Atuagagdliutit - 14.12.1993, Síða 14

Nr. 115 - 1993

GRØNLANDSPOSTEN
Straf eller behandling?
Finn Breinholt Larsen
Mens andre lande har en
straffelov, har Grønland en
kriminallov. Gør det nogen
forskel, eller er det bare en
smart etikette, der dækker
over det samme indhold?
Straffer man ikke forbryde-
re her i landet? Jo det gør
man sandelig (selv om det
ikke hedder »straf«, men
»foranstaltning«). Men til
forskel fra en gammeldags
straffelov vender krimin al-
loven blikket fremad. Gam-
meldags strafferet bygger på
princippet: »Sig mig hvad du
har gjort, og jeg skal sige dig,
hvilken straf du fortjener.«
Den bærende id i kriminal-
loven er derimod at forhind-
re fremtidig kriminalitet.
Derfor sætter den forbryde-
ren i centrum frem for for-
brydelsen. »Sig mig hvem du
er, og jeg skal sige dig, hvil-
ken straf der passer bedst til
dig.« Krimin alloven har in-
gen indbygget »facitliste«,
hvor man kan slå op, hvor
meget et cykeltyveri eller et
drab »koster«. Det er op til
retten at vælge en passende
straf fra kriminallovens li-
ste over tilladte straffe.
En af de ting, man ville
undgå i den grønlandske
kriminallov, var den rutine-
mæssige brug af fængsel,
som man kendte fra Dan-
mark og andre lande. I be-
gyndelsen af 50’erne, da kri-
minalloven blev udarbejdet,
sad langt de fleste danske
fanger i lukkede fængsler (i
dag sidder hovedparten i åb-
ne fængsler). En en person,
der anbringes i et lukket
fængsel, afskæres fra om-
gang med »almindelige«
mennesker. Fængslet er et
minisamfund, der består af
kriminelle og fangevogtere.
Det kan være svært at vende
tilbage til et normalt liv
uden for murene, når straf-
fen er udstået. Der er ikke
mange, der bliver bedre
mennesker af at sidde i
fængsel, de fleste bliver bare
mere rå og afstumpede.
Chancen for at falde tilbage
i ny kriminalitet bliver der-
for også større. Hvis det ale-
ne drejer sig om at gøre en
forbryder til en lovlydig bor-
ger, er fængselsstraf derfor
ikke nogen god id.
Det er begrundelsen for,
at almindeligt fængsel slet
ikke optræder på kriminal-
lovens liste over tilladte
straffe. På den måde håbede
man på at kunne tvinge
kredsretterne til at tænke
konstruktivt. Det er så let
bare at dømme en vold-
tægtsforbryder eller ind-
brudstyv til fængsel. Men
når den mulighed er udeluk-
ket, må man finde på noget
andet. Kriminallovens fæd-
re håbede på, at kredsretter-
ne ville bygge videre på den
tradition for »utraditionel«
behandling af forbrydere,
der så småt havde udviklet
sig i Grønland i de foregåen-
de årtier.
Opfindsomme domme
Man havde haft heldige er-
faringer med at dømme lov-
overtrædere til anbringelse
hos familier, hvor de skulle
gå til hånde, samtidig med
at de blev oplært i fåreavl,
fiskeri eller et håndværk.
Her var der virkelig tale om
hjælp til selvhjælp. Nogle
lovovertrædere var blevet
dømt til at arbejde som ar-
bejdsmænd for kommunen i
en periode. Den mest op-
findsomme dom havde lo-
vens fædre dog fundet i
Nordgrønland, hvor en
mand, der tidligere var dømt
for seksuel omgang med
hunde, slap med en betinget
dom på et års tvangsarbejde
for at have voldtaget en 8
årig pige. Myndighederne
havde nemlig fået ham til at
indvilge i at gifte sig med en
evnesvag, steril nymfoman.
Han lavede ikke siden flere
seksualforbrydelser.
Det lyder så idyllisk, så
man næsten føler sig hensat
til »Folk og røvere i Karde-
momme By«, der i parentes
bemærket blev skrevet sam-
tidig med den grønlandske
kriminallov (dog ikke af den
samme forfatter). Virkelig-
heden levede desværre ikke
rigtig op til forventninger-
ne. Det viste sig hurtigt, at
kriminallovens aller mest
benyttede straf blev bøde.
Det var hverken særligt op-
findsomt eller hensigtsmæs-
sigt. Bøder var ret virk-
ningsløse overfor de lovo-
vertrædere, der havde brug
for støtte til at leve en krimi-
nalitetsfri tilværelse. Og på
lovlydige borgere virkede
det nærmest som om, man
bare kunne betale sig fra at
overtræde loven.
