Atuagagdliutit - 23.11.1993, Blaðsíða 8

8 ■ November 1993
- Kalaallit Nunaanni taarsigassarsiat amerlasuut piffissami
sivikitsumi akilersugassaasarmata allanngortitsinissaq im-
minut akilersinnaanngilaq, Grønlandsbankip Nuummi im-
mikkoortortaani aqutsisoq Peter Petersen oqarpoq. Taanna
isumaqarpoq kreditforeningit pisariaqartinneqartumit mi-
anersornerujussuusut.
Taarsigassarsianik allan-
ngortitsinermi iluanaaru-
taasinnaasut erniat appari-
artornerat pissutigalugu
Danmarkimi Kalaallit Nu-
naanninngarnit annertune-
rujussuuvoq. Tamatumun-
nga peqqutaavoq taarsigas-
sarsisitsisarfiit Danmarki-
mi taarsigassarsiumaneru-
sarsim anerat.
Tamaani Kalaallit Nu-
naanni taarsigassarsiarpas-
suit sivikippaUaamik akiler-
sugassaasarmata allanngor-
titsinissaq imminut akiler-
sinnaanngilaq, Nuna Bank-
ip Nuummi immikkoortor-
taani aqutsisoq, Peter Pe-
tersen oqarpoq.
Danmarkimi taarsigas-
sarsiallit taarsigassarsia-
minnik allanngortitsinermi-
nut atatillugu amerlasuut
taarsigassarsiaminnut pif-
fissaq akilersuiffissartik
marloriaatinngortissima-
vaat, ilaatigut ukiut 30-in-
ngorlugit, kisiannili Kalaal-
lit Nunaanni kreditforeni-
nginut taarsigassarsisima-
sut taamatut pitsaatigisu-
mik pineqanngillat. Taakku
akilersuinissaasa sivitsor-
nissaat kreditforening-it tu-
ngaanniit piumaneqarsi-
manngilaq.
- Isumaga malillugu al-
laanngivippoq nunat altan-
tikup avannaaniittut kredit-
foreninginiit tatigineqan-
ngitsut. Uangalu isumaqar-
punga Savalimmiuni ani-
ngaasaqarnerup ajalusoor-
nerata kingorna Kalaallit
Nunaannut isumaat sun-
nerneqarsimasoq, aammalu
iriaqartitsineq sinnerlu-
kreditforeningit mianer-
pallaalersimasut, Peter
i oqarpoq.
Politikki
ajunnginnerusoq
- Oqartoqarsinnaavoq kre-
ditforeningit Kalaallit Nu-
naannut aningaasaqarner-
mut politikkimik taamaat-
tumik ingerlatsinerat ajun-
nginnerusoq - aammattaaq
sullitanut. Piffissap akiler-
suiffiusussap marloriaatin-
ngorneqarneratigut taarsi-
gassarsiaq akisunerulersus-
saavoq, Peter Petersen
oqarpoq.
- Kisiannili isumaqarpu-
nga mianersorpallaaiersi-
masut, ilassutigalugu oqaq-
qippoq.
Grønlandsbankip sullita-
nut namminersortunut im-
mikkoortortaani souschefi-
ullunilu fuldmægtigiusup
Carin Westphal-ip Peter Pe-
tersen ilaatigut isumaqati-
gaa.
- Sullitakka eqqarsaatigi-
leraagakkit isumaqalertar-
punga piffissap akilersuiffi-
gisassaasa sivitsorneqan-
nginnera pissusissamisuun-
ngitsoq. Tamaani taarsigas-
sarsiat nalinginnaasumik
ukiut qulit ingerlanerini
taarsersorneqartarput, kre-
ditforeningillu politikkiat
Kalaallit Nunaanni taarsi-
gassarsianik allannguinis-
samut killileeqataasuuvoq.
Tamatumalu nassatarisaa-
nik erniallu apparnerinut
atatillugu taarsigassarsia-
nik allanngortitsinermi
Danmarkimi iluanaartoqar-
sinnaanerulerpoq, Carin
Westphal oqarpoq.
Kreditforeningit Dan-
markimi Kalaallillu Nu-
naanni politikkiisa assigiin-
ngissutaat piffissami akiler-
suiffisamiiginnanngilaq.
Kalaallit Nunaanni taarsi-
gassarsiallit nikinnerini
annerpaamik naatsorsuuti-
gineqarsinnaasarpoq pigi-
sap nalingata 70 procentiin-
naanik peqalernissaq, naak
Danmarkimi akuttunngit-
sumik 80 procentiusaralu-
artoq. Danmarkimilu pigi-
sat akiitsoqarfiunngitsut
qularnaveeqqusiunneqar-
sinnaagaluartut Kalaallit
Nunaanni taamaaliortoqar-
sinnaanngilaq. Tamatuma
saniatigut akilersuutip
annertussusia - tassa akiler-
suut kreditforeningip
annaasaqaatigisinnaasaan-
nut matussutigineqartus-
saq - Kalaallit Nunaanni
Danmarkimi akiliutigine-
qartartup marloriaatigisar-
paa, Carin Westphal erseq-
qissaavoq.
