Atuagagdliutit

Árgangur
Útgáva

Atuagagdliutit - 21.12.1993, Síða 10

Atuagagdliutit - 21.12.1993, Síða 10
X. •v IMARPUT (iI!0\L\M)S FISKEKITIDENDE GRØNLANDS SKIBS- OG ENTREPRENØRVÆRKSTED ApS Postboks 180.3900 Nuuk . Tlf. 2 22 52 . Fax 2 48 48 Fiskeriteknologimut atuarneq ukiunik marlunnik sivisusseseqarpoq, ukioq siulleq anner- tuumik atuagarsorfiuvoq. God brag for fiskeriteknologer Produktionsopfølgning er et af nøgleordene i en fiskeriteknologs hverdag Johan Berthelsen er som den første grønlænder ud- dannet som fiskeriteknolog fra Esbjerg Teknikum for et år siden, og han arbejder i dag på exportafdelingen i Royal Greenland i Nuuk. - Det er en meget god ud- dannelse, og jeg kan varmt anbefale andre at læse til fis- keriteknolog, siger Johan Berthelsen til AG. Noget af det gode på skolen er også, at der er så stor spredning i alderen hos de studerende. Vi var 16 på uddannelsen, hvor den ældste var 55 år, og den yngste 23-24 år. Det gi- ver et meget godt klima med den spredning i alderen. - Der er mange mulighe- der for jobs som fiskeritek- nolog. Man kan blive pro- duktionsleder eller kvali- tetsinspektør på fabrikker eller på trawlere, eller man kan vælge et administrativt job, som konsulent for ek- sempel, eller tage job på et laboratorium. Der er virke- lig mange gode muligheder i uddannelsen, og de før- nævnte jobs vil altid have noget med regnskab og øko- nomi at gøre. - Man regner ud, hvor stor udbytteprocenten er i for- hold til timeforbruget og kan på det grundlag tilrette- lægge den mest rentable kvalitetsprodu ktion. Skolegangen Uddannelsen som fiskeri- teknolog tager i alt to år. Som mindstekrav skal man have taget folkeskolens ud- videde afgangsprøve i mate- matik og naturlære samt mindst folkeskolens af- gangsprøve i dansk og en- gelsk. Det er også en forud- sætning, at man har arbej- det i fiskerisektoren i to år. - Jeg tog arbejde på KTU i 1988, og mødte en gammel studiekammerat fra Dan- mark, der havde taget ud- dannelsen som fiskeritekno- log, og jeg syntes det lød spændende, siger Johan Berthelsen. Det første år på fiskeri- teknologuddannelsen er teo- retisk, hvor man får under- visning i matematik, biologi, kemi, fysik, engelsk, EDB og dansk. Skoleopholdet afslut- tes med prøver, hvor man for at have bestået mindst skal have 6 i karakter i ma- tematik og kemi, og mindst 5,5 i gennemsnit for samtli- ge fag. På det andet år er der tre hovedfag. Fiskebehandling, Drifts-og procesteknik, mi- krobiologi og hygiejne. For- uden de fag kan nævnes ar- bejdspsykologi, elektrotek- nik, fiskemetoder, fiskebio- logi, køleteknik, lovgivning, statistik og økonomi. Hovedfagene - Man lærer for eksempel at røge sild og andre fisk i faget fiskebehandling. I Drifts-og procesteknik lærer man om de forskellige maskiner der SCANIA og VALMET Propellermotorer 56-357 HK benyttes i produktionen, og beregner produktionskapa- citet så det køres så økono- misk som muligt. Der var meget laboratoriearbjede i mikrobiologi, hvor vi dyrke- de forskellige bakterier og studerede dem bagefter. - Der er virkelig gode læ- rerkræfter tilknyttet ud- dannelsen i Esbjerg, hvor de fleste er fagfolk der er til- knyttet skolen som timelæ- rere, siger Johan Berthel- sen, man kan godt sige det er en lidt hård uddannelse, der skal virkelig bestilles meget, men det er også spændende. Uddannelsen afsluttes med en hovedopgave, hvor eleverne får fem uger til at arbejde med et afgangsspeci- ale. De kan selv vælge faget for deres hovedopgave, og det er læreren der laver selve opgaveformuleringen. Turnus - Efter endt uddannelse er jeg på turnus i Royal Green- lands forskellige afdelinger, for at lære mest muligt om produktion af forskellige fisk. Jeg arbejdede i et halvt år i Royal Greenland Seafo- od i Glyngøre, før jeg tog hjem. Arbejdet i Glyngøre var meget spændende, fordi man forædler fisken mere før den sælges. Den forar- bejdes til færdigretter, no- get der ikke er indført endnu på fabrikkerne i Grønland. For tiden arbejder Johan Berthelsen i Royal Green- lands salgskontor i Nuuk, hvor man styrer exporten til Royal Greenlands dattersel- skaber i Danmark, Tysk- land, Japan, England og U.S.A. - I februar måned tager jeg til Sisimiut, og skal være på rejefabrikken der i fire måneder. Det er den mest moderne rejefabrik i Ver- den. Efter tiden i Sisimiut gælder det hellefisk, jeg hå- ber at kunne tage til Uum- mannaq også fordi jeg gerne vil samle lidt viden om, hvordan produktionen kø- res i bygderne. Johan Ber- thelsen vil gerne afslutte sin turnus med et ophold i Qa- qortoq, hvor han også i fire måneder skal følge med i produktionen af Fan-tails. - Som fiskeriteknolog er det ikke nok, at man har den teoretiske viden, det er nød- vendigt med praktisk viden også, derfor har jeg valgt at rejse rundt til de forskellige afdelinger, sluttet Johan Berthelsen. Fiskeriteknologitut ilinniarsimasut nunatsinni atorfissa- qartinneqartorujussuupput, suliffeqariinni assigiinnngit- suni atoriinissinnaapput soorlu aamma umiarsuarni tuni- sassioriinni sulisinnaallutik. Der er god brug for fiskeriteknologer i Grønland. Der er masser af jobmuligheder, for eksempel også på trawle- re.(Ass./Foto: Arkiv). Forhandling af DESMI pumper .DESMI) i Grønland ® Stort lager af reservedele og pumper. HYDRAULIK Hydrauliske slanger fremstilles efter mål. Det tager to år, at læse til fiskeriteknolog og der er meget teori det første år. (Ass./Foto: Knud Josefsen).

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.