Atuagagdliutit - 13.01.1994, Blaðsíða 11

Nr. 3 • 1994
77

GRØNLANDSPOSTEN
Ukiortaaq tikilluarit...
All.: Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiata formandia
Ukioq 1993 Akulliit Partii-
annut nuannerlunilu pisi-
masoqarfiulluarsimaqaaq,
martsimi ataatsimeersuaq-
qaarneq pisimalluni, tama-
tumalu kingorna aqutsisuu-
nertaaq suliassanik aallus-
silluarsimalluni.
Ukiumut qaangiuttumut
tamassi qutsavigaassi, nu-
annaarluta partiip ilassillu-
arneqarneranik misigiffit-
sinni, nukiillu peqatigiiffin-
nik aallarniinialersut ilua-
titsinissaannik kissaallugit.
Naapikkiartorneq
Akulliit Partiianni nuan-
naarutigalugu takusinnaa-
sorivarput partiini tama-
ngajalluinnaasanni partiit
siulliutinniarneqartuarne-
rat tunulliutikkiartuaarne-
qalersoq, isumarpullu malil-
lugu inuiaqatigiinni ajor-
nartorsiutit maannakkut
iluarsiivigineqarnissaat qi-
tiutikkiartuinnarneqarpa-
sissoq.
Partiitta aallarnerneqar-
neraniilli siunnersuuteqar-
tarsimavugut isumarput
malillugu kissaatitut siul-
lerpaajutitatta anguneqar-
sinnaaneranik kinguneqar-
sinnaasumik, tassalu ani-
ngaasarsiornerup pitsaane-
rulernissaanik. Siunner-
suutit suleqatigiinnissamik
inuiaqatigiit nukiisa ataat-
simut sammivilimmut no-
qitsisinnaanissaat angui-
narlugu, siunertaqaqqis-
saanngitsumik partiit akor-
nanni nukillaarsaataasu-
mik akerleriinnerit pinna-
git.
Ullumikkut takusinnaa-
varput kissaatigisatta amer-
lasuutigut piviusunngortin-
neqarsimanerat allallu pivi-
usunngortinneqariartortut.
Tassaniluuna isumaqartu-
gut naapikkiartorneq - qi-
terpariartornermik taasar-
put partiit imminnut qanil-
liartornerat piartortoq. Ta-
manna nunannaarutigalu-
gu malugaarput. Kikku t
kikkunnut qanilliartornerat
nammineq isumaq malillu-
gu oqaatiginiarneqartartoq
uniffigivallaarnianngilar-
put, innersuusutigaluguli
isumarput malillugu ataqqi-
neqartariaqartut, tassalu
politikkikkut isummat aala-
jangernerillu, nunatsinni
oqaluttarfiit akimanersaati-
gut saqqummiunneqartut
aalajangernerillu, tassalu
landstingimi.
Aningaasarsiomeq
Ajoraluartumik 1993-imi
aningaasarsiornikkut siua-
riarnerujussuarmik taku-
sassaqanngilagut, paarlat-
tuanilli inuiaqatigiit immik-
koortortaaanniit, takuvagut
tusaallugillu ajornartorsior-
tunit ilungersortumik ikior-
neqarnissamik suaartarne-
rit, inuiaqatigiinni akisus-
saasunit aningaasarsiorne-
rup suli avammut »pinner-
sarneqarnerani«.
Uggoraarput aningaasar-
siornerup pitsaanerulemis-
saa anguniarlugu - ilaatigut
aj ornartorsiu taalersussat
siumoorlugit qanoq iliuuse-
qarfiginiarlugit - siunner-
su u tigisarisim asar alu agu t
SIUSINNERUSUKKULLI
pitsaanerulissutaasarsima-
sinnaagaluarput.
