Atuagagdliutit - 14.10.1993, Side 16

76
Nr. 98 • 1993
GRØNLANDSPOSTEN
Sermillip kangerluani ser-
mersuaq pingasunik iigar-
tartoqarpoq, taamaammal-
lu aqqutikkuminaatsorsuul-
luni. Gustav Holm-ip 1884-
imiit 1894-imut ilisimasas-
sarsiornermini takuiitsoor-
simasaanik taqqamani ino-
qarnerluni? Tasiilami aali-
sartut piniartullu arfinit
akuersaarput, taakkkulu
ukiup tulliani eskimuutoq-
qanik nassaarniartussaap-
put.
Tre store gletchere bunder
ud i Serznilik-fjorden og gør
bunden af fjorden ganske
uvejsom. Bor der stadig folk
herinde, som Gustav Holm
overså i 1884 og 1894, og
som ingen siden har haft
kontakt med? En gruppe på
seks fiskere og fangere i Ta-
siilaq siger ja, og de tager ind
til området næste sommer
for at møde de glemte eski-
moer. (Grafik: Nissik).
Jubilæums-ekspedition i Ammassalik leder
efter glemte eskimoer i Sermilik-fj orden
Folk fra bygden Tiniteqilaaq har i bunden af Sermilik-fj orden set ukendte eskimoer, klædt i skind
AMMASSALIK - Overså
den danske søkaptajn Gu-
stav Holm en lille gruppe af
østgrønlandske eskimoer i
bunden af Sermilik-fjorden,
da han i 1884 og 1894 besøg-
te Ammassalik-distriktet og
kortlagde de mange boplad-
ser i området?
Har denne gruppe af eski-
moer overlevet til idag, uden
at have haft kontakt med de
øvrige beboere i området og
med den hvide mands så-
kaldte civilisation?
Spørger man folk i bygden
Tiniteqilaaq, som ligger tæt-
test på bunden af Sermilik-
fjorden, er svaret ja. Der er
massser af beretninger om
møder med ukendte folk i
området, som stadig går
klædt i skind, og som ikke
har haft kontakt med den
øvrige del af Ammassalik-di-
striktet i de seneste 100 år
år.
Spørger man en gruppe på
seks fiskere og fangere i Ta-
siilaq, som er i fuld gang
med at udruste en ekspedi-
tion til området til næste
sommer, er svaret også ja.
De mange beretninger og
gamle fortællinger om disse
ukendte og meget sky folk i
bunden af Sermilik-fjorden
er ikke ammestuesnak, men
håndgribelige kendsgernin-
ger om en lille stamme af de
engang så talrige østgrøn-
lændere, som Gustav Holm
og siden ham alle andre har
overset.
Ekspedition
Til juni udruster gruppen på
de seks mand en ekspedition
til Sermilik-fjorden for at
møde disse ukendte stam-
mefrænder for førte gang.
Der er tale om en jubilæ-
ums-ekspedition, som skal
være med til at markere 100
året for grundlæggelsen af
kolonien Ammassalik den
26. august 1894.
Finder de seks mænd en
lille gruppe af eskimoer, som
har overlevet de senste 100
år ved kanten af indlandsi-
sen uden kontakt med den
øvrige verden, vil det unæg-
teligt kaste et ekstra skær
over jubilæet.
Gruppen, der planlægger
jubilæums-ekspeditionen,
består af Moses Kuitse, Nu-
ka Utuaq, Gedion Qeqe,
Emmanuel Bajare, Åge Kri-
stiansen og Paulus Tauna-
jik.
Smukt område
- Der har i mange år verseret
historier om de glemte eski-
moer i bunden af Sermilik-
fjorden, siger en af deltager-
ne, den 41-årige Gedion Qe-
qe til AG. Fangere, især fra
Tiniteqilaaq, som har taget
op i fjorden, har set disse
mennesker, som går klædt i
skind og som jager med har-
pun. Hver gang fangerne
prøver at komme i kontakt
med de skindklædte folk,
forsvinder de i løb. Endnu
har ingen været så tæt på
dem, at de har kunnet tale
med dem eller på anden må-
de komme i forbindelse med
dem.
