Atuagagdliutit

Árgangur
Útgáva

Atuagagdliutit - 10.02.1994, Síða 12

Atuagagdliutit - 10.02.1994, Síða 12
Nr. 11 • 1994 GRØNLANDSPOSTEN 100 års udstilling Helsinge lokalhistoriske Arkiv og Museer arrangerer ^ udstilling af grønlandsmaleren Emanuel A. Petersens værker HELSINGE - 18. februar ville Emanuel A. Petersen være fyldt 100 år, og det er i denne anledning, at Helsin- ge lokalhistorisk Arkiv og Musseer arrangerer en ud- stilling, der bliver åbnet den 15. februar. Vi bringer mu- seumsinspektør Søren Frandsens introduktion til udstillingen. I perioden 1930-32 udstil- lede maleren Emanuel A. Petersen på koloniudstillin- gerne i Leipzig, Paris og Rom malerier, der skildrede Grønlands natur. Indtil da havde denne farvestrålende motivverden været næsten ukendt for de fleste euro- pæere. Billederne blev be- lønnet med franske og itali- enske udmærkelser. Til ud- stillingen i Rom maledes et stort kort over Grønland, der er en god topografisk in- troduktion til landet og den- ne udstilling, som arrange- res i anledning af 100 årsda- gen for Emanuel A. Peter- sens fødsel den 18. februar 1894, hedder det i katalog- materialet fra museet i Hel- singe. Da kortet blev til gen- nemlevede Emanuel A. Pe- tersen sikkert årene siden 1921, hvor han for første gang var i Grønland. Inden vi følger Emanuel A. Petersens færden, skal vi først se på, hvem denne un- ge kunstner egentlig var samt følge hans vej til landet mod nord. Poul Madsen, en af Danmarks bedste kende- re af kunst med motiver fra Grønland, skriver: Søn af en katolsk præst »Grønlandsmaleren Ema- nuel A. Petersen er født på Frederiksberg den 18. febru- ar 1894 og døde i Farum i 1948. Emanuel A. Petersen var søn af en katolsk præst, som ikke var særlig begej- stret for sønnens naturlige anlæg for tegning, og fade- ren forsøgte på alle måder at spænde ben for ham. Dren- gen skulle lære noget for- nuftigt og kom i mekaniker- lære, dette varede kun kort. Han fik sin vilje gennem- trumfet og kom i malerlære hos en dekorationsmaler. I læretiden var han så heldig at slippe indenfor hos pro- fessor Ejler Sørensen på dennes malerskole, og her blev hans drømme først til virkelighed, han lærte no- get, og han var i kunstner- kredse. Med svendebrevet og en broncemedalje i hånden foer han løs på livet og det lykke- des ham at komme i kunst- afdelingen på Den kongelige Porcelainsfabrik, hvor han fik en dygtig læremester i marinemaleren Benjamin Olsen. Han havde en voldsom udlængsel i blodet, og en enestående chance fik han da porcelainsfabrikken sendte ham til Middelhavet. Han var marinemaler, og denne rejse gav ham i rigt mål alt det, han søgte efter - store vidder, hav og vejrets skiftende luner. For Emanuel A. Petersen var det imidlertid ikke riok, han ville være sin egen her- re. Han ønskede at kappe snoren til porcelainsfabrik- ken for, med et fragtskib, at rejse til sydlige himmelstrøg igen, han ønskede ingen luxus. En dag stod han på skibs- reder A.P. Møllers kontor, hvor han på sin kendte lige- fremme måde forelagde skibsrederen sine planer og ønsker, men rederiet måtte beklage, at der ingen skibe skulle sydpå i den nærmeste fremtid. I dette øjeblik hav- de Emanuel A. Petersen ik- ke spor tanker for Grønland, før skibsrederen siger: »Om et par dage sender vi et skib til kolonierne i Vestgrøn- land, var det ikke en chan- ce«. Han var velkommen som rediets gæst og ville så få adgang til det lukkede land og opleve dets storlad- ne natur på nærmere hold. Emanuel A. Petersen var ik- ke længe om at bestemme sig, det var i 1921. Det var således en tilfældighed, der afgjorde hans skæbne og fremtid, og fra dette øjeblik faldt hele hans livsgeming i Grønland. Den første is Turen startede den 8. juli. På sørejsen blev flittigt ned- fældet skitser. I farvandet ved Kap Farvel mødte skibet den 22. juli 1921 den første Grønlandsis, som Emanuel A. Petersen tegnede og ma- lede. Den benyttede skitse- bog er med på udstillingen. I sine efterladte papirer fortæller kunstneren om mødet med det første is fjeld: »Jeg fandt mig selv hensun- ken i beskuelsen af dette ån- desyn, mødet med en af isti- dens tusindårige kæmper havde fuldstændig betaget mig. ...Vi nærmede os mere og mere isfjeldet, konturen kom tydligere frem. Vi så nu hvilken mægtig kæmpe, vi havde for os; Den lå svøm- mende på fladen i majstæ- tisk ro uanfægtet af alt og alle«. 