Piffissap ingerlanerani pi-
simasutut nunannaarutige-
qisarput inuiaqatigiit iluan-
ni pisimasoq tassa KNI-p
ingerlatsiviani inuiaqatigiit
aningaasaataanik kaasar-
fimmioqarluni ingerlatsi-
vinnilu namminersortunik
annikinnerusunik ipititsi-
sarsimanermiit - sulilu
amerlanerusut ipititaanis-
saannik kinguneqartussaa-
galuamiit - ullumikkut
ingerlatsiviulermat nammi-
nersortut allatulli ingerlat-
sivittut assigiimmik unam-
milleqatigiinneq tunngavi-
galugu ingerlatsiviulerluni.
KNI-llu iluarsaaqqiffigine-
qarnera ullumikkut siuner-
tarineqartut malillugit
ingerlalinnguatsiarmat,
ikaarsaariarnermilu ajor-
nartorsiutit aningugassan-
ngunnguatsiarmata iluar-
saaqqiiffigineqarnera nam-
minersorlutik ingerlatsivit-
tulli allatut nunatsinniitut
tikilluaqquvarput siunissa-
milu anorigissaarnissamik
ingerlatsiviit tamaasa kis-
saallugit. Assigiimmik atu-
gaqartitaalluni nunatsinni
inuiaqatigiit akornanni
unammilleqatigiinneq tikil-
luaqquvarput.
Inuiaqatigiinni
oqallinneq
Akulliit Partiianniit tusa-
gassiuutit oqaaseqaatinik
piffissap ingerlanerani ula-
pitissimanngilagut, ataqqil-
lugit qinersisitta sammi-
vimmik malitatsinnik ataq-
qinninnerat. tassa oqaase-
qassagaangatta oqaaseqaa-
tigut eqqortunik tunuliaqu-
taqassasut, oqaaseqarni-
aannarnersutut isikkoqara-
tik, taamaalillutik siunissa-
mi oqaasissagut aamma taa-
matut naatsorsuutigineqar-
tassammata. Nassuerutigi-
sariaqarparpummi piffissap
ingerlanerani oqallinnerni -
aamma politikerit ilaasa tu-
ngaanniit - aalajangernerit
sammivissallu inuiaqati-
giinni oqaluttarfiit akima-
nersaatigut, ilaatigut nam-
mineq peqataaffigalugu aa-
lajangiiffigerikkamik paar-
lattuanik oqalliseqataaler-
tarmata.
Piffissap ingerlanerani
uagut tungitsinnit isigalugu
pingaaruteqartunik oqaase-
qaateqartarsimavugut inui-
aqaigiinni paasineqartarsi-
manerinik neriuutigisatsin-
nik.
Nunatta isigineqarnera
Neriuutigaarputtaaq Akul-
liit Partiiata tulleriissaari-
nermi pingaartittuarsima-
saa siunissami suli tusarni-
arneqarumaartoq tassalu
pinerlunniakujunnernik
pinngitsoortitsiniarluni su-
liniarneq.
Inuiaqatiiit tungaanniit
piumasarineqartut ilaan-
nannguiluunnit piviusun-
ngortinniarlugit ilungersor-
nermi puiussanngilarput
kulturip inissaqartinneqar-
nissaa, taassumalu ataani
taaneqareersutut pinerlun-
niakujunnernik pinngit-
soortitsiniarneq. Nassueru-
tigisariaqarparpu ttaarmi
ajutoornernik pereersunik
ilartuiinnarsinnaanngin-
natta, pisulli pitinnagit sun-
niuteqarluartumik suliniar-
tariaqarluta. Tassuunalu
inuiaqatigiit qinnuvigaagut
annerusumik sunngiffim-
mut tunngasunut aningaa-
saliissuteqaqqullugit, meeq-
qat inuusuttullu periarfis-
sinneqaqqullugit nammi-
neersinnaanermik patajaat-
sumillu inuunermik pigisa-
qarlutik peroriartorsinnaa-
nissamut. Tassaavorlu uva-
gut isigisarput INUUNEQ
NAKUUNER-tut, allorner-
nik marlussunnillusooq si-
ulliutitsiniartussaq, siunis-
sarlu ungasinnerusoq eq-
qarsaatigalugu inuttaliisus-
saq kalaallit nunatta isigine-
qameranik suli pitsaaneru-
leritsisussaq.
