Atuagagdliutit - 21.12.1993, Side 12

IMARPUT
GRØNLANDS FISKERITIDENDE
Uiluinniameq siunissaqarpoq
Qeqertarsuup Kommuneata ukioq manna misiligummik
uiluinniartitsinera iluatitsilluarfiuvoq
•
Qeqertarsuup Kommunea
Aalisarnermut Piniarner-
mut Nunalerinermullu Pi-
sortaqarfik suleqatigalugu
aalisariutit sisamat Qeqer-
tarsuarmeersut misiliguti-
tut uiluinniarnermut ator-
simavaat, ukioq manna sep-
temberip qiteqqunneraniit
novemberip naalernerata
tungaanut.
- Ukiuni pingasungajanni
Qeqertarsuup eqqaani Aqa-
jaruani uiluinniartoqarsi-
mavoq, Qeqertarsuup Kom-
muneani inuussutissarsior-
nermut siunnersorti Jens
Møller Imarput-mut oqar-
poq, oqareernitsitullu ukioq
manna Namminersornerul-
lutik Oqartussat suleqatiga-
lugit Qeqertarsuup kitaani
misiligummik uiluinniarto-
qarpoq. Aalisariutit taakkua
umiarsuaaqqamut Nuum-
meersumut, uiluinnik tuni-
sassiornissamut akuersis-
• summik peqartumut tunisi-
sarput.
- Misiligummik uiluinni-
arnissamut Namminersor-
nerullutik Oqartussat
350.000 koruuninik anin-
gaasaliipput, isumaqarpun-
galu uiluiit aalisapilunne-
qanngippata siunissami aa-
lisartut isertittagaannut ta-
pertaalluarsinnaasut, Jens
Møller oqarpoq.
N am minersornerullik
Oqartussat aningaasaliissu-
taasa ilaat 50.000 koruunit
alisariutit atortussaannut
pisiutaapput, 300.000 kr.-
nillu aalisariutit attartorne-
qarneranut atorlutik.
- APK suleqatigalugu
umiarsuaq tunisassiorfilik
Bjal Qeqertarsualiartissi-
mavarput tunitsivissatut
atorneqartussaammat. Pit-
saassutsimut piumasaqaatit
peqqutigalugit uiluiit qaqin-
neqarnermi kinguninngua
tunisassiarineqartarnissaat
pisariaqarpoq, taamaam-
mat umiarsuarmik tunisas-
siorfilimmik peqarnissaq pi-
sariaqarluinnarsimavoq.
Biologinik
suleqateqameq
Aalisarnermut, Piniarner-
mut Nunalerinermullu
FURUNO
eløctronic
BOX134^ ^
DK-3900 NUUK
TLF.2 35 36 & 215 78
TELEFAX 2 27 79
TELEX 90484
PROFESSIONEL
MARITIM ELEKTRONIK
Naalakkersuisoq Hans Iver-
sen, Imarpumut oqarpoq,
uilueqarfinnik nassaarto-
qartillugu biologinik tama-
tigut suleqateqartarlutik
peqarfik qanoq annertutigi-
nersoq misissortittarlugu.
- Uilueqarfiit annertussu-
saat tunngavigalugit pisas-
sat aalajangerneqartarput,
pingaartUluinnartarparpul-
lu nungusaataanngitsumik
aalisarneq ingerlanneqassa-
sasoq, Hans Iversen oqar-
poq
Qeqertarsuup kitaani
ukioq manna 300 tons-it pi-
sassiissutigineqarput, taak-
kualu alTangajaat pisarine-
qareerput.
- Aalisariutit uiluinniar-
tut marlunnik ilaneqarnis-
saat pilersaarutigaarput
taamalilluni aappaagu misi-
ligummik uiluinniarnermi
aalisariutit arfinillit atorne-
qalissapput, Qeqertarsuup
Kommuneani inuussutis-
sarsiornermut siunnersorti
Jens Møller oqarpoq. Qeqer-
tarsuup eqqaani imaq aam-
malu Diskobugtip sinnerani
uilueqarnersoq misissussa-
varput. Qeqertarsuup aali-
sartuinut uiluinniarneq ilu-
anaarutaallualersinnaavoq.
Ilinniartitsineq
misiligutaasoq
Jens Møller Imarpumut
oqarpoq, misiligummik ui-
luinniarneq aamma tunisas-
siornermi sulisussanik ilin-
niartitsiniarnermut atorne-
qarsimasoq.
