Atuagagdliutit - 10.02.1994, Blaðsíða 12
Nr. 11 • 1994
GRØNLANDSPOSTEN
100 års udstilling
Helsinge lokalhistoriske Arkiv og Museer arrangerer ^
udstilling af grønlandsmaleren Emanuel A. Petersens
værker
HELSINGE - 18. februar
ville Emanuel A. Petersen
være fyldt 100 år, og det er i
denne anledning, at Helsin-
ge lokalhistorisk Arkiv og
Musseer arrangerer en ud-
stilling, der bliver åbnet den
15. februar. Vi bringer mu-
seumsinspektør Søren
Frandsens introduktion til
udstillingen.
I perioden 1930-32 udstil-
lede maleren Emanuel A.
Petersen på koloniudstillin-
gerne i Leipzig, Paris og
Rom malerier, der skildrede
Grønlands natur. Indtil da
havde denne farvestrålende
motivverden været næsten
ukendt for de fleste euro-
pæere. Billederne blev be-
lønnet med franske og itali-
enske udmærkelser. Til ud-
stillingen i Rom maledes et
stort kort over Grønland,
der er en god topografisk in-
troduktion til landet og den-
ne udstilling, som arrange-
res i anledning af 100 årsda-
gen for Emanuel A. Peter-
sens fødsel den 18. februar
1894, hedder det i katalog-
materialet fra museet i Hel-
singe. Da kortet blev til gen-
nemlevede Emanuel A. Pe-
tersen sikkert årene siden
1921, hvor han for første
gang var i Grønland.
Inden vi følger Emanuel
A. Petersens færden, skal vi
først se på, hvem denne un-
ge kunstner egentlig var
samt følge hans vej til landet
mod nord. Poul Madsen, en
af Danmarks bedste kende-
re af kunst med motiver fra
Grønland, skriver:
Søn af en katolsk præst
»Grønlandsmaleren Ema-
nuel A. Petersen er født på
Frederiksberg den 18. febru-
ar 1894 og døde i Farum i
1948. Emanuel A. Petersen
var søn af en katolsk præst,
som ikke var særlig begej-
stret for sønnens naturlige
anlæg for tegning, og fade-
ren forsøgte på alle måder at
spænde ben for ham. Dren-
gen skulle lære noget for-
nuftigt og kom i mekaniker-
lære, dette varede kun kort.
Han fik sin vilje gennem-
trumfet og kom i malerlære
hos en dekorationsmaler. I
læretiden var han så heldig
at slippe indenfor hos pro-
fessor Ejler Sørensen på
dennes malerskole, og her
blev hans drømme først til
virkelighed, han lærte no-
get, og han var i kunstner-
kredse.
Med svendebrevet og en
broncemedalje i hånden foer
han løs på livet og det lykke-
des ham at komme i kunst-
afdelingen på Den kongelige
Porcelainsfabrik, hvor han
fik en dygtig læremester i
marinemaleren Benjamin
Olsen.
Han havde en voldsom
udlængsel i blodet, og en
enestående chance fik han
da porcelainsfabrikken
sendte ham til Middelhavet.
Han var marinemaler, og
denne rejse gav ham i rigt
mål alt det, han søgte efter -
store vidder, hav og vejrets
skiftende luner.
For Emanuel A. Petersen
var det imidlertid ikke riok,
han ville være sin egen her-
re. Han ønskede at kappe
snoren til porcelainsfabrik-
ken for, med et fragtskib, at
rejse til sydlige himmelstrøg
igen, han ønskede ingen
luxus.
En dag stod han på skibs-
reder A.P. Møllers kontor,
hvor han på sin kendte lige-
fremme måde forelagde
skibsrederen sine planer og
ønsker, men rederiet måtte
beklage, at der ingen skibe
skulle sydpå i den nærmeste
fremtid. I dette øjeblik hav-
de Emanuel A. Petersen ik-
ke spor tanker for Grønland,
før skibsrederen siger: »Om
et par dage sender vi et skib
til kolonierne i Vestgrøn-
land, var det ikke en chan-
ce«. Han var velkommen
som rediets gæst og ville så
få adgang til det lukkede
land og opleve dets storlad-
ne natur på nærmere hold.
Emanuel A. Petersen var ik-
ke længe om at bestemme
sig, det var i 1921. Det var
således en tilfældighed, der
afgjorde hans skæbne og
fremtid, og fra dette øjeblik
faldt hele hans livsgeming i
Grønland.
Den første is
Turen startede den 8. juli.
På sørejsen blev flittigt ned-
fældet skitser. I farvandet
ved Kap Farvel mødte skibet
den 22. juli 1921 den første
Grønlandsis, som Emanuel
A. Petersen tegnede og ma-
lede. Den benyttede skitse-
bog er med på udstillingen.
