Atuagagdliutit - 23.11.1993, Blaðsíða 2

2 • November 1993
b-ol-i-gen
Grønland får
et boligselskab
Landsstyreformanden har talt med kommunerne om
etablering af et landsdækkende boligselskab
Inissiaatit attartortittakkat ingerlanneqarneri as erfalla tsa aliorn eqarn er il u tassaapput ul-
lumikkut aaqqissuussinermi ajornartorsiutaanerpaasut. Inissiaatileqatigiiffiliornikkut
inissianik attartortittakkanik ulluinnarni ingerlatsinnerup aserfallatsaaliuinerulllu pitsaa-
sumik pilersaarusiorluakkamillu ingerlanneqarnissaat qulakkiissavarput, Lars Emil Jo-
hansen isumaqarpoq.
Drift og vedligeholdelse af udlejningsboligerne er det område, hvor problemerne i det
nuværende system har været mest påtrængende. Med boligselskabet sikrer vi, at der sker
en god og systematisk planlægning af den daglige drift ogi vedligeholdelsen af udlejningsbo-
ligerne, mener Lars Emil Johansen. (Ass./Foto: Knud José fsen)
På landstingets efterårs-
samling blev det beslutet, at
der fra 1. januar vil blive
etableret et landsdækkende
boligselskab. Selskabet
kommer til at hedde A/S Bo-
ligselskabet INI.
Før drøftelserne om det
landsdækkende boligsel-
skab i landstinget, var der
livlig debat fra kommuner-
nes side. Kommunerne øn-
skede beslutningen om et
landsdækkende boligsels-
skab udskudt i et år, da
kommunerne ikke var helt
sikre på at have fået besva-
ret alle de spørgsmål de ger-
ne ville have besvaret. Efter
en hektisk debat blev kom-
munerne af landsstyret
overbevist om, at tidspunk-
tet for et landsdækkende bo-
ligselskab var inde.
Alle borgmestre og kom-
munaldirektørere har været
samlet i Aalborg, hvor de
blandt andre fik besøg af
landsstyreformand, Lars
Emil Johansen, som brugte
en del af sin taletid til at for-
klare kommunerne om det
landsdækkende boligsel-
skab.
Her er en væsentlig del af
Lars Emil Johansens tale
om boligselskabet:
1994
1994 vil blive brugt til at sø-,
sætte selskabet og få alle
praktiske forhold på plads,
blandt andet med etablering
af hovedkontor og filialkon-
torer. Boligselskabet vil der-
efter fra 1. januar 1995 reelt
være klar til at tage fat på
opgaverne.
Det overordnede formål
med et landsdækkende bo-
ligselskab er at få rationali-
seret den store og - efter min
opfattelse - unødvendigt dy-
re boligadministration, som
vi har i dag.
Den væsentligste årsag
hertil er, at et fælles bolig-
selskab i sammenligning
med den nuværende kom-
muneopdelte struktur vil
kunne opnå en række væ-
sentlige anlægs- og drifts-
mæssige fordele - stordrifts-
fordele, som samlet vil med-
føre bedre ressourceudnyt-
telse.
Drift og vedligeholdelse af
udlejningsboligerne er det
område, hvor problemerne i
det nuværende system har
været mest påtrængende.
Med boligselskabet sikrer vi,
at der sker en god og syste-
matisk planlægning af den
daglige drift og i vedligehol-
delsen af udlejningsboliger-
ne.
Bedre kvalitet
Hertil kommer, at vi med
overgangen til et professio-
nelt selskab, får en bedre
kvalitet i opgaveløsningen
på boligområdet. Firkantet
sagt kan vi simpelthen reg-
ne med et kvalitetsløft i både
de administrative, økonomi-
ske og tekniske forhold på
boligområdet.
Med en enhedsorganisa-
tion som boligselskabet vil
løsningen af de enekelte op-
gaver på boligområdet kun-
ne vurderes i en helhed.
Dermed bliver overskuelig-
heden større, og prioriterin-
gen af opgaverne vil være
lettere i og med, at beslut-
ningerne træffes ét sted. Bo-
ligselskabet bliver dermed
også en garanti for, at der
sker en bedre - og set for lan-
det som helhed - mere ratio-
nel planlægning.
Samtidig vil boligselska-
bet sikre en ensartet admi-
nistration, sådan at alle bo-
liglejere i landet er sikret
den samme høje kvalitet på
boligområdet.
Den samlede boligmasse -
det vil sige hjemmestyreeje-
de og de kommunalt ejede
udlejningsboliger - repræ-
senterer i dag en værdi på
cirka 10 milliarder kroner.
Alene på grund af værdi-
en for vort samfund, er det
derfor af afgørende betyd-
ning, at der løbende sker
den nødvendige vedligehol-
delse af boligmassen.
Udlejningsboliger
Lader vi boligerne gå til i
mangel på vedligeholdelse
påfører vi os selv store udgif-
ter senere, når landskassen -
og dermed altså os alle sam-
men - vil være nødt til at
genopføre de boliger, som
den manglende vedligehol-
delse har gjort ubeboelige.
Hjemmestyret ejer i dag
cirka 7.250 udlejningsboli-
ger. Siden hjemmestyret
overtog boligområdet i 1987,
har vi anvendt 730 millioner
kroner til vedligeholdelse og
forbedringer.