Nunarsuatsinni
susassareqatigiinneru-
nissaq
Inuiaqatigiinnguani ajor-
nartorsiutigut sorsuutigitil-
lugit puigussanngilagut nu-
narsuarmi assigiinngitsuni
ikinnerussuteqartut pisin-
naatitaanissaminnut sor-
suutiginninnerat, ilaatigut
sakkulersornikkut inuuner-
millu pilliuteqarnermik ki-
nguneqartunik, piffissap
ingerlanerani nunatsinni
inuiaqatigiit akornanni eq-
qissisimasumik sorsuutigi-
simasatsinnik namminer-
sornerunissap uagutsinniit
isigalugu nunarsuarmi pit-
saanerpaaq anguniarlugu.
Tamannalu paarilluarta-
riaqarparput nukiit tamar-
mik ataatsimut sammivim-
mut noqitsisillugit, inuiaqa-
tigiit suli ingerlalluarneru-
sut ataqqineqarnerusullu
pilersinniarlugit, ataqqine-
qartut tamatsinnut pingaa-
ruteqarluinnartuni nunani
allani niuernermi nunanul-
lu allanut isumaqatigiinni-
arnermi.
Neriulluarluta ukiortaaq
tikilluaqquvarput.
Ukiortaami pilluaritsi!
Velkommen nytår...
Af Bjarne Kreutzmann, formand for Akulliit Partiiat/Centerpartiet
Året 1993 har for Akulliit
Partiiat/Centerpartiet væ-
ret et godt og begivenheds-
rigt år, hvor partiets første
landsmøde blev holdt i
marts måned, hvorefter den
første valgte hovedbesty-
relsse tog opgaverne seriøst.
Vi takker alle for det gam-
le år, hvor vi med glæde kon-
staterer, at partiet er blevet
vel modtaget og ønsker de
kræfter, der nu er igang med
oprettelse af nye foreninger,
held og lykke.
Centrering
Vi har i Akulliit Partiiat/
Centerpartiet med meget
stor glæde sporet så godt
som i alle partier, at priori-
tering af partihensyn lige-
som er ved at blive trængt i
baggrunden og i stedet, efter
vores mening, stort set kon-
centreres mere og mere om
samfundsproblemer, der
skal løses her og nu.
Vi har fra partiets opstart
fremkommet med forslag,
der efter vores mening kun-
ne medføre løsning af sam-
fundsproblemerne, forslag,
som vores prarti prioriterer
højest, nemlig forbedring af
økonomien. Vi har fremlagt
flere forskellige forslag for
at nå frem til et samarbejde,
hvor samfundets kræfter
trækker i samme retning og
ikke forsøger at slide hinan-
den i stykker i et formålsløst
partipoltisk slagsmål.
Idag konstaterer vi, at vo-
re ønsker på mange områder
er opfyldt eller er på vej til at
blive opfyldt. Det er her vi
mener, det vi kalder centre-
ring - tilnærmelse blandt
partierne - er ved at finde
sted. Det er vi meget glade
for at konstatere. Vi hænger
os ikke så meget i, hvem der
er kommet nærmere hvem,
men henviser til de udtalel-
ser og politiske synspunkter
ogbeslutnigner, der er frem-
sat tidligere fra landets for-
nemste talerstol, som vi me-
ner bør respekteres, nemlig i
landstinget.
Økonomi
Desværre ser vi ikke store
økonomiske fremgange i
1993, tværtimod konstate-
rer vi og hører fortvivlede
råb om hjælp fra flere be-
folkningsgrupper, der er i
nød, mendens samfundsø-
konomien fra de ansvarlige
fortsat ligesom forsøges
»pyntet« udadtil.