I sine efterladte papirer
fortæller kunstneren om
mødet med det første is fjeld:
»Jeg fandt mig selv hensun-
ken i beskuelsen af dette ån-
desyn, mødet med en af isti-
dens tusindårige kæmper
havde fuldstændig betaget
mig. ...Vi nærmede os mere
og mere isfjeldet, konturen
kom tydligere frem. Vi så nu
hvilken mægtig kæmpe, vi
havde for os; Den lå svøm-
mende på fladen i majstæ-
tisk ro uanfægtet af alt og
alle«.
1921 var et mindeår i rela-
tionerne mellem Grønland
og Danmark. Kong Christi-
an den tiende og Dronning
Alexandrine foretog denne
sommer en rejse til Grøn-
land for at mindes 200 året
for Hans Egedes ankomst til
dette store land. Ombord på
kongeskibet var marinema-
leren Benjamin Olsen,
kunstnerisk leder af den af-
deling på Den kongelige Por-
celainsfabrik, hvor Emanuel
A Petersen var ansat i en
årrække. Benjamin Olsen
malede på rejsen en række
billeder, hvoraf et er med på
udstillingen. Samtidig sejle-
de Emanuel A. Petersen op
langs den grønlandske vest-
kyst med A.P. Møllers skib.
Begejstringen for naturen
lyser af hans første billeder
fra 1921. Ægtheden og sik-
kerheden i disse tidlige ar-
bejder, viser, at den unge
kunstner havde fundet sit
rette element. Eleven stod
ikke tilbage for sin læreme-
ster på »Den kongelige Por-
celainsfabrik« i skildringen
af det sommerlige Grønland
med den maleriske drivis.
Det gamle Grønland
Rejsen i 1921 varede kun cir-
ka tre måneder, men i denne
periode lagde forsynings-
damperen ind i en række ud-
steder og byer, som Emanu-
el A. Petersen flittigt skild-
rede i tegninger, akvareller
og malerier. Heermed var
grundlaget i realiteten lagt
til en etnografisk dokumen-
tation af »Det gamle Grøn-
land«, der i tidens løb har
ændret sig så meget. I nogle
tilfælde er Emanuel A. Pe-
tersens arbejder ene om at
vise livets gang i udsteder og
på bopladser, som i dag er
nedlagte.
Selvom Grønlandsturen i
1921 havde været en kunst-
nerisk succes, tog Emanuel
A. Petersen året efter igen
til Middelhavsområdet,
hvor Portugal og Spanien
blev besøgt. Om dette op-
hold har været med til at
sætte Grønland i et særligt
gunstigt perspektiv er van-
skeligt at sige: i hvert fald
kom årene fra 1923-26 til at
stå i Grønlands tegn.
Emanuel A. Petersens
skitsebøger fortæller, at Ja-
kobshavn og Christianshåb i
Diskoområdet besøgtes i
1923, men desværre kan
kunstneres færden dette og
det efterfølgende år 1924 ik-
ke følges i detaljer, fordi det
endnu ikke er lykkede at fin-
de frem til Emanuel A. Pe-
tersens dagbøger fra denne
periode.
Overvintring
Året efter i 1925 ønskede
Emanuel A. Petersen at tage
sin hustru Thora og deres
datter Inger på fem år med
til Grønland for at overvin-
tre. Thora Petersen fortalte
i 1983 følgende om turens
start:
- Den 4. april startede vo-
res oprejse sammen med vo-
res 5-årige datter. Båden var
udlejet til Grønland, og min
mand blev ganske enkelt hy-
ret. Forberedelserne havde
været store, der var dengang
ingen trafik om vinteren, så
vi måtte medbringe så me-
get proviant med mere som
overhovedet muligt.
Da vi ankom til Jakobs-
havn, som ikke havde en rig-
tig havn endnu, oplevede vi
straks en vældig travlhed og
hjælpsomhed. En forskræk-
kelse blev jeg ikke skånet
for: Kolinibestyreren gik
ombord og advarede mig
mod at lade lille Inger gå i
land, da der var kighostee-
pedemi. Naturligvis blev vi
ængstelige, vi vidste godt, at
bømedødeligheden var stor
netop på grund af kighoste,
men vi havde jo brudt broer-
ne af hjemme og efter en
nats betænkning startede vi
vores nye liv, og alt gik vel.
Vi overtog en yderst spar-
tansk bolig i et træhus.
Bedste billeder
Der er nok ingen tvivl om at
Emanuel A. Petersens øn-
ske om at overvintre i Dis-
ko-området skyldtes mulig-
heden for at følge naturens
skiften et helt år igennem.
