Atuagagdliutit - 09.11.1993, Blaðsíða 14

Nr. 105 • 1993

GRØNLANDSPOSTEN
Peqqinnissamut Avatangiisimullu naalakkersuisoq, Ove Rosing Olsen, (saamerleq) Qeqer-
tarsuatsiaani ikuallaavissaq misilinneqarmat najuuppoq.
Landsstyremedlem for sundhed og miljø, Ove Rosing Olsen (til venstre), så under forsøget
i Qeqertarsuatsiaat det ny forbrændingsanlæg til bygderne i funktion. (Ass./Foto: Knud
Josefsen)
Aningaasat »asiusinnaasut«
Kommuneqarfiit ikuallaaviliomissanut 1994-imi
aningaasassaqanngillat
NUUK(KB) - Aappaagu in-
atsisartut aningaasanut in-
atsisaanni aningaasat 5 mio.
kr.-nit nunaqarfinni ikual-
laaviliornissanut immikko-
ortinneqarsimapput. Anin-
gaasat taakku ilaat kommu-
neqarfinnut ingerlateqqin-
neqarpata naalakkersuisut
piumasaraat, ikuallaavi-
liortsitsinermi kommune-
qarfiit aningaasaleeqataa-
nissaat
Kommunilli akissaqann-
gillat. Kommunit karsii
imaarussimapput taakkua-
lu ingerlanneqamerannut
akissaqaratik. Tamanna na-
lunarunnaarpoq qanittuk-
kut borgmesterip ataatsi-
miinneranni - kommunit
siumut missingersersuutis-
saat isumaqatigiinniutigi-
neqannginneranni, KANU-
KOKA-mi direktøri Hans
Erik Ficher oqarpoq.
Taammaammat taassu-
ma Peqqinnissamut Ava-
tangiisinullu Pisortaqarfim-
mik isumaqatiginninniar-
nissami aallavigiumavaa
kommuneqarfinnit anin-
gaasartuutaanngitsumik
aningaasaleeriaatsimik nas-
saamissaq. Taamaatto-
qanngippammi aningaasat
taakku 5 mio. kr.-nik 1994-
mi atorneqaratik »asiuin-
nassapput«.
Aningaasat issittumut
- Kommuneqarfinni s an aar-
tornermut pilersaarutit ai-
lat landskarsimik tamakkii-
sumik akilemeqassapput,
pinngortitamullu innaarlit-
saaliniarnerup nalaani
landskarsi ikuallaaviliorni-
arnernut akileeratarsinnaa-
voq. Taama isumaqarpoq
Hans Erik Fischer.
Taassuma siunnersuuti-
gaa qallunaat avatanngiisi-
nut ministeriata Svend Au-
ken-ip, ungasinngitsukkut
issittumi avatangiisit pillu-
git ataatsimeersuarnermi
peqataasup, issittup innar-
lerneqannginnissaanut an-
ingaasaliissutaata ilaanik
nunarput piumasaqartaria-
qartoq.
Naalakkersuisut nuna-
qarfinni tamani ikuallaavi-
liorniarnerat, illoqarfinnilu
annerusunik ikuallaavilior-
niarnerat kommunillu in-
gerlataannik oliakoorfilior-
niarnerat, KANOKUKA-p,
ullumikkut aningaasarlior-
neq eqqarsaatigalugu, piler-
saarutit taakkua piviusor-
siunngitsutut isigai.
- Aningaasanilli tunineqa-
rutta taakkua soorunalimi
pilersinneqarsinnaapput,
Hans Fischer oqarpoq.
Isumaqatigiinngittoqas-
sasimavoq
Peqqinnissamut Avatangii-
sinullu Pisortaqarfiup KA-
NUKOKA-llu isumaqati-
giinniarnerat aatsaat aallar-
teruttorput, nunaqarfinnilu
ikuallaavissanut aningaa-
sartuutissat suli isumaqati-
giinniutigalugit aallartissi-
manatik.
Ikuallaavik ataaseq
300.000,00 kr.-nit missaa-
nik akeqassaaq. Nuummi
llulissanilu ikuallaaviit ilu-
atsitsiviulluareersimapput.
Nunaqarfinni tamani ikual-
laaviliortoqassappat 15 mio.
kr.-nit missaanik akeqas-
sapput. Illutassanikpiareer-
simasunik peqartoqariinn-
gippat taakkua sananerat
aamma immikkut akeqas-
sapput. Soorunalimi aamma
sulisut akissarsiassaat eq-
qarsaatigineqassapput.
