Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 09.11.1993, Blaðsíða 5

Atuagagdliutit - 09.11.1993, Blaðsíða 5
Nr. 105 • 1993 5 INUlAQATIGimUT AV1ISI 1861-imi tunngayilemeqartoq Partiilersuulluni politikklmut aningaasaqamikkullu immikkut arlaannaanulluunniit atanngitsoq GRØNLANDS NATIONALE AVIS Grundlagt 1861 Uathænqig af partipolitik og økonomiske særinteresser Naqltertetttlsoq Udgiver__________ Suliffeqarfik imminut pigisoq: Den selvejende institution Atuagagdliutit/ Grønla ndsposten Industrivej 43, Postbox 39,3900 Nuuk, Tlf.: 210 83 Fax: 2 54 83 Slulersulsut Bestyrelse ArKalo Abeisen (siulittaasoq/formand) Agnethe Nielsen (siulittaasup tullia/næstform.) Ib Kristiansen Juaaka Lyberth Hans Anthon Lynge Jens Carsten Nielsen Egon Sørensen Silvana Mage Nielsen AMattoqarfik Administration Jan H. Nielsen (forretningsfører), Jacobine Oster Allaffiup ammasarfia/Kontortid: Ataasinngorneq-tallimanngorneq/ Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16. Aaqqissuisuuneqarlik- Chefredaktion; Redaktion Kurt Kristensen John Jakobsen Pouline Møller Aleqa Kleinschmidt (nuts.Aolk) Larseeraq Nielsen (nuts./tolk) Knud Josefsen (ass./fbt) tlanngutasslortortaavut Nanortalik: Klaus Jakobsen, Qaqortoq: Lars Lundblad, Narsaq: Johan Egede, Paamiut Karl M. Josefsen Maniitsoq: Søren Møller, Slslmiut: Man asse Berthelsen, Sivdlex Kangaatslaq: Lone Madsen, Aaslaat Oluf Ostemann, Qaslgiannguit Søren Lange, Qeqertarsuaq:Hans Peter Grønvold Upemavik: Samuel II Mørch, Knud II Kristiansen, Qaanaaq: Søren Rasmussen, Taslllaq: Simon Jørgensen, Ittoqqormllt Jens Napaattoq, Annoncet Annoncer Laila Bagge Hansen (annoncechef). TU. (009 299) 2 10 83 Fax: (009 299) 2 31 47 Telefontid: KI.09-12 og 13-16. (Danmark: Kl. 13-16 og 17-20). Svend Aage Svalberg Tlf. (009-299) 2 50 46 Fax. (009-299) 2 50 47 Ullut tunnlusslfflssaq kingulleq: Marlun. aviisimut: Talliman. nal. 10. Sisiman. aviisimut: Ataasin. nal. 10. Sidste indleveringsfrist for: Tirsdagsavisen: Fredag kl. 10. Torsdagsavisen: Mandag kl. 10. Piwrtøgaqwneq Abonnement Ukiup affaanut: kr. 675,- Ukiup affaanut Politiken Weekly ilanngullugu: kr. 857,- Ataasiakkaarlugit pisiarinerini: kr. 15, 1/2 årligt abonnement kr. 675,- 1/2 årligt abonnement m/p.w. kr. 857, Løssalgspris: kr. 15,- Giro 9 06 85 70. Nuna-Bank: 120-00-26973 Grønlandsbanken: 150-424-7 Sullartnnlttut Produktion David Petersen (Tekn. Dir.), Miki Larsen (Grafik), Naqiterneqarfia Laila Ramlau-Hansen (akis./ansv.) Martha Labansen (adm.) Kujataata naqiterivia/ Sydgrønlands Bogtrykkeri Ntaatk Reklame Silvana Maqe Nielsen Lis Stender Box 929.3900 Nuuk Fax 2 31 47 Vi laver et aktieselskab Af Egon Sørensen Det er blevet moderne at etablere aktieselskaber. Af og til kan det virke som om selve det at lave et aktieselskab, er løsningen på alle problemer. KNI kom på aktier, Royal Greenland kom på aktier, Boligsektoren skal på aktier, Det grønlandske Forlag kom på aktier, Grønlandsfly har hele tiden været på aktier og sådan kan man blive ved. Hvad med at lave landstinget om til et aktieselskab? Lad os lege med tanken, selvom den er absurd. Aktie- selskabsformen er relativ gammel og gennemprøvet. Der er en klar lovgivning på området, og spillereglerne er ens i de fleste lande, så på tværs af landegrænserne ved man stort set, hvem man handler med, når virksomheden sætter et A/S bag ved navnet. Hvad er det så for spilleregler og en lovgivning, der gælder for et aktieselskab? De fremgår af aktieselskabs- loven. Den slår for det første fast, at et aktieselskabs formål er at tjene penge. Dernæst slår aktieselskabsloven fast, at et aktiesel- skab er det samme som en person. Det er vigtigt, for en person kan man