Atuagagdliutit

Årgang
Eksemplar

Atuagagdliutit - 21.12.1993, Side 12

Atuagagdliutit - 21.12.1993, Side 12
IMARPUT GRØNLANDS FISKERITIDENDE Uiluinniameq siunissaqarpoq Qeqertarsuup Kommuneata ukioq manna misiligummik uiluinniartitsinera iluatitsilluarfiuvoq • Qeqertarsuup Kommunea Aalisarnermut Piniarner- mut Nunalerinermullu Pi- sortaqarfik suleqatigalugu aalisariutit sisamat Qeqer- tarsuarmeersut misiliguti- tut uiluinniarnermut ator- simavaat, ukioq manna sep- temberip qiteqqunneraniit novemberip naalernerata tungaanut. - Ukiuni pingasungajanni Qeqertarsuup eqqaani Aqa- jaruani uiluinniartoqarsi- mavoq, Qeqertarsuup Kom- muneani inuussutissarsior- nermut siunnersorti Jens Møller Imarput-mut oqar- poq, oqareernitsitullu ukioq manna Namminersornerul- lutik Oqartussat suleqatiga- lugit Qeqertarsuup kitaani misiligummik uiluinniarto- qarpoq. Aalisariutit taakkua umiarsuaaqqamut Nuum- meersumut, uiluinnik tuni- sassiornissamut akuersis- • summik peqartumut tunisi- sarput. - Misiligummik uiluinni- arnissamut Namminersor- nerullutik Oqartussat 350.000 koruuninik anin- gaasaliipput, isumaqarpun- galu uiluiit aalisapilunne- qanngippata siunissami aa- lisartut isertittagaannut ta- pertaalluarsinnaasut, Jens Møller oqarpoq. N am minersornerullik Oqartussat aningaasaliissu- taasa ilaat 50.000 koruunit alisariutit atortussaannut pisiutaapput, 300.000 kr.- nillu aalisariutit attartorne- qarneranut atorlutik. - APK suleqatigalugu umiarsuaq tunisassiorfilik Bjal Qeqertarsualiartissi- mavarput tunitsivissatut atorneqartussaammat. Pit- saassutsimut piumasaqaatit peqqutigalugit uiluiit qaqin- neqarnermi kinguninngua tunisassiarineqartarnissaat pisariaqarpoq, taamaam- mat umiarsuarmik tunisas- siorfilimmik peqarnissaq pi- sariaqarluinnarsimavoq. Biologinik suleqateqameq Aalisarnermut, Piniarner- mut Nunalerinermullu FURUNO eløctronic BOX134^ ^ DK-3900 NUUK TLF.2 35 36 & 215 78 TELEFAX 2 27 79 TELEX 90484 PROFESSIONEL MARITIM ELEKTRONIK Naalakkersuisoq Hans Iver- sen, Imarpumut oqarpoq, uilueqarfinnik nassaarto- qartillugu biologinik tama- tigut suleqateqartarlutik peqarfik qanoq annertutigi- nersoq misissortittarlugu. - Uilueqarfiit annertussu- saat tunngavigalugit pisas- sat aalajangerneqartarput, pingaartUluinnartarparpul- lu nungusaataanngitsumik aalisarneq ingerlanneqassa- sasoq, Hans Iversen oqar- poq Qeqertarsuup kitaani ukioq manna 300 tons-it pi- sassiissutigineqarput, taak- kualu alTangajaat pisarine- qareerput. - Aalisariutit uiluinniar- tut marlunnik ilaneqarnis- saat pilersaarutigaarput taamalilluni aappaagu misi- ligummik uiluinniarnermi aalisariutit arfinillit atorne- qalissapput, Qeqertarsuup Kommuneani inuussutis- sarsiornermut siunnersorti Jens Møller oqarpoq. Qeqer- tarsuup eqqaani imaq aam- malu Diskobugtip sinnerani uilueqarnersoq misissussa- varput. Qeqertarsuup aali- sartuinut uiluinniarneq ilu- anaarutaallualersinnaavoq. Ilinniartitsineq misiligutaasoq Jens Møller Imarpumut oqarpoq, misiligummik ui- luinniarneq aamma tunisas- siornermi sulisussanik ilin- niartitsiniarnermut atorne- qarsimasoq. - Aallaqqaammut angutit marluk Bjal-imi inuttaatin- neqarput uiluinnik ammar- terinermik ilinniartinneqar- lutik, ajoraluartumilliaappa sapaatip akunnerinnaa suli- simavoq. Aappaali ingerlaq- qippoq, amerlanerit