- Kisiannili Savalimmiuni
pingasoriaataammat taku-
sinnaavarput kreditforeni-
ngit Kalaallit Nunaannut
Savalimmiunullu isiginnin-
nerat assigiinngissuteqar-
toq, Carin Westphal oqar-
poq.
- Mange lån i Grønland har for kort løbetid til at en omlæg-
ning kan betale sig, siger bestyrer i Grønlandsbankens
Nuuk afdeling, Peter Petersen. Han synes, kreditforenin-
gerne er mere forsigtige end nødvendigt. (Ass./Foto: Loui-
se-Inger Lyberth)
Aningaaseriviit sulhtamin-
nut Kalaallit Nunaanni
taarsigassarsianik allan-
ngortitsinermi iluanaarute-
qalaarsinnaanerat pillugu
paasiniaatitsinerat qaam-
matini kingullerni suliassa-
qartitsinerulersimavoq.
- Aasap naalernerani ani-
ngaasat nalinginik niuer-
nermi eqqissiviilliortoqar-
nerata kingornagut qanoq
pisoqarsimanersoq inuit
utaqqeqqaartussaavaat. Eq-
qoriarsinnaavara suliassa-
gut katillutik 60-erpiaassa-
sut, taakkulu tassaasut
namminersortut inuutis-
sarsiortullu, Peter Petersen
oqarpoq.
Grønlandsbankimi Carin
Westphal-ip naliliinera ma-
lillugu taarsigassarsiallit 50
procentiisa missaanniittut
taarsigassarsiaminnik al-
lanngortitsinissamut peri-
arfissartik atorsimavaat.
Iluanaarnialli uterfigeriar-
tigit:
- Isumaqarpunga inuit
ilaat suli tunuarsimaartut.
Inuimmi ilaat annertuneru-
sumik iluanaarnissartik ne-
riuutigilaarlugu utaqqisar-
put. Taamaammallu isuma-
qarpunga ukiup tulliani
qaammatini siullerni pinga-
suni allanngortitsiniartut
amerlanerussasut, Carin
Westphal oqarpoq.
Peter Petersen ilassusii-
vmq:
- Aningaasanik ilisimasa-
lippassuit isumaqarput
1994-imi erniat appaqqikku-
maartut, tamannalu assi-
giinngitsorpaalunnik tun-
ngaveqassasoq. Kisiannili
uanga nammineerlunga isu-
maga malillugu killormorlu-
innaq pisoqariataarsinnaa-
voq - Europami aningaasat
nalinginik niuerneq eqqissi-
viilliorfiulaalereerpoq, isu-
maqarpungalu allanngortit-
sisoqassaguni massakkut al-
lanngortitsisoqartariaqar-
toq. Taamaakkaluartorli
nammineq upperisat malil-
lugit pisoqassaaq, aammami
apeqqutaavoq inuit qular-
nannginnerusumik iliuuse-
qarusunnersut imaluunniit
pitsaanerusumik pisoqar-
nissaanik utaqqerusunner-
sut.
Palle Frederiksen-ip
Grønlands Ejendomskon-
torimeersup Kalaallit Nu-
Aviisi IGDLO naqiteri-
sitsisarfimmit Atuagas-
siivik-mit saqqummer-
sinneqartapoq.
Boligavisen udgives af
forlaget Atuagassiivik.
Aaqqissuisut/Redaktion:
Martha Labansen.
Atuagassiivik
Postboks 39
3900 Nuuk
Telefon 2 10 83
Telefax 2 54 83
Ilioqqarneqarfia/
Typagrafi: AG.
N aqiterneqar fia/Tryk:
Sydgrønlands
Bogtrykkeri.
naanni taasigassarsiat ilua-
naarsinnaanerannik oqa-
lunnerat iluamik paasisin-
naanngilaa.
- Tunisat tamangajalluin-
narmik erniakinnerusunik
taarsigassarsianut allan-
ngortitsiffiusarput. Akut-
tunngitsumik 25 procenti-
nik sipaaruteqarnissaq pi-
neqartarpoq, taamaammal-
lu qularnanngilluinnartu-
mik sullitamut iluaqutaa-
sussaalluni, Palle Frederik-
sen oqarpoq.
Kreditforeningit oqaase-
qartinniaraluaratsigit iluat-
sinngitsoorparput.
Stram kreditpolitik lægger
dæmper på låneomlægning
»Spillefuglene« venter i håb om yderligere rentefald i det ny år
Gevinsten ved at lægge lån
om på grund af det faldende
renteniveau er betydeligt
større i Danmark end i
Grønland. Det skyldes kre-
ditforeningernes mere gav-
milde udlånspolitik i Dan-
mark.