Peqqinnissamut Avatan-
giisinullu Pisortaqarfimmi
allaffimi pisortap Karen
Stjernholm-ip ikuallaavi-
liornissanut aningaasaliis-
sutissat tamakkiisut saq-
qummiukkusunngilai. Iku-
allaavimmut illutaliornis-
saq illutaliunnginnissar-
luunnit apeqqutaatillugu
sumiifilmmiit sumiiffim-
mut aningaasartuu tissat as-
sigiinngisitaartupilussuu-
sussaammata.
Miljøpenge kan samle støv
Kommunerne har ingen penge til nye miljø-tiltag i 1994
NUUK(KB) - Fem millioner
kroner er sat af på næste års
finanslov som tilskud til in-
vestering i forbrændingsan-
læg i bygderne. Landssty-
rets betingelse for at kom-
muner får del i pengene er,
at kommunerne selv kom-
mer til lommerne og bidra-
ger med en del af udgifterne
til de nyudviklede forbræn-
dingsanlæg, der er specielt
tilpasset grønlandske for-
hold.
Men det er kommunerne
generelt slet ikke indstillet
på.
- Kommunernes penge-
kasser er stort set tomme og
kan ikke bære udgifter på
dette område. Det var mel-
dingen fra borgmestrene
ved et møde mellem kom-
munerne for nylig forud for
de kommunale budgetfor-
handlinger, siger direktør
for kommuneforeningen
KANUKOKA, Hans Erik
Fischer.
Derfor er hans udgangs-
punkt i forhandlingerne
med Direktoratet for Sund-
hed og Miljø, at der skal fin-
des en finansieringsform,
som ikke koster kommuner-
ne penge. Ellers kan de fem
millioner kroner komme til
at samle støv i 1994.
Penge til arktisk miljø
- Andre anlægsinvesteringer
i kommunerne er finansie-
ret 100 procent fra centralt
hold, og det kan også blive
konsekvensen af de nye mil-
jøtiltag, mener Hans Erik
Fischer.
Han foreslår, at Grønland
søger at sikre sig en stor del
af de cirka 12 millioner kro-
ner, den danske miljømini-
ster Svend Auken havde
med til miljøinvesteringer i
hele det arktiske område
ved den nyligt afholdte mil-
jøkonference.
I betragtning af kommu-
nernes økonomiske trængs-
ler finder KANUKOKA
Landsstyrets planer om for-
brændingsanlæg i hver ene-
ste bygd, større forbræn-
dingsanlæg til byerne og
kommunale anlæg til be-
handling af spildolie rigeligt
forkromede i forhold til de
faktiske økonomiske for-
hold.
- Men hvis pengene følger
med, kan alt selvfølgelig la-
de sig gøre, siger Hans Erik
Fischer.
Slagsmål i vente
Forhandlingerne mellem
Direktoratet for Sundhed og
Miljø °g kommunerne er
kun netop indledt, og slags-
målet om, hvor stor andel af
udgifterne til bygdernes for-
brændingsanlæg henholds-
vis landskassen og kommu-
nerne skal bidrage med, har
parterne endnu til gode.
Anlægget, der har været
prøvet med stor succes i Ilu-
lissat og Nuuk kommuner,
koster cirka 300.000 kroner
inklusive installation.
Altså alene omkring 15
millioner kroner for selve
anlæggene, hvis de skal
etableres i samtlige 50 byg-
der. Dertil kommer udgifter
til en mindre hal eller anden
form for overdækning, hvis
man ikke er så heldig at ha-
ve en anvendelig bygning
stående ledig. Endelig skal
driftspersonale lønnes.
Kontorchef i miljøafdelin-
gen i Direktoratet for Sund-
hed og Miljø, Karen Stjern-
holm, afviser, at en samlet
pris for investeringer i for-
brændingsanlæggene kan
opgives. Udgifterne vil vari-
ere kraftigt fra sted til sted,
afhængigt af om der er be-
hov for at opføre overdæk-
ning eller ej.
Kommuneqarfiit aningaasarlioqaat ikiuallaaviliornissaminnullu akissaqaratik.
Komm unerne klager over lommesmerter og har smækket låget i for pengekassen til de nye
miljøin vesteringer.