uiluin- nik tunisassiornermi ilinni- arnissaat siunertatta ila- gaat. Oktoberimi inatsisartut ataatsimiinnerani Konrad Steenholdt-ip apeqqutigisi- mavaa uiluinniarneq suli misiligummik ingerlanne- qarsoralugu. Aalisamer- mut, Piniarnermut Nunale- rinermullu Pisortaqarfim- mit ilaatigut akineqarpoq, uiluinniarneq pingasunik patsiseqarluni soqutiginaa- teqartoq. - Siullermik patsisaavoq ukiuni kingullerni uiluiit avammut tunineranni 30 millioner koruunit missaat isertinneqarsimammata, sulisorineqartullu 60-70 missaat ataavartumik suli- sorineqarlutik. - Aappaattut ikiuutisisa- rani ingerlasinnaaneq, aali- sarnermik aamma tunisas- siornermik ingerlatsisin- naaneq aammalu nammi- neq avammut tunisinissa- mut suliaqarsinnaaneq kii- salu tunisassiat pitsaassu- saannut, eqqiluisaarnermut tunngasunut pisortanit piu- masaqaatit sukannersut PROFFESIONEL PROPELLERREPARATION! Opretning, svejsning, ombygning af alle typer propeller, 5"til 84" og stilbare op til 4 m i diameter. Computerberegning af optimal propeller. Dag-til- dag levering. Aluminium, bronze og rustfrit stal. KORSØR MOTOR- OG PROPELLERFABRIK A/S Norvangen 12 - 4220 Korsør - Tlf. 53 57 09 34 Fax 53 57 24 34 naammassisinnaallugit. - Pingajuattut uiluinniar- neq suliffissat tungaatigut ineriartortitsivoq, siunissa- milu allanik aalisarnermut siaruaatissagunartumik. Uiluiit pitsaassusaannut piumasaqaatit pissutigalu- git, qaqinneqarnermi kingu- ninngua suliareqqaarneqar- tassapput. Taamaattumik tunisassiorfmni nunamiit- tuni sulinermik ingerlatsi- nerit arlallit, angallammut tunisassiorfiusumut nuun- neqartariaqarsimapput, tas- salu nunami tunisassiorfim- mi sulisussaagaluit angal- lammut tunisassiorfiusumi sulisuupput. Aappaatigut angallammiinnerminni an- gallatip imminut akilersin- naasumik tunisassiornera isumannarunnaarsippaat, illuatungaatigullu nammi- neq suliffeqarnissartik qu- lakkeerpaat immaqa piler- sinneqarnavianngikkaluar- tumik, nunami tunisassior- nissaq piumasaqaataasima- galuarpat. Septemeberimiit novembe- rip naalernerata tungaanut Qeqertarsuarnii angallatit sisamat umiarsuaaqqamik Nuummeersumik tunitsivi- lerlugit uiluinniartinneqar- nerat iluatsilluarpoq. Fra midten af september til slutningen af november var fire fartøjer fra Qeqertarsu- aq med på et forsøgsfiskeri efter kammuslinger. Forsø- get var en succes, og fort- sættes næste år. (Ass./Foto: Arkiv). Fremtid i kammuslingefiskeri Qeqertarsuup Kommunea har i år haft succes med forsøgsfiskeri efter kammuslinger Qeqertarsuup Kommunea har i samarbejde med Direk- toratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug haft fire fartø- jer fra Qeqertarsuaq på for- søgsfiskeri efter kammus- linger fra midten af septem- ber til slutningen af novem- ber måned. - Der har været fiskeri ef- ter kammuslinger ved Aqa- jarua ved Qeqertarsuaq i henved tre år, siger er- hvervskonsulent i Qeqertar- suup Kommunea, Jens Møl- ler, til Imarput, og i år har vi som sagt i samarbejde med Hjemmestyret foretaget omfattende forsøgsfiskeri mest på den vestlige side af Qeqertarsuaq. De fire fartø- jer der deltog herfra ind- handlede til et skib fra Nuuk, med licens til muslin- geproduktion. - Hjemmestyret bevilgede 350.000 kroner til dette før- søgsfiskeri, og jeg mener, der er god fremtid