en vis progressivitet i skat-
teberegningen.
Denne på mange måder
udmærkede teori nyder ikke
lige begejstring hos alle. Det
mest almindelige angrebs-
punkt ideen udsættes for i
den offentlige debat er,
hvorfor disse initiativrige
medborgere skal straffes
med »hårdere« skattekrav
end den mere jævne del af
befolkningen.
- For det første er vi i dette
land opvokset med at yde ef-
ter evne, ihvertfald oprinde-
ligt.
- For det andet er vi et lille
folk på 55.000 sjæle i et stort
land.
- For det tredje er vi ikke
ukendt med de yderst uhel-
dige konsekvenser en altfor
ulige deling af byrder og
glæder kan have i et sam-
fund.
At yde efter evne er
ingen straf
At skabe gode resultater ved
dygtighed og snarrådighed
og således kunne yde efter
evne må alt andet lige være
til glæde for enhver.
Hvis ens resultater er så
gode, så man er istand til at
dele udbyttet med andre, må
dette efter min mening læg-
ge til grund for, den respekt
de tidligere tiders store fan-
gere har nydt blandt deres
fæller.
Jeg er af den ubeskedne
opfattelse, at vi alle til hobe
ønsker at videreføre et har-
monisk samfund, som åbent
bekender sig til princippet
om solidaritet og, at vi alle er
indstillet på at give den hele
armen til glæde for hele
samfundet.
»Frynsegoder«
Et af de gode principper, den
nuværende skattelovgiv-
ning repræsenterer, er et
højt personfradrag på kr.
40.000 som tilgodeser lav-
indkomstgruppen.
Men selvom en af de væ-
sentligste grundpiller på
indkomstpolitikken er lønu-
djævning, bør ingen af os
være blinde for eksistensen
af frynsegoder, som lægges
oven i den skattepligtige
indkomst for visse.
Jeg vil spare læserne for
en generel gennemgang af
frynsegoderne og vil her nø-
jes med feriefrirejsespørgs-
målet, som i den nuværende
praksis er at betragte som
en skattefri indkomst.
Vraggods fra
kolonitiden
Den omtalte ordning er en af
resterne fra kolonitiden. Jeg
er ikke uvidende om, at den
nuværende praksis er base-
ret på de enkelte faglige or-
ganisationers forhandlings-
resultater.
Men i og med at ordnin-
gen repræsenterer forskels-
behandling, er jeg ude af
stand til at betragte den gæl-
dende praksis som en hellig
ko. I sidste ende er det jo
også et spørgsmål om, det
ikke er en utidig indblan-
ding i den enkelte borgers
ret til selv at bestemme til
hvilke formål, ens løn skal
bruges til.
Som bekendt tilgodeser
det omtalte frynsegode i
form af feriefrirejseordning
kun en lille del af befolknin-
gen.
Den omfatter først og
fremmest tjenestemands-
gruppen eller lignende per-
sonalegrupper. Disse har via
deres organisationer opnået
visse goder: anvist bolig i
forbindelse med ansættel-
sen, pensionsordning, sik-
kerhed i ansættelse m.m..
Det er der ikke noget odiøst
i!
Passer ikke med
udjævningsmålet
Al den stund vi endnu ikke
er i stand til at anvise bolig,
betale udgifter i forbindelse
med flytning og »ikke har
råd« til pensionsordning
m.m. for så vitale og så store
faggrupper som fiskeindu-
stri-, anlægs- og havnearbej-
derne samt besætningsmed-
lemmerne i handels- og fis-
keriflåden, harmonerer ord-
ningen med betalt feriefri-
rejse meget dårligt med løn-
udjævningsbestræbelserne.
Det er derfor på tide, at
værdien for betalt feriefri-
rejser vurderes som en skat-
tepligtig indkomst. Men ta-
get de store geografiske af-
stande i betragtning, er det
nødvendigt, at vi får konse-
kvenserne for rekruttering
af personale til yderdistrik-
terne undersøgt til bunds.