Det blev også sværere og
sværere at finde familier,
der ville tage domfældte i
pleje, ligesom nogle plejefa-
milier blev kritiseret for at
udnytte de domfældte. Sam-
tidig steg kriminaliteten
hurtigt i kølvandet på den
store samfundsomvæltning,
der skyllede hen over Grøn-
land fra begyndelsen af
50’erne. Der måtte gøres no-
get, hvis ikke systemet skul-
le bryde sammen, og svaret
blev opførelsen af de åbne
anstalter samt oprettelse af
en kriminalforsorg efter
dansk forbillede. På den må-
de håbede man på at kunne
bevare den grundlæggende
id bag kriminalloven. Man
undgik at lave egentlige
fængsler, for anstalterne
var jo blot natfængsler, hvor
de indsatte arbejdede ude i
byen om dagen. Det var kun
den lille gruppe hårdt belas-
tede kriminelle, som man
sendte til Herstedvester el-
ler psykiatrisk hospital i
Danmark, der blev lukket
helt ude fra samfundet i en
længere periode.
Idealistisk kriminallov
Kriminalloven byggede fra
starten af på den meget
smukke, men også meget
idealistiske tanke, at alle
skal være med til at tage sig
af de kriminelle. Måske var
tanken allerede for idealis-
tisk da loven blev vedtaget i
1954, og den er det helt sik-
ker i dag. I stedet har man
altså fået et system af pro-
fessionelle behandlere. Men
desværre må man konstate-
re, at kriminalforsorgen al-
drig er blevet tilstrækkeligt
udbygget. En del kriminali-
tet kunne givetvis forebyg-
ges, hvis kriminalforsorgen
havde flere ressourcer.
Samtidig er der stødt nye
problemer til. Bøder er sta-
dig den mest benyttede
straf, men den skrantende
økonomi gør, at mange men-
nesker ikke kan betale deres
bøder. I så tilfælde bliver en
bøde en rent symbolsk for-
anstaltning. Den store ar-
bejdsløshed gør det også
svært at skaffe arbejde til de
indsatte i anstalterne og kri-
minalforsorgens ungdoms-
pensioner. Det var jo ellers
netop meningen, at de ind-
satte i dagtimerne skulle ta-
ge del i arbejdslivet på lige
fod med andre mennesker.
Kriminalloven er derfor
endnu en gang sakket bagud
i forhold til samfundsudvik-
lingen. Men den er også på
andre måder blevet overha-
let. Mens »behandling I
STEDET FOR straf« var det
store slagord i de nordiske
lande i 50’erne, er parolen i
dag »straf OG behandling«.
Groft sagt tager kriminal-
forsorgen sig af straffen,
mens de sociale myndighe-
der tager sig af behandlin-
gen. I Danmark er man
f.eks. sluppet af med mange
vaneforbrydere ved at give
dem invalidepension. De er
simpelthen ophørt med de-
res kriminelle aktiviteter.
Krav om straf
Når man i Danmark i dag
taler mere om at straffe, end
man gjorde i 50’erne, selv
om man ikke tror på den af-
skrækkende virkning af bø-
der og fængsel, er det fordi,
man har indset, at der i den
almindelige befolkning er et
ønske om, at forbrydere
straffes. Det er præcis de
samme ønsker, der gang på
gang fremsættes i Grøn-
land. I et demokratisk sam-
fund, kan myndighederne
ikke bare vende det døve øre
til dette krav.
Men jeg synes, man skal
gå et skridt videre, og prøve
at forstå, hvorfor så mange
mennesker kræver strenge-
re straffe. Kald det retfær-
dighedssans, kald det hævn-
tørst eller kald det vrede,
angst, afmagt - det er følel-
ser, vi alle sammen oplever
nu og da, når der er sket en
alvorlig forbrydelse. De fø-
lelser har krav på at blive
taget alvorligt. Ellers begyn-
der tilliden til samfundet at
vakle.
Udfordringen går ud på at
finde balance, så man ikke
bare ender i den gammel-
dags »bagudrettede« straffe-
ret. Det er stadig vigtigt at
kigge fremad. Tag for ek-
sempel voldtægt. For Ikke så
mange år siden slap mange
voldtægtsforbrydere med en
bøde. Voldsom offentlig kri-
tik af denne praksis førte til,
at kredsretterne begyndte at
give anstaltsdomme til de
fleste voldstægtsforbiydere
- i øvrigt uden at der blev
ændret et komma i krimi-
nalloven, for det var ikke
nødvendigt. På den måde
blev kravet om skærpet
straf tilgodeset. Men hvis
man skal undgå, at den vold-
tægtsdømte begår ny vold-
tægt senere hen, er det vig-
tigt, at man i anstalten tager
fat i den indsatte og lår talt
om, hvad der er sket og får
bearbejdet de holdninger og
problemer, der ligger bag
voldtægten.