Det ærgrer os, at vore
konkrete forslag til forbed-
ring af økonomien, et forsøg
på at takle problemer forud
for, at de bliver realiteter
tidligere ikke blev forstået
og fulgt op. Det havde nok
været med til - omend ikke
en økonomisk kovening - i
det mindste forbedring af
samfundsøkonomien på et
tidligere tidspunkt.
Vi er glade for, at der med
vore øjne, er sket en forbe-
dirng i samfundsmaskineri-
et, idet KNI fra at være en
koncern, der med samfun-
dets penge i baglommen
kvalte de små privatevirk-
somheder, og var på vej til at
skade endnu flere, idag er en
koncern, der skal virke som
en anden privat virksom-
hed, der konkurrerer på
samme vilkår, som andre
private. Da KNI-omstruktu-
reringen nu tilsyneladende
kører efter hensigten - og
overgangs/fødselsproble-
merne nu tilsyneladende er
overskuelige, byder vi om-
struktureringen velkom-
men og ønsker ligesom alle
andre private virksomhe-
der, der eksisterer i det
grønlandske samfund, god
vind fremover. Vi byder
konkurrence på lige vilkår
på handelsmarkedet i sam-
fundet velkommen.
Samfundsdebat
I Akulliit Partiiat/Center-
partiet har vi i tidens løb ik-
ke overrendt pressen med
udtalelser af respekt for vo-
re vælgeres respekt for vo-
res linie, der er baseret på,
at når der er en udtalelse,
skal folk regne med, at bag-
grunden er i orden, så man
kan regne med det samme i
de fremtidige udtalelser. Vi
må jo erkende, at mange af
de utalelser, der i tidens løb
har præget samfundsdebat-
ten - også blandt de politiske
udtalelser fra visse politike-
re - modsagde de faktiske li-
nier og beslutninger, som de
selv har været med til at
træffe i landestinget, lan-
dets fornemste og lovgiven-
de forsamling.
Vi har i tidens løb været
ude med, i vore øjne, sagligt
vigtige udtalelser, som vi hå-
ber har vundet gehør i sam-
fundet.
Grønlands renomé
Vi håber ligeledes, at et om-
råde Akulliit Partiiat/Cen-
terpartiet sætter i meget høj
prioritet, fortsat fremover
vinder gehør, nemlig præ-
ventivt arbejde. I bestræbel-
serne for at følge med i og
opfylde bare nogle af de
mange krav fra samdundets
side, må vi ikke glemme at
give plads til kulturen, her-
under som nævnt præven-
tivt arbejde. Vi må jo også
erkende, at vi ikke kan blive
ved med at nøjes med at lap-
pe på skader, der allerede er
sket, men at vi effektivt må
søge at hindre skaderne, al-
lerede inden de sker. Her be-
der vi samfundet om større
bevilling til fritidsområdet,
der giver børn og unge mu-
lighed for at besidde sikker-
hed og balance under op-
væksten. Det er for os
»Inuuneq Nakuuneq«, der
får os et par skridt foran og
på længere sigt helt automa-
tisk gerne skulle give res-
sourcer, der igen gerne skul-
le forbedre Grønlands reno-
mmé.
Solidaritet med resten
af verden
Ved bekæmpelse af vore eg-
ne problemer i vort lille sam-
fund, glemmer vi ikke mino-
riteternes kamp rundt om i
verden. Kampen for deres
rettigheder, som betyder, at
de i flere tilfælde må gribe til
våben med ofring af liv til
følge. En tidsperiode, vi, i
det grønlandske samfund
heldigvis fredeligt har kæm-
pet om og opnået et hjemme-
styresystem, der i ovre øjne
er verdens bedste. Det må vi
værne om ved at opnå at alle
kræfter trækker i samme
regning og skabe et endnu
mere velfungerende sam-
fund, et respektabelt sam-
fund, der respekteres under
for os alle sammen meget
vigtige handeler og forhand-
linger med udlandet.
Vi byder med oprejst pan-
de det nye år velkommen.
Godt nytår!