1921 var et mindeår i rela- tionerne mellem Grønland og Danmark. Kong Christi- an den tiende og Dronning Alexandrine foretog denne sommer en rejse til Grøn- land for at mindes 200 året for Hans Egedes ankomst til dette store land. Ombord på kongeskibet var marinema- leren Benjamin Olsen, kunstnerisk leder af den af- deling på Den kongelige Por- celainsfabrik, hvor Emanuel A Petersen var ansat i en årrække. Benjamin Olsen malede på rejsen en række billeder, hvoraf et er med på udstillingen. Samtidig sejle- de Emanuel A. Petersen op langs den grønlandske vest- kyst med A.P. Møllers skib. Begejstringen for naturen lyser af hans første billeder fra 1921. Ægtheden og sik- kerheden i disse tidlige ar- bejder, viser, at den unge kunstner havde fundet sit rette element. Eleven stod ikke tilbage for sin læreme- ster på »Den kongelige Por- celainsfabrik« i skildringen af det sommerlige Grønland med den maleriske drivis. Det gamle Grønland Rejsen i 1921 varede kun cir- ka tre måneder, men i denne periode lagde forsynings- damperen ind i en række ud- steder og byer, som Emanu- el A. Petersen flittigt skild- rede i tegninger, akvareller og malerier. Heermed var grundlaget i realiteten lagt til en etnografisk dokumen- tation af »Det gamle Grøn- land«, der i tidens løb har ændret sig så meget. I nogle tilfælde er Emanuel A. Pe- tersens arbejder ene om at vise livets gang i udsteder og på bopladser, som i dag er nedlagte. Selvom Grønlandsturen i 1921 havde været en kunst- nerisk succes, tog Emanuel A. Petersen året efter igen til Middelhavsområdet, hvor Portugal og Spanien blev besøgt. Om dette op- hold har været med til at sætte Grønland i et særligt gunstigt perspektiv er van- skeligt at sige: i hvert fald kom årene fra 1923-26 til at stå i Grønlands tegn. Emanuel A. Petersens skitsebøger fortæller, at Ja- kobshavn og Christianshåb i Diskoområdet besøgtes i 1923, men desværre kan kunstneres færden dette og det efterfølgende år 1924 ik- ke følges i detaljer, fordi det endnu ikke er lykkede at fin- de frem til Emanuel A. Pe- tersens dagbøger fra denne periode. Overvintring Året efter i 1925 ønskede Emanuel A. Petersen at tage sin hustru Thora og deres datter Inger på fem år med til Grønland for at overvin- tre. Thora Petersen fortalte i 1983 følgende om turens start: - Den 4. april startede vo- res oprejse sammen med vo- res 5-årige datter. Båden var udlejet til Grønland, og min mand blev ganske enkelt hy- ret. Forberedelserne havde været store, der var dengang ingen trafik om vinteren, så vi måtte medbringe så me- get proviant med mere som overhovedet muligt. Da vi ankom til Jakobs- havn, som ikke havde en rig- tig havn endnu, oplevede vi straks en vældig travlhed og hjælpsomhed. En forskræk- kelse blev jeg ikke skånet for: Kolinibestyreren gik ombord og advarede mig mod at lade lille Inger gå i land, da der var kighostee- pedemi. Naturligvis blev vi ængstelige, vi vidste godt, at bømedødeligheden var stor netop på grund af kighoste, men vi havde jo brudt broer- ne af hjemme og efter en nats betænkning startede vi vores nye liv, og alt gik vel. Vi overtog en yderst spar- tansk bolig i et træhus. Bedste billeder Der er nok ingen tvivl om at Emanuel A. Petersens øn- ske om at overvintre i Dis- ko-området skyldtes mulig- heden