Atuagagdliutit - 09.11.1993, Blaðsíða 5

Nr. 105 • 1993
5
INUlAQATIGimUT AV1ISI
1861-imi tunngayilemeqartoq
Partiilersuulluni politikklmut
aningaasaqamikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Uathænqig af partipolitik
og økonomiske særinteresser
Naqltertetttlsoq
Udgiver__________
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grønla ndsposten
Industrivej 43,
Postbox 39,3900 Nuuk,
Tlf.: 210 83 Fax: 2 54 83
Slulersulsut
Bestyrelse
ArKalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Ib Kristiansen
Juaaka Lyberth
Hans Anthon Lynge
Jens Carsten Nielsen
Egon Sørensen
Silvana Mage Nielsen
AMattoqarfik
Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører),
Jacobine Oster
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Ataasinngorneq-tallimanngorneq/
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16.
Aaqqissuisuuneqarlik-
Chefredaktion;
Redaktion
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Aleqa Kleinschmidt (nuts.Aolk)
Larseeraq Nielsen (nuts./tolk)
Knud Josefsen (ass./fbt)
tlanngutasslortortaavut
Nanortalik: Klaus Jakobsen,
Qaqortoq: Lars Lundblad,
Narsaq: Johan Egede,
Paamiut Karl M. Josefsen
Maniitsoq: Søren Møller,
Slslmiut: Man asse Berthelsen,
Sivdlex
Kangaatslaq: Lone Madsen,
Aaslaat Oluf Ostemann,
Qaslgiannguit Søren Lange,
Qeqertarsuaq:Hans Peter Grønvold
Upemavik: Samuel II Mørch,
Knud II Kristiansen,
Qaanaaq: Søren Rasmussen,
Taslllaq: Simon Jørgensen,
Ittoqqormllt Jens Napaattoq,
Annoncet
Annoncer
Laila Bagge Hansen
(annoncechef).
TU. (009 299) 2 10 83
Fax: (009 299) 2 31 47
Telefontid: KI.09-12 og 13-16.
(Danmark: Kl. 13-16 og 17-20).
Svend Aage Svalberg
Tlf. (009-299) 2 50 46
Fax. (009-299) 2 50 47
Ullut tunnlusslfflssaq kingulleq:
Marlun. aviisimut: Talliman. nal. 10.
Sisiman. aviisimut: Ataasin. nal. 10.
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Fredag kl. 10.
Torsdagsavisen: Mandag kl. 10.
Piwrtøgaqwneq
Abonnement
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit pisiarinerini: kr. 15,
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement m/p.w. kr. 857,
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70.
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Sullartnnlttut
Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.),
Miki Larsen (Grafik),
Naqiterneqarfia
Laila Ramlau-Hansen (akis./ansv.)
Martha Labansen (adm.)
Kujataata naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Ntaatk
Reklame
Silvana Maqe Nielsen
Lis Stender
Box 929.3900 Nuuk
Fax 2 31 47
Vi laver et aktieselskab
Af Egon Sørensen
Det er blevet moderne at etablere aktieselskaber. Af og
til kan det virke som om selve det at lave et aktieselskab,
er løsningen på alle problemer.
KNI kom på aktier, Royal Greenland kom på aktier,
Boligsektoren skal på aktier, Det grønlandske Forlag
kom på aktier, Grønlandsfly har hele tiden været på
aktier og sådan kan man blive ved. Hvad med at lave
landstinget om til et aktieselskab?
Lad os lege med tanken, selvom den er absurd. Aktie-
selskabsformen er relativ gammel og gennemprøvet. Der
er en klar lovgivning på området, og spillereglerne er ens
i de fleste lande, så på tværs af landegrænserne ved man
stort set, hvem man handler med, når virksomheden
sætter et A/S bag ved navnet.
Hvad er det så for spilleregler og en lovgivning, der
gælder for et aktieselskab? De fremgår af aktieselskabs-
loven. Den slår for det første fast, at et aktieselskabs
formål er at tjene penge.
Dernæst slår aktieselskabsloven fast, at et aktiesel-
skab er det samme som en person. Det er vigtigt, for en
person kan man snakke med, skændes med, forfølge,
hvis han eller hun ikke betaler sine regninger og putte i
fængsel, hvis der begås noget kriminelt. Nu er et aktie-
selskab jo ikke en person, som man kan tage i hånden,
danse med eller kysse, så derfor skynder aktieselskabslo-
ven sig at tage afstand fra den slags formastelige tanker
ved at tilføje, at et aktieselskab er en juridisk person.
