Atuagagdliutit - 21.12.1993, Page 14

IMARPUT
<.i!o\i\\hs iishimiim\m
Illoqarfinnut allanut sanilliullugu Nuummi »Kalaaliaraq«
peqarnerpaasartoq Kristian Egede Imarput-mut oqarpoq.
»Brædtet« i Nuuk er det mest velassorterede, hvad grøn-
landsk mad angår, i forhold til salgssteder i andre by-
er.(Ass./Foto: Knud Josefsen).
GODTHÅB
SKIBSPROVIANTERING ApS
INDUSTRIVEJ 20
BOX 147 • 3900 GODTHÅB • GRØNLAND
TLF. 217 64 OG 213 83 FAX 2 58 57
GRØNLANDSBANKEN, KONTO 2004604
SKIBSPROVIANTERING
Totalleverandør
af proviant til Trawlere
Leveringsdygtig i alle
former for værktøj
Skibsvagt
Kontakt os evt. et par dage før
De lægger til kaj på
Telefax 2 58 57 eller
Telefon 213 83/Mobil 77149
GODTHÅB RENGØRING ApS, har siden starten af 70’erne
udviklet ekspertice i rengøring af alle områder på trawlere
(mandskab/maskine/fabrik/tanke m.v.). Forhandling af alle typer
rengøringsmidler, - rekvisitter samt salg og service af KEW
højtryksrensere.
Kalaaliaqqami appaqalersillugu arlalissuanngorlutik appa-
nik eritsattarput.
Der er travlt for alkeplukkerne på brædtet, når det er alke-
tid i Nuuk.(Ass./Foto: Knud Josefsen).
Brædtet »Kalaaliaraq« i 35 år
Kristian Egede var initiativtageren til at åbne et sted i Nuuk,
hvor man kunne sælge grønlandsk proviant
- Før »Brædtet« blev åbnet,
solgte fangerne deres fangst
udenfor de forskellige for-
retninger i byen, siger Kri-
stian Egede til Imarput.
Han startede »Brædtet« i
Nuuk i 1958.
- Dengang blev der solgt
hovedsageligt udenfor
KGH-butikken i den gamle
bydel, også kaldet Isenkram,
der havde til huse i den nu-
værende Atuakkiorfik-byg-
ning. Der blev for eksempel
også solgt grønlandsk mad
udenfor Kamik og Oles Va-
rehus. Dengang bestilte
nogle af danskerne i byen
harer og ryper hos fangerne
op til jul, ligesom grønlæn-
dere bestilte rensede rødfisk
til julen.
Kristian Egede fortæller,
at han måtte søge om areal-
tildeling i kæmnerkontoret,
da han skulle til at starte
»Brædtet«.
- Jeg behøvede ikke at ud-
fylde meterlange ansøgnin-
ger. Den dagjeg søgte, fik jeg
tilladelsen inden jeg gik ud
igen af kæmnerkontoret.
Det daværende »Brædt« lå
lidt længere væk fra den nu-
værende. Vi havde ingen
skur, hvor vi kunne sælge
fra, men der var opstillet
borde, hvor fangerne kunne
stille deres varer.
Året efter Kristian Egede
fik sin tilladelse byggede
han et skur til »Brædtet«.
Kød var mangelvare
- Sundhedsmyndighederne
krævede, at fisk og kød ikke
skulle blandes sammen.
Dengang var der heller ikke
så mange sæler som i dag, og
fangerne delte fangsten ud
til familie og bekendte i sted-
et for at sælge det på »Bræd-
tet«, fortæller Kristian Ege-
de.
- Folk vænnede sig efter-
hånden til »Brædtet«’s eksi-
stens i tidens løb, og det blev
mere almindeligt at gå på
»Brædtet«, når man ville
have noget friskfanget. Li-
gesom fangerne begyndte at
sælge deres overskud til
mig. I starten havde vi ikke
åbent hver dag, og når jeg er
ude på fangst om formidda-
gen var der lukket og åbnede
først, når jeg kom om efter-
middagen. Dengang havde
vi udsolgt næsten hver
gang, det var også på grund
af, at der ikke ligesom i dag
var en masse forretninger
med færdigvarer i fyserne.
- En af de ting, som jeg
husker er, da Morten Hein-
rich efter en fangsttur nord-
på, kom med hvalroskød,
som han solgte mig for 1 kro-
ner kiloet. Kødet var så ef-
tertragtet, at det var væk i
løbet af ingen tid.
Kommunen overtog
driften
Efter 12 år overtog kommu-
nen driften af »Brædtet«, og
det blev flyttet til det sted,
det ligger i dag.
- Der er mange sæler i
dag, og derfor bruges skuret
hovedsageligt til salg af kød,
mens fisk sælges fra de op-
stillede borde ved siden af.
- Gad vide hvor mange fo-
tografier af »Brædtet« fin-
des i dag, altså fotografier
som er taget i årenes løb. Jeg
tror, at det er det mest foto-
graferede sted i hele byen.
Ikke så snart der kommer
turister til byen, tager de på
»Brædtet« og fotograferer,
især efter videokameraet er
blevet opfundet er der virke-
lig taget billeder. Det er for-
modentlig som souvenier,
fortæller Kristian Egede til
Imarput.
- Der er for eksempel også
mange, der tager billeder af
havkatte. Det kan godt være
fordi, de ikke kender så me-
get til havkatte i deres hjem-
land.
- For adskillige år siden,
var der mange mindre fly,
som landede i Nuuk, og da
kom piloterne også ned til
os. Vi har det ret morsomt
til tider, for eksempel når
folk, som går hernede, prø-
ver at tolke for turisterne.
Det er meget skægt.
- Jeg har også mere end én
gang uddelt smagsprøver til
turisterne.
Andre byer
Kristian Egede siger, at han
under sine rejser langs kys-
ten, også har været nysger-
reig efter at se de andre ud-
handlingssteder for grøn-
landsk mad. Han mener, at
»Brædtet« i Nuuk har det
største udvalg af grønlandsk
proviant.
- Folk der kommer hertil
fra andre byer, for eksempel
fra de byer med vinteris kø-
ber mange alke ad gangen,
som de tager med hjem til
deres hjemby. Alken er ikke
nogen mangelvare her, og
derfor er der mange, der
plukker alke ved »Brædtet«.
Folk foretrækker at købe al-
ke i december måned, fordi
de smager bedst i netop den
måned.
Kristian Egede siger, at
alkepriserne har været
uændret i de seneste år på
grund af fangernes indbyr-
des konkurrence om at sæl-
ge så mange som muligt.
- Der er virkelig mange al-
ke, og hvis vi sætter prisen
op, vil det blive umuligt at
sælge al fangsten, slutter
Kristian Egede.
»Kalaaliaraq« illoqarfimmi assilineqarnerpaat ilagigune-
raat Kristian Egede oqarpoq, ingasammik takornariaqartil-
lugu assiliisut ingasavittarsimapput.
Kristian Egede menerat »Brædtet« må være det mest foto-
graferede sted i byen, især turister kommer og »Skyder«
stedet. (Ass./foto: LIL-Foto).