snakke med, skændes med, forfølge, hvis han eller hun ikke betaler sine regninger og putte i fængsel, hvis der begås noget kriminelt. Nu er et aktie- selskab jo ikke en person, som man kan tage i hånden, danse med eller kysse, så derfor skynder aktieselskabslo- ven sig at tage afstand fra den slags formastelige tanker ved at tilføje, at et aktieselskab er en juridisk person. Det vil sige, at går der noget galt, kan man dømme selskabet til at betale erstatning eller i grelle tilfælde kan man putte direktøren eller bestyrelsen i spjældet. Det sker typisk, hvis man snyder groft. Langt hen ad vejen er reglerne omkring aktieselskaber udarbejdet med henblik på at beskytte intetanende kre- ditorer i god tro mod tab. Så langt så godt. Et aktieselskab skal tjene penge, og man må ikke snyde dem, man tjener penge på. Så falder der brænde ned. Ingerlatseqatigiiffiliorutta ajomartorsiut aaqqissaaq! Egon Sørensen-imit Ingerlatseqatigiiffinnik pilersitsiortorneq aallunneqar- torujussuanngorsimavoq. Ilaanneeriarluni soorlu inger- latseqatigiiffimmik pilersitsinerinnaq ajornartorsiutinik tamani aaqqiisinnaasartoq KNI aktiaatileqatigiiffinngorpoq, Royal Greenland ak- tiaatileqatigiiffinngorpoq, ineqarneq aktiaatileqatigiif- finngortussaavoq, Atuagaateqarfik aktiaatileqatigiiffin- ngorpoq, Grønlandsfly aktiaatileqatigiiffiujuaannarpoq, sulilu allanik taagugaqarsinnaalluta. Soormi inatsisar- tut aamma aktiaatileqatigiiffinngortikkutsigu? Eqqumiikkaluaqisoq eqqarsaasersorfigilaariartigu. Inatsisartut inatsisaat ersarilluinnartuupput, nunanilu amerlanerusuni periaatsit assigiillutik, nunallu killeqar- fii qaangerlugit suliffeqarfiit niuerfigisat aqqi A/S-imik ilaqaraangata naluneqarneq ajorpoq suna niuerfigine- qamersoq. Ingerlatseqatigiiffiulliuku pineqaraangata periaatsit suut inatsisillu suut atorneqartartut. Taakku ingerlat- seqatigiiffiit pillugit inatsisini atuarneqarsinnaapput. Aallaqqaammut erseqqissarneqartarpoq ingerlatseqati- giiffiup aningaasarsiornissani siunertarigaa. Tullianillu erseqqissarneqartarluni ingerlatseqatigiiffik ataasiin- naasoq. Pingaaruteqarportaarlu inuk akiligassaminik akiliiumanngippat imaluunniit ajortuliorsimatillugu paarnaarussaatinniarlugu oqaloqatiginiagaq, akerliler- sorniagaq, malersorniagarlu ilisarisimassallugu. Kisian- nili ingerlatseqatigiiffik ataaseq inuunngilaq tasiorne- qarsinnaasoq, qiteqatigineqarsinnaasoq kunissorneqar- - så er det problem løst! Egentlig ikke nogen dårlig rettesnor for et landsting. Så ud fra den betragtning kunne landstinget sagtens om- dannes til et aktieselskab. Men der er en afgørende forskel på et aktieselskabs aktivitet og den aktivitet, landstinget udøver. Et aktie- selskab skal sælge sine produkter til kunderne, men det er frivilligt for kunderne om de vil købe. Landstinget udskriver skatter og pålægger borgerne afgifter, og det er bestemt ikke frivilligt om borgerne vil betale. Et aktiesel- skab må tilpasse sine omkostninger til de indtægter, det kan opnå. Landstingets afholdelse af omkostninger er helt uafhængige af dets skatte- og afgiftsindtægter. Der- med er selvfølgeligt ikke sagt, at landstinget kan afholde flere omkostninger, end der er indtægter til. Når kassen er tom, er der ikke flere penge at betale med, og så stopper festlighederne af sig selv. Hvor et aktieselskab afholder omkostninger for at ska- be indtægter, vil landstinget opkræve indtægter for at være i stand til at afholde omkostninger, som er gjort til genstand for en politisk vurdering. Og godt er det, for hvordan ville det ellers gå med de arbejdsløse, med sundhedsvæsenet, med uddannelsessy- stemet, med kulturen og alt det andet, som ikke kan sælges eller