Det vil sige, at går der noget galt, kan man dømme
selskabet til at betale erstatning eller i grelle tilfælde kan
man putte direktøren eller bestyrelsen i spjældet. Det
sker typisk, hvis man snyder groft.
Langt hen ad vejen er reglerne omkring aktieselskaber
udarbejdet med henblik på at beskytte intetanende kre-
ditorer i god tro mod tab.
Så langt så godt. Et aktieselskab skal tjene penge, og
man må ikke snyde dem, man tjener penge på. Så falder
der brænde ned.
Ingerlatseqatigiiffiliorutta
ajomartorsiut aaqqissaaq!
Egon Sørensen-imit
Ingerlatseqatigiiffinnik pilersitsiortorneq aallunneqar-
torujussuanngorsimavoq. Ilaanneeriarluni soorlu inger-
latseqatigiiffimmik pilersitsinerinnaq ajornartorsiutinik
tamani aaqqiisinnaasartoq
KNI aktiaatileqatigiiffinngorpoq, Royal Greenland ak-
tiaatileqatigiiffinngorpoq, ineqarneq aktiaatileqatigiif-
finngortussaavoq, Atuagaateqarfik aktiaatileqatigiiffin-
ngorpoq, Grønlandsfly aktiaatileqatigiiffiujuaannarpoq,
sulilu allanik taagugaqarsinnaalluta. Soormi inatsisar-
tut aamma aktiaatileqatigiiffinngortikkutsigu?
Eqqumiikkaluaqisoq eqqarsaasersorfigilaariartigu.
Inatsisartut inatsisaat ersarilluinnartuupput, nunanilu
amerlanerusuni periaatsit assigiillutik, nunallu killeqar-
fii qaangerlugit suliffeqarfiit niuerfigisat aqqi A/S-imik
ilaqaraangata naluneqarneq ajorpoq suna niuerfigine-
qamersoq.
Ingerlatseqatigiiffiulliuku pineqaraangata periaatsit
suut inatsisillu suut atorneqartartut. Taakku ingerlat-
seqatigiiffiit pillugit inatsisini atuarneqarsinnaapput.
Aallaqqaammut erseqqissarneqartarpoq ingerlatseqati-
giiffiup aningaasarsiornissani siunertarigaa. Tullianillu
erseqqissarneqartarluni ingerlatseqatigiiffik ataasiin-
naasoq. Pingaaruteqarportaarlu inuk akiligassaminik
akiliiumanngippat imaluunniit ajortuliorsimatillugu
paarnaarussaatinniarlugu oqaloqatiginiagaq, akerliler-
sorniagaq, malersorniagarlu ilisarisimassallugu. Kisian-
nili ingerlatseqatigiiffik ataaseq inuunngilaq tasiorne-
qarsinnaasoq, qiteqatigineqarsinnaasoq kunissorneqar-
- så er det problem løst!
Egentlig ikke nogen dårlig rettesnor for et landsting. Så
ud fra den betragtning kunne landstinget sagtens om-
dannes til et aktieselskab.
Men der er en afgørende forskel på et aktieselskabs
aktivitet og den aktivitet, landstinget udøver. Et aktie-
selskab skal sælge sine produkter til kunderne, men det
er frivilligt for kunderne om de vil købe. Landstinget
udskriver skatter og pålægger borgerne afgifter, og det er
bestemt ikke frivilligt om borgerne vil betale. Et aktiesel-
skab må tilpasse sine omkostninger til de indtægter, det
kan opnå. Landstingets afholdelse af omkostninger er
helt uafhængige af dets skatte- og afgiftsindtægter. Der-
med er selvfølgeligt ikke sagt, at landstinget kan afholde
flere omkostninger, end der er indtægter til. Når kassen
er tom, er der ikke flere penge at betale med, og så
stopper festlighederne af sig selv.
Hvor et aktieselskab afholder omkostninger for at ska-
be indtægter, vil landstinget opkræve indtægter for at
være i stand til at afholde omkostninger, som er gjort til
genstand for en politisk vurdering.
Og godt er det, for hvordan ville det ellers gå med de
arbejdsløse, med sundhedsvæsenet, med uddannelsessy-
stemet, med kulturen og alt det andet, som ikke kan
sælges eller som kun et fåtal ville have råd til.
Og her er vi så ved sagens kerne. Hvilke aktiviteter
skal gennemføres i aktieselskabsform, og hvilke skal ik-
ke?
Hvis en ydelse eller et produkt kun skal være for dem,
der har råd til at betale, så er aktieselskabsformen veleg-
net.