for at følge naturens skiften et helt år igennem. Det pragtfulde sceneri ved Jakobshavn med isfjorden, der i vinterhalvåret stivner så isfjelde og havflade for- vandles til et eventyragtigt landskab, har været tiltræk- kende. Lysets forsvinden og senre genkomst skaber helt specielle virkninger, for slet ikke at tale om de blafrende nordlys på den arktiske nat- tehimmel. I denne periode skabte Emanuel A. Petersen nogle af sine bedste billeder. På udstillingen vises flere arbejder fra dette ophold. Bag de stemningsfulde lær- reder lå imidlertid mange tilløb i form af skitser i bly, tusch, akvarel og oliekridt. Mange af dem er udført på rejser med hundeslæde un- der vanskelige forhold. Da Emanuel A. Petersen og familien i eftersommeren 1926 atter tog til Danmark med det sidste skib, var skabt billeder, som er blandt de absolut bedste udført af danske kunstnere i Grøn- land. Efter hjemkomsten ar- rangeredes i december 1926 en udstilling i kunsthallen. I forbindelse med denne skrev Berlingske Tidende blandt andet: - Emanuel A. Petersen er en dreven Maler, der for- staar at præsentere de arkti- ske landskaber med deres ejendommelige Sne- og Is- bjergformationer, deres Smeltevands-Spejlinger og stærke, kulørte Lysvirknin- ger. Ofte vælger han at se dem oppe fra et Perspektiv, der lader Vidderne syne endnu mere imponerende og gøre Eskimoerne endnu mindre. De virker med deres Hunde kun som smaa, mørke Prik- ker i den hvide sne. Grønland i Billeder 1 1927-28 stiftedes en komi- té, hvis formål var at udgive et bogværk om Grønnland. Med Dronning Alexandrine som protektor udarbejdedes planer til en ekspedition, hvor Emanuel A. Petersen skulle prducere billedstof til værket. I kataloget til den efterfølgende udstilling i ja- nuar 1930 beskrives rejsen: - Ekspeditionen »Grøn- land i Billeder« afrejste fra København i maj måned 1928 med det Formål at ud- arbejde et billedstof i Akva- rel, Pen og Tusch om Grøn- land og dets Natur, for sene- re at udgive et Værk om det- te. Ekspeditionen bestod af Maleren Emanuel A. Peter- sen og Sergent Enok Kron- holm samt tre Grønlænde- re. Ekspeditionen berejste i løbet af 11/2 Aar hele Grøn- lands Vestkyst fra Sydprø- ven til Landet ved Kap York, og benyttede paa disse Rej- ser Motorbaad og Hunde- slæde samt besøgte samtlige Kolonier og Udsteder, Fjor- de og Bugter. Ekspeditionen har ialt til- bagelagt en strækning af 1620 danske Mil. Emanuel A. Petersen tog atter familie med, men den- ne gang skete overvintrin- gen i Christianshåb. Huset, hvori familien boede mens ekspeditionen fandt sted, findes stadig og er foreviget på et af de malerier, der vi- ses på udstillingen. Grønlands Styrelse På rejsen op lnags Grøn- lands vestkyst skabte Ema- nuel A. Petersen et vigtigt topografisk og etnografisk materiale. Desværre blev bogværket ikke til noget. Af- talen med ekspeditionsko- mitéen var, at Emanuel A. Petersen skulle levere et vist antal arbejder til værket. Derudover kunne han frit arbejde for sig selv. Komi- téens tegninger og akvarel- ler blev overdraget til Grøn- lands Styrelse, hvor kun en del, der ses på udstillingen, tilsyneladende er bevaret til vore dage. Tillige vises nogle af Emanuel A. Petersens eg- ne arbejder fra ekspeditio- nen sammen med et opslag fra kunstnerens dagbog, der beskriver turen. Tegningerne og oliekridt- skitserne understreger, at Emanuel A. Petersen havde et sikkert håndelag. Med få streger kunne han få mar- kante virkninger frem. Det- te ses ikke mindst i portræt- terne. Arbejde med akvarel- farver og gouache mestrede han også. Karakteristisk er, at Emanuel A. Petersen ofte kombinerede bly, tusch, akvarel, gouache eller olie- kridt, for at opnå den ønske- de virkning. Som omtalt i indlednin- gen udstillede Emanuel A. Petersen i begyndelsen af 1930’erne på koloniudstil- linger i flere