som kun et fåtal ville have råd til. Og her er vi så ved sagens kerne. Hvilke aktiviteter skal gennemføres i aktieselskabsform, og hvilke skal ik- ke? Hvis en ydelse eller et produkt kun skal være for dem, der har råd til at betale, så er aktieselskabsformen veleg- net. Hvis en ydelse skal være for alle, uanset om de har råd eller ej, men at de skal have retten til den, fordi de er borgere i samfundet, så er det en offentlig opgave, som naturligvis skal udføres med den samme effektivitet og entusiasme, som pengeræset tvinger frem. Hvordan den tilstand skabes, er en debat, som er værd at føre. sinnaasorlu, taamaammallu ingerlatseqatigiiffiit pillugit inatsimmi eqqarsaasersuutaasinnaasut taamaattut qi- makkasuarneqarput, oqaatigineqarmammi ingerlatse- qatigiiffik inuusoq inatsisinut tunngassuteqartoq. Tamannalu imatut nassuiarneqarsinnaavoq; ajortoor- toqarpat ingerlatseqatigiiffik taarsiisinneqarsinnaavoq imaluunniit ajorluinnartoqartillugu direktøria siulersu- isuiluunniit paarnaarunneqarsinnaallutik. Taamaatto- qartarporlumi sakkortulluinnartumik unneqaserlutto- qarsimatillugu. Ingerlatseqatigiiffiit pillugit maleruagassat annersa- rujussui sananeqartarput akiitsullit sianigisaqaratik up- perluartut annaasaqarnissaannut illersorneqarnissaat siunertaralugu. Manna tikillugu suna tamarmi ajunngitsumik ingerla- sinnaavoq. Ingerlatseqatigiiffik aningaasarsiortussaa- voq, aammalu aningaasarsiorfigisat unneqqaserluttuli- orfigineqartussaanngillat. Taamaattoqarpammi sakkor- tuumik pisoqalissaaq. Tamanna inatsisartunut maleruartissallugu ajunngi- vippoq. Tamannalu aamma eqqarsaatigissagaanni inat- sisartut ingerlatseqatigiiffinngortilluarneqarsinnaap- put. Kisiannili apeqqutaaginnassaaq ingerlatseqatigiiffiup suliassaasa inatsisartullu suliassaasa assigiinnginneru- jussui. Ingerlatseqatigiiffiup pilersitani sullitaminut tu- nisinnaavai, kisiannnili tassani sullitat namminneq piu- massusertik naapertorlugu piserusunnersut apeqqutaa- sarpoq. Inatsisartut akileraarutinik aalajangiisarput in- nuttallu akitsuutinik akilersuitittarlugit, taamaamm- mallu innnuttat namminneq piumassusertik naapertor- lugu akiliisinneqanngilluinnartarput. Ingerlatseqatigiif- fiup aningaasartuutini iisertitarisartakkaminnut oqi- maaqatigiissinniartariaqartarpaat. Karsi imaarukkaa- ngat akiliutaasinnaasunik aningaasaataaruttarput, taa- maalillunilu nuannaarniutit immineerlutik unittarlu- tik. Ingerlatseqatigiiffik isertitaqarniarluni aningaasar- tuuteqartariaqartarpoq, kisiannnili inatsisartut ani- ngaasartuuteqarniarlutik isertitassaminnik akiliisitsini- artariaqartarlutik, tamakkulu politikkikkut naliliiner- mut tunngaviliunneqartarput. Tamannalu pitsaasuuvoq, tassami suliffissaaleqisut, peqqinnissaqarfik, ilinniartitaaneq, kulturi allarpassuil- lu tuniniarneqarsinnaanngitsut imaluunniit ikittuin- narnit akilerneqarsinnaasut qanormita ingerlassagalua- ramik. Oqallisigineqartullu qitia aana. Suliat arlaat ingerlat- seqatiiffittut ingerlanneqarsinnaappat, sorliillu inger- lanneqarsinnaanngillat? Sullissutigineqartoq imaluunniit tunisassiarineqar- toq akissaliinnarnut tunngatinneqassatillugit ingerlat- seqatigiifllit atorluarsinnaapput. Sullissutigineqar torli akissalinnut akissaqan- ngikkaluartunulluunniit, kisiannili inuiaqatigiinni innuttaanertik peqqutiga- lugu pisariaqartitsisumut, tunngatinneqassappat su- liaq pisortanit isumagine- qartussaavoq, taannalu aamma aningaasameer- nersuup nassatarisaanik soorunami peqqissaarullu- gu kajungerilluarlugulu ingerlanneqartussaavoq. Qanoq tamanna pilersin- neqarsinnaanersoq oqalli- sigissallugu imminut aki- lersinnaavoq.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.