Hvis en ydelse skal være for alle, uanset om de har råd
eller ej, men at de skal have retten til den, fordi de er
borgere i samfundet, så er det en offentlig opgave, som
naturligvis skal udføres med den samme effektivitet og
entusiasme, som pengeræset tvinger frem. Hvordan den
tilstand skabes, er en debat, som er værd at føre.
sinnaasorlu, taamaammallu ingerlatseqatigiiffiit pillugit
inatsimmi eqqarsaasersuutaasinnaasut taamaattut qi-
makkasuarneqarput, oqaatigineqarmammi ingerlatse-
qatigiiffik inuusoq inatsisinut tunngassuteqartoq.
Tamannalu imatut nassuiarneqarsinnaavoq; ajortoor-
toqarpat ingerlatseqatigiiffik taarsiisinneqarsinnaavoq
imaluunniit ajorluinnartoqartillugu direktøria siulersu-
isuiluunniit paarnaarunneqarsinnaallutik. Taamaatto-
qartarporlumi sakkortulluinnartumik unneqaserlutto-
qarsimatillugu.
Ingerlatseqatigiiffiit pillugit maleruagassat annersa-
rujussui sananeqartarput akiitsullit sianigisaqaratik up-
perluartut annaasaqarnissaannut illersorneqarnissaat
siunertaralugu.
Manna tikillugu suna tamarmi ajunngitsumik ingerla-
sinnaavoq. Ingerlatseqatigiiffik aningaasarsiortussaa-
voq, aammalu aningaasarsiorfigisat unneqqaserluttuli-
orfigineqartussaanngillat. Taamaattoqarpammi sakkor-
tuumik pisoqalissaaq.
Tamanna inatsisartunut maleruartissallugu ajunngi-
vippoq. Tamannalu aamma eqqarsaatigissagaanni inat-
sisartut ingerlatseqatigiiffinngortilluarneqarsinnaap-
put.
Kisiannili apeqqutaaginnassaaq ingerlatseqatigiiffiup
suliassaasa inatsisartullu suliassaasa assigiinnginneru-
jussui. Ingerlatseqatigiiffiup pilersitani sullitaminut tu-
nisinnaavai, kisiannnili tassani sullitat namminneq piu-
massusertik naapertorlugu piserusunnersut apeqqutaa-
sarpoq. Inatsisartut akileraarutinik aalajangiisarput in-
nuttallu akitsuutinik akilersuitittarlugit, taamaamm-
mallu innnuttat namminneq piumassusertik naapertor-
lugu akiliisinneqanngilluinnartarput. Ingerlatseqatigiif-
fiup aningaasartuutini iisertitarisartakkaminnut oqi-
maaqatigiissinniartariaqartarpaat. Karsi imaarukkaa-
ngat akiliutaasinnaasunik aningaasaataaruttarput, taa-
maalillunilu nuannaarniutit immineerlutik unittarlu-
tik.
Ingerlatseqatigiiffik isertitaqarniarluni aningaasar-
tuuteqartariaqartarpoq, kisiannnili inatsisartut ani-
ngaasartuuteqarniarlutik isertitassaminnik akiliisitsini-
artariaqartarlutik, tamakkulu politikkikkut naliliiner-
mut tunngaviliunneqartarput.
Tamannalu pitsaasuuvoq, tassami suliffissaaleqisut,
peqqinnissaqarfik, ilinniartitaaneq, kulturi allarpassuil-
lu tuniniarneqarsinnaanngitsut imaluunniit ikittuin-
narnit akilerneqarsinnaasut qanormita ingerlassagalua-
ramik.
Oqallisigineqartullu qitia aana. Suliat arlaat ingerlat-
seqatiiffittut ingerlanneqarsinnaappat, sorliillu inger-
lanneqarsinnaanngillat?
Sullissutigineqartoq imaluunniit tunisassiarineqar-
toq akissaliinnarnut tunngatinneqassatillugit ingerlat-
seqatigiifllit atorluarsinnaapput.
Sullissutigineqar torli
akissalinnut akissaqan-
ngikkaluartunulluunniit,
kisiannili inuiaqatigiinni
innuttaanertik peqqutiga-
lugu pisariaqartitsisumut,
tunngatinneqassappat su-
liaq pisortanit isumagine-
qartussaavoq, taannalu
aamma aningaasameer-
nersuup nassatarisaanik
soorunami peqqissaarullu-
gu kajungerilluarlugulu
ingerlanneqartussaavoq.
Qanoq tamanna pilersin-
neqarsinnaanersoq oqalli-
sigissallugu imminut aki-
lersinnaavoq.