Atuagagdliutit - 14.12.1993, Side 6

6
Nr. 115- 1993

GRØNLANDSPOSTEN
medarbejder Steffen Petrussen er mest til
mening
»Poqersuugaluarluni iluamik aqutsisinnaanngilaq«, Steffen Petrussen-ip pisortarisimasaa, »Velbegavet med ingen god leder«, lyder skudsmålet af Steffen Petrussen fra hans tidligere
KNI-mi direktøri Ole Møller oqarpoq. chef, direktør i KNI Sevice, Ole Møller. (Ass./Foto: Knud Josefsen)
MANIITSOQ(KB) - Sine læ-
rere på handelsskolen delte
han i to lejre: Dem der syn-
tes, det var forfriskende og
inspirerende med en elev,
der aldrig tog tingene for gi-
vet. Og på den anden side
dem, der opfattede hans
mange spørgsmål som kon-
stant kritik, grænsende til
det kværulerende.
Rektor på handelsskolen i
Nuuk, Karl Emil Jensen,
husker tydeligt sin tidligere
elev, Steffen Petrussen, der
indtil for nylig var post-
bankchef hos KNI i Maniit-
soq, efter med hans egne ord
at have gjort lynkarriere på
fire år med en årlig lønstig-
ning på godt 30 procent til
følge.
Mens Steffen Petrussen
mener, han er blevet hånd-
plukket fra job til job og be-
tragtet som en lovende, ung
karrieredreng - omend
åbenlyst meget kritisk over-
for mastodontvirksomhe-
dens ny struktur og anderle-
des rolle i samfundet - ud-
lægger direktør i KNI Servi-
ce, Ole Møller, sagen på en
lidt anden måde. Gentagen-
de gange er Petrussen søgt
omplaceret, fordi han rage-
de uklar med sine medarbej-
dere og foresatte på grund af
manglende evner for ledelse.
Mødes i retten
Den 29. november blev han
fyret med øjeblikkeligt var-
sel. KNI begrunder afskedi-
gelsen med samarbejdsvan-
skeligheder, manglende vilje
til at følge instrukser og til
at lede. Petrussen har nu
stævnet virksomheden i håb
om i retten at tvinge KNI til
at uddybe årsagen til fyrin-
gen nærmere. Petrussen
kalder den politisk: Virk-
somheden vil af med ham,
fordi han er en kraftig kri-
tikker af omstrukturerin-
gen, hævder han.
Handelsskolens rektor
fandt det forfriskende med
en elev, der turde opponere.
Og Petrussen vil givet opfat-
te det som en anerkendelse,
at Karl Emil Jensen i den
grad mener, lærerne var
nødt til at tage stilling til de-
res elev. Han sætter pris på
holdninger, man kan forhol-
de sig til. Være for eller
imod. Aldrig ligeglad. Det
hører med til at være fra
Nordgrønland, mener han,
der selv er født i Aasiaat for
godt 33 år siden.
»Stejl«, lyder karakteri-
stikken af ham fra flere,
blandt andre Jørgen Flei-
scher, tidligere redaktør af
AG, der har fulgt Petrus-
sens politiske engagement
og deler nogle af hans syns-
punkter. Meget ærlig og ab-
solut idealistisk, er andre
ord, han hæfter på Steffen
Petrussen.
Retssag naturligt
- Han er ikke bange for at
sige sin mening og har jo he-
le tiden udtalt sig meget kri-
tisk imod omlægningen af
KNI. Jeg tør ikke sige, om
der er tale om en politisk fy-
ring, men det undrer mig ik-
ke, at han lægger retssag an.
Det er en ganske naturlig re-
aktion for ham, siger Jørgen
Fleischer.
Selv om Steffen Petrus-
sen i realskolen i Aasiaat var
et år yngre end de fleste
klassekammerater, er det
ikke det, hans bedste ven fra
den gang husker ham for.
- Måske var Steffen af den
grund ekstra opsat på at vi-
se, hvad han kunne. For mig
har han i hvert fald aldrig
virket som den lille, tvært
imod så jeg meget op til
ham. I forhold til os andre
havde han meget klare mål
for sit liv. Han var meget be-
vidst om retfærdighed og ik-
ke til at rokke i sin overbe-
visning, fortæller han. Stef-
fen Petrussen skilte sig des-
uden ud ved ikke at ville
drikke øl. I dag hører det
stadig til sjældenhederne, at
han drikker. En undtagelse
gjorde han til sit bryllup for
snart to år siden - og sov
godt hele den lange nat, for-
tæller Steffen Petrussen
med et grin.
Stiller store krav
Af KNI-direktør Ole Møller
får han skudsmålet »velbe-
gavet«, rektor ved handels-
skolen husker ham som bog-
ligt dygtig, næsten en UG-
dreng, og dertil utroligt
samvittighedsfuld. Det be-
tød også, at han stillede sto-
re krav til kammeraterne og
lærerne, erindrer Karl Emil
Jensen. Men det med skolen
var langt fra en succes fra
starten:
- Jeg så dårligt som helt
lille, men den gang var der
ingen, der tænkte på, jeg
måske skulle have briller.
Jeg kunne ikke se, hvad der
stod på tavlen og fulgte der-
for ikke med. Man betragte-
de mig som dum, og jeg fik
ofte et par på siden af hove-
det. Da først jeg fik briller,
blev jeg meget glad for sko-
len, fortæller Steffen Pe-
trussen.