i kam- muslingefiskeriet, hvis man sørger for ikke at overfiske bestandene, siger Jens Møl- ler, det kan blive et godt sup- plement til fiskernes ind- tægter. Nogen af pengene fra hjemmestyret blev brugt til at udstyre kutterne der skulle medvirke i forsøgsfis- keriet, og 300.000 kroner gik til leje af kutterne. - Vi skaffede fabriksskibet Bjal til Qeqertarsuaq som indhandlingsskib, ved sam- arbejde med APK. På grund af kvalitetskrav er det nød- vendigt at bearbejde kam- muslingerne umiddelbart efter de er fanget, og derfor var det nødvendigt med et fabriksskib. Samarbejde med biologer Landsstyremedlem for Fis- keri, Fangst og Landbrug, Hans Iversen, siger til Imar- put, at der hver gang der fin- des en bestand af kammus- linger samarbejdes med bio- loger for at fastslå bestan- dens størrelse. - Kvoten der kan fiskes bestemmes på baggrund af bestandens størrelse, og vi anser det for meget vigtigt, at fiskeriet planlægges nøje efter hvad bestanden kan tå- le, så man undgår overfisk- ning, siger Hans Iversen. Ved Qeqertarsuaq er kvo- ten i år på 300 tons, og lige omkring halvdelen er opfi- sket. - Vi planlægger at indsæt- te endnu to fartøjer, så der er seks i alt på forsøgsfiskeri næste år, siger erhvervskon- sulent i Qeqertarsuup Kom- munea, Jens Møller. Vi vil undersøge resten af farvan- det omkring Qeqertarsuaq efter kammuslingebestan- de, og andre steder i Disko- bugten. Det kan blive en god intægtskilde for fiskerne i Qeqertarsuaq. Uddannelsesprojekt Jens Møller siger til Imar- put, at man fra Qeqertarsu- aq har brugt forsøgsfiskeri- et til at oplære folk i bear- bejdning af kammuslinger. - I starten var der to mand ombord på indhandligsski- bet til oplæring i at fjerne skallerne, men den ene holdt kun en uge. Den anden fortsatte, og vi ser gerne fle- re oplært i håndværket. På landstingssamlingen i oktober havde Konrad Ste- enholdt en forespørgsel om hvorvidt kammuslingefiske- riet stadig er et forsøgsfiske- ri, hvor man fra Direktora- tet for Fiskeri, Fangst og Landbrug blandt andet sva- rede, at fiskeriet af kam- muslinger er interessant af tre årsager. - For det første ved at ha- ve en omsætning gennem de seneste år på omtrent 30 millioner eksportkroner og have omkring 60 til 70 fuld- tidsbeskæftigede. - For det andet ved at kun- ne klare sig uden tilskud, at kunne varetage fiskeri, pro- duktion og tildels også inter- nationalt salgsarbejde selv og kunne håndtere skærpe- de myndighedskrav til pro- duktionskvalitet, hygiejne- forhold med videre. - For det tredje viser kam- musligefiskeriet en udvik- ling angående arbejdsplad- ser, som nok vil brede sig til andet fiskeri i fremtiden. På grund af kvalitetskrav, skal muslingerne forarbejdes kort tid efter, de er fanget. Det har betydet, at en række funktioner, som nor- malt bliver udført på en fa- brik i land, er flyttet ud på fabriksfartøjet. Det er de samme mennesker, som el- lers ville stå på en fabrik i land. Ved at være ombord sik- rer de på den ene side en rentabel produktion for far- tøjet, og på den anden side en arbejdsplads, som måske ikke ville være oprettet, hvis der var krav om produktion i land, hedder det i notatet fra Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug.

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.