Akileraartarnermi
akitsuusii-
sarnermilu periutsit
All.: Josef Motzfeldt, inatsisartuni akileraartarnermut
ataatsimiititap siulittaasua
Innuttaasut naligiimmik
periarfissaqartinnissaat nu-
nap suulluunniit aningaasa-
qarnikkut ingerlatsinermi-
gut ersarissuutittariaqar-
paa!
Akileraarutitigut akit-
suutitigullu ingerlatseriaa-
seq matumunnga ilaalluin-
narpoq.
Landskarsip innuttaasu-
nit ullumikkut ukiumut
isertittagai ima aningaasar-
taqarput: akileraarutitigut
400 mio kr. akitsuusiisar-
nermiillu 600 mio koruunit.
Allatut oqaatigalugu:
akitsuutitigut isertitat ullu-
mikkut nunatta aningaasa-
qarneranut isumalluutaa-
vallaaqaat!
Qujanartumik manna ti-
killugu akitsuusiisarnermi
inuulluarniutinik taaneqar-
tartut kisingajammik ilaa-
tinneqarput. »Inuulluarniu-
tit« makkuunerullutik: tu-
pat, tungusunnitsut imer-
neqarsinnaasullu aalakoor-
nartortallit, ilanngullugu
oqaatiginiarneqartarluni
taama akitsuusiinikkut toq-
qammavigisat ilagigaat
inuiaat peqqissuunissaan-
nik siuarsaarusunneq.
Inuup
nammineersinnaanera
Peqqissuunissamut tunnga-
tillugu apeqquserusunne-
qartarpoq ataasiakkaarluta
qanoq inuuneqarusunner-
luta aaliangersinnaanitsin-
nut taama akuliunneq pis-
su sissamisoortuunersoq.
Ajunnginneruvormi peq-
qissumik inuunissamut
tunngaviusumik ilisimasas-
sat nalunngikkutsigik, nam-
minnerlu inuunitsinni qa-
qugu sutussanerluta aalian-
gersinnaagutsigu, tamanna-
mi akitsuutitigut inatsisi-
liorluni aqutsiniarnermiit
»peqqinnarneruvoq«.
Naligiinnerusumik
periarfissiinissaq
Isertitaqassuseq aallaaviga-
lugu atsikkutigiinnerusu-
mik akileraarusersueriaa-
seq saqqummiunneqartar-
niaraluarpormi.
Kisiannili ammasumik
oqallitsitsinerni, isumma-
mut aporfigitinniarneqatar-
tut saqqumilaarnersarigu-
narpaat sooq innuttaasut
noqanganermikkut isertita-
qarnerusinnaasut akile-
raarnerusussaatitaaner-
mikkut »pillarneqassaner-
sut?«
- siullermik nunami maa-
ni nunaqartugut avitseqati-
giittarneq ilitsoqqussaraar-
put
- aappassaannik nunaru-
jussuugaluartumi 55.000-
iinnaavugut
- pingajussaannillu innut-
taasut naligiinngippallaa-
mik periarfissaqartinnerata
suut tujorminartut nassata-
risinnaagai nunani allani
naammattorsuarnik takus-
sutissaqarfigereerpavut.
Avitseqateqar-
sinnaaneq
pillaataanngilaq
Pisinnaasat najoqqutaralu-
git nukiit periataallaqqissu-
serluunniit atorlugit kusa-
nartunik inerititaqarneq
inuttaminut tulluussimaa-
rutissaavoq.
Inerititallu ima kusanar-
tigippata inoqatinik avitse-
qateqarsinnaalluni allaat,
tamannaasimassooq qanga
siulitta pilimasortaasa nu-
naqqatiminnit ataqqineqaa-
tigisimasaat.
Qularinngilaralu innut-
taasut pinngitsoqarata,
inuiaqatigiit akaareqatigiis-
sut, nammaqatigiinnermik
atuinissamut kiinaluute-
qanngitsut inuiaqatigiin-
nullu iluaqutaanerpaasu-
mik nukimminnik tamak-
kiisumik atuerusuttut, kin-
gulissatsinnut kingornutas-
siarerusussagigut.
