Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 14.10.1993, Blaðsíða 16

Atuagagdliutit - 14.10.1993, Blaðsíða 16
76 Nr. 98 • 1993 GRØNLANDSPOSTEN Sermillip kangerluani ser- mersuaq pingasunik iigar- tartoqarpoq, taamaammal- lu aqqutikkuminaatsorsuul- luni. Gustav Holm-ip 1884- imiit 1894-imut ilisimasas- sarsiornermini takuiitsoor- simasaanik taqqamani ino- qarnerluni? Tasiilami aali- sartut piniartullu arfinit akuersaarput, taakkkulu ukiup tulliani eskimuutoq- qanik nassaarniartussaap- put. Tre store gletchere bunder ud i Serznilik-fjorden og gør bunden af fjorden ganske uvejsom. Bor der stadig folk herinde, som Gustav Holm overså i 1884 og 1894, og som ingen siden har haft kontakt med? En gruppe på seks fiskere og fangere i Ta- siilaq siger ja, og de tager ind til området næste sommer for at møde de glemte eski- moer. (Grafik: Nissik). Jubilæums-ekspedition i Ammassalik leder efter glemte eskimoer i Sermilik-fj orden Folk fra bygden Tiniteqilaaq har i bunden af Sermilik-fj orden set ukendte eskimoer, klædt i skind AMMASSALIK - Overså den danske søkaptajn Gu- stav Holm en lille gruppe af østgrønlandske eskimoer i bunden af Sermilik-fjorden, da han i 1884 og 1894 besøg- te Ammassalik-distriktet og kortlagde de mange boplad- ser i området? Har denne gruppe af eski- moer overlevet til idag, uden at have haft kontakt med de øvrige beboere i området og med den hvide mands så- kaldte civilisation? Spørger man folk i bygden Tiniteqilaaq, som ligger tæt- test på bunden af Sermilik- fjorden, er svaret ja. Der er massser af beretninger om møder med ukendte folk i området, som stadig går klædt i skind, og som ikke har haft kontakt med den øvrige del af Ammassalik-di- striktet i de seneste 100 år år. Spørger man en gruppe på seks fiskere og fangere i Ta- siilaq, som er i fuld gang med at udruste en ekspedi- tion til området til næste sommer, er svaret også ja. De mange beretninger og gamle fortællinger om disse ukendte og meget sky folk i bunden af Sermilik-fjorden er ikke ammestuesnak, men håndgribelige kendsgernin- ger om en lille stamme af de engang så talrige østgrøn- lændere, som Gustav Holm og siden ham alle andre har overset. Ekspedition Til juni udruster gruppen på de seks mand en ekspedition til Sermilik-fjorden for at møde disse ukendte stam- mefrænder for førte gang. Der er tale om en jubilæ- ums-ekspedition, som skal være med til at markere 100 året for grundlæggelsen af kolonien Ammassalik den 26. august 1894. Finder de seks mænd en lille gruppe af eskimoer, som har overlevet de senste 100 år ved kanten af indlandsi- sen uden kontakt med den øvrige verden, vil det unæg- teligt kaste et ekstra skær over jubilæet. Gruppen, der planlægger jubilæums-ekspeditionen, består af Moses Kuitse, Nu- ka Utuaq, Gedion Qeqe, Emmanuel Bajare, Åge Kri- stiansen og Paulus Tauna- jik. Smukt område - Der har i mange år verseret historier om de glemte eski- moer i bunden af Sermilik- fjorden, siger en af deltager- ne, den 41-årige Gedion Qe- qe til AG. Fangere, især fra Tiniteqilaaq, som har taget op i fjorden, har set disse mennesker, som går klædt i skind og som jager med har- pun. Hver gang fangerne prøver at komme i kontakt med de skindklædte folk, forsvinder de i løb. Endnu har ingen været så tæt på dem, at de har kunnet tale med dem eller på anden må- de komme i forbindelse med dem. - Forleden sejlede jeg ind i Sermilik-fjorden i min jolle sammen med en af deltager- ne i næste års ekspedition, Emmanuel Bajare, fortæller Gedion Qeqe. Jeg har lånt et videokamera og filmede hele området. Det er et utroligt smukt område, men også et meget uvejsomt område. I bunden af Sermilik-fjorden