- Mange lån her i Grøn-
land har en for kort løbetid
til at en omlægning kan be-
tale sig, siger bestyrer i Nu-
na Banks Nuuk afdeling,
Peter Petersen.
Mens låntagere i Dan-
mark i forbindelse med en
omlægning i mange tilfælde
får udvidet løbetiden på lå-
net til den dobbelte, ofte tre-
dive år, får kreditfore-
ningskunder i Grønland ik-
ke nær den samme favora-
ble behandling. Her vil kre-
ditforeningerne ikke udvide
løbetiden.
- Set fra min side ser det
ud som om, at kreditfore-
ningerne betragter Nordat-
lanten over én kam. Det er
mit indtryk, at den økono-
miske nedtur på Færøerne
påvirker holdningen til
Grønland, og at kreditfore-
ningerne er mere forsigtige
end nødvendigt, siger Peter
Petersen.
Sundere politik
-Man kan sige, det er en sun-
dere økonomisk politik - og-
så for kunderne - kreditfore-
ningerne fører i Grønland.
En fordobling af løbetiden
på et lån gør det jo dyrere,
konstaterer Peter Petersen.
- Men jeg synes, det virker
meget forsigtigt, tilføjer
han.
Souschef og fuldmægtig i
Grønlandsbankens privat-
kundeafdeling, Carin
Westphal, er til dels enig
med Peter Petersen.
- Når jeg ser på mine kun-
der, synes jeg umiddelbart
ikke, at det er rimeligt, løbe-
tiden ikke forlænges. Det ty-
piske lån heroppe er ti-årigt,
og kreditforeningernes poli-
tik er da medvirkende til at
begrænse låneomlægningen
i Grønland. Det betyder, at
der i forbindelse med rente-
fald og omlægning af lån er
større penge at hente i Dan-
mark til privatforbrug, siger
hun.
Forskellen i kreditfore-
ningernes politik i Danmark
og Grønland gælder ikke ba-
re lånetiden. Hvor et ejer-
skiftelån i Grønland højest
kan forventes at svare til 70
procent af ejendomsværdi-
en, er det tilsvarende i Dan-
mark ofte 80 procent. Og
mens der i Danmark er ad-
gang til at belåne friværdien
i ejendommen, er dette ikke
muligt her. Desuden er bi-
dragssatsen - den del af ydel-
sen, der skal dække eventu-
elle tab for kreditforeningen
- cirka dobbelt så høj i Grøn-
land som i Danmark, frem-
hæver Carin Westphal.
- Men på Færøerne er den
tre gange højere, så der er
altså forskel på, hvordan
kreditforeningerne ser på
Grønland og Færøerne, si-
ger hun.
Spillefugle venter
Bankernes informationsar-
bejde overfor kunderne om
de fordele, der trods alt er
ved at omlægge lån i Grøn-
land, har resulteret i et sti-
gende antal sager de seneste
måneder.
- Folk skulle Uge se tiden
an efter uroen på valuta-
markedet i sensommeren.
Jeg vil skønne, at cirka halv-
delen af de kunder, en om-
lægning kan være aktuel
for, har fået deres sag vurde-
ret, og at halvdelen af disse
har besluttet sig for en om-
lægning nu. Det drejer sig
om ialt godt 60 sager, ligeligt
fordelt mellem private og er-
hvervskunder, oplyser Peter
Petersen.
I Grønlandsbanken vur-
derer Carin Westphal at
små 50 procent af kunderne,
det kan være aktuelt for,
har benyttet sig af mulighe-
den for en omlægning af de-
res lån. Tilbage er spillefug-
lene:
- Jeg tror stadig, der er
folk, der holder sig tilbage.
Der er altid nogen, der spil-
ler lidt i håb om en større
gevinst. Derfor tror jeg, vi
ser flere omlægninger i før-
ste kvartal næste år, siger
Carin Westphal.
Peter Petersen supplerer:
- Mange økonomer argu-
menterer for et yderligere
rentefald i 1994 påbaggrund
af en lang række forskellige
faktorer. Men i mine øjne
kan det lige så vel gå den
anden vej - der har allerede
været en smule uro på valu-
tamarkedet i Europa, som
jeg synes taler for, at man
skal handle nu. Men det er jo
en trossag og et spørgsmål
om, hvor vidt man er den
natur, der kører på det sikre
eller kan lide at spille lidt.
Palle Frederiksen fra
Grønlands Ejendomskontor
forstår ikke rigtig banker-
nes snak om forfordeling af
Grønlandske låntagere.
- I forbindelse med stort
set hvert eneste salg, sker
der en omlægning til lavere
forrentet lån. Ofte er der ta-
le om en besparelse på 25
procent, og det er da en klar
fordel for kunden, konstate-
rer han.
Det er ikke lykkedes at få
en kommentar fra kreditfor-
eningerne.