»Ajunngitsorsiassat«
oqimaa-
qatigiinnerusumik
Ullumikkut akileraartar-
nermi angusimasatta ila-
gaat inummut ilanngaatip
40.000 koruuniutinneqar-
neratigut isertitakinneru-
sut oqilisaanniarneqarsima-
nerat.
Aningaasarsiatigulli na-
limmassaaniarneq siunner-
fiugaluartoq, toqqaannartu-
mik akissarsiat saniatigut
»ajunngitsorsiassat« ator-
neqarnerat arajutsisimasa-
riaqanngilarput.
Ajunngitsorsiassat ta-
makkiisumik kingusinneru-
sukkut qulaajarneqartaria-
qarumaarnerat pisariaqar-
mat, matumani saqqum-
miukkusutara tassaavoq su-
linngiffeqarnermi akiliun-
neqarluni angalasarnerit,
akileraarutaasussaanngit-
sumik akissarsiatut taasari-
aqartut.
Nunasiaasimanerup
amiakkuisa ilaat
Nunatsinni taama aaqqis-
suussineq nunasiaasimane-
rup amiakkuisa ilagaat.
Kattuffiimmi pisortanik
isumaqatigiissuteqarner-
mikkut ukiuni nutaajune-
rusuni tamanna angusari-
sarsimammassukarajutsisi-
manngilara.
Assigiinngisitsinertulli
aaqqiinerummat annertu-
nerusumik innimigisassa-
tut isumaqarfiginngilara,
aamma innuttaasut suliner-
mikkut pissarsiaminnik
namminneq atuisinnaane-
rannut pissusissamisuunn-
gitsumik akuliunnerunn-
ginnersoq apeqquserneqar-
sinnaavoq.
Ilisimaneqartutut ajunn-
gitsorsiassatut siuliani as-
sersuutigisara innuttaasut
ilaannannguinut atuuppoq.
Atorfiliupput arlalitsigut
kattuffitik aqqutigalugit
ajunngitsorsianik atugassa-
qartitaalersimasut. Ator-
fimmik qinnuteqarunik
inissaqartinneqareerneq,
soraamerussutisiaqarneq,
allatigut atorfeqarnermi il-
lersugaaneq il.il.. Tamanna
ajunngeqaaq!
Naligiissaarlniar-
nermut akerliuvoq
Akissarsiatigulli naligiissaa-
riniarnermut akissarsiat
qaavisigut, akileraaruteqaa-
taasussaanngitsunik, su-
linngiffeqarluni akiliunne-
qartarneq naleqqutinngilaq.
Aahsakkerivinni, s an aar-
tornermi, umiarsualivinni,
angallatini allanilu inuiaqa-
tigiinni pisariaqarteqisat-
sinni sulisut ikigisassaann-
gitsut suliluunniit atorfe-
qartinnerini inissaqartinne-
qanngitsut, illoqarfimmi al-
lami suliffissarsigaluarunik
nuunnerminnut akiliunne-
qarsinnaanngitsut, suli so-
raarnerussutisiaqarnissa-
minnik aaqqiivigineqann-
gitsut il.il.
Taamaattumik sulinngif-
feqarnermi akiliunneqarlu-
ni angalanerup nalinga iser-
titatut akileraarutaasussa-
tut nahlerneqarnissaa pisa-
riaqalerpoq. Tamannali aa-
laj angiivigineqartinnagu
nunarput isorartoqimmat,
isorliunerusut sulisoqarni-
arnerannut sunniutigisin-
naasai sukumiisumik misis-
sorneqartariaqarput.
EGEDESMINDE
Mandag den
4. oktober kl. 19.00
HOLSTEINSBORG
Tirsdag den
5. oktober kl. 20.00
NUUK
Onsdag den
6. oktober kl. 19.00
JAKOBSHAVN
Torsdag den
7. oktober kl. 19.00
Forsalg af billetter hos
KNI
MØD
KÆMPESUCCES'en
fra TV2
BUBBER
fra Sytten nul dut,
Bubber's Badekar
sammen med
PJERROT
Klovner og internatio-
nale artister
DmimfwU: stø/isfr1 Cjnhas