Glæden holdt, indtil han
som 11-årig blev sendt til
Danmark for at gå i skole et
år. Ene grønlænder i Tøllø-
se, blive peget af og hele ti-
den føle sig nedgjort. De
stærke indtryk hænger ved
endnu.
- Den oplevelse var ube-
skrivelig og har sat sine
spor. Jeg har siden kun kun-
net opfatte den politik, der
førtes den gang, som folke-
mord, og det har også præ-
get mit politiske engage-
ment, der især tager sit ud-
gangspunkt i vigtigheden af
vores sprog og kultur, siger
Steffen Petrussen.
Lidt af en rod
Opholdet i Danmark gjorde
ham oprørsk og til lidt af en
rod, mener han i dag. Men
ironisk nok var det mødet
med enkelte danskere i
Grønland, der hev ham til-
bage på banen, mener han i
dag. To af de mennesker, der
har betydet aller mest for
ham, er tidligere oversyge-
plejerske i Aasiaat og Kann-
gaatsiaq, Esther Balle, samt
præsten Henrik Vilhelm.
- De har betydet utroligt
meget for unge i Nordgrøn-
land, fordi de stillede krav
og forventede noget af os.
Esther Balle talte mig fra
min drengedrøm om at blive
fanger og fisker, fordi der in-
gen fremtid var i det. Til
gengæld troede de på os og
viste andre muligheder. De
gav de os et modspil til den
beskedenhed, vi har arvet af
vores forældre.
Det var også Esther Balle,
der foreslog Steffen Petrus-
sen en utraditionel vej for en
ung grønlænder, da han ef-
ter realskolen ikke rigtig
vidste, hvad han skulle. Han
tog den fem-årige konstabe-
luddannelse dels i Grønned-
al, dels i København. Og det
er næsten med vemod i
stemmen, han fortæller om
den tid - ikke om fis og balla-
de, manddomsprøver og va-
bler på fødderne men om
værdier:
- Her var intet hykleri og
et utroligt godt kammerat-
skab. Vi stolede 100 procent
på hinanden. Der var en or-
den og faste rammer, man
kunne regne med. Det er
værdier, jeg sætter højt og
savner i dag, fortæller Stef-
fen Petrussen.
Uværdige politikere
Han snusede i 1984-85 til
politik i Atassut Ungdom
men brød med partiet, fordi
flere medlemmer ifølge hans
overbevisning var uværdige
som politikere:
- Politikere skal være et
godt eksempel, danne forbil-
lede - være uangribelige.
Man skal repræsentere vær-
dier og normer, som folk kan
forholde sig til. Det lever in-
gen af de eksisterende parti-
er op til.
Han var med til at grund-
lægge Akulliit Partiiat men
hoppede fra, inden det blev
endeligt stiftet, og dannede
sammen med andre i stedet
kandidatforbundet Kattus-
seqatigiit Suleqatigiit, der
stillede op både ved seneste
landstingsvalg og kommu-
nalvalget i år.
Petrussen beskriver kan-
didatforbundet som en
gruppe mennesker, der er
fælles om nogle grundlig-
gende holdninger: At grøn-
landsk skal være hovedspro-
get i Grønland, at det er vig-
tigt at fremme grønlandsk
kultur, at der på alle områ-
der i samfundet, blandt an-
det arbejdsmarkedet, skal
satses på grønlændere.
Grønlændere skal placeres
på ledende poster mens til-
kaldt arbejdskraft om nød-
vendigt kan være rådgivere -
tjenende ånder, om man vil.
At det i dag anses for en ek-
stra kvalifikation at være
dobbeltsproget skal også
kunne ses i lønningsposen.
Mangler ideologi
En politikerkollega, IAs Ki-
sta Lynge Høegh, synes,
kandidatlisten er svær at få
hold på:
- De bevæger sig fra ven-
stre til højre i det almindeli-
ge politiske billede. På nogle
punkter virker de meget in-
ternationalistiske, på andre
meget nationalistiske. Li-
sten repræsenterer nogle
enkeltstående synspunkter
og mangler en ideologi. Men
i enkeltsager ville vi sikkert
kunne samarbejde udmær-
ket, mener hun.
Steffen Petrussen fik 15.
flest personlige stemmer
ved kommunalvalget i Nuuk
men opnåede ikke valg. Nu
vil han melde sig ind i Akul-
liit Partiiat for at få politisk
indflydelse.
Han har meget lidt re-
spekt for danskere, der lever
i Grønland uden at lære sig
sproget. Kombineret med
hans kulturpolitiske syns-
punkter og åbentlyst kriti-
ske holdning til omstruktu-
reringen af KNI, undrer det
ham ikke, at han er raget
uklar med ledelsen i KNI.
Steffen Petrussen anser det
for umuligt at drive forret-
ning med overskud i Grøn-
land. KNI betragter han
som en integreret del af
samfundet, fordi virksom-
heden beskæftiger en meget
stor del af befolkningen.
- KNI har en social for-
pligtelse, fordi så mange
mennesker er afhængige af
virksomheden. Folk får ikke
flere penge mellem hænder-
ne, fordi man danner aktie-
selskaber, og det vil aldrig
lykkes at gøre KNI uafhæn-
gig af landskassen, er han
overbevist om.
Han regner ikke med at gå
arbejdsløs længe. I hans øj-
ne er det i sig selv en kvalifi-
kation at blive fyret fra KNI
på grund af samarbejdspro-
blemer.