Det pragtfulde sceneri ved
Jakobshavn med isfjorden,
der i vinterhalvåret stivner
så isfjelde og havflade for-
vandles til et eventyragtigt
landskab, har været tiltræk-
kende. Lysets forsvinden og
senre genkomst skaber helt
specielle virkninger, for slet
ikke at tale om de blafrende
nordlys på den arktiske nat-
tehimmel. I denne periode
skabte Emanuel A. Petersen
nogle af sine bedste billeder.
På udstillingen vises flere
arbejder fra dette ophold.
Bag de stemningsfulde lær-
reder lå imidlertid mange
tilløb i form af skitser i bly,
tusch, akvarel og oliekridt.
Mange af dem er udført på
rejser med hundeslæde un-
der vanskelige forhold.
Da Emanuel A. Petersen
og familien i eftersommeren
1926 atter tog til Danmark
med det sidste skib, var
skabt billeder, som er blandt
de absolut bedste udført af
danske kunstnere i Grøn-
land. Efter hjemkomsten ar-
rangeredes i december 1926
en udstilling i kunsthallen. I
forbindelse med denne
skrev Berlingske Tidende
blandt andet:
- Emanuel A. Petersen er
en dreven Maler, der for-
staar at præsentere de arkti-
ske landskaber med deres
ejendommelige Sne- og Is-
bjergformationer, deres
Smeltevands-Spejlinger og
stærke, kulørte Lysvirknin-
ger.
Ofte vælger han at se dem
oppe fra et Perspektiv, der
lader Vidderne syne endnu
mere imponerende og gøre
Eskimoerne endnu mindre.
De virker med deres Hunde
kun som smaa, mørke Prik-
ker i den hvide sne.
Grønland i Billeder
1 1927-28 stiftedes en komi-
té, hvis formål var at udgive
et bogværk om Grønnland.
Med Dronning Alexandrine
som protektor udarbejdedes
planer til en ekspedition,
hvor Emanuel A. Petersen
skulle prducere billedstof til
værket. I kataloget til den
efterfølgende udstilling i ja-
nuar 1930 beskrives rejsen:
- Ekspeditionen »Grøn-
land i Billeder« afrejste fra
København i maj måned
1928 med det Formål at ud-
arbejde et billedstof i Akva-
rel, Pen og Tusch om Grøn-
land og dets Natur, for sene-
re at udgive et Værk om det-
te.
Ekspeditionen bestod af
Maleren Emanuel A. Peter-
sen og Sergent Enok Kron-
holm samt tre Grønlænde-
re.
Ekspeditionen berejste i
løbet af 11/2 Aar hele Grøn-
lands Vestkyst fra Sydprø-
ven til Landet ved Kap York,
og benyttede paa disse Rej-
ser Motorbaad og Hunde-
slæde samt besøgte samtlige
Kolonier og Udsteder, Fjor-
de og Bugter.
Ekspeditionen har ialt til-
bagelagt en strækning af
1620 danske Mil.
Emanuel A. Petersen tog
atter familie med, men den-
ne gang skete overvintrin-
gen i Christianshåb. Huset,
hvori familien boede mens
ekspeditionen fandt sted,
findes stadig og er foreviget
på et af de malerier, der vi-
ses på udstillingen.
Grønlands Styrelse
På rejsen op lnags Grøn-
lands vestkyst skabte Ema-
nuel A. Petersen et vigtigt
topografisk og etnografisk
materiale. Desværre blev
bogværket ikke til noget. Af-
talen med ekspeditionsko-
mitéen var, at Emanuel A.
Petersen skulle levere et vist
antal arbejder til værket.
Derudover kunne han frit
arbejde for sig selv. Komi-
téens tegninger og akvarel-
ler blev overdraget til Grøn-
lands Styrelse, hvor kun en
del, der ses på udstillingen,
tilsyneladende er bevaret til
vore dage. Tillige vises nogle
af Emanuel A. Petersens eg-
ne arbejder fra ekspeditio-
nen sammen med et opslag
fra kunstnerens dagbog, der
beskriver turen.
Tegningerne og oliekridt-
skitserne understreger, at
Emanuel A. Petersen havde
et sikkert håndelag. Med få
streger kunne han få mar-
kante virkninger frem. Det-
te ses ikke mindst i portræt-
terne. Arbejde med akvarel-
farver og gouache mestrede
han også. Karakteristisk er,
at Emanuel A. Petersen ofte
kombinerede bly, tusch,
akvarel, gouache eller olie-
kridt, for at opnå den ønske-
de virkning.
Som omtalt i indlednin-
gen udstillede Emanuel A.
Petersen i begyndelsen af
1930’erne på koloniudstil-
linger i flere europæiske by-
er. Det skete på initiativ fra
den danske stat. Den sidste
opgave af denne art blev gi-
vet i 1932, hvor Emanuel A.