- Aallaqqaammut angutit
marluk Bjal-imi inuttaatin-
neqarput uiluinnik ammar-
terinermik ilinniartinneqar-
lutik, ajoraluartumilliaappa
sapaatip akunnerinnaa suli-
simavoq. Aappaali ingerlaq-
qippoq, amerlanerit uiluin-
nik tunisassiornermi ilinni-
arnissaat siunertatta ila-
gaat.
Oktoberimi inatsisartut
ataatsimiinnerani Konrad
Steenholdt-ip apeqqutigisi-
mavaa uiluinniarneq suli
misiligummik ingerlanne-
qarsoralugu. Aalisamer-
mut, Piniarnermut Nunale-
rinermullu Pisortaqarfim-
mit ilaatigut akineqarpoq,
uiluinniarneq pingasunik
patsiseqarluni soqutiginaa-
teqartoq.
- Siullermik patsisaavoq
ukiuni kingullerni uiluiit
avammut tunineranni 30
millioner koruunit missaat
isertinneqarsimammata,
sulisorineqartullu 60-70
missaat ataavartumik suli-
sorineqarlutik.
- Aappaattut ikiuutisisa-
rani ingerlasinnaaneq, aali-
sarnermik aamma tunisas-
siornermik ingerlatsisin-
naaneq aammalu nammi-
neq avammut tunisinissa-
mut suliaqarsinnaaneq kii-
salu tunisassiat pitsaassu-
saannut, eqqiluisaarnermut
tunngasunut pisortanit piu-
masaqaatit sukannersut
PROFFESIONEL PROPELLERREPARATION!
Opretning, svejsning, ombygning af alle typer
propeller, 5"til 84" og stilbare op til 4 m i diameter.
Computerberegning af optimal propeller. Dag-til-
dag levering. Aluminium, bronze og rustfrit stal.
KORSØR MOTOR- OG PROPELLERFABRIK A/S
Norvangen 12 - 4220 Korsør - Tlf. 53 57 09 34
Fax 53 57 24 34
naammassisinnaallugit.
- Pingajuattut uiluinniar-
neq suliffissat tungaatigut
ineriartortitsivoq, siunissa-
milu allanik aalisarnermut
siaruaatissagunartumik.
Uiluiit pitsaassusaannut
piumasaqaatit pissutigalu-
git, qaqinneqarnermi kingu-
ninngua suliareqqaarneqar-
tassapput. Taamaattumik
tunisassiorfmni nunamiit-
tuni sulinermik ingerlatsi-
nerit arlallit, angallammut
tunisassiorfiusumut nuun-
neqartariaqarsimapput, tas-
salu nunami tunisassiorfim-
mi sulisussaagaluit angal-
lammut tunisassiorfiusumi
sulisuupput. Aappaatigut
angallammiinnerminni an-
gallatip imminut akilersin-
naasumik tunisassiornera
isumannarunnaarsippaat,
illuatungaatigullu nammi-
neq suliffeqarnissartik qu-
lakkeerpaat immaqa piler-
sinneqarnavianngikkaluar-
tumik, nunami tunisassior-
nissaq piumasaqaataasima-
galuarpat.
Septemeberimiit novembe-
rip naalernerata tungaanut
Qeqertarsuarnii angallatit
sisamat umiarsuaaqqamik
Nuummeersumik tunitsivi-
lerlugit uiluinniartinneqar-
nerat iluatsilluarpoq.
Fra midten af september til
slutningen af november var
fire fartøjer fra Qeqertarsu-
aq med på et forsøgsfiskeri
efter kammuslinger. Forsø-
get var en succes, og fort-
sættes næste år.
(Ass./Foto: Arkiv).
Fremtid i kammuslingefiskeri
Qeqertarsuup Kommunea har i år haft succes med forsøgsfiskeri efter
kammuslinger
Qeqertarsuup Kommunea
har i samarbejde med Direk-
toratet for Fiskeri, Fangst
og Landbrug haft fire fartø-
jer fra Qeqertarsuaq på for-
søgsfiskeri efter kammus-
linger fra midten af septem-
ber til slutningen af novem-
ber måned.
- Der har været fiskeri ef-
ter kammuslinger ved Aqa-
jarua ved Qeqertarsuaq i
henved tre år, siger er-
hvervskonsulent i Qeqertar-
suup Kommunea, Jens Møl-
ler, til Imarput, og i år har vi
som sagt i samarbejde med
Hjemmestyret foretaget
omfattende forsøgsfiskeri
mest på den vestlige side af
Qeqertarsuaq. De fire fartø-
jer der deltog herfra ind-
handlede til et skib fra
Nuuk, med licens til muslin-
geproduktion.