sender de tre store gletsche- re Helheimgletscheren, Is- gletscheren og Midgårds- gletscheren kolossale mængder is ud i fjorden, og et kraftigt tidevand er med til at gøre al sejlads umuligt. Styrke - Vi arbejder på at rejse til- strækkelig med penge til at chartre en af Grønlandsflys helikoptere, så vi kan flyve ind til bunden af Sermilik- fjorden til juni, fortæller Ge- dion Qeqe. Vi vil så prøve at komme i kontakt med disse folk og høre deres beretnin- ger. - Hvorfor tror du, at din gruppe af fiskere og fangere kan komme i kontakt med disse glemte eskimoer, når det er mislykkedes for alle andre? - Det er sky folk, men vi tror fuldt og fast på, at de eksisterer, siger Gedion Qe- qe med overbevisning i stemmen. Vi stoler på os selv og tror, at vi har styrke til at kunne mødes med dis- se folk og vinde deres tillid. Museet interesseret En af dem, der nøje følger Gedion Qeqe og hans kam- meraters planlægning af en jubilæums-ekspedition, er lederen af Ammassalik Mu- seum, Hans Chr. Vorting. - Tror du på, at der bor glemte folk i bunden af Ser- milik-fjorden? - Jeg vil ikke benægte, at der bor folk derinde, som endnu ikke er blevet »opda- get«, siger Hans Chr. Vor- ting til AG. Sandsynlighe- den er ikke stor, men man skal aldrig sige »aldrig«. In- den jeg kom til Ammassalik var jeg fem år i Botswana, hvor den officielle holdning var, at troldom og magi sim- pelthen ikke eksisterer og dermed er forbudt. Basta! Så enkelt er det imidlertid ikke, for folk i Botswana le- ver fortsat i en verden, hvor der skete mange uforklarli- ge og sære ting. Og folks fo- restillingsverden kan man ikke regulere ved lov. Registrering - Uanset om der bor glemte mennesker derinde eller ej, er bunden af Sermilik-fj or- den et utroligt interessant område for en arkæolog, si- ger Hans Chr. Vorting. - Selvfølgelig har der boer menesker derinde i tidernes løb, og selvfølgelig kan vi finde spor af disse menne- skers bopladser og daglige færden. Ålene det er nok til at fange min interesse, og jeg vil meget gerne tage med ind i Sermilik-fjorden og re- gistrere disse bopladser. - Får du som museumsle- der fortalt disse historier om glemte mennesker? - Der er folk, som har set disse mennesker, men jeg hører ikke rigtig disse for- tællinger. Man skal nok ha- ve været her i mange år og vundet folks dybe fortrolig- hed, før de åbner sig og for- tæller om denne slags ople- velser. Der er folk, som ople- ver ting og undere, men i 1994 er det forbundet med en vis blufærdighed at skul- le tale om disse ting til andre mennesker. Dåben AG har i Ammassalik talt med lokale folk, som er over- bevist om, at der bor menne- sker i bunden af Sermilik- fjorden. Nogle, som Gedion Qeqe og hans fem kammera- ter mener, at der er tale om eskimoer, som Gustav Holm overså for 100 år siden og som stadig ikke har haft kontakt med andre. Nogle mener, at der er tale om ind- landeskimoer, som bebor dette uvejsomme område. AG hørte en foretælling om en slæderejse sidste vin- ter ind til området. 12 raske hunde var spændt foran slæden, hvor der også lå et nyfødt barn. I bunden af Sermilik-fjorden blev hun- dede pludselig meget skræmte, og det lille barn begyndte at græde vold- somt. Hundende ville trods pisk ikke fortsætte, men tog halen mellem benene og skyndte sig tilbage med slæ- den i god behold. Forklaringen på denne hændelse skulle være, at disse indlandseskimoer er usynlige for alle, som er døbt. Hverken det lille barn eller de 12 hunde var døbte, og de kunne derfor i mod- sætning til de voksne hun- deslædekuske se disse store indlandseskimoer, som skræmte både hundene og barnet.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.