Petersen var en ivrig medar-
rangør af den store Grøn-
landsudstilling i Køben-
havn. Det vides ikke, om der
ved denne lejlighed var bille-
der med fra Østgrønland.
Imidlertid står det fast, at
Emanuel A. Petersen enten
i 1931 eller 1932 besøgte øst-
kysten. På en udstilling i
Kunsthallen i januar 1933
blev således vist malerier fra
både Øst-og Vestgrønland.
Fortegnelsen over de udstil-
lede billeder fortæller, at
Emanuel A. Petersen besøg-
te Ammassalik og Scoresby-
sund på østkysten.
Efterspurgt
I starten af 1930’erne be-
gyndte Emanuel A. Peter-
sen inspireret af Ernst Han-
sen, at anvende sparteltek-
nik i sine malerier. Metoden
gav en mere rustik virkning,
men havde også den fordel
at de store lærreder, som
Emanuel A. Petersen ofte
arbejdede med, hurtigere
kunne gøres færdige.
Med rejsen til Østgrøn-
land i begyndelsen af
1930’erne var Emanuel A.
Petersens kunstneriske pio-
nerindsats i Grønland af-
sluttet. Glansperioden i
1920’erne gav Emanuel A.
Petersen en anerkendelse,
som gjorde hans billeder me-
get efterspurgte. Derfor blev
der i 1930’erne og 1940’erne
produceret et stort antal
malerier og afholdt mange
udstillinger. Med stor succes
vistes hans billeder blandt
andet i London og Eding-
burgh, mens tilsvarende ud-
stillinger fandt sted på Gøte-
borg Kunstmuseum i 1936
og i Stockholm i 1937.
I årene 1935, 37 og 46 søg-
te Emanuel A. Petersen ny
inspiration ved rejser til
Grønland.
Danske Kusnthistorikere
kender i dag meget lidt tU
Emanuel A. Petersen. Intet
dansk museum har billeder
af denne kunstner. En del af
forklaringen er nok, at ma-
leriernes landsskabsskil-
dringer og lysvirkninger
kun rigtigt kan bedømmes
af den, der har oplevet Grøn-
land på nært hold. Derfor
befinder mange af de bedste
billeder sig i dag i Grønland
eller er opkøbt af canadiere,
der har opdaget, at Emanuel
A. Petersen på fremragende
vis skildrer en natur, der
minder meget om Canadas.
Siden Emanuel A. Peter-
sen døde i 1948, har der ikke
været afholdt en udstilling
af hans værker. Den forlig-
gende ophængning skyldes
velvillige udlån fra Konge-
huset, Folketinget, Statsmi-
nisteriet, Grønlands Hjem-
mestyres Danmarkskontor,
Emanuel A. Petersens fami-
lie samt en række danske
privatpersoner. Desværre
har det af økonomiske grun-
de ikke været muligt at hen-
UWunikl
atatillugu
Helsinge-p oqaluttt
katersugaasivialu K
A. Petersen-iugalua
HELSINGE - Februarip 18-
ani Emanuel A. Petersen-p
inunngorneraniit 100-ngor-
torsiomeq iluatsillugu Hel-
singe-p oqaluttuarisaanera-
nut toqqorsivia katersugaa-
sivialu saqqummersitsis-
saaq februarip 15-ani am-
marneqartussamik. Saq-
qummersitsinissaq pillugu
katersugaasiviup ittua Sø-
ren Frandsen ima ilisaritit-
sivoq.
Emanuel A. Petersen-p
nunatsinni pinngortitaq pil-
lugu qalipakkani Leipzig-
imi, Paris-imi Rom-imilu
1930-miit ’32-mut saqqum-
mersittarpai. Taamanilu as-
silialiat taamaattut qalipaa-
tigissaaqisut europamiunik
amerlanernit annerusumik
ilisimaneqarsimanngillat,
kusagisaasimaqimmatalu
franskit italiamiullu nersor-
naasersimavaat. Rom-imi
saqqummersitsinermut ata-
tillugu Kalaallit Nunaata
assiginga angisooq qalipan-
neqarpoq - nunatta qanoq
issusianik isikkuanillu oqa-
luttuartutut oqaatigineqar-
sinnaasoq. Taannalumi
maanna atorneqaqqissaaq
Emanuel A. Petersen-iuga-
luup februarip 18-ani 1894-
mi inunngorneraniit 100-
ngortorsiomermut atatillu-
gu saqqummersitsinissami.
Taama ilaatigut Helsinge-p
katersugaasiviata quppersa-
gaaraliaani allassimasoqar-
poq. Kalaallit Nunaata assi-
nga sananeqarmat ukiuni
1921-ip (nunatsinneeqqaar-
nerata) kinguliini Emanuel
A. Petersen kingumut qivi-
anngitsoortarnaviarunan-
ngilaq.