europæiske by- er. Det skete på initiativ fra den danske stat. Den sidste opgave af denne art blev gi- vet i 1932, hvor Emanuel A. Petersen var en ivrig medar- rangør af den store Grøn- landsudstilling i Køben- havn. Det vides ikke, om der ved denne lejlighed var bille- der med fra Østgrønland. Imidlertid står det fast, at Emanuel A. Petersen enten i 1931 eller 1932 besøgte øst- kysten. På en udstilling i Kunsthallen i januar 1933 blev således vist malerier fra både Øst-og Vestgrønland. Fortegnelsen over de udstil- lede billeder fortæller, at Emanuel A. Petersen besøg- te Ammassalik og Scoresby- sund på østkysten. Efterspurgt I starten af 1930’erne be- gyndte Emanuel A. Peter- sen inspireret af Ernst Han- sen, at anvende sparteltek- nik i sine malerier. Metoden gav en mere rustik virkning, men havde også den fordel at de store lærreder, som Emanuel A. Petersen ofte arbejdede med, hurtigere kunne gøres færdige. Med rejsen til Østgrøn- land i begyndelsen af 1930’erne var Emanuel A. Petersens kunstneriske pio- nerindsats i Grønland af- sluttet. Glansperioden i 1920’erne gav Emanuel A. Petersen en anerkendelse, som gjorde hans billeder me- get efterspurgte. Derfor blev der i 1930’erne og 1940’erne produceret et stort antal malerier og afholdt mange udstillinger. Med stor succes vistes hans billeder blandt andet i London og Eding- burgh, mens tilsvarende ud- stillinger fandt sted på Gøte- borg Kunstmuseum i 1936 og i Stockholm i 1937. I årene 1935, 37 og 46 søg- te Emanuel A. Petersen ny inspiration ved rejser til Grønland. Danske Kusnthistorikere kender i dag meget lidt tU Emanuel A. Petersen. Intet dansk museum har billeder af denne kunstner. En del af forklaringen er nok, at ma- leriernes landsskabsskil- dringer og lysvirkninger kun rigtigt kan bedømmes af den, der har oplevet Grøn- land på nært hold. Derfor befinder mange af de bedste billeder sig i dag i Grønland eller er opkøbt af canadiere, der har opdaget, at Emanuel A. Petersen på fremragende vis skildrer en natur, der minder meget om Canadas. Siden Emanuel A. Peter- sen døde i 1948, har der ikke været afholdt en udstilling af hans værker. Den forlig- gende ophængning skyldes velvillige udlån fra Konge- huset, Folketinget, Statsmi- nisteriet, Grønlands Hjem- mestyres Danmarkskontor, Emanuel A. Petersens fami- lie samt en række danske privatpersoner. Desværre har det af økonomiske grun- de ikke været muligt at hen- UWunikl atatillugu Helsinge-p oqaluttt katersugaasivialu K A. Petersen-iugalua HELSINGE - Februarip 18- ani Emanuel A. Petersen-p inunngorneraniit 100-ngor- torsiomeq iluatsillugu Hel- singe-p oqaluttuarisaanera- nut toqqorsivia katersugaa- sivialu saqqummersitsis- saaq februarip 15-ani am- marneqartussamik. Saq- qummersitsinissaq pillugu katersugaasiviup ittua Sø- ren Frandsen ima ilisaritit- sivoq. Emanuel A. Petersen-p nunatsinni pinngortitaq pil- lugu qalipakkani Leipzig- imi, Paris-imi Rom-imilu 1930-miit ’32-mut saqqum- mersittarpai. Taamanilu as- silialiat taamaattut qalipaa- tigissaaqisut europamiunik amerlanernit annerusumik ilisimaneqarsimanngillat, kusagisaasimaqimmatalu franskit italiamiullu nersor- naasersimavaat. Rom-imi saqqummersitsinermut ata- tillugu Kalaallit Nunaata assiginga angisooq qalipan- neqarpoq - nunatta qanoq issusianik isikkuanillu oqa- luttuartutut oqaatigineqar- sinnaasoq. Taannalumi maanna atorneqaqqissaaq Emanuel A. Petersen-iuga- luup februarip 18-ani 1894- mi inunngorneraniit 100- ngortorsiomermut atatillu- gu saqqummersitsinissami. Taama ilaatigut Helsinge-p katersugaasiviata quppersa- gaaraliaani allassimasoqar- poq. Kalaallit Nunaata assi- nga sananeqarmat ukiuni 1921-ip (nunatsinneeqqaar- nerata) kinguliini Emanuel A. Petersen kingumut qivi- anngitsoortarnaviarunan- ngilaq.

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.