Atuagagdliutit - 21.12.1993, Blaðsíða 10

X.
•v

IMARPUT
(iI!0\L\M)S FISKEKITIDENDE
GRØNLANDS SKIBS- OG
ENTREPRENØRVÆRKSTED ApS
Postboks 180.3900 Nuuk . Tlf. 2 22 52 . Fax 2 48 48
Fiskeriteknologimut atuarneq ukiunik marlunnik sivisusseseqarpoq, ukioq siulleq anner-
tuumik atuagarsorfiuvoq.
God brag for fiskeriteknologer
Produktionsopfølgning er et af nøgleordene i en fiskeriteknologs hverdag
Johan Berthelsen er som
den første grønlænder ud-
dannet som fiskeriteknolog
fra Esbjerg Teknikum for et
år siden, og han arbejder i
dag på exportafdelingen i
Royal Greenland i Nuuk.
- Det er en meget god ud-
dannelse, og jeg kan varmt
anbefale andre at læse til fis-
keriteknolog, siger Johan
Berthelsen til AG. Noget af
det gode på skolen er også,
at der er så stor spredning i
alderen hos de studerende.
Vi var 16 på uddannelsen,
hvor den ældste var 55 år, og
den yngste 23-24 år. Det gi-
ver et meget godt klima med
den spredning i alderen.
- Der er mange mulighe-
der for jobs som fiskeritek-
nolog. Man kan blive pro-
duktionsleder eller kvali-
tetsinspektør på fabrikker
eller på trawlere, eller man
kan vælge et administrativt
job, som konsulent for ek-
sempel, eller tage job på et
laboratorium. Der er virke-
lig mange gode muligheder i
uddannelsen, og de før-
nævnte jobs vil altid have
noget med regnskab og øko-
nomi at gøre.
- Man regner ud, hvor stor
udbytteprocenten er i for-
hold til timeforbruget og
kan på det grundlag tilrette-
lægge den mest rentable
kvalitetsprodu ktion.
Skolegangen
Uddannelsen som fiskeri-
teknolog tager i alt to år.
Som mindstekrav skal man
have taget folkeskolens ud-
videde afgangsprøve i mate-
matik og naturlære samt
mindst folkeskolens af-
gangsprøve i dansk og en-
gelsk. Det er også en forud-
sætning, at man har arbej-
det i fiskerisektoren i to år.
- Jeg tog arbejde på KTU i
1988, og mødte en gammel
studiekammerat fra Dan-
mark, der havde taget ud-
dannelsen som fiskeritekno-
log, og jeg syntes det lød
spændende, siger Johan
Berthelsen.
Det første år på fiskeri-
teknologuddannelsen er teo-
retisk, hvor man får under-
visning i matematik, biologi,
kemi, fysik, engelsk, EDB og
dansk. Skoleopholdet afslut-
tes med prøver, hvor man
for at have bestået mindst
skal have 6 i karakter i ma-
tematik og kemi, og mindst
5,5 i gennemsnit for samtli-
ge fag.
På det andet år er der tre
hovedfag. Fiskebehandling,
Drifts-og procesteknik, mi-
krobiologi og hygiejne. For-
uden de fag kan nævnes ar-
bejdspsykologi, elektrotek-
nik, fiskemetoder, fiskebio-
logi, køleteknik, lovgivning,
statistik og økonomi.
Hovedfagene
- Man lærer for eksempel at
røge sild og andre fisk i faget
fiskebehandling. I Drifts-og
procesteknik lærer man om
de forskellige maskiner der
SCANIA og
VALMET
Propellermotorer 56-357 HK
benyttes i produktionen, og
beregner produktionskapa-
citet så det køres så økono-
misk som muligt. Der var
meget laboratoriearbjede i
mikrobiologi, hvor vi dyrke-
de forskellige bakterier og
studerede dem bagefter.
- Der er virkelig gode læ-
rerkræfter tilknyttet ud-
dannelsen i Esbjerg, hvor de
fleste er fagfolk der er til-
knyttet skolen som timelæ-
rere, siger Johan Berthel-
sen, man kan godt sige det
er en lidt hård uddannelse,
der skal virkelig bestilles
meget, men det er også
spændende.
Uddannelsen afsluttes
med en hovedopgave, hvor
eleverne får fem uger til at
arbejde med et afgangsspeci-
ale. De kan selv vælge faget
for deres hovedopgave, og
det er læreren der laver
selve opgaveformuleringen.
Turnus
- Efter endt uddannelse er
jeg på turnus i Royal Green-
lands forskellige afdelinger,
for at lære mest muligt om
produktion af forskellige
fisk. Jeg arbejdede i et halvt
år i Royal Greenland Seafo-
od i Glyngøre, før jeg tog
hjem. Arbejdet i Glyngøre
var meget spændende, fordi
man forædler fisken mere
før den sælges. Den forar-
bejdes til færdigretter, no-
get der ikke er indført endnu
på fabrikkerne i Grønland.
For tiden arbejder Johan
Berthelsen i Royal Green-
lands salgskontor i Nuuk,
hvor man styrer exporten til
Royal Greenlands dattersel-
skaber i Danmark, Tysk-
land, Japan, England og
U.S.A.
- I februar måned tager
jeg til Sisimiut, og skal være
på rejefabrikken der i fire
måneder. Det er den mest
moderne rejefabrik i Ver-
den. Efter tiden i Sisimiut
gælder det hellefisk, jeg hå-
ber at kunne tage til Uum-
mannaq også fordi jeg gerne
vil samle lidt viden om,
hvordan produktionen kø-
res i bygderne. Johan Ber-
thelsen vil gerne afslutte sin
turnus med et ophold i Qa-
qortoq, hvor han også i fire
måneder skal følge med i
produktionen af Fan-tails.
- Som fiskeriteknolog er
det ikke nok, at man har den
teoretiske viden, det er nød-
vendigt med praktisk viden
også, derfor har jeg valgt at
rejse rundt til de forskellige
afdelinger, sluttet Johan
Berthelsen.
Fiskeriteknologitut ilinniarsimasut nunatsinni atorfissa-
qartinneqartorujussuupput, suliffeqariinni assigiinnngit-
suni atoriinissinnaapput soorlu aamma umiarsuarni tuni-
sassioriinni sulisinnaallutik.
Der er god brug for fiskeriteknologer i Grønland. Der er
masser af jobmuligheder, for eksempel også på trawle-
re.(Ass./Foto: Arkiv).
Forhandling af DESMI pumper
.DESMI) i Grønland
® Stort lager af reservedele og pumper.
HYDRAULIK
Hydrauliske slanger
fremstilles efter mål.
Det tager to år, at læse til fiskeriteknolog og der er meget teori det første år. (Ass./Foto: Knud
Josefsen).