- Hjemmestyret bevilgede
350.000 kroner til dette før-
søgsfiskeri, og jeg mener,
der er god fremtid i kam-
muslingefiskeriet, hvis man
sørger for ikke at overfiske
bestandene, siger Jens Møl-
ler, det kan blive et godt sup-
plement til fiskernes ind-
tægter.
Nogen af pengene fra
hjemmestyret blev brugt til
at udstyre kutterne der
skulle medvirke i forsøgsfis-
keriet, og 300.000 kroner
gik til leje af kutterne.
- Vi skaffede fabriksskibet
Bjal til Qeqertarsuaq som
indhandlingsskib, ved sam-
arbejde med APK. På grund
af kvalitetskrav er det nød-
vendigt at bearbejde kam-
muslingerne umiddelbart
efter de er fanget, og derfor
var det nødvendigt med et
fabriksskib.
Samarbejde med
biologer
Landsstyremedlem for Fis-
keri, Fangst og Landbrug,
Hans Iversen, siger til Imar-
put, at der hver gang der fin-
des en bestand af kammus-
linger samarbejdes med bio-
loger for at fastslå bestan-
dens størrelse.
- Kvoten der kan fiskes
bestemmes på baggrund af
bestandens størrelse, og vi
anser det for meget vigtigt,
at fiskeriet planlægges nøje
efter hvad bestanden kan tå-
le, så man undgår overfisk-
ning, siger Hans Iversen.
Ved Qeqertarsuaq er kvo-
ten i år på 300 tons, og lige
omkring halvdelen er opfi-
sket.
- Vi planlægger at indsæt-
te endnu to fartøjer, så der
er seks i alt på forsøgsfiskeri
næste år, siger erhvervskon-
sulent i Qeqertarsuup Kom-
munea, Jens Møller. Vi vil
undersøge resten af farvan-
det omkring Qeqertarsuaq
efter kammuslingebestan-
de, og andre steder i Disko-
bugten. Det kan blive en god
intægtskilde for fiskerne i
Qeqertarsuaq.
Uddannelsesprojekt
Jens Møller siger til Imar-
put, at man fra Qeqertarsu-
aq har brugt forsøgsfiskeri-
et til at oplære folk i bear-
bejdning af kammuslinger. -
I starten var der to mand
ombord på indhandligsski-
bet til oplæring i at fjerne
skallerne, men den ene
holdt kun en uge. Den anden
fortsatte, og vi ser gerne fle-
re oplært i håndværket.
På landstingssamlingen i
oktober havde Konrad Ste-
enholdt en forespørgsel om
hvorvidt kammuslingefiske-
riet stadig er et forsøgsfiske-
ri, hvor man fra Direktora-
tet for Fiskeri, Fangst og
Landbrug blandt andet sva-
rede, at fiskeriet af kam-
muslinger er interessant af
tre årsager.
- For det første ved at ha-
ve en omsætning gennem de
seneste år på omtrent 30
millioner eksportkroner og
have omkring 60 til 70 fuld-
tidsbeskæftigede.
- For det andet ved at kun-
ne klare sig uden tilskud, at
kunne varetage fiskeri, pro-
duktion og tildels også inter-
nationalt salgsarbejde selv
og kunne håndtere skærpe-
de myndighedskrav til pro-
duktionskvalitet, hygiejne-
forhold med videre.
- For det tredje viser kam-
musligefiskeriet en udvik-
ling angående arbejdsplad-
ser, som nok vil brede sig til
andet fiskeri i fremtiden. På
grund af kvalitetskrav, skal
muslingerne forarbejdes
kort tid efter, de er fanget.
Det har betydet, at en
række funktioner, som nor-
malt bliver udført på en fa-
brik i land, er flyttet ud på
fabriksfartøjet. Det er de
samme mennesker, som el-
lers ville stå på en fabrik i
land.
Ved at være ombord sik-
rer de på den ene side en
rentabel produktion for far-
tøjet, og på den anden side
en arbejdsplads, som måske
ikke ville være oprettet, hvis
der var krav om produktion
i land, hedder det i notatet
fra Direktoratet for Fiskeri,
Fangst og Landbrug.