Det svarer til, at der for
hver eneste af hjemmesty-
rets udlejningsboliger i pe-
rioden 1987-1993 i gennem-
snit er anvendt cirka
100.000 kroner.
Hvor meget kommunerne
har anvendt til vedligehol-
delsen og forbedring af de
cirka 3.600 kommunalt eje-
de udlejningsboliger, findes
der mig bekendt ikke nogen
opgørelse over.
Men som det fremgår af
udgifterne alene for hjem-
mestyets boliger, er der tale
om mange penge. Og beløbet
vil helt sikkert ikke blive
mindre i de kommende år,
hvis ikke vi griber ind nu og
sikrer en bedre udnyttelse af
vores fælles ressourcer.
Rationalisering
Dannelsen af boligselskabet
vil altså give en række ratio-
naliseringsgevinster for bå-
de kommunerne og hjemme-
styret. Det vil betyde en
mærkbar reduktion af kom-
munernes administrations-
udgifter, blandt andet fordi
en del af kommunernes per-
sonale på boligområdet
overføres til boligselskabet.
I erkendelse heraf vil der
fra 1995 ske reduktion af
hjemmestyrets bloktilskud
tU kommunerne, som tilgo-
deser behovet for en gradvis
tilpasning i kommunerne.
Boligselskabets hovedop-
gave bliver som sagt at vare-
tage administrationen og
driften af de offentlige udlej-
ningsboliger. Dermed skal
boligselskabet altså ikke eje
de boliger, som selskabet ad-
ministerer.
Ejerskabet forbliver - på
samme måde som nu - hos
kommunerne og hjemme-
styret.
I lovgivningen om bolig-
selskabet fremgår det, at
selskabet skal drives på et
forretningsmæssigt grund-
lag. Det betyder ikke, at bo-
ligselskabet nu skal til at tje-
ne penge på driften af udlej-
ningsboligerne, men sim-
pelthen, at selskabets om-
kostninger skal holdes nede.
Landstinget
Boligselskabet skal til en-
hver tid administrere efter
de regler for udlejning, der
fastsættes af landstinget.
Det bliver altså fortsat
landstinget, der fastsætter
principperne for huslejebe-
regningen i de offentlige ud-
lejningsboliger.
Boligselskabet skal desu-
den fungere som bygherre
ved nybyggeri og ved reno-
vering af boliger for de mid-
ler, som hjemmestyret bevil-
ger på finansloven.
Herudover er det hensig-
ten, at boligselskabet skal
varetage administrationen
af boligstøtteområdet. Dette
vil ske på hjemmesstyrets
vegne og dermed akkurat
som i dag, det vil sige ligele-
des efter de regler, der fast-
sættes af landstinget.
Endelig er det muligt for
boligselskabet at indgå afta-
ler med andre boligejere om
administrationen af deres
boliger.
På alle måder er det altså
helt frivilligt, om den enkel-
te kommune vil lade bolig-
selskabet varetage admini-
strationen og driften af
kommunens egne udlej-
ningsboliger.
Håb
Det er naturligvis landssty-
rets håb, at kommunerne i
stor udstrækning vil vælge
at lade deres boliger admini-
strere af selskabet allerede
fra 1995. Det vil gavne os al-
le. Jeg mener ikke, at vi -
hverken som ansvarlige po-
litikere eller som samfund i
økonomisk krise - har råd til
at lade være med at benytte
de store besparelsesmulig-
heder, som boligselskabet
medfører. Men som sagt, er
dette et helt frit valg.
Rent praktisk vil inddra-
gelsen af kommunerne ske
gennem forhandlinger med
den enkelte kommune, hvil-
ket vi fra hjemmestyrets si-
de vil tage skridt til i den
allernærmeste fremtid. Det
er meningen, at forhandlin-
gerne skal være gennemført
inden den 1. juni 1994. Det
er i den forbindendelse af-
talt, at KANUKOKA delta-
ger i forhandlingerne sam-
men med de enkelte kom-
muner.
Lars Emil Johansen slut-
tede denne del af sin tale af
med at ønske, at kommu-
nerne åbent og positivt vil gå
ind i de forhandlinger, der
indledes om kommunernes
deltagelse i boligselskabet.
Superbyg
Besøg din lokalbutik og følg med
i de mange forandringer der allerede
har fundet sted og de mange nye tiltag
der vil finde sted i den kommende tid.
Vi holder åbent: Mandag - fredag: 07.00 -17.00
Lørdage : 08.00 -12.00
Velkommen!
Superbyg Kalaallit Nunaat a/s
Qaqortoq
Box 339
3920 Qaqorotq
Telefax 3 7815
Telefon 3 78 33
Nuuk
Box 140
3900 Nuuk
Telefax 2 4015
Telefon 2 55 33
Sisimiut
Box 469
3911 Sisimiut
Telefax 159 15
Telefon 14136
Aasiaat
Box 99
3950 Aasiaat
Telefax 4 19 15
Telefon 4 18 33
llulissat
Box 507
3952 llulissat
Telefax 4 40 15
Telefon 4 38 33
EL
VAND
VARME
VENTILATION
SANITET
ISOLERING
AUTORISERET
WS & ELINSTALLATØR
GRØNLANDS
WS & EL A/S
TLF. 2 58 33 2 52 74
TELELFAX 2 41 60 - BOX 237