- Forleden sejlede jeg ind i
Sermilik-fjorden i min jolle
sammen med en af deltager-
ne i næste års ekspedition,
Emmanuel Bajare, fortæller
Gedion Qeqe. Jeg har lånt et
videokamera og filmede hele
området. Det er et utroligt
smukt område, men også et
meget uvejsomt område. I
bunden af Sermilik-fjorden
sender de tre store gletsche-
re Helheimgletscheren, Is-
gletscheren og Midgårds-
gletscheren kolossale
mængder is ud i fjorden, og
et kraftigt tidevand er med
til at gøre al sejlads umuligt.
Styrke
- Vi arbejder på at rejse til-
strækkelig med penge til at
chartre en af Grønlandsflys
helikoptere, så vi kan flyve
ind til bunden af Sermilik-
fjorden til juni, fortæller Ge-
dion Qeqe. Vi vil så prøve at
komme i kontakt med disse
folk og høre deres beretnin-
ger.
- Hvorfor tror du, at din
gruppe af fiskere og fangere
kan komme i kontakt med
disse glemte eskimoer, når
det er mislykkedes for alle
andre?
- Det er sky folk, men vi
tror fuldt og fast på, at de
eksisterer, siger Gedion Qe-
qe med overbevisning i
stemmen. Vi stoler på os
selv og tror, at vi har styrke
til at kunne mødes med dis-
se folk og vinde deres tillid.
Museet interesseret
En af dem, der nøje følger
Gedion Qeqe og hans kam-
meraters planlægning af en
jubilæums-ekspedition, er
lederen af Ammassalik Mu-
seum, Hans Chr. Vorting.
- Tror du på, at der bor
glemte folk i bunden af Ser-
milik-fjorden?
- Jeg vil ikke benægte, at
der bor folk derinde, som
endnu ikke er blevet »opda-
get«, siger Hans Chr. Vor-
ting til AG. Sandsynlighe-
den er ikke stor, men man
skal aldrig sige »aldrig«. In-
den jeg kom til Ammassalik
var jeg fem år i Botswana,
hvor den officielle holdning
var, at troldom og magi sim-
pelthen ikke eksisterer og
dermed er forbudt. Basta!
Så enkelt er det imidlertid
ikke, for folk i Botswana le-
ver fortsat i en verden, hvor
der skete mange uforklarli-
ge og sære ting. Og folks fo-
restillingsverden kan man
ikke regulere ved lov.
Registrering
- Uanset om der bor glemte
mennesker derinde eller ej,
er bunden af Sermilik-fj or-
den et utroligt interessant
område for en arkæolog, si-
ger Hans Chr. Vorting.
- Selvfølgelig har der boer
menesker derinde i tidernes
løb, og selvfølgelig kan vi
finde spor af disse menne-
skers bopladser og daglige
færden. Ålene det er nok til
at fange min interesse, og
jeg vil meget gerne tage med
ind i Sermilik-fjorden og re-
gistrere disse bopladser.
- Får du som museumsle-
der fortalt disse historier om
glemte mennesker?
- Der er folk, som har set
disse mennesker, men jeg
hører ikke rigtig disse for-
tællinger. Man skal nok ha-
ve været her i mange år og
vundet folks dybe fortrolig-
hed, før de åbner sig og for-
tæller om denne slags ople-
velser. Der er folk, som ople-
ver ting og undere, men i
1994 er det forbundet med
en vis blufærdighed at skul-
le tale om disse ting til andre
mennesker.
Dåben
AG har i Ammassalik talt
med lokale folk, som er over-
bevist om, at der bor menne-
sker i bunden af Sermilik-
fjorden. Nogle, som Gedion
Qeqe og hans fem kammera-
ter mener, at der er tale om
eskimoer, som Gustav Holm
overså for 100 år siden og
som stadig ikke har haft
kontakt med andre. Nogle
mener, at der er tale om ind-
landeskimoer, som bebor
dette uvejsomme område.
AG hørte en foretælling
om en slæderejse sidste vin-
ter ind til området. 12 raske
hunde var spændt foran
slæden, hvor der også lå et
nyfødt barn. I bunden af
Sermilik-fjorden blev hun-
dede pludselig meget
skræmte, og det lille barn
begyndte at græde vold-
somt. Hundende ville trods
pisk ikke fortsætte, men tog
halen mellem benene og
skyndte sig tilbage med slæ-
den i god behold.
Forklaringen på denne
hændelse skulle være, at
disse indlandseskimoer er
usynlige for alle, som er
døbt. Hverken det lille barn
eller de 12 hunde var døbte,
og de kunne derfor i mod-
sætning til de voksne hun-
deslædekuske se disse store
indlandseskimoer, som
skræmte både hundene og
barnet.