I det hele taget tror jeg,
man gør klogt i at satse på
»små« reformer inden for
strafferetten, i stedet for at
lave systemet om fra grun-
den. Grønland har verdens
mest moderne kriminallov -
anno 1954! Men pyt, den
danske er f.eks. fra 1930.
Kriminalloven har den for-
del, at den er enkel og derfor
let at arbejde med for ikke-
jurister. Den kan sagtens til-
passes nye tider og nye krav.
Der kan udrettes meget i
forbindelse med den prakti-
ske administration af loven.
I Ilulissat indledte man for
et par år siden et tæt samar-
bejde mellem politi, kreds-
retten og kriminalforsor-
gen, så domme i kriminalsa-
ger kunne blive afsagt og
iværksat inden en måned
fra anmeldelsen. Ideen er, at
lovovertræderne hurtigt
skal mærke konsekvenserne
af deres handlinger. Resul-
tatet har været et fald i ung-
domskriminaliteten i Ilulis-
sat. Lille ting med stor virk-
ning!
PENGE§PAPIR
10. december 1993
AKTIER OG OBLIGATIONER
Udvalgte aktier, noteret pr. 10. december 1993
Den Danske Bank 379-382
Unibank 213-215
Grønlandsbanken 195-199
Novo 627-630
Dansk Luftfart 2180-2202
Store Nord 605-610
Carlsberg B 285-287
Vejledende afkast ved obligationsinvesteringer:
Papirtype: Alkastniveau efter 40% skat
Statsobligationer kort løbetid 2 - 5 år
Statsobligationer mellemlange 6-11 år
Pengemarkedrolateret realkreditobligationer
6% real kredit udlob 2026
3.86%
3.54%
6.00%
4.80%
Information om aktier og obligationer kan dagligt læses i Grønlands-
bankens SystcmErhverv. Information og rådgivning kan tillige
indhentes hos din sædvanlige bankrådgiver, eller bankens likviditetsaf-
deling.
VEJLEDENDE RENTESATSER
Indlån:
Flexkonto (CheckkontoKassekredit):
Saldo Over kr. 20.000
Saldo under kr. 20.000
Saldo under kr. 5.000
Konto 200 (Indlån på anfordringsvilkår):
Saldo over kr. 500.000
Saldo under kr. 500.000
Saldo under kr. 200.000
Udlån:
Flexkonto
Studielån m. garanti fra Gr.Hjmst.
UDVALGTE VALUTAKURSER PR. 10.12.93
3.25% af hele saldoen
0.75% af hele saldoen
0.25% af hele saldoen
6.25% af hele saldoen
4.00% af hele saldoen
0.50% al hele saldoen
12.25%
8.25%
Valuta Notering kontant kontant Rejsechecks
Kob Salg Kob
USD 665.15 650.15 680.15 663.50
DEM 390.80 386.80 395.05 389.60
SEK 80.38 77.38 81.63 80.10
NOK 90.05 87.05 91.30 89.80
CAD 501.05 486.05 526.05 498.85
JPY 6.0950 5.8950 6.2150 6.0820
Gebyr for kob/salg af kontant valuta DKK 30.00
Gebyr for salg af rejsechecks 2.0% min. DKK 150.00
Gebyr for kob af rejsechecks - pr. eksp. DKK 50.00
Valutakurser m.v. optyses tillige dagligt i Grønlandsbankens
Telefonservice.
4
GRØNLANDSBANKEN
Aktieselskab
Pinerluttulerinermut inatsimmi cykelinik tillinnerup imaluunniit toqutsinerup qanoq
»akeqamera« takuniarlugu qupperiaannarnik »inernerusut allattorsimaffiinik« qupperi-
aannarnik soqanngilaq. Eqqartuussisut namminnneerlutik aalajangersinnaavaat pinerlut-
tulerinermut inatsimmi pineqaatissiissutissatut allattorsimasut arlaat naleqqunnerusoq,
Finn Breinholt Larsen eqqartuussiveqameq pillugu allappoq. (Ass. toqqorsivimmiit)
Kriminalloven haringen indbygget»facitliste«, hvor man kan slå op, hvor meget et cykelty-
veri eller et drab »koster«. Det er op til retten at vælge en passende straf fra kriminallovens
liste over tilladte straffe, skriver Finn Breinholdt i